Læsetid: 7 min.

En overklasse uden bøger og smag

De dyrker karate og går på jagt, de ser amerikansk fodbold i fjernsynet, og de drikker dyre vine. De bliver gift langt under havets overflade, og de kører firehjulstrækker og Mercedes. Men hvad er det for en overklasse af kendte, som vi ser i tv-serien 'Klovn' med Frank Hvam og Casper Christensen i hovedrollerne?
Stakler. De kan det hele, fordi de har penge og succes. Men uden det er de jo bare en flok stakler - det er både sørgeligt, men også sjovt at se på, siger virkelighedens Frank Hvam.

Stakler. De kan det hele, fordi de har penge og succes. Men uden det er de jo bare en flok stakler - det er både sørgeligt, men også sjovt at se på, siger virkelighedens Frank Hvam.

21. februar 2009

Vi kender dem, fordi de er kendte. De hedder Casper Christensen og Frank Hvam i virkeligheden, men det gør de også i tv-serien Klovn. Vi kender også deres venner, bekendtskaber og forbindelser i forvejen. De er nemlig også kendte. Og denne klasse af kendte som Lars Hjortshøj, Michael Carøe, Michael Laudrup, Ib Michael, Lars von Trier og Flemming Østergaard er den sociale scene i Klovn. Det er en klasse af vindere fra medierne, der præsenteres som venner.

I seriens sjette sæson, der startede i denne uge, har Casper Christensen fået en alvorligt depression. Den excentriske og usympatiske entertainer er gået helt ned med flaget, så nu ligger han hjemme i sengen og har svært ved at se en mening med tilværelsen. Bladene skriver, at han er blevet mærkelig, han vil ikke tale med nogen. Og da hans bedste ven Frank Hvam kommer for at besøge ham, vil han ikke engang sige hej. Frank har ellers købt Roman Polanskis film Frantic med Harrison Ford i hovedrollen til ham og prøver at komme med lidt opmuntrende kommentarer, men Casper stirrer tomt ud i luften. Det er først, da Frank fortæller om en ekspedient i El-Giganten, der havde hestehale, at Casper vågner op.

"Hestehale? Var det L.A. eller nørd?" spørger Casper interesseret. Frank er ikke helt med.

"Ja, altså hvor lang var den? Var den sådan her," Casper måler en lang hestehale op med hænderne. "Eller var den sådan her - så er det L.A." Han viser en kortere.

"Den var vel sådan her." Frank viser en halvlang hestehale.

"Det er en nørd-hestehale." Og så vil Casper gerne snakke.

Pivert, Franks barndomsven, har været med i El-Giganten, men har ikke fået lov at gå med op og besøge Casper. Iben Hjejle - Caspers kone - har bedt ham vente i entreen og givet ham besked på ikke at røre noget. Pivert er ellers en helt igennem sympatisk, altid glad og optimistisk og siger ofte ting, som Casper Christensen burde finde sjovt eller interessant. Det gør Casper bare ikke, og da Pivert til sidst alligevel kommer op for at se til ham, lukker Casper helt af og tager dynen hen over hovedet igen.

Casper kan ikke bruge Pivert til noget, og selv om det er Franks barndomsven opfører han sig altid ubehøvlet over for ham. Pivert er nemlig en helt almindelig fyr, der arbejder som kølemontør hos Køle-Møller og ikke har nogen kendte venner. Casper siger det oven i købet direkte til ham, da Frank i et tidligere afsnit tager Pivert med til herreaften med Lars Hjortshøj og Michael Carøe.

"Vi gider altså ikke have almindelige med."

Miljøet

Casper er sygeligt optaget af symboler og repræsentere en overfladisk jetsetkultur, hvor det eneste, der betyder noget, er de signaler, man sender, og hvem man er sammen med. Det betyder noget for Casper om hestehalen er lang eller kort, om Pivert er kendt eller ikke kendt, eller om han går til fægtning eller badminton. Som ph.d. i sociologi og lektor på CBS Kaspar Villadsen, der sammen med teologen Mads Peter Karlsen har analyseret tv-serien ud fra teoretikeren Erving Gofmanns begreber om 'rollekompetence, kvindemoral og kynisk fornuft', beskriver det:

"Mennesker er for Casper ikke meget andet end den symbolske status, de har for nuværende i medie-skuespiller-miljøet. Et miljø, hvor alle bruger hinanden som statusmarkører."

Selv om (virkelighedens) Frank Hvam, der sammen Casper Christensen har skrevet serien, af og til oplever, at universitetsmiljøet får lidt mere ud af deres tv-serie, end de selv havde tænkt, er han helt på linje med Kaspar Villadsens udlægning af Caspers figur:

"Mens jeg altid har set Franks figur som en tilstand af velfærd, som utroligt mange af os har bevæget os ind i de senere år, repræsenterer Casper et hult og fattigt miljø," siger Frank Hvam.

"Det er et miljø, som vi - relativt klichefyldt - beskriver, hvor kendte mennesker viser sig at være dybt korrumperede og ødelagte."

Det er et miljø fyldt med navne kendt fra den danske offentlighed. Umiddelbart har de ikke noget med hinanden at gøre, men i Klovns univers fremstår de som nære venner. Det er personer som Jarl Friis-Mikkelsen, Michael Carøe, Stig Rossen, Peter Reichhardt, som Casper kender fra frimurerlogen og Peter Gantzler, der leder et kändis-karate-hold med Jimmy Jørgensen, Jan Gintberg og Alexander Kølpin.

"Det er et underligt miks af personer, der ikke er bundet sammen af andet end penge og berømmelse. De deler jo ikke nogen fælles politisk overbevisning eller har en fælles baggrund. Det er det, at de har succes, der binder dem sammen, og det giver sig selv, at det er et fattigt grundlag at finde sammen på. Uden succes eller penge er de jo bare en flok stakler - det er både sørgeligt, men også sjovt at se," siger Frank Hvam og referer til skandalen om Stein Bagger, der viste sig at indeholde et persongalleri, der godt kunne have været med i Klovn.

"Stein Bagger er som taget ud af Klovn, og da jeg så ham melde sig selv i L.A., kunne jeg ikke undgå at høre Klovns intromelodi inde i hovedet."

Stig Rossen

Musicalstjernen Stig Rossen, som ikke omgås Frank Hvam og Casper Christensen i virkeligheden, er i serien en god ven af de to komikere. Stig Rossen bliver fremstillet som en person, der ved alt om vin, har smukke kvinder, og som lever et liv på første klasse. Det viser sig dog, at han er både nærig og køber kopivarer. Den virkelige Stig Rossen har ikke selv tænkt så meget over Klovns miljøbeskrivelse, men for ham er serien en dansk udgave af den engelske serie Fint skal det være med den ulidelige Fru Hyacint i hovedrollen.

"Det er sådan et generationsportræt af distanceblændere. Men det gælder os alle sammen, og det er derfor det er så morsomt," siger Stig Rossen.

"Det der meget menneskelige og hverdagsagtige, hvor vi forsøger at gøre os selv til lidt mere, end vi er. Og det synes jeg, de har ramt lige på kornet."

For Kaspar Villadsen repræsenterer Frank og Casper hver deres yderposition i jetsetmiljøet:

"Når det gælder venskaber, fremstår forskellen mellem Casper og Frank helt tydelig. Casper iagttager alle personer og relationer strategisk. Frank derimod holder fast i gamle venner og føler sig forpligtet af venskabsrelationer. Det hæmmer faktisk ofte hans strategiske handlerum," forklarer Villadsen

"Frank og Casper fremviser to radikalt forskellige positioner i forhold til moral og etik. På den ene side ser vi den smarte og tilsyneladende temmelig kyniske Casper, som altid kommer ud som vinder i kraft af sine fraværende moralske bindinger og sine behændige strategier og manipulationer. Caspers flydende identitet er på én gang succesfuld og tragisk. Frank derimod føler sig bundet af gammelt venskab."

Trailerpark-jetset

Tekstforfatter Martin Kongstad har skrevet manuskript til DR2-serien Deroute med Søren Fauli i hovedrollen, som udspiller sig i en lignende overklasse, men Kongstad mener der er en væsentlig gradsforskel til det miljø, Klovn beskriver

"Man kan kalde det et slags trailerpark-jetset, hvor man ikke har læst bøger og gennemgående har dårlig smag," siger Martin Kongstad.

"I gamle dage var der kun én overklasse, og de repræsenterede på en eller anden måde noget fint eller den gode smag, men i dag er der utroligt mange segmenter til stede i jetsettet. Det er jo både kunstnere, rigmænd og kendte, der alle sammen stiller op, når Billedbladet byder ind til fest, og det er vel det miljø, de karikerer. Det er de helt fænomenalt gode til. Det er også et miljø, hvor de sociale kompetencer fylder utroligt meget, og sådan nogen som Casper Christensen og Michael Carøe er afsindig sjove og søde mennesker at være sammen med."

Martin Kongstad kan ikke lade være at drage paralleller til virkelighedens jetset.

"Kendte mennesker hilser jo på hinanden, selv om de aldrig har mødtes. De giver måske oven i købet hinanden et knus."

Men med succes og penge kan man købe sig til meget, og det forsøger Casper og Frank også. Blandt andet i afsnittet 'Mere ost til Christian Braad Thomsen?', hvor Casper og Frank beslutter sig for at nedsætte en tænketank, der skal gøre op mod det borgerlige Danmark. De er blevet ansporet til ideen, da de møder en smuk pige, der er medlem af Dansk Folkepartis Ungdom. Og det forarger de to venner. Det forarger dem ikke, at man kan være medlem af Dansk Folkeparti generelt. Men at en decideret smuk og sød ung kvinde kan falde ned i den slags griseri, alarmerer dem til politisk protest.

Derfor indbyder de Christian Braad Thomsen, Tor Nørretranders, Leif Sylvester, Lotte Svendsen og Ib Michael til politisk møde. De vil ikke finde sig i, at kønne kvinder bliver så højreorienterede:

"Vi forsøger jo at købe os til noget mere dybde. Og der er kunst jo noget meget fint, og det er udtryk for dannelse. Og det er præcis det, miljøet mangler: dannelse og god smag. Det er ekstremt ukultiveret, der ingen, der er belæste, så Casper og Frank forsøger at købe sig til en magisterhat, men det er jo kun halvhjertet. Casper går jo ind i det fordi han synes det ser godt ud," siger Frank Hvam.

lla@information

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lennart Kampmann

hmm, hvad havde karate egentlig med denne artikel at gøre? Bortset fra et foto der skal hive læseren til.

med venlig hilsen
Lennart

Det står såmænd midt i artiklen:

"Det er personer som Jarl Friis-Mikkelsen, Michael Carøe, Stig Rossen, Peter Reichhardt, som Casper kender fra frimurerlogen og Peter Gantzler, der leder et kändis-karate-hold med Jimmy Jørgensen, Jan Gintberg og Alexander Kølpin.
Det er et underligt miks af personer, der ikke er bundet sammen af andet end penge og berømmelse. De deler jo ikke nogen fælles politisk overbevisning eller har en fælles baggrund. Det er det, at de har succes, der binder dem sammen, og det giver sig selv, at det er et fattigt grundlag at finde sammen på. Uden succes eller penge er de jo bare en flok stakler - det er både sørgeligt, men også sjovt at se,"

Lars Christiansen

Jamen det passer jo ikke!

Der er et afsnit, hvor Frank læser en bog af Michel Houellebecq!!

I øvrigt er der aldrig bøger i "Venner" og "Seinfeld".

Kasper Zülow

Overfladisk tolerance er jo også kendetegnet for især hans bog 'Udvidelse af kampzonen'. Hvorfor mon de vælger, at han skal læse det? Jeg tror også, at Frank & co. er ganske klar over, hvem deres modtager er.

Jeg synes generelt, at det er sjovt at finde ud hvilke bøger personer læser i film og serier. De plejer jo ikke, at røbe hvad de læser. Man plejer at skulle spole tilbage og prøve, at få et stillbillede af den enkelte scene. Andre gange vælger personerne, at omtale 'bogen' kort. Men under alle omstændighed, ganske morsomt. Det siger nemlig meget om budskabet fra Instruktøren, produceret etc.