Baggrund
Læsetid: 4 min.

Landsbyens sultne børn

Rejsekortet er os provinspunkeres eneste bling bling. Er det okay hvis jeg smider det?
Landsbyliv. -Al den der bandekrig som København oplever lige nu med opdelte områder og territoriumafpisning er jo totalt designet i plovrækken af Lars Tyndskids mark.-

Landsbyliv. -Al den der bandekrig som København oplever lige nu med opdelte områder og territoriumafpisning er jo totalt designet i plovrækken af Lars Tyndskids mark.-

Moderne Tider
27. februar 2009

Jeg havde siddet det meste af eftermiddagen med Informations rejsetillæg i hænderne. Ferie i krisetid. Udmærkede opfindsomme tips til byer der er mere krakkede end os selv. Redaktøren havde været med hele familien på Island. Jeg personligt bidrog med et par historier om de nyfattiges kunst - i ikke at blive kvalt af kedsomhed, men at tage den på røven og på tommelfingeren. Artiklen blev åbenbart læst. For der tikkede smørrede sms'er ind. Og det kulminerede om aftenen.

Jeg spillede til en fødselsdag, og der kom en pige over. Hun er selv journalist. Dem er man jo lidt bange for. Når man nu har taget kendis-bagvejen og for eksempel ikke er helt stærk i opbygning, syntaks og aktualitet. Hun er ret sej oveni hatten. Gammel klubkid. Politisk i kanterne.

" Jeg skimmede den," sagde hun: "bagfra - jeg læser altid alting bagfra".

"Men jeg så du havde skrevet en slumguide til Europas metropoler" - hendes skæve smil blev en anelse større.

"Hvor man lige kunne negle nogle gratis øl og bo lidt besat". Hun begyndte den næste sætning grinende.

"Altså Djuna, alle ved jo, du enten bor privat hos smarte venner eller på smarte hoteller og drikker dig sanseløs i champagne og taxa".

Så løb jeg. Langt op og gemte mig bag baren og bad ganske rigtig om ny flaske cava. Som jeg bællede. Fuck, at man skal forulempes af københavnerbørn. Og så på sit arbejde. Flossede nerver uden på festtøjet. Jeg føler et stærkt behov for en forsvarstale:

Da hele det der Facebook startede, og man stadig synes, det var nogenlunde sjovt med alle de der forskellige lamme applications og tests og rend mig i røven - da var der en der hed 'hvilke byer har du besøgt?' Man klikkede fint og blærende og fik så små søde knappenåle på sit helt eget verdenskort, der så efterfølgende kunne stå og lyse på ens profil. Det stod der længe og lyste på min.

Og hver en chance for en forlænget weekend jeg fik, skrev jeg rejseklummer hjem til avisen. Og hver en familiefødselsdag blev for mit vedkommende indledt med referat og digital dias fra sidste smut og hurtigt opridsning af hvor turen går til - næste gang. Hvorfor?

Hvorfor nærlæser jeg diverse rejsetillæg og hjemmesider og specialtilbud og kriserabatter. Hvorfor elsker jeg jobs i udlandet. Hvorfor planlægger jeg altid mindst én længere tur til de helt varme og fremmede lande hver halve år. Hvorfor elsker jeg lufthavnens parfumeri og de andre dufte af nyt, nyt, nyt!

Fordi jeg er fra provinsen.

Folk fra provinsen

Jeg er fra et af de små samfund hvor alle vidste og hviskede og kiggede. Og når onkel kom på besøg havde min mor fået ny kæreste - i hvert fald i skolegården og i SuperBrugsen. Jeg flygtede selvfølgelig, så hurtigt jeg kunne - direkte ind i alternativer og ekstremer.

Men lige meget hvor hurtigt man løber - vil man altid blive indhentet af for eksempel den snigende angst for om folk nu kigger på, hvordan man bevæger sine ben. Folk fra provinsen kan snildt deles i to kategorier. Dem der elsker alt det trygge i at blive overvåget og genkendt og hej-hej.

Og så dem der langsomt bliver lettere kvalt - af en tilfældig kassedame, bartender eller smalltownsdealer - der spørger om man bare skal have det sædvanlige.

Jeg vil være fri og uafhængig og anonym. Anerkendende blikke indimellem, ja, ja. Men mine guldløver i forhaven er mine vintage kæder fra New York eller plader fra Berlin eller oplevelsen med hende med det mærkelige øje, fra Tokyos subway. Og de står der for at bevise - at jeg har været around!

For det er vigtigt.

Hurtige venner

For så kan man tage tilbage uden ondt i maven eller hvor udlængsel ellers sidder. Og jeg besøger provinsen jævnligt. I hvert fald en gang om måneden spiller jeg et sted, hvor København måske er en mulighed - men mere et begreb.

Og der drikker de anderledes, de snakker anderledes, og de danser anderledes. Der er altid tre med hestehale, der pogoer til techno. Og der er altid computernørder til indiekoncert. Alle, der afviger bare lidt, er velkomne og udenfor på samme tid. For provinsen er både tryg og farlig.

Al den der bandekrig som København oplever lige nu med opdelte områder og territoriumafpisning er jo totalt designet i plovrækken af Lars Tyndskids mark.

I den fiskerby, hvor jeg er fra, var der for eksempel engang en svenskerfærge og hver fredag - sommer og vinter - stod byens unge mænd - med for mange hormoner og for meget had - klar til at gennembanke de der svenskere.

I provinsen kan man kan hurtigt opnå status og få venner - når man nu alligevel konstant glor på hinanden nede på torvet, og det er heaven for landsbytosser og småbysmatadorer og hende der - har lige fået en nye fælge eller ham der - har knaldet hele håndboldholdet.

Jeg forstår ikke den slags hierarkier, og jeg forstår hverken dem, der aldrig flytter eller dem der hurtigt returnerer.

Mit hjerte og dybeste sympati går derimod til alle dem, der går rundt på stierne og anlægget og nede på havnen og lige lukt i helvede.

Til alle jer - gå ikke stille med dørene -flygt! Stil jer ned og vent på firetoget med desperation i øjne og mundvand som nybyggerne og diligencen. Sæt jer tungt til rette, når der endelig kommer en billet til paradis.

Læn hovedet tilbage og se dovent vejskilte suse forbi. Lad postnumre smuldre behageligt mellem jeres hænder og flyt herefter aldrig i noget der lugter af gadekær eller andelsboligforening.

paradoks@infomation.dk

Maria Gerhardt låner dj-aliasset Djuna Barnes fra sin yndlingsforfatter. Hun har været involveret i klubberne Suicide Sundays, Yo! Had, Dunst og pt.: Jolene Bar. Hun skriver derudover kulturjournalistik og er musikkonsulent

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her