Hvem vil være vegetar?

Indgreb i køleskabet. Vi kunne både tage bilen, flyve rundt om jorden og beholde en rimelig levestandard uden at det ville få drastiske konsekvenser for klimaet, hvis vi bare var villige til at skifte de røde bøffer ud med gulerødder og sojamælk. Men ingen tør for alvor stille forslaget
Et uskyldigt valg? Jesper Rønn-Simonsen, der sidder bestyrelsen for Dansk Vegetarforening betragter sit fravalg af kød som et -uskyldigt livsstilsvalg-, men det gør hans omgivelser ikke altid, siger han

Et uskyldigt valg? Jesper Rønn-Simonsen, der sidder bestyrelsen for Dansk Vegetarforening betragter sit fravalg af kød som et -uskyldigt livsstilsvalg-, men det gør hans omgivelser ikke altid, siger han

Anders Birch
28. februar 2009

Det er duften af kødet, når det rammer panden og får smørret til at syde, som stjernekokken Francis Cardenau fra Le Sommelier ville have sværest ved at undvære, hvis han pludselig skulle lægge sine vaner om og blive vegetar.

"Kødets duft vækker sult. Det er det samme, som når du er forelsket i en kvinde, og bare duften af hende pirrer dig" forklarer han henført. På hans restaurant Le Sommelier i Bredgade steger de omkring 100 kilo kød om ugen, for gæsternes appetit vækkes også bedst af kødsaft, faktisk vil de slet ikke have andet.

"Man kan ikke sælge vegetarmad på en restaurant i Danmark. Vi laver det gerne, men det sælger ikke. Gæsterne vil have lam, okse eller kalv, ellers føler de ikke, at de har været ude at spise på en fin restaurant," siger Francis Cardenau.

Men klimaeksperterne giver ikke meget for lugten af kød og dens appetitvækkende egenskaber. De fastslår igen og igen, at det ville hjælpe gevaldigt på klimaforandringerne, hvis verdens befolkning lærte at lægge asparges på grillen, fylde humus i burgeren og spise boghvede med rødbedeskum, når de var på Michelin restaurant.

"Lidt under en femtedel af vores CO2-udslip kommer fra kødproduktion. Det er langt mere end hele verdens transportsektor tilsammen," siger Ulf Sonesson fra the Swedish Institute for Food and Biotechnology, som forsker i sammenhængen mellem klima og kødforbrug og i øvrigt selv spiser meget oksekød.

Smagen af kød

Det er ikke bare det direkte CO2-udslip, som kunne reduceres drastisk, hvis vi lagde vores kost om. I et af de seneste studier fra Netherlands Environmental Assesment Agency har en gruppe forskere regnet ud, at verden ville få frigjort et areal på halvanden gang USA's størrelse, hvis hver enkelt menneske kunne nøjes med 70 gram oksekød og 325 gram kylling og æg om ugen. Et areal, som - hvis det fik lov at gro til - kunne opsuge enorme mængder af CO2 eller alternativt bruges til at dyrke biodiesel.

Sådan et scenario kan få Ulf Sonesson til at smile stort.

"En generel omlægning af vores kostvaner er jo ganske enkel. Drastisk ændrede transportvaner ville derimod kræve forandringer i hele vores infrastruktur og produktionsmåder, og det ville tage år at gennemføre. Kød kunne vi jo opgive fra den ene dag til den anden," siger han.

Men stjernekokken Francis Cardenau har svært ved at forestille sig et vegetarisk Danmark, hvor festmenuen består af soyabøffer og rodfrugter.

"Kødet har en særlig dyb smag, som ikke findes andre steder, og den er vi blevet afhængig af i Vesten. I min barndom i Frankrig fik vi kun kød en dag om ugen, og det var om søndagen. I dag spiser franskmændene kød to gange om dagen," siger han og er faktisk selv lidt irriteret over vesterlændingenes kødglæde, for som gourmetkok er der ikke meget faglig udfordring i at stege endnu en bøf.

Miljøbevægelsens tabu

Den internationalt anerkendte forfatter og kommentator Jeremy Rifkin skrev allerede i 1992 Beyond Beef: The Rise and Fall of the Cattle Culture om kødproduktionens skadelige betydning for både klima og miljø. Han er frustreret, for diskussionen om kødets betydning for klimaforandringerne er ikke flyttet længere op på den politiske dagsorden siden da.

"Forbruget af kød er den andenvigtigste grund til klimaforandringerne, men jeg har endnu ikke hørt en eneste af verdens politiske ledere bringe det op. Selv jeres Connie Hedegaard, som ellers gør et godt stykke arbejde, taler aldrig om det også. Ikke en gang miljøorganisationerne tør tale om det," siger Jeremy Rifkin, som leder tænketanken The foundation on economic trends, som blandt andet rådgiver den Europæiske Kommission i klimaspørgsmålet.

Og foreløbig er der intet, som tyder på, at de truende klimaforandringer vil få politikerne til at gå i krig mod kødet. Da formanden for skattekommissionen, Carsten Koch, herhjemme fremlagde et forslag om beskatte de danske køers udledning af drivhusgassen methan blev han mødt af latter, hvorefter forslaget gik i glemmebogen. Den reaktion er typisk, mener Jeremy Rifkin, som har sin egen teori om, hvorfor kødets betydning for klimaforandringerne aldrig finder vej til avisernes overskrifter.

"Kødet er dybt forbundet med hele den vestlige kultur. At spise kød er en måde at demonstrere rigdom og magt, og netop derfor vil vi ikke opgive det. Det ved politikerne godt og derfor tør de ikke tage diskussionen," siger han, som ikke har rørt kød i de sidste mange år.

Magt og maskulinitet

Sociolog med speciale i fødevarer Lotte Holm, som er lektor på institut for human ernæring ved Københavns universitet, har lavet en række undersøgelser, som bekræfter Jeremy Rifkins antagelser.

"Kød og især rødt kød ligger allerhøjest i fødevarehierarkiet mens kornprodukter og bælgfrugter ligger allernederst, så når et samfund bliver rigere, skifter de som regel til en langt mere kødbaseret diæt," siger Lotte Holm, som selv spiser kød flere gange om ugen, men i modsætning til sine akademikervenner helst spiser svinekød. Hun mener, at kødets status kan aflæses helt ud i navnene på middagsretterne.

"Når vi får hakkebøffer, så spiser vi som regel også kartofler og salat, men det benævnes ikke. Hvis vi derimod skifter det hakkede oksekød ud med svinekød, hedder det krebinetter. Kødet trumfer alt andet. En skefuld kylling i en salat, og den er blevet til hønsesalat. Det er igen et tegn på, at kødet er ekstremt betydningsfuldt, og netop derfor bliver det svært at undvære på et almindeligt middagsbord. Vi synes simpelthen, at der mangler noget," forklarer hun og påpeger, at særligt mænd efterspørger kød.

"En psykologisk undersøgelse har vist, at kvinder, som spiser meget kød, opfattes som ufølsomme og magtbegærlige, derimod kan manden, som spiser salat nærmest vække homofobi. Den tidligere overborgmester Erik Weidekamp sagde engang, at der ikke var noget mere frastødende end at se en stor stærk mand spise salat. Mange mænd siger måske, at de ikke kan blive mætte af andet end kød, men det handler nok mere om at de ikke vil være sådan nogle, som kan nøjes med grøntsager, " siger Lotte Holm.

Den sure vegetar

Vegetaren Jesper Rønn-Simonsen kender kun alt for godt fordommene om manden, der ikke spiser kød. Til journalistens besøg har han dækket op med rødvin, levende lys og trendy middelklasse mad: kartoffelsalat i peberfrugtmos, grillede auberginer og svamperisotto, for han har for længst vænnet sig til at se stort på de implicitte regler, om at en god vært serverer kød for sine gæster.

"Jeg fik det sådan, at jeg ikke kunne være med til sådan et organiseret massemord. Kalvekød er jo en absurd spise. Vi opfostrer kalve udelukkende for at spise dem, mens de stadig er børn," siger Jesper Rønn Simonsen, som opfatter sine madvaner som et uskyldigt livstilsvalg. Det gør hans omgivelser ikke altid.

"Det værste er at tage til grillaften med en masse øl og en flok fyre, for så kommer den lige med det samme. 'Skal du ikke have en stor beskidt bøf? Selvom grillede grøntsager med pesto kan være utroligt lækkert" siger Jesper Rønn-Simonsen og byder svamperisottoen rundt en ekstra gang.

Jesper Rønn-Simonsen sidder i bestyrelsen for Dansk Vegetarforening, som er over 100 år gammel. Ud over at udbrede den vegetariske livsstil er foreningens formål først og fremmest socialt, for en vegetar har brug for både viljestyrke og opbakning fra sine meningsfæller.

"Forleden sad jeg til en middag, hvor der blev serveret kød, og måtte så forklare, hvorfor jeg kun spiste tilbehøret. Det provokerede min sidemand helt vildt. Han var jæger og fortalte så i detaljer om, hvordan han nød at skyde dyrene. Sådanne nogle oplevelser har medlemmerne i Dansk Vegetarforening forholdsvis ofte," siger Jesper Rønn-Simonsen.

Lotte Holm er ikke forundret. Hun mener, at vegetarerne kan komme til at bryde måltidets fællesskab.

"Den eneste legitime grund til at kræve ernæringsmæssig særbehandling er, at man er syg, ellers er det decideret at uhøfligt at sige 'nej tak - jeg kan ikke spise din mad'. Mad er omsorg og kærlighed, og hvis man trækker sig fra måltidet, trækker man sig fra selve fællesskabet. Så der er enormt mange sociale symboler på spil."

Vegetaren er særligt provokerende, fordi han signalerer noget ophøjet og renere, mener Lotte Holm.

"Vegetaren siger jo direkte, at han er for god til den mad, som du spiser. Og selvom det er absurd, så tror jeg egentlig, at det ville gøre det værre, hvis han sagde, at det var på grund af klimaforandringerne."

Fleksitarer i fremmarch

Tyndall Centret i Storbritannien publicerer i næste uge en undersøgelse, som viser englændernes holdning og handlinger i forhold i til klimaforandringer, og her er ikke meget håb for vegetarernes inddragelse i måltidets fællesskab. Undersøgelsen viser, at 82 pocent af englænderne mente, at kødproduktion kun havde ringe eller ingen indflydelse på klimaforandringerne og at 81,5 procent aldrig eller kun engang imellem undgik at spise kød ad hensyn til miljøet.

Ernæringskonsulenten Per Brændgaard-Mikkelsen er ikke forundret. Han arbejder til dagligt med mennesker, som ønsker at ændre madvaner, og det er en svær proces.

"Mad er spundet ind i ritualer, sociale fællesskaber og først og fremmest vaner. Hvis en familie skal omlægge til vegetarisk kost, vil det betyde at de skal ændre deres madvaner totalt. Det er meget at bede om," siger han, men påpeger, at der er en væsentlig forskel på, om man ændrer kostvaner, fordi man vil tabe sig elller fordi man vil passe på miljøet.

"At ændre vaner, fordi man er blevet for tyk, er forbundet med skam. At ændre vaner for miljøet skyld kan derimod blive opfattet som meget overskudsagtigt. Men det kræver, at folk bliver bevidste, om hvor vigtigt det er," siger han, som kalder sig 'fleksitar' og kun spiser oksekød, hvis han bliver indbudt til middag hos kødspisende venner.

At være 'fleksitar' er en løsning, som også gavner også miljøet, og den vil flere og flere bekende sig til i de kommende år, mener Lotte Holm.

"Madvaner ændrer sig jo hele tiden, og blandt højt uddannede lag spiser man faktisk langt mindre kødbaseret mad. Også mændene. I de kredse er man heller ikke lige så optaget af at sætte kød på bordet til fest. Her handler det måske mere om at lave noget, der har taget lang tid," siger hun.

Vegetarisk topmøde?

Lotte Holm mener til gengæld ikke, at flertallet af danskere vil begynde at spise mindre kød uden stærke politiske initiativer.

"Man vil selvfølgelig have behov for stærke og slagkraftige informationskampagner, for en omlægning til en mere vegetarisk kost vil for mange mennesker betyde, at de skulle lære at lave mad på en helt ny måde. Og så kommer vi nok ikke uden om store afgifter på kødet og måske især kraftige støtteordninger til landbruget, som skulle omlægge fra kvægavl og svineproduktion til at dyrke korn eller grøntsager. Hvis udbuddet af kød bliver mindre, går prisen jo automatisk op" siger Lotte Holm og grunder lidt over sit eget forslag:

"Der ville jo lyde et ramaskrig, hvis man foreslog det. Hvis Connie Hedegaard for eksempel annoncerede, at hun af hensyn til klimaet kun serverede vegetarisk kost for deltagerne til klimatopmødet. De fleste ville jo mene, at hun måtte have spist søm!"

Jeremy Rifkin fra The forum of economic trends er helt enig.

"Under klimatopmødet vil jeg meget gerne lede en diskussion om, hvordan vi skærer ned på kødforbruget globalt, men ingen har vist interesse for emnet," siger han og bliver dybt bekymret, når han iagttager det globale tabu omkring kødproduktion og klimaforandringer.

"Jeg prøver at bevare en positiv attitude, men når jeg ser, hvor uvillige vi er til ændre vores madvaner og hvor hurtigt vi ifølge forskerne skal handle for at undgå temperaturstigninger på over to grader - ja, så giver jeg faktisk ikke menneskeheden mange chancer."

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

•FN’s fødevareorganisation FAO har fastslået, at den globale kvægproduktion står for 18 procent af den menneskeskabte drivhuseffekt. Dermed er kødproduktion den næstvigtigste grund til klimaforandringerne.

•Særligt produktionen af oksekød udleder drivhusgaser. Det skyldes dels, at køer bøvser den kraftige drivhusgas methan, dels at større og større dele af den sydamerikanske regnskov ryddes til kvægdrift.

•Forbruget af kød er steget overalt i verden. I i-landene spiser befolkningen samlet set 80 kilo kød pr. indbygger om året og i U-landende forventes forbruget at sige fra 29 til 37 kilo pr. indbygger om året i løbet af de næste 20 år. Danskerne hører til de mest kødspisende, med et gennemsnitligt kødindtag på omkring 320 gram om dagen

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Inger Sundsvald

Uha, det er da lige til at begynde at overveje sine spisevaner af, efter sådan en artikel.

Mon det er i orden at spise fisk, eller vil vi så ryge ind i andre problemer? Jeg kan egentlig godt forestille mig adskillige.

Men det er da vist på høje tid, at nogle flere medier begynder at oplyse, og evt. at viderebringe opskrifter på noget, som ser ud til at være spiseligt, uden at det indeholder animalske produkter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune-Christoffer Dragsdahl

For små to måneder siden diskuterede jeg landbrugets hovedrolle ift. global opvarmning med bl.a. en vis Niels Holger Nielsen, med henvisning til en gammel beregning af genskovningspotentialet ved at omlægge kost.
( http://www.information.dk/178455#comment-100305 )

Niels Holger Nielsen mente dengang, at jeg overdrev, når jeg insisterede på, at landbruget spiller hovedrollen i de væsentligste klima- og miljørelaterede spørgsmål.

Men det er netop dette spørgsmål, som de hollandske forskere nu har udforsket, og konklusionen er klar: Omlægning af landbrug og kost kan modvirke størstedelen af den globale opvarmning, således at potentielt 110.000 milliarder kroner spares.

De hollandske forskere deltager i øvrigt med deres resultater på den store klimakonference i Bella Center i næste uge. Så er spørgsmålet bare, om deres pointe får en central placering eller en fodnote i anbefalingerne til politikerne. Samt selvfølgelig hvorvidt politikerne tager det seriøst.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Holm

Den der særlige, ikke-kopierbare smag af kød beror på to ting. Den ene er et smagsindtryk der i dag bliver kaldt "umami", et Japansk låneord. Den beror på chemo-receptore i tungen der opfanger glutamat-salte, dvs. salte af en bestemt aminosyre som kød er rig på. Samme aminosyre findes dog også i større mængder i svampe og andre protein-tunge næringsmidler.

Den anden er en lang række af produkter af den såkaldte Maillard-reaktion der opstår ved stegning af protein- og sukker-holdige fødevare. Der opstår flere hundrede forskellige forbindelser som hver især bidrager til aromaet, ditto igen deres stegningsnedbrydningsprodukter.

Så steg noget protein- og sukkerholdigt, giv det nok glutamat og presto, kødsmag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Holm

Rune,

almen kemi, biokemi og organisk kemi. Søg der. Alt for mange kokke hænger stadigt fast i dogmer der stammer fra tiderne hvor man kogte over trå- og kul-fyr. Bare se på hvor længe det tog her i Europa at anerkende at der ikke kun er sød, salt, sur og bitter, men lige netop også umami som smag.

Til Maillard-reaktionen kan jeg anbefale http://www.food-info.net/uk/colour/maillard.htm

Mht. køkken-dogmer der skal begraves kan jeg anbefale Alton Brown, en Amerikansk kok der i sin serie "Good Eats" gør sit bedste for at få myter afsløret som myter og ikke god videnskab. http://www.altonbrown.com/

Det samme prøver Heston Blumenthal i England, chefkokken fra The Fat Duck.

Jeg havde selv engang et udestående med en kok der påstod at man ikke kunne koge sig til en god roastbeef. Han lavede sin efter sin metode som lært på kokkeskolen. Jeg lavede min efter min: En roastbeef blev forsynet med et trådløst termometer og vakuumforseglet i en tæt plastikpose. Derefter blev det kogt i et laboratorievandbad ved 65 grader C indtil kernetemperaturen var den samme, den bedste temperatur for koagulering af kødproteiner. Den blev taget op, pakket ud, smurt med et tyndt lag oksefedt for smag og en Maillard-reaktion blev udført på overfladen med en gas-brænder.

De to roastbeef blev overgivet til udskæring og servering i dobbeltblind. Udskæreren vidste ikke hvis han skar op. Serveren vidste ikke hvis han arrangerede på tallerken og hvis han serverede.
Resultat på 25 udvalgte testere (vores venner): ingen forskel i smag, min blev vurderet som saftigere og mere mør. Så meget for det "Man koger ikke oksekød"-dogme...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Catlow

Her er en sandfærdig anekdote som enhver vegetar bør fortælle, næste gang han bliver trængt i defensiven af blodsultne kødspisere ved finere middags-selskaber.

Historien foregår på Ny Guinea for nogle år tilbage.

Kannibalerne dernede kunne jo ikke holde op med at spise menneskekød.
Årtusinders madvaner sad for dybt i dem.

Den lokale fraktion af den katolske kirke på stedet besluttede sig for at stoppe menneskekød--festen en gang for alle og den katolske kirkes version af Terminator blev sendt derned.

Stærke unge præstemænd der havde fået specialtræning gik på mission blandt kannibalerne

Tungt bevæbnet med de smukkeste glansbilleder af Jesus i festtøj med glitterstads.

Og det lykkedes at omvende kannibalerne med disse -for kannibalerne ukendte- "stokkemetoder".

Det var jo ikke rart at være kannibal og vide at jordens frelser Jesus ikke havde plads i himlen til kannibaler der stadig åd menneskekød.

Problemet var nu hvad kannibalerne skulle æde i stedet for menneskekød.

Her landede man på et kompromis - svinekød.

Som vestens læger og medicinere ofte gør opmærksom på, så er svinet meget lig et menneske hvad angår dets fysiske opbygning.

For en vegetarianer er det afgjort vigtigt at vide at det bedste alternativ til at æde menneskekød - altså er at spise svinekød.

Hvad antabus er for en øl-dranker er svinekød for en kannibal.

Og hvad metadon er for en narkoman er svinekød for en kannibal.

Osv. Osv.

Men historien er ikke helt slut .

For nu render kannibalerne altid rundt dernede i junglen med et svin under armen.
Om det er for beskyttelsens skyld eller fordi det er hård valuta melder historien ikke noget om.

En ting er dog sikker; hører kannibalerne nogensinde om Danmark -- og og det bør ikke ske 7-9 13 - for så kommer de såguda væltende - samtlige kannibaler til landet her, hvor der kun er 5 millioner mennesker, men 20 millioner levende svin på årsbasis - og så slipper vi aldrig af med dem igen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Holger Nielsen

Jeg kan ikke vaere mere enig. Man kan ikke serioest vaere for at bekaempe den globale opvarmning og paa samme tid spise store maengder koed. Som langtids vegetar kan jeg slet ikke forstaa, hvorfor der er mange der simpelthen vil have koed hver dag og ofte flere gange om dagen. Personligt finder jeg det moralsk forkert at slaa dyr ihjel og fraas med jordens resourser at spise koed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Holm

Holger N.,

kødindustrien har et meget stort PR-budget. Alene historien om hvordan ve begyndte at spise det hvad man tidligere kaldte slagteriaffald i form af leverpostej er fascinerende. For at slet ikke sige noget om hvordan svinemørbraden gik fra at være hundeføde eller pølsefyld til "det bedste stykke".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Casper Jensen

"En generel omlægning af vores kostvaner er jo ganske enkel."

Det var da lidt af en påstand. Hvis man kender lidt til hvordan mennesket fungerer, så vil man vide at vaner som er oparbejdet helt tilbage i barndommen er meget svære at lave om i voksenlivet.

Før vi går igang med denne globale distancering til kød som menneskeføde, vil jeg gerne høre om der er nogen der kan forudsige hvilke konsekvenser en lav-protein kost vil have af konsekvenser for børn i der stadig vokser?

Ja, jeg ved godt at man godt kan få mange proteiner fra planteriget, men jeg tvivler på at en vegetar indtager lige så meget protein som én der spiser kød dagligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Wagner

Hvis man lever af frugt og grønt uden tanke for kostsammensætningen, kan man nok hurtigt komme i proteinunderskud, særligt hvis man skal tro anvisningerne om 1 gram protein pr. kropskilo. Der skal så skovles ekstra mange bønner eller falafler ned, og gøres et par tanker om alternative kilder til B12 vitamin.
Ellers har der faktisk været amerikanske kostundersøgelser, der peger på at fornuftig vegetarkost giver flere sundhedsfordele, og altså ikke hurtigere ælde.

Hvis det således kan være både sundere og mere miljøvenligt, kan man måske undre sig "lidt" over, at der ikke findes vegetariske ”pølsevogne”!?

Hvad angår lavere fødevaremoms på frugt og grønt kan man muligvis risikere, at markedet efterfølgende regulerer sig efter almindelige principper om udbud/efterspørgsel og finder mest optimale prisleje, så ”momstilskuddet” fordufter langsomt i diverse led.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sven Karlsen

Hvorfor skal folk altid gå til yderligheder, - altså: jeg tror ikke på at man pludselig får alle mennesker til at blive vegetarer, og hvis man begynder med hårde afgifter på kød, så fører det såmænd nok bare til at det bliver et statussymbol (som jo egentlig er årsagen til at vi spiser så meget kød idag).

Jeg har været en meget stor kødspiser. Da jeg var jord&betoner, regnede jeg normalt med min. 250g skært kød til aften, udover at de 4-6 rundtenommer jeg havde med på arbejde, overvejende var belagt med kødpålæg. Idag regner jeg med ca. 80-90g skært kød til mig selv, hvis det er en køddag, som kun sker 3-4 gange om ugen. De andre dage er fiske- og vegetardage.

Når det drejer sig om at skifte til f.eks. at spise en salat istedet for en bøf til aften, så kræver det jo ikke så meget. Men er det en gammel lystmorder som mig der skal omvendes, så skal der altså gods i salaten, og det klarer man nemt med at fylde en hel del avocado, svampe, majs, peberfrugter, ærter i salaten, - og så en god creme fraiche dressing, med masser af hvidløg.

Og et lille tip: kødspiseren, som kræver kødsmag for at blive mæt, kan man hjælpe ved at komme ½ tsk. god oksekraft (pulverform) i dressinen, eller riste svampene i smør med lidt god oksekraft ;-)

PS: hverken leverpostej eller mørbrad er noget der er blevet gjort populært af slagteriindustrien. Og hvis jeg stadig havde fysisk hårdt arbejde, så ville jeg nok foretrække en god leverpostejmad, end en gang salat i madkassen ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Nu er der jo det ved det, at også smør, creme fraiche og oksekødkraft kommer fra køer, som prutter lige lovlig meget ;).

Også smådyr fra vandmiljøer har denne ufine egenskab, siges det nu. Men jeg tænker noget på, hvad der mon vil ske med klimaet, hvis mennesker begynder at spise alle disse bønner og grøntsager?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sven Karlsen

Kære Inger Sundsvald,
jeg er godt klar over at mælkeprodukter og kødkraft naturligvis også kommer fra dyr, men som jeg nævner i mit indlæg, så tror jeg at også mindre end en overgang til ren vegetarisme kan gøre en forskel ;-)

PS: kan godt lide din tanke om konsekvensen af for mange bønner i diæten ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Hvis man sammenligner fordøjelsessystemerne hos planteædere med menneskets system, så er der enormt store forskelle. Menneksket er biologisk set ikke vegetar.

Hvis man helt fravælger animalsk protein, så skal man være meget bevidst om hvad men istedet spiser - ellers får man uvægerligt en række mangelsygdomme. og andre lidelser

Der findes en række forsøg , hvor man har erstattet kødædende dyrs/fisks typiske foder med vegetarfoder- det går ikke godt og er stort set dyremishandling. De genetiske langtidseffekter af en skævvridning af fødevalget over flere generationer er ikke rigtig undersøgt.

Iøvrigt, så har jeg aldrig oplevet, at vegetarers madvalg virker provokerende - det er da ganske almindeligt, at folk der er vegetarer får vegetarmad når vi andre spiser "det sædvanlige".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Holm

Torsten Yding,

det ligger i at der også i vegetarkost er noget der hedder "for ensidig ernæring". Mennesket har brug for protein. Proteiner er sammensat af aminosyre, 8 af disse kan vi ikke selv syntetisere, så vi skal have dem til udefra. Ikke alle planter vi indtager indeholder lige meget af dem Specielt lysin kan give problemer. Så hvis man som vegetar og specielt veganer ernærer sig for ensidigt og ikke spreder sig bredt nok, så får man mangelsygdomme.

Sven K.,
svinemørbraden er noget af det tætteste kød i svinet. Det betyder at det indtil 1920'er ikke kunne konserveres med de gængse metoder saltning eller rygning, det skulle forbruges hurtigt og var ikke lagerdygtig. Det var ret almindeligt at hakke det til pølsebrug, hvor det i findelt form kunne gøres lagerbart. Først da køling blev udbredt og almindelig tilgængelig, blev den populær-gjort for at skifte status fra billigt pølsekød til dyrt luksusstykke. Ditto med lever og leverpostej. Indevolde og produkter deraf er ikke lagerbare uden køling, derfor blev de først almindelige da køling blev almindelig. Kødindustrien havde nemlig altid det problem at slippe af med alt det fra grisen der ikke var bacon og ekporterbar til England. Så jo mere af ikke-bacon-affaldet den kunne gøre populær og salgbar, jo bedre.Som sagt, noget der begyndte i 1920'erne. Nutildags er det bare accepteret, men stadigt interessant markedshistorie.

Mht. vegetarkost, til dem der syntes at vegetarkost er noget kedeligt, tørt stads, kan jeg anbefale http://www.101cookbooks.com/. Noget af det bedste og smagsrigeste vegetarmad jeg kender og allerdeles hverken kedeligt eller tørt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Thomas Holm

Jeg har et spørgsmål som du måske kan svare på:

Hvis man køber bacon i hele stykker og putter noget i fryseren, så går der ikke engang en måned før det er uspiseligt (’harsk’). For nogle måneder siden købte jeg et økologisk stykke af slagsen (85 kr. for et lille stykke) men resultatet er det samme. Hvorfor?

PS. Har du ikke et link til en dansk side?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

hehe der er ingen der er yderlige nok: Hvis der ikke er mennesker er der ikke menneskelig forurening med CO2. You do the math!

Hvad vil der ske med co2 udslippet hvis vi udrydder alle pattedyr?

Vegetarisk mad er fint nok, men jeg kalder ikke vegetarer for græsmordere af den grund.

med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Wagner

Hvad angår klimaspørgsmålet, så hørte jeg engang, at rismarker udleder store mængder methangas!
At vegetarer prutter mere og åbenbart lidt ligesom køer, det er ikke gået min næse forbi, men efter en kold tyrker og et par uger, så begynder kød hallucinationerne at tage af.

Det kan dog godt gå hen og blive lidt kedeligt, hvis man ikke kommer fra et hjem med klaver og kogebøger.
Måske Thomas Holm kan overtales til at starte en take away kæde?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sven Karlsen

Kære Thomas Holm,
tak for dine oplysninger om mørbradens historie i kødindustrien, - men min kommentar var nu mere rettet imod dens almindelige popularitet, som vist ikke har haltet igennem tiderne, hos dem der har haft adgang til slagteren.

I min ældste kogebog, fra midten af 1600-tallet, bliver alle mørbrader behandlet med respekt (rådyr, okse, svin, lam, osv.), ligesom brisler, fødder, hoveder og andet godt.

Og Tournedos Rossini blev skabt af Escoffier i første halvdel af 1800-tallet, og blev anset for den optimale luksusret (men det var selvfølgelig også med trøfler), - ganske vist var det oksemørbrad, men jeg føler stadig at det er en indikation.

At den har oplevet den kranke skæbne i industrien, at blive lavet til pølser, har altså haft praktiske årsager, men mon det også betyder at den var discountkød hos slagteren før 1920'erne?

Min morfar var født i 1885, og boede i provinsen ... han handlede altid i almindelige forretninger, og altså også hos slagteren, og for ham var det naturligt at sætte pris på mørbrad ... ikke noget bevis, men jeg undrer mig bare.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Apropos svinemørbrad:
Jeg kan huske som barn, at det var en rigtig livret, og også i mange år i mit voksenliv. I dag er jeg for mange år siden holdt op med at købe svinemørbrad. Kvaliteten og smagen er elendig; men måske hvis jeg en dag støder på en økologisk/frilands en af slagsen, vil jeg prøve igen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Holm

Sven K.,

tænk lige på bacon-industrien. Den masseproduktion af svin der kom med den forandrede på fødevarebillede. Der kom pludslig en overflod af ikke-bacon-svineprodukter som skulle afsættes. Og da baconbølgen begyndte før køling var tilgængelig, betød det sagte forandringer i fødevarestatus. Masseproduktion af en vare sænker ikke kun varens pris, men også dens prestige. Muligheden for køling forandrede så igen billedet, da holdbarheden nu strækkes.

Så længe kød var sjældent, og luksusvare, og det var det i vores olde- og tip-oldeforældres tid, så længe var alt kød kostbart.

Min misundelse som bibliophil (hvis ikke bibliopat) over en god kogebogssamling.

Inger S.,

desværre ingen Dansk link.

Mht. dit bacon, så vil jeg tro at det er frostsprængning der udløser det, uden at 100% vide det. Is fylder mere end den samme vægt vand. Ved dybfrysning sprænges derfor cellerne. Fedtvævsceller er allerede fyldt til nær bristepunktet med fedt (87+%), så de har faktisk lettere ved at sprænges end muskelceller der er lidt mere elastiske. Du har så en åben blanding af vand/is/cellevæske og fedt som hurtigt oksiderer/bliver harsk. Du har to muligheder: fjern vandet totalt eller fjern ilt-tilgangen. Det sidste er lidt nemmere end det første i almindelige husholdninger, ved at f.eks. vakuumpakke det. En ven i Schweiz opbevarer sit bacon i sit røgfang, en udvidet skorsten, i fyringsperioden. Det bliver stenhårdt med tiden, men holder så længe røgen går. Man skal dog lige huske at børste soden godt af før man tager af det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Det jeg undrer mig over er, at det ikke var et problem før i tiden at fryse røget bacon. Et halvt år kunne det snildt holde sig. Men jeg mistænker producenterne for at gøre chokerende (hvis vi vidste det) ting ved varerne, med den begrundelse, at det er det forbrugerne vil have.

Det der er problemet for mange enlige, som jo ikke har en ’almindelig husholdning’ er, at man er nødt til at købe større portioner og fryse det ned, hvis man ikke har lyst til at spise det samme mange dage i træk. Og jeg er kræsen hvad det angår. Der skal altid gå mindst 4 uger imellem hvor jeg får det samme at spise.

Vi har heller ikke ’røgfang’ og andre glimrende foranstaltninger i dagens husholdninger ;). I gamle dage hængte man vist bare pølser og skinker op på loftet, efter de var blevet røget, i hvert fald i den kolde tid.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Holm

Inger S.,

den er nok blevet "naturel-marineret", dvs. vandpumpet. Vand er billigt og vejer mere end normalt kød, så jo mere vand der kan pumpes ind, jo mere pris/profit for en vare der sælges per vægt. Yderligere en grund til at jeg ikke køber hamborgryg i mit supermarkede. De ser altid ud som om de snart vil sprænges ud af deres forsegling.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Thomas Holm
Men det burde jo ikke været tilfældet med økologisk bacon eller hamburgerryg?

Jeg har heller ikke købt hamburgerryg i mange år, men jeg kan huske hvor lækkert det var, da det kun fyldte 1/3 af hvad det fylder i dag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Holm

Inger,

"økologisk" er i sig selv kun en fremgangsmåde, ikke et kvalitetsmærke. En forskel mange har tjent godt på med varer der er fremstillet økologiske men stadigt er af ringe kvalitet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Thomas Holm
Jeg tror gerne at der er mange 'svinestreger'. Men nogen forskel må der altså være. Min smagssans er meget veludviklet og yderst kræsen, og den har jeg til fælles med min kat, som nægter at spise f.eks. svinekød, hvis det ikke er både økologisk og friland. Smagen og konsistensen skal være i orden, før vi putter det i munden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sven Karlsen

Apropos frysning af bacon (og indenfor emnet om miljø, etc.), så lad mig lide ridee en tur påen af mine kæpheste:

uden adresse til Inger Sundsvald, men bare generelt: hvorfor skal folk dog have en fryser?

Frelst som jeg er ;-), så droppede jeg min sidste store fryser for 13-15 år siden, - den var jo ikke til andet end dårlig samvittighed. Selvom jeg omhyggeligt havde mærket mine varer med dato, så var der altid noget der landede inderst, og aldrig så dagens lys.

Og jeg ved at jeg ikke er alene om det, for jeg har for sjov fået lov til at lege arkæolog i venner og bekendtes frysere, og når jeg fremdrog diverse fund, så var det flove forsvar, at fryseren vel bruger mindre strøm, "hvis bare den er fuld". Men den holder nu ikke.

Selvfølgelig er jeg lidt småpriviligeret, for jeg passerer 2-3 gode indkøbssteder dagligt, men mon ikke det samme gælder ca. 2/3 af befolkningen? Jeg køber ind ca. hver 2-3 dag, og eftersom jeg foretrækker at mælk og grønt altid er frisk, så skulle jeg jo gøre det alligevel. Kød, fisk, grønt og mælkeprodukter klarer sig jo fint 2-3 dage i et køle-svaleskab.

Så hvilke argumenter (medmindre man bor langt fra indkøbssteder) er der for den store fryser?

Storindkøb? Jamen, det gælder jo for det meste discountkvaliteteten af fødevarerne, så jeg tror egentlig ikke at man kan spare meget mere end 30-40 kroner om ugen, hvis man er 2 voksne og 2 børn, - og med anskeaffelsespris og strømforbrug, så tager det vist en del år at afskrive en fryser på den konto, og for et par uden børn, tror jeg næppe at den holder.

Det sker da også at jeg har lidt til overs af en ret, - så ryger den varm i et stort "konservesglas" (jeg har en masse størrelser fra syltetøj, æblemos, osv.), ind i mikroen et par minutter (uden låg), og så på med låget når den kommer rygende ud ... det skal jo ikke holde til næste år, og denne behandling giver mig uden et problem en måneds tid (suppe har jeg nu uden problemer brugt efter 4-6 måneder).

Men skal jeg bevare mit ry for at være et ærligt menneneske, må jeg selvfølgelig krybe til korset, og indrømme, at jeg trods alt stadig har en fryser, - den er til gengæld under 50 liter, og jeg bruger den kun til is (den fede af fløde, og den nødvendige klare, til sommerens Campari ;-)

Anyhow: bedre råvarer (hjemmefrysning er en dræber), bedre miljø og bedre samvittighed, er de tre tilbud jeg giver dig, til gengæld for at handle et par småting ekstra, de par gange eller tre om ugen, du alligevel handler ferskvarer ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Holm

Mht. det grundlæggende spørgsmål hvorfor man skasl blive vegetar, så har en langtidsundersøgelse blandt amerikanske metodister (de er åbenbart mindre tilbøjelige til at skønlyve deres livsstil) at for hver kødfri dag man har om ugen over 10 år eller længere så stiger ens livsforventning med 1 år og en række af sygdomme specielt i hjerte-kar-systemet aftager drastiskt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Casper Jensen

Ja og der er også utallige undersøgelser der viser at vegetarer risikere at rammes af sygdomme som skyldes magel på micro/macro næringsstoffer.

Den eneste negative konsekvens af at være kødæder, er det animalske fedt, som kan give arteriesklerose (åreforkalkning) og hypertension (forhøjet blodtryk) hvilket senere kan resulterer i blodpropper forskellige steder i kroppen.

Jeg har svært ved at se hvorfor kød skulle være med til at forkorte livet, da menneskekroppen igennem tusinde af år har udviklet sig til at førdøje kød.

Hele denne debat vedr. kød vs agerbrugskost er primært præget af følelser, samt skyttegravs krig imellem de forskellige grupper der insisterer at de har ret.

Danske læger har sagt at kroppen i dag har udviklet så mange forskellige fordøjelsesenzym-systemer, så menneskerkroppen kan idag sagtens indtage og fordøje både kød samt kornprodukter, uden at det skulle skabe nogle problemer for kroppen.

At man vælger at være vegetar af etiske grunde er fint med mig.
Men vælger man at blive vegetar pga. man tror at det gavner ens helbred frem for at spise kød, så burde man have fulgt mere med i biologitimerne....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Holm

Casper J.,

jeg er noget uenig mht. de der "utallige undersøgelser". For hvor tror du får kødæderne deres mikronæringstoffer fra? Ved at æde planteædere. Hvor får de dem, fra? Ved at æde planter. Fødekæden er eksistent og bevist.

Det med makro-ernæringsstoffer er rent BS. Proteiner, Kulhydrater, Fedtstoffer som overordnede klasser er "makro-næringsstoffer" og dem har også planter i hobevis. Man skal bare vælge godt.

Det afhænger altid af den spredte i modsætning til den ensidige ernæring.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels  Mosbak

Hej Caspar Jensen

Der er næppe tvivl om at middelhavskost er vejen frem, d.v.s. Flere grøntsager end kød. Kretensere f.eks. spiste kun kød 4-5 gange om året for bare 20-30 år siden - kun ved højtiderne. Det er anslået, at hver Kretenser indtager 25 kg olivenolie pr. år.
Folk der dør på Kreta, anses for "unge" hvis de er under 80 år når døden indtræder - jeg har været til flere begravelser med folk over 100 år, men på grund af kostomlægning i Grækenland - på grund af en relativt højere levestand, er der en masse problemer bl.a. er sukkersyge en folkesygdom her og nu, fordi mange spiser kød hver dag.
Der er osse massive problemer med fedme - 30 procent af græske børn/unge under sytten år er overvægtige eller fede, importen af nordeupæisk livsstil med fastfood, chips, snacks, mv.
Så på en eller anden måde har kødet en indflydelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sven Karlsen

Kære Thomas Holm,

du skriver "For hvor tror du får kødæderne deres mikronæringstoffer fra? Ved at æde planteædere. Hvor får de dem, fra? Ved at æde planter."

Og det er jo rigtigt, - men så skal man jo også lige huske på hvor stor en mængde vegetabilsk føde at f.eks. en ko tygger sig igennem, - de mikronæringsstoffer vi har brug for, koncentreres i deres krop ... stadig på "mikro-niveau", men dog i en grad så vi kan få vores behov dækket, hvilket - for en del stoffers vedkommende - ville kræve en meget målrettet og videnskabeligt tilrettelagt vegetardiæt.

Så igen. skal vi ikke lige droppe den dér "enten/eller" attitude, og finde et fornuftigt kompromis?

Hvis vi alle gik ned til at spise kød en gang eller to om ugen, så ville det gavne miljøet, og samtidig give mulighed for at give dyrene et godt liv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Casper Jensen

Niels Mosbak

Den øgede overvægt samt diverse sygdomme, kan skyldes flere ting end blot "usund" mad.

For 20-30 år siden var mennesket meget mere fysisk aktiv end vi er i dag.
Man kan godt blive overvægtig og syg af at indtage for meget sund mad, kombineret med fysisk inaktivitet.
Det kan godt være det der er sket på Kreta, ligesom stort set alle andre steder i verden i dag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bente Simonsen

Uha, sikken en masse matproblemer.
En gang i fremtiden vil nogen kunne grine sig til døde over dem.
Tak. skæbne, at mit eneste problem var, at jeg bare fik det bedre, da jeg blev vegetar for sådan cirka 39 år siden.
Jeg vil lige tilføje, at man ikke burde ha' problem med at blive mæt på vegetarisk mad, ja, og man kan sagtens blive fed også, om man ikke rør sig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune-Christoffer Dragsdahl

Argumentet om at det er "naturligt" hhv. at spise kød eller at leve vegetarisk, er efter min bedste overbevisning lidt af en misforståelse.

Det er derimod mest af alt et spørgsmål om kultur.

Det er derfor trættende, når såvel vegetarer som kødspisere påberåber sig den menneskelige biologi som grundlag for kostanbefalinger.

Glem især alt om proteinmyten, det er en vestlig, kulturel konstruktion. I Andesbjergene har man verdens måske bedste proteinkilde i form af quinoa, dertil majs, bønner etc. Mellemøsten og visse afrikanske lande er det i høj grad kikærter og bønner, der dominerer ift. protein. I Indien linser og ris. Andre steder i Asien soja og ris. Osv. Alle steder komplementerer den traditionelle kosts aminosyrer hinanden.

Der er mig bekendt ikke noget folkeslag i verden, der lider af proteinmangel, hvor problemet ikke skyldes generel kaloriemangel.
'
Til gengæld gælder det også den anden vej rundt, at et moderat forbrug af animalske fødevarer er mere bæredygtigt end intet forbrug af disse fødevarer (pga. bl.a. visse ufrugtbare græsningsarealer samt gødningsbehovet). Og nok så vigtigt så indtager kød en betydningsfuld rolle i mange forskellige madkulturer.

Der er derfor ikke grundlag for at afskaffe den samlede animalske fødevareproduktion. Til gengæld er der akut behov for at gøre op med proteinmyter og overdrevne statussymboler.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Vegetar bliver jeg aldrig, gulerødder og sojamælk har aldrig været min kop te, og heller ikke mærkværdige helseguruers anbefalinger, med eller uden høje hæle og Arne Astrups rædselsfulde selvpromovering.

I miljøets navn, behøver jeg heller ikke at sætte mit kødforbrug ned. Det er ikke enormt, måske ca. 500 g/uge, og det er da så absolut kulturelt betinget. ’Mælkemad’ og vandgrød og den slags var engang også kulturelt betinget, og dét har jeg fået NOK af i mit liv, men en eller to kødløse dage om ugen bliver det da til alligevel.

Tænk hvis man i årenes løb skulle have rettet sig efter alt det der blev sagt man skulle eller ikke skulle spise. Skræmmekampagner virker ikke på mig, og fanatisk med noget bliver jeg aldrig.

Så er jeg mere til f.eks. Bo Jacobsens kamp for det enkle, varierede og ukomplicerede, som skolerne passende kunne gøre en indsats for at lære ungerne noget om.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Sven Karlsen skriver:
”Hvorfor skal folk dog have en fryser?”

Det er måske ikke så vigtigt hvis man er en familie på 4 personer og er raske og rørige. Men hvis man er enlig eller hvis der af forskellige årsager kan gå temmelig lang tid imellem, at man kan komme ud og købe ind, er en fryser en livsnødvendighed. Alternativet kan være at få mad fra kommunens madudbringning, og det skal jeg, så vidt muligt, holde mig langt væk fra så længe som muligt. Udkogte grøntsager, mælkemad og elendig tilberedning i det hele taget fik jeg personligt nok af i 3 mdr. hvor jeg var tvunget til det. Og så til en horribel pris og leveret kl. 11.30 (der er jeg dårligt nok færdig med morgenmaden og aviserne). For ikke at tale om det savn det var ikke selv at lave mad.

I det hele taget er det guld værd at have en fryser, og en mikroovn, hvis man er enlig og ikke har lyst til at spise af de samme 500 g hakket kød i en uge, men også ind imellem har lyst til noget med f.eks. en hel skank.

Og hvad gør en enlig med en hel selleri, en pose gulerødder, et bundt porrer o.s.v. hvis man har lyst til suppe? Så er det praktisk hvis man har en pose frosne suppeurter i fryseren. Det samme med spinat, grønkål o.s.v., som kan rystes ud i passende mængde.

Her er hvad jeg som regel altid har i fryseren:
- 1/3 dåse asparges eller ananas (god til karryretter).
- Persille i stanniolrulle, lige til at tage frossen op og skære ud til hakket.
- Fintsnittet porretop (bruges til suppe, bolognese eller måske en pastaret)
- Piskefløde i isterningposer, f.eks. til spinaten og laksefileten.
- Kyllingeoverlår delt op i portionspakninger.
- Koteletter, enkeltvis.
- Culottesteg, udskåret i passende stykker.
- Svineskank, udskåret i et par stege, og benet bruges til f.eks. gule ærter sammen med et par kyllingeoverlår.
- Lever i portionsskiver og færdig ret med løg/bacon/tomat.
- Frikadeller, lige til at tage op og putte i mikroovnen.
- Bolognese til spaghetti (max. 50 g kød/portion + masser af løg, hvidløg, tomat, porretop, gulerod og hvad jeg ellers har af fyld).
- Is, bagværk, tomater og frugt fra haven.

Samt meget mere. Det hele holdes der styr på med pc’en, og en udskrift på opslagstavlen i køkkenet, hvor det hele står med angivelse af vægt og dato og opdelt efter kategorier. Man har vel sans for systemer ;).

Det eneste jeg kan have dårlig samvittighed over miljømæssigt er at jeg er storforbruger af fryseposer og stanniol. Jeg trøster mig med, at mit energiforbrug er meget lavt. Det fremkommer netop p.g.a. min fryser og mikroovn, og at jeg ikke kunne drømme om at starte ovnen for at grille en rød peber.

Husholdningsbudgettet er heller ikke noget af gå i koma over, selv om jeg altid kun køber de bedste varer (4-15 kr./dag). Til gengæld smider jeg aldrig noget væk, og behøver ikke at spise det samme flere dage i træk.

Ups! Det blev vist lidt langt, men det er nok en af mine kæpheste ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Holm

Sven K.,

for at lige wsvare på dit spørgsmål, det handler for mig ikke så meget om et mod det andet, men meget mere om balanceret, velovervejet, velafvejet kost. Og i den spiller kød en langt mindre rolle end mange tror.

Man kan jo afprøve den modsatte ide: kun spise kød og intet andet i noget tid og se hvad det gør ved/for ens sundhed. (Advarsel:specielt nyre og blod værdier (ketoner) kan gå lidt amok.)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Thomas Holm
Jeg kunne aldrig finde på at risikere mit helbred med kun at spise kød, som nogle slankeguruer anbefaler, eller helt at droppe alle animalske produkter. Det er kun for fanatikere.

Jeg ’tror’ meget på det variable og velafbalancerede, uanset hvad balancen består af, og jeg er helt overbevist om, at mennesker i forskellige stadier af livet har brug for forskellige ting, men altid så det bliver en glæde at spise, og ikke bare noget man gør for ikke at dø.

Gamle og syge skal der f.eks. kræses for, så de ikke bliver underernærede, nogle af dem kunne måske trænge til lidt mere fedtfattig kost, men med den industrialisering der sker i samfundet, og på plejehjem, er det svært at afveje den enkeltes kost. Mænd med hårdt fysisk arbejde har brug for flere kalorier end lille ’kontordame’, og gravide har andre behov.

Den store synder i min optik er netop industrialiseringen, ikke kun i selve produktionen af kød og grøntsager, men også i næste led, hvor fabrikkerne tager over, med produktion af alt fra pizza og andre færdigretter til vuggestuebørnenes mad. Og i hjemmene forfalder det som Bo Jacobsen kalder madhåndværket.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Sven Karlsen
Jeg vil nu påstå, at også for et par, eller en hel familie vil det være fornuftigt med en fryser, og ikke kun til is.

Ikke alene kan man så ryste både ærter, majs og haricotes vertes m.m. ud i passende mængder, skarpt adskilt, tak, men hvis man en dag koger f.eks. et stykke kalvekød, kan man jo lige så godt koge dobbelt portion, og gemme resten i suppen til en anden dag. Et større stykke oksebov skal stege i ret lang tid, og hygger sig fint i saucen (som naturligvis er ’jævnet’ med de blendede grøntsager) i en frysepose til den dag den varmes i mikroovnen. Det er så bare at huske at tage det op dagen før ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Jeg har aldrig forstået mennesker, som kun spiser fordi de er nødt til det. Men min mor var jo også en anerkendt kogekone, som ikke alene lærte mig håndværket, men også det vigtigste – at gøre mig umage og at smage.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mona Blenstrup

Jeps en fryser er uundværlig. Og ret beset sparer man en masse energi, når man laver mad til flere dage, når man allievel er i gang.

Og det er ikke alle mennesker, der bor op og ned af gode indkøbsmuligheder.

vores kød her i huset bliver indkøbt i hele og kvarte dyr fra gode besætninger, hvor dyrevelfærden er i top. Det er smagen også.

Og grøntsager skal der til. Køb eller dyrk dem friske og frys dem til de tidspunkter, hvor man ikke kan hive dem op af jorden.

Vegetar nej tak.

Men jeg flyver heller aldrig.

Og fisk må købes friske på havnen, hvorfor man så køber en "stak" af gangen. I fryseren med dem, når de er rensede.

anbefalede denne kommentar

Sider