Det byzantinske imperium eksisterede i mere end 1100 år, fra år 330 og frem til 1453. I perioder omfattede det hovedparten af Europa, deriblandt Balkan og Tyrkiet, hvortil kom dele af Nordafrika og Mellemøsten. Som overvejende græsktalende og kristent overgik dets magt sågar Romerrigets. Imperiets hovedstad var Konstantinopel, tidligere kaldet Byzans - det nuværende Istanbul - en by, der udøvede betydeligt magt, før den til sidst blev erobret af de osmanniske tyrkere.
Nogle af Det Byzantinske Riges betydeligste skatte kan for tiden ses på Royal Academy of Arts i London - en udstilling, der er blevet til i samarbejde med Benaki-museet I Athen. Deriblandt er Antioch-bægeret, et lån fra Metropolitan Museum of Art, som en gang mentes at være selveste Den Hellige Gral, og ni ikoner fra Sankta Katarina-klosteret i Sinai, som for har forladt Egypten for første gang.
Udstillingen fortsætter frem til 22. marts, og frem til da bydes offentligheden på 'frokostforedrag' om forskellige aspekter af Byzans - de er ganske gratis at overvære.
Men hvad er der tilbage af Byzans i dag?
Ganske som Romerriget satte Byzans et uudsletteligt præg på de lande, imperiet dominerede. Indflydelsen er åbenlys på eksempelvis byggekunst, og den byzantinske arkitektur, der bruger det græske kors som grundform, kan studeres i kirker som Sankta Sofia i den bulgarske hovedstad Sofia, Djivari-klosteret i Georgien og katedralen i Kijev.
Også ved andre bygninger, navnlig klippekatedralen i Jerusalem, var det byzantinske kunstnere, som skabte mosaikdekorationerne. Byzantinske kunstværker har da også fundet vej til samlinger så omfattende og brogede, som dem, der kan findes på nationalmuseet i Beograd og museet ved katedralen i Troyes, i Frankrig.
Byzantinsk byggekunst
Istanbul er det oplagte sted at begynde et studium af Byzans. Det meste af det daværende Konstantinopel lå bag den trekantformede halvø syd for Det Gyldne Horn, og meget af den nuværende by ligger stadig bag de gamle byzantinske mure. Kejser Konstantins mål var at skabe en by, som skulle overstråle Rom i storhed, og han lod derfor en række markante offentlige bygninger rejse.
I dag kræver det dog en god del fantasi at visualisere kejserstadens byplan. Byens forum, der kendtes som Augusteion, lå på den plads, der i dag kaldes Sultanahmet-pladsen. Ved siden af lå Aya Sofya-badene, hvor man nu finder et center for håndvævede tyrkiske tæpper. Selv om man ikke har i sinde at anskaffe sig nye tæpper, er det værd at gæste centret for at blot at beundre dets arkitektur.
På pladsens modstående side, over for de tidligere bade, finder vi Hippodromen, hvis konstruktion blev begyndt af romerne, men først fuldført og siden udvidet af de byzantinske kejsere, indtil den blev markant større, end de nuværende rester lader antyde. De søjler, vi kan beskue i dag, var del af en længere række, der skulle repræsentere Imperiets akse og stå som et symbol på dets magt.
Kejserstaden Byzans blev domineret af kejserens palads, der nu for hovedpartens vedkommende ligger begravet under den moderne by. Udgravninger ved Den Blå Moské har fundet byzantinske mosaikgulve tilbage fra det 6. århundrede - disse er nu udstillet in situ på Mosaik-museet, Buyuk Saray Mazikleri Musezi.
Kristent mesterværk
Men Istanbuls fineste monument fra den byzantinske tid er kirken Aya Sofya. Konstantin ønskede at opføre en kristen by og lod en basilika opføre over for Forum. Denne blev genopbygget omkring 200 år senere af Justinian, som også blev bygherre for Aya Sofya, Konstantinopels mest imponerende monument og en af de største bygninger i den kristne verden - mindre, men godt 1000 år ældre end Peterskirken i Rom.
Før dette mesterværk lod Justinian også opføre den kirke, som nu kendes som Lille Aya Sofya. Den findes på Kucuk Aya Sofya Cad, og er i dag konverteret til moské. Dens firkantede struktur med søjler indenfor, der understøtter en kuppel er bygget med St. Vitale-kirken i italienske Ravenna som forbillede.
Italiens kunstcentrum
Også Ravenna, som var en betydningsfuld by i Romerrigets tid, er værd at besøge. Den blev under det byzantinske herredømme udviklet til Italiens vigtigste kunstcentrum og en slags hovedstad i det vestromerske rige. Byzantinerne opretholdt og udviklede mosaiktraditionen med dens sindrige billede fremstillet af små stenstykker, de såkaldte tesserae, som blev udskåret i irregulære former og derpå glaseret for at give dem et glitrende genskær.
Mange af monumenterne i Ravenna er dekoreret med mosaik, og de bedste af dem anses for nogle af de største mesterværker i byzantinsk kunst. De findes i Galla Placidias Mausoleum, i St. Apollinares basilika i Classe i den sydlige del af byen og i St. Vitale-kirken, hvor mosaikscener blandt andet skildrer kejser Justinian og hans kone. Andre beundringsværdige mosaikker kan ses i Det Ortodokse Dåbskapel, i Sant'Apollinare Nuovo-basilikaen og i Arianus' Dåbskapel. Ved siden af San Vitale findes Nationalmuseet, som indeholder mange skatte, deriblandt tidligere eksempler på byzantinsk glas.
Ikoner i Egypten
Sankta Katerinas Kloster ved foden af Sinai-bjerget i Egypten blev opført af kejser Justinian ved siden af et lille kapel, som var rejst to århundreder tidligere ved siden af, hvad man mente var det sted, hvor Den Brændende Busk havde åbenbaret sig og Gud talte til Moses og havde skænket ham De Ti Bud. Kapellet var udsmykket med en storslået samling ikoner, som stadig findes i kirken, som er et af de få afsnit i dette stadig fungerende kloster - det ældste i verden - som stadig er åben for besøgende, dog kun fra mandag til torsdag.
Efter Islams opkomst i det syvende århundrede, ophørte Egypten med at være del af det byzantinske rige, som dog fik reddet nogle af disse uvurderlige værker i kristen kunst fra næsten sikker tilintetgørelse. I det ottende og niende århundrede førte perioder med ikonoklasme (billedforbud, red.) til ødelæggelse af mange af de gamle ikoner. Følgelig stråler de bevarede eksemplarer i Sankta Katerina desto smukkere og desto mere ærefrygtindgydende. Klosteret ligger kun få kilometer fra landsbyen Al-Milga, hvor der er både hoteller og butikker.
Men hvad skete der med Byzans' mange skatte? Konstantinopel blev indtaget af korsriddere i 1204, og mange af byens skatte blev røvet og spredt over hele Europa, hvor de senere er endt i europæiske museers samlinger. Mange af de smukkeste eksemplarer blev ført til Sankt Markus Kirken i Venedig (se basilicasanmarco.it), der selv blev opført i romersk-byzantisk stil, og opbevaret i dennes skatkammer. Flere genstande blev fjernet af Napoleon i 1800-tallet, men skatkammeret indeholder stadig en rig samling.
Berlin, Athen og Skopje
På udstillingen kan ses smykkeskrin, røgelsesholdere og pokaler i sølv og krystal prydet med ædelsten.
For nylig genåbnede også Bode Museum på museumsøen i Berlin, som nu rummer museet for byzantinsk kunst, der bestemt også er et besøg værd. Den består af værker fra hele imperiets periode og fra alle de lande, som indgik i det. Blandt højdepunkterne er udsøgte billedskærerarbejder og ikoner fra det byzantinske hof i Konstantinopel.
Endnu en væsentlig samling findes i Benaki-museet i Athen, en elegant nyklassisk bygning ikke langt fra centrum, hvor smykkekunst, religiøse artefakter og brugskunst er udstillet og giver et omfattende billede af dagliglivet i den byzantinske æra.
Thessaloniki, Grækenlands næststørste by, var den vigtigste provinsby i det byzantinske imperium, og skønt den i historiens løb har lidt meget under krige og brande, er det stadig en behagelig grøn kystby. Efter at have været europæisk kulturhovedstad i 1997 har den desuden oplevet noget af en renæssance.
Thessalonikis byzantinske skatte omfatter en række mindre kirker såsom Panagia Chalkeon, Panagia Acheiropoietos og Osios David, en bygning, der måske forekommer uinspirerende udefra, men som indeni rummer en vidunderlig mosaik, der forestiller Ezekiel. Museet for byzantinsk kultur på Stratou Aveny er et af Grækenlands mest betydelige museer og har en omfattende samling af artefakter, der belyser Thessalonikis socialhistorie.
Krydser man grænsen mod nord til Makedonien, findes også her en række byzantinske skatte. I hovedstaden Skopjes gamle bydel, Stara Charsija, fandtes et blomstrende handelscentrum i byzantinsk tid, og i Ohrid er der fremragende eksempler på byzantinske kirker, deriblandt Sankta Sofia, som har flere velbevarede vægmalerier fra perioden. Ikke langt fra Skopje mod den albanske grænser kan man besøge St. Naum, et klosterkompleks i storslåede omgivelser ved en søbred, der rummer en samling af smukke religiøse kunstværker.
© The Independent og Information,oversat af Niels Ivar Larsen
