Læsetid: 4 min.

Hvad så, Pernille?

Hvad med Asmaa og Mette og Helle og Malou, og hvad med mig?
Tiltro. -Jeg tror - at no matter, hvor meget hun har siddet og godtet sig i bilen og i -Mads og Monopolet- og hele det der good life, som det er lidt svært at leve med på den yderste venstrefløj,- så kan lige netop Pernille kombinere, trække fra og komme videre-.

Tiltro. -Jeg tror - at no matter, hvor meget hun har siddet og godtet sig i bilen og i -Mads og Monopolet- og hele det der good life, som det er lidt svært at leve med på den yderste venstrefløj,- så kan lige netop Pernille kombinere, trække fra og komme videre-.

Sisse Stroyer

12. december 2008

Da jeg første gang så Pernille Rosenkrantz-Theil blev jeg intimideret noget så voldsomt, at det tog mig flere dage at kapere, hvor retorisk stærk man egentlig har lov til at være. Hun stod dér i min ildelugtende gymnasiekantine og skinnede som den smørstegte verbale juvel, hun er - i noget så kedeligt som en paneldebat.

De andre fik måske et ben til jorden, men Pernille var flyvende og elegant og sin egen og hun var hæs og sjov og på det tidspunkt formand for en af de store elevorganisationer. Jeg var - til helt objektiv sammenligning - en sur første g'er, 16 år og lige lukt fra helvede. I et centrum af usikkerhedens ildkamp og regulær ungdomssløvsind. På den ene side pissevred, på den anden side pissedoven. Og i bund og grund mest optaget af "hvad tænker de andre - om mig."

Pernille var et helt andet sted. Og hun var kun - gisp! - et år ældre end mig og resten af flokken af provinspunkere, der selvfølgelig synes, hun var stjerne og fik tørret intimideringen og genertheden af os og gik op til hende og highfive'ede!

Inspireret af Pernille

Pernille havde visioner og talegaver. Pernille kunne sin historie, sin statistik og sin egen infrastruktur. Pernille vidste hvorhen. Pernille vidste hvordan. Det var i de kommende uger efter det wake-up-call af handling og modenhed, at vi endelig fik taget os sammen til at pjække og opsøge en af de politiske grupper, som vi så længe havde snakket om - når vi var halvfulde. Og så gik der mange eftermiddage på indre Nørrebro i solidaritetshuse og øl fra Thy og sange, der var ræverøde og direkte åndssvage.

Og så mødte jeg hende igen. Nogle år efter, hvor der kommet lidt mere styr på agenda og apperance - i det patchworkagtige netværk, der blev kaldt det autonome miljø.

Her blandt virkelige seje og ressourcestærke unge - og her mener jeg ikke økonomisk - jeg har seriøst aldrig mødt nogle rich kids blandt inderkredsen af politisk aktive radikale. Vi var stort set alle sammen fra de nedre eller øvre dele af middelklassen. Enten med servicerende eller akademiske forældre. Og størstedelen kom fra mere eller mindre socialistiske hjem. Måske blandt drunkpunkerne - i det Ungdomhus - der på det tidspunkt var i stærk opposition til 'vores miljø' -kunne man finde Hellerup-trash, der bare gerne ville gøre far så vred som muligt. Men der hvor jeg var - var vi stærke, fordi vi kunne kommunikere, aktionere og tiltrække presse og nye sure gymnasiepiger - der gerne ville gøre en forskel.

Også her stak Pernille ud, fordi hun ligesom altid mente det 20 procent mere og var pacifist og ikke frasagde den parlamentariske mulighed. Der blev flirtet heftigt med det dengang spritnye parti Enhedslisten, og derfor kom det ikke som noget chok, da hun pludselig var fuldtidspolitiker. På Christiansborg. I magtens kerne. En arbejdsplads og livsmulighed, som jeg ikke kunne drømme om - bare at snuse til.

"Vildt, at hun gider," tænkte jeg.

50 timers arbejdsuge. Udvalg og høringer og møder og møder og møder. Og det at være et offentligt ansigt med ring i næsen. Tv-tække. Mediedarling. Vor tids Preben Vilhjelm. Folkets prinsesse. Vagthund. Magthund. Jeg stemte på hende i begge omgange, hvor man kunne. Med stolthed i maven. Så gik hun vist ned med stress.

Chokeret, men stadig håbefuld

Og så meldte hun sig så officielt ind i Socialdemokratiet i sidste uge. Efter at have forladt Enhedslisten på grund af balladen og deres vatpisseri omkring Asmaa Abdol Hamit. En kandidat Socialdemokratiet nægtede at stille op i sin tid. Et parti, som jo går ind for både EU og NATO og 24-års-regel.

Jeg var faktisk lidt chokeret. Og jeg tror stadig ikke rigtig, jeg forstår det. Men jeg prøver. Fordi jeg stadig ser op til Pernille. Jeg kan sagtens følge følelsen af at ville flygte fra lige netop det, der står en nærmest - og som står og rådner. Så noget som gammeldags feminisme med touch af rød racisme, blandet op med kammerateri og manglende dynamik. Og jeg er ret sikker på, at jeg ikke ville kunne holde at være professionel politiker i et parlamentarisk kludetæppe af klassisk venstrefløjsborgerkrig. Gud ske tak og lov hun ikke valgte SF. Fy for helvede for en flad og populistisk hype. Men socialdemokratiet?

Det ligger så langt væk, at jeg næsten ikke kan fremkalde nogen galde. Det er lige så meget mormor som SuperBrugsen. Og det er Bodil Kornbæks homofobi og Helle Thornings boligskat og Mette Frederiksens varme og gæve favn, som jo godt kan virke lidt tillokkende. I hvert faldt på afstand. Med øjnene halvt lukkede.

Med det dovne og drømmende blik kan jeg stadig se Pernille stå der og lyse op i kantinen. Og jeg tror stadig på hende. Pernille har altid gjort det, jeg burde have gjort. Pernille har været fredsvagt i Mellemøsten. Pernille har være frivillig i tsunamiens kølvand. Pernille er blevet mor. Og jeg nægter at tro, hun slægter (gys!) Karen Jespersen eller (suk!) Malou Aamund - på.

Jeg tror, at no matter, hvor meget hun har siddet og godtet sig i bilen og på kendisfortet og i 'Mads og Monopolet' og hele det der good life, som det er lidt svært at leve med på den yderste venstrefløj,- så kan lige netop Pernille kombinere, trække fra og komme videre.

Maria Gerhardt låner dj-aliasset Djuna Barnes fra sin yndlingsforfatter. Hun har været involveret i klubberne Suicide Sundays, Yo! Had, Dunst og pt.: Jolene Bar. Hun skriver derudover kulturjournalistik og er musikkonsulent

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu