Søndagens Super Bowl bliver et sammenstød mellem to vidt forskellige fodboldhold og -filosofier. Det store tema forud for kampen er en sand NFL-klassiker: Hvad er mest værd i Amerikansk Fodbold - et sprudlende angreb eller en massiv defensiv?
Med deres voldsomme råstyrke repræsenterer Steelers' forsvar stålbyen Pittsburgh på fornemmeste vis. Man kan få den tanke, at de store drenge i Pittsburgh-forsvaret simpelthen er lavet af stål, når selv de bedste angreb gang på gang må opgive at flytte bolden frem ad banen. Cardinals, derimod, har et af ligaens bedste offensiver lige nu. De spiller elegant angrebsfodbold, kaster bolden med overvældende succes - og deres nøglespillere laver gang på gang store spil. Forskellen på de to hold er tydeligt aflæselig i statistikkerne for årets NFL-sæson: Steelers er bedst i stort set alle de defensive kategorier, der er værd at beskæftige sig. Det hele kan koges ned til, at holdet i grundspillet kun har tilladt modstanderen at score 13,9 point i gennemsnit per kamp.
Cardinals har imidlertid scoret hele 26,7 point i gennemsnit i grundspillet (og 31,7 point i slutspillet). Det er her, slaget kommer til at stå. Mellem et af de allerbedste angreb og et af de allerbedste forsvar. Derfor bliver søndagens kamp mest interessant, når Cardinals har bolden. Det er her, den sprudlende angrebsfodbold møder den uigennemtrængelige defensiv. Og det er her de største stjerner, som ofte afgør fodboldkampe, er på banen. De to største har begge langt hår og mildt sind. Men på banen er de decideret gustne. De hedder Larry Fitzgerald og Troy Polamalu.
Larry Fitzgerald
Når Cardinals angreb i år har fungeret så upåklageligt (med enkelte 'black outs' mod sæsonens slutning), skyldes det flere ting. NFL-veteranen Kurt Warner har fra sin Quarterback-position ledt holdet på formidabel vis og runningback Edgerrin James har endelig fundet en form, som minder om, da han spillede i Indianapolis Colts. Men den helst store historie for Cardinals successæson er deres wide recievere, der virkelig har fået grebet bolden - og ført holdet til sejre.
"Det trehovedede monster," som amerikanerne med vanlig sans for dramatik har valgt at kalde Arizonas reciever-trio, som består af Anquan Boldin, Steve Breaston og Larry Fitzgerald.
Gennem hele sæsonen og ikke mindst i slutspillet har Larry Fitzgerald dog vist sig at være et ethovedet monster i sig selv. NFL's bedste reciever lige nu har grebet for 419 yards i de tre foreløbige slutspilskampe. Det er det højeste antal yards i et slutspil i NFL-historien. Og det er dobbelt så mange yards som den, der har grebet for næstflest yards i dette års slutspil. Desuden har han scoret et touchdown i alle tre slutspilskampe. Og hvis man vil peppe hans statistik yderlige op - og hvorfor dog ikke gøre det - så har han over de seneste fem kampe grebet for 650 yards og seks touchdowns. Det kan man roligt kalde for imponerende og Fitzgerald må siges at være en skrækindgydende modstander for selv Pittsburgh Steelers forsvar. Han er en superatlet - han kan tilsyneladende hoppe lige så højt, som det passer ham - og selv under stærkt pres gribe de mest umulige bolde. Hans balanceevne er helt uovertruffen, og han har fysikken til at få de eftertragtede 'yards after catch' altså yards, som recieveren løber på jorden, når bolden er grebet. Han er med andre ord en komplet stjernereciever - hvis man altså ser bort fra, at han også er en sympatisk person. Stjernerecievere har det med at have enorme ego'er, nøkker og alt hvad dertil hører. Tag bare spillere som Terrell Owens, Chad Johnson og Randy Moss. Fitzgerald er blid og mild, når han ikke er på banen. Med sit lange hår, generte attitude, pæne sprog og fine briller, ligner han snarere en veltrænet ph.d.-studerende end en fodboldspiller. Han taler om og tænker først og fremmest på holdet. Det gør ham i virkeligheden til en endnu bedre spiller. Han kunne ikke drømme om at vende sig mod sin quarterback eller træner, hvis Cardinals kommer i modvind. Han vil kæmpe videre for holdet til det sidste. Alt i alt kan Larry Fitzgerald nærmest ikke undgå at blive Cardinals vigtigste spiller. Selv hvis Pittsburgh vælger at prioritere at lukke ned for ham - eksempelvis ved at lave et såkaldt double coverage forsvar (dvs. sætte to forsvarsspillere til at dække ham op i stedet for én) vil Fitzgerald alligevel få enorm betydning for kampen. Han plejer at være forholdsvis ligeglad med hvor mange, der dækker ham - han skal nok få grebet nogle bolde uanset hvad. Men selv hvis det skulle lykkes at begrænse hans spil, vil det betyde, at de sidste to hoveder af det trehovedede monster vil få tilsvarende mere plads, fordi der ofte skal bruges to forsvarere til at dække Fitzgerald op. Eller der vil blive plads til at løbe med bolden for Edgerrin James. Mange forventer, at Super Bowl 43 bliver Larry Fitzgeralds store aften. På en afstemning på nfl.com gætter 38 procent af brugerne på, at Fitzgerald bliver udnævnt som kampens 'MVP' - mest værdifulde spiller. Det kan meget vel gå hen og blive en stor aften for Anquan Boldin eller Edgerrin James i stedet. På grund af Fitzgerald.
Polamalu
Steelers defensiv er 'gusten', som de danske NFL-kommentatorer plejer at udtrykke det. Og der er vitterligt mange stjerner blandt holdets 11 startende forsvarsspillere. En af dem lyser dog op og skiller sig ekstra meget ud. Safety Troy Polamalu. Den mand er overalt på en fodboldbane. Når man ser Steelers spille, sidder man konstant med følelsen af, at Polamalu er lige i nakken på den offensive spiller, som har været så uheldig at få bolden. Han er enestående til at læse modstandernes angreb, og han har fysikken til at bevæge sig hurtigt og ramme sin modstander hårdt. Rigtig hårdt. Han er vitterligt gusten. I denne sæson har Polamalu lavet 75 taklinger. Han har battet bolden væk 17 gange og grebet en bold fra modstanderens quarterback (interception) syv gange alene i den regulære sæson. Polamalu er også manden, der kan afgøre en vigtig fodboldkamp. Det viste han i AFC-finalen (Steelers sidste kamp på vejen mod Super Bowl) hvor han mod kampens slutning interceptede Baltimore Ravens quarterback, Joe Flacco, og returnerede bolden til et Steelers-touchdown, som reelt sikrede holdet en plads i Super Bowl. Som så ofte før var det sådan lidt - 'hov, der stod Polamalu sgu'. Men det er aldrig tilfældigt, hvor Polamalu står på banen. Han ved, hvad modstanderne har gang i og placerer sig derefter. Det er derfor, man har følelsen af, at han er overalt på banen - klar til at lave det store spil i form af et hit eller en interception. Ligesom Fitzgerald er Polamalu lidt af en sær snegl i NFL. Hans liv uden for banen står i klar kontrast til den aggressivitet og de voldsomme hits, han leverer på banen. For manden med de hårde taklinger spiller klaver og dyrker blomster i sin fritid. Og så er han desuden stærkt kristen. Han deler også Fitzgeralds attitude på sidelinjen. Han er en holdspiller, der kæmper til det sidste - og han er ikke en brøleabe, hvilket ellers er et udpræget karaktertræk for store forsvarsstjerner i NFL. Og, nå ja - så har han langt hår.
Troy Polamalu bliver ikke Larry Fitzgeralds direkte modstander i Super Bowl. Men hvis Fitzgerald kommer fri af sin opdækker, Ike Taylor, vil det være Polamalu, der skal ud og fange - og tackle - Fitzgerald. Kampen mellem de tre - og mere generelt mellem alle Cardinals recievere og Steelers secondary (som er fællesbetegnelsen for de forsvarsspillere, der står længst tilbage på banen) bliver med andre ord nøglen til dette års Super Bowl.
Spørgsmålet er så, om det er den sprudlende angrebsfodbold eller den massive defensiv styrke, der er er mest værd i amerikansk fodbold. Pittsburgh Steelers er bookmakernes - og de fleste eksperters favorit. For som et gammelt NFL-slogan siger: "Det er angrebet, der sælger billetterne, men det er forsvaret, der vinder kampene."
