Satire
Læsetid: 4 min.

Fra lummergøj til gammel gris

Det er helt fint for en ung mand at være lidt lummer i kanten - det kan ligefrem være friskt og kækt. Men der kommer en dag, hvor det er slut. Herefter vil enhver lummerhed blive opfattet som infantil - og man selv som en gammel gris
Udløbsdato. Tidspunktet for hvornår man fra fra munter fyr med en morsom lummerhed på læben til at være gammel, kikset og upassende. Det rigtigt kiksede er, hvis man ikke selv opdager det

Udløbsdato. Tidspunktet for hvornår man fra fra munter fyr med en morsom lummerhed på læben til at være gammel, kikset og upassende. Det rigtigt kiksede er, hvis man ikke selv opdager det

Charlotte Kim Boed

Moderne Tider
27. februar 2009

Jeg har altid fundet morskab i at sætte ordet pik foran ord, der starter med hoved. Pikhovedstød. Pikhovedrengøring. Pikhovedtelefon. Pikhovedbundsmassage. Og jeg har aldrig været for fin til at bruge det aktivt i sproget:

"Vi ses inde på pikhovedbanegården." "Hvordan går det med din pikhovedopgave?"

Og ikke mindst "Åh, jeg har en frygtelig pikhovedpine." Gerne med tilføjelsen: "Er du ikke sød at hente en pikhovedpinepille?"

Jeg hører også til den forholdsvis beskedne del af befolkningen, der stadig siger "Det sagde hun også i går," hver eneste gang der bliver sagt en sætning, som på nogen måde kan misforstås. Og en hel del gange, hvor der ret beset ikke er noget, der kan misforstås, med mindre man virkelig er ulækker, og hvor jeg derfor burde holde min kæft. For at være helt ærlig: jeg sagde "Det sagde hun også i går", da dillen fik en revival i start-90'erne. Da udtrykket nogle år senere gik fuldstændig af mode igen - og ligefrem blev lidt kikset, kunne man stadig høre en "det sagde hun også i går," fra min mund. Og da udtrykket for et par år siden fik en ny revival, sagde jeg det stadig - ja, så sent som i går måtte jeg ty til den gamle joke, da en af mine venner sagde: "Det er virkelig upassende, hvis du finder den frem nu." Det var en ordbog, der blev snakket om i forbindelse med det brætspil, hvor det er snyd at bruge ordbøger.

Faktisk er det overstående løgn. Det var en af de øvrige i selskabet, der sagde "Det sagde hun også i går." Men jeg ærgrede mig gul og blå over, at jeg ikke nået det sige det først. Så meget går jeg op i det.

Lummersansen

Om en lummer bemærkning er sjov eller kikset afhænger fuldstændig af, hvem der siger den, hvor personen befinder sig, og ikke mindst hvilket sted i livet denne person er. Er afsenderen ung, kæk og i venners lag, er en lummerhed stort set altid på sin plads. Er afsenderen derimod halvgammel, blegfed og til konfirmation hos sin niece, ja, så er lummerheder som oftest upassende.

Under alle omstændigheder er den væsentligste faktor afsenderens alder. Der kommer en dag, hvor man uanset sted, publikum og andre ydre omstændigheder er blevet for gammel til at være lummer. Min personlige vurdering er, at det akkurat stadig kan gå an for mig at være lummer. Der er stadig folk, der griner i ny og næ. Og mine jævnaldrende venner er næsten lige så lumre som jeg selv jvfr. episoden fra før. Men der kommer en dag - og den ligger ikke frygteligt langt væk - hvor det bare ikke går længere. Hvor der primært vil være stilhed, når jeg siger "det sagde hun også i går" eller "jeg står ude foran din pikhovedør."

Den enkelte joke vil til den tid formentlig være på samme niveau som i dag. Men den vil have ændret karakter fra at være et kækt ungdommeligt indfald til i bedste fald at være kikset og infantilt. Men endnu værre: Der vil være fare for, at andre vil se på én som det værste man overhovedet kan blive set som: En gammel gris.

Der er nogle, der grundlæggende har sans for lummerheder - og nogle, der ikke har. De sidste bliver man nødt til at holde helt uden for i denne sammenhæng. De vil altid synes, at det er barnligt, pinligt og måske endda ulækkert, så snart en samtale tager en lummer drejning. Men selv den gruppe af befolkningen, der har en veludviklet lummersans - altså mennesker, som grundlæggende er 'med på den' vil man på et tidspunkt miste.

Det er umuligt at sige præcis, hvornår det skiller, men det der show, Finn Nørbygaard lavede for snart mange år siden, hvor han sad med et glas øl og prøvede at være sjov - kun afbrudt af lumre sketches - er et glimrende eksempel på en situation, hvor man er kommet på den forkerte side af lummergrænsen.

Den gamle gris

Jeg blev 30 år for nylig, og jeg havde længe forventet, at der ville ske noget radikalt med min opførsel i den forbindelse. Det skete så ikke. Men det handler heller ikke kun om alder. For nogle er det naturligt at holde op med at være lumre, når de runder de 25. Jeg er bare ikke den type. Men uanset hvad, så vil dagen komme. Den dag, hvor man er reduceret til en gammel gris. Her som i så mange andre tilfælde i livet er det vigtigt at have gode venner. Naturligvis er det mig, der har pikhovedansvaret for, at jeg stopper i tide. Men hvis ikke jeg magter det, så vil jeg trods alt håbe, at der er nogen, der på en pæn og venlig måde vil sige: "Kristian, du er altså blevet for gammel til at rende rundt og råbe: 'det sagde hun også i går'. Jeg ved, at du kan blive ved i det uendelige, men er du ikke sød at stoppe nu."

Og at jeg så nikker pænt, og siger "Jo, min gode ven. Du har fuldstændig ret. Nu skal jeg nok stoppe." Selvom man jo godt ved, hvad man har lyst til at svare på sådan en sætning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Randi Christiansen

Gør ik noget, det ik er sjovt, bare det er plat.

Empatisk evne er jo altid en fordel kristian, en finger i vejret for at vejre vindretningen, hvis man lider af den særlige form for tourette, hvor man nyder at sige visse ting - den eneste smhg, jeg hidindtils har syntes, at det er sjovt med 'pikhoved' foran, er 'pikhovedfrisure'.

Spørgsmålet du måske skal stille dig selv : ER jeg lummer? Hvorfor syns jeg, det er sjovt at sætte 'pikhoved' foran alt, hvad jeg siger?

Sålænge det vækker din indre latter, så gør det - men vælg dit publikum med omhu. Når man pirker til tabuer, bør man uanset alder navigere forsigtigt. Og den sværeste at se objektivt er een selv. Jeg kan anbefale det pædagogiske værktøj 'Marte Meo' - en måde at se sig selv udefra. Så vil du måske forstå, hvornår du evt opleves lummer, plat, kikset, sjov mv. God fornøjelse med afdækning af dine psykodynamikker og deres samspil med andre.