Læsetid: 6 min.

Hvaffor et Ungdomshus!?

I overmorgen er det to år siden Nørrebro stod i brand efter nedrivningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69. Anderledes fredeligt er der på Dortheavej 61 i Nordvest i de unges nye hus, der mest af alt virker som et almindeligt kultur- og medborgerhus
I overmorgen er det to år siden Nørrebro stod i brand efter nedrivningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69. Anderledes fredeligt er der på Dortheavej 61 i Nordvest i de unges nye hus, der mest af alt virker som et almindeligt kultur- og medborgerhus
27. februar 2009

En fireårig ninjaturtle slås med en mand i jakkesæt med en kæmpe grøn ballon på hovedet. Omkring dem står et hav af unger med deres forældre og bedsteforældre og griner. På væggene omkring dem er der pyntet op med barbiedukker, dinosaurer, telefonrør og hvad der kunne ligne politiradioer langs de sorte vægge. Vi er i Ungdomshusets nye lokaler, som de har fået overdraget af Københavns Kommune denne januar. Manden med ballonen har godt fat i børnene, der råber og skriger, i takt med hans ballonnummer.

"Pas på! Den springer!"

"Hvad? Jeg kan ikke høre jer?"

Spiderman og spiderwoman - der i dagens anledning har delt sig i, hvad der synes at være det uendelige - kan næsten ikke holde ud, at manden er så dum.

Andre steder bliver børnene malet i ansigtet, mens racerkøreren Michael Schumacher tager sig et spil bordfodbold med Døden og Minnie Mouse spændt ser på. Det er fastelavn og det eneste, der kunne indikere, at vi er i et Ungdomshus - der medregnet balladen efter nedrivningen af den tidligere adresse vil koste over 75 millioner - er de børn, der i dagens anledning er klædt ud som autonome. En af dem får lov at stå på gøgleren, mens han ligger på en bunke glasskår. En 'fin dame' får også lov at prøve, og laver 'en Nixon' til folks store begejstring. Så er det Alexanders - spidermans - tur. Han er her sammen med sin mormor Inge Henriksen på 64. Hun har fundet festen på internettet og synes det er 'et mægtigt' arrangement, som Ungdomshuset i samarbejde med Kulturhuset Bispebjerg NV og Børnehuset Sokkelundlille har stablet på benene. For hende at se er de unge - som hun for øvrigt ikke i forvejen har noget forhold til - en samling dejlige og flinke mennesker.

"De, der synes andet, tror jeg er folk, der ikke ved, hvad de taler om. Jeg tager det, som det kommer og kan ikke andet end at sige, at det er et rigtigt godt arrangement,"siger Inge Henriksen.

En mand klædt ud som en kæmpe Wunderbaum og et superheltepar med barnevogn bevæger sig udenfor, hvor der snart skal slås katten af tønden, hvilket gør det lidt nemmere at bevæge sig rundt i salen, der er ved at være godt fyldt op. Imens udnytter en kvinde, der sidder under et kæmpe hjerte af sølvpapir, chancen til at amme sit barn. DJ Hvad spiller en alternativ udgave af Burt Bacharachs Raindrops Keep Fallin' on My Head, mens en familie foreviger øjeblikket med deres kamera. Børnene går til moderne dans og hip hop i huset, men kan ikke helt forklare, om det er i Kulturhuset Bispebjerg, der ligger lige op til Ungdomshuset eller i selve Ungdomshuset det foregår.

"Er det vigtigt?" spørger en af de mindste.

Kanelsneglen og døden

Der er dog også typer, der passer bedre ind i den mere stereotype forestilling om, hvilke typer, der hører til i Ungdomshuset. En fyr med en cigaret - ikke bag ved øret, men igennem øret - står med en øl i hånden og fortæller lettere ophidset om 'en tilbageholdelse', mens de omkringstående med sort tøj, punket hår og militærstøvler lytter opmærksomt. Billedet krakelerer dog lidt, da en af tilhørerne bærer en jakke, hvor der står Krøniken på ryggen, og fyren med cigaretten gennem øret senere hjælper med at sminke en af de mange edderkoppebørn. Imens er det ganske overraskende en kæmpe kanelsnegl, der får hul på den første tønde, mens en mere velkendt hardhitter i form af Døden tager den næste. Hos de helt små er det en spiderman med sut, der får en paptønde ned med nakken.

Efter tøndeslagningen er der gratis veganske fastelavnsboller med tilhørende kolesterolfri sojakakao. DJ'en forkæler de fremmødte med endnu en klassiker i form af Cole Porters Let's Do It, Let's Fall in Love.

"Some argentines, without means, do it. People say, in boston, even beans do it, let's do it, let's fall in love," lyder det denne dag i Ungdomshuset.

Én der måske ikke direkte er forelsket, men i det mindste positivt stemt er Christian Kildegaard Worm, der er her sammen med sine døtre på tre år og på en måned. Han har set et opslag for festen i den lokale daginstitution.

"Det er lige præcis sådan noget her, Nordvest har brug for, og jeg synes, at det er virkelig glædeligt, at Ungdomshuset bidrager med denne type positive kulturelle arrangementer," siger Christian Kildegaard Worm.

Den holdning går igen hos stort set alle, Information taler med denne dag, som ikke har nogen tilknytning til Ungdomshuset i forvejen. At Ungdomshuset står bag - med den kæmpe forhistorie man kommer med - betyder mindre, end at der kommer nogen og skaber liv i, hvad der før var et temmelig sørgeligt industrikvarter i Nordvest. Der er dog nogle få for hvem al den sorte maling, graffiti og tags bliver en kende for meget. For Marianne Skov på 57 og Grethe Hansen på 77 har Ungdomshusets placering klods op af det eksisterende kulturhus gjort, at nogle af dem, der kom her før, ikke kommer her mere.

"Folk holder sig væk nu. Før var der så hvidt og pænt, men nu har de malet det hele sort - og så alt det der graffiti. Nej, det var meget bedre før i tiden," siger Grethe Hansen.

Langt de fleste mener dog, at det er dejligt, at så mange forskellige mennesker kan være sammen på samme sted og få det bedste ud af det.

"Selv Elvis er her," siger Inge Henriksen og griner.

Plads til alle

Og det er da også ideen, at der skal være plads til alle ifølge Josh fra Ungdomshusets pressegruppe - i dagens anledning klædt ud som en stor snebold - da han giver en rundvisning i huset. Øverst i huset er en kæmpe gymnastiksal, hvor der foregår diverse forskellige aktiviteter fra yoga- til kung fu-undervisning. Nedenunder er der planer om et folkekøkken, og i de tilstødende lokaler er der lavet en bogcafe. I stueplan ligge spillescenen 'Dødsmaskinen' hvor der dagen før var fyldt op med 300 mennesker til en aften med hip hop, reggae og punk. Over salen, hvor der holdes fastelavnsfest, er man i gang med at indrette trykkeri, øvelokaler og et indspilningsstudie for de undergrundsartister, der ikke kan få deres musik udgivet andre steder. Så der er altså ifølge Josh en masse initiativer i gang, og han forstår derfor ikke helt den kritik, der har været fra bl.a. 'Station TV2' omkring, at huset skulle stå nærmest tomt hen og sat det i forhold til prisen for det nye ungdomshus. Han er ikke specielt imponeret over mediehusets selvproklamerede regnetalenter (man har i parentes bemærket både på TV2, i Politiken og i BT fastsat det nye ungdomshus til at koste 148 millioner, hvilken er prisen for et samlet kvarterløft i Nordvest, den rigtige pris er ifølge Københavns Kommune 5,5 millioner). For Josh er det temmelig indlysende, at huset nogle dage kan virke tomt, fordi de fleste af brugerne enten går i skole eller på arbejde. På den måde adskiller det sig ikke meget fra Jagtvej 69. Han mener derimod, at det er imponerede, at man stadig kan trække fulde huse ud i midten af ingenting i Nordvest, når der holdes fester.

"Der kommer jo ikke folk forbi fra andre fester og barer på samme måde som på Nørrebro, alligevel kommer folk her ud og fylder stedet til kl. fem om morgenen. Det, synes jeg egentligt, er meget godt gået," siger Josh.

En af grundene er ifølge Josh, at Ungdomshuset kan rumme alle mulige forskellige typer under samme tag, uden at det bliver problematisk.

"Her kommer folk, der hører dødsmetal, folk der lever i et regnbuefarvet hippieunivers, og folk der er til jazzmusik. Huset kan rumme det, fordi der ikke er nogen der bestemmer, men vi skal finde en løsning, som alle er med på," siger Josh.

Tilbage i salen er det bogstavelig talt tid til at bide til bolle. Nogen bliver hængende og får sig en ekstra smøg og en fastelavnsbolle, mens andre vender barnevognen hjemad.

En ung fyr på en bmx-cykel ser ind i gennem porten til Ungdomshuset, som om han tænker 'hvad fanden sker der her?', mens han tøver i forhold til, om han skal køre videre eller køre ind. Imens fester børn og voksne videre indenfor.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu