Læsetid: 1 min.

Ved vejs ende (1957)

23. januar 2009

Ingmar Bergmans road movie med den smukt klingende originaltitel Smultronstället egner sig fortrinligt for folk, der foretrækker de lidet opløftende Bergmanske arketemaer, Guds tavshed, den kropumulige kærlighed, sjælens ubodelige ensomhed, osv. - rørt med rigelige mængder sort humor. Som når to unge mænd, en vordende præst og en vordende læge, i en mindeværdig scene sætter sig for at afgøre spørgsmålet om eksistensen af en højere magt via en nævekamp! Ved vejs ende følger den krakilske og pedantiske læge Isak Borg, der begiver sig ud på en længere køretur til Lund, hvis universitet vil gøre ham til æresdoktor (eller som det sublimt hedder på svensk: Jubeldoktor). Undervejs støder han på mennesker og steder, der får ham til at mindes og reflektere over sit knap firs år lange liv. Bergman overlod hovedrollen til den legendariske svenske filminstruktør og skuespiller Victor Sjöström, mens den småskræmmende skønhed Ingrid Thulin er tilsvarende god som Isaks svigerdatter, der ikke kan døje den gamle mands nærige og nøjeregnende natur. Præcis 40 år senere drejede Bergmans berømte fan Woody Allen i øvrigt komedien Harry - stykke for stykke som en hyldest til Bergmans film. JVK

Smultronstället. Instruktion og manuskript: Ingmar Bergman. Kan fås som dansk Region-2 dvd fra SF Film

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu