"Budskabet i min film er egentlig hamrende banalt," fastslår Ari Folman efter at have taget plads i stolen: "Krig er noget skidt. Der er ingen ære, ingen storhed, intet af det, du ser i amerikanske film. Intet."
46-årige Folman burde vide det. Som 19-årig deltog han i Israels invasion af nabolandet Libanon. Første dag i felten blev en chokerende oplevelse for Folman, der havde haft "en beskyttet barndom i et godt hjem i et dejligt nabolag. Jeg gik fra at være en glad dreng til at se mine venner falde døde om. Og for hvad? For ingenting. Libanon-krigen i 1982 var helt forskellig fra eksempelvis Yom Kippur-krigen ni år før, hvor Israels eksistens var truet. I forbindelse med Libanon-krigen gik det op for folk, at nu handlede det ikke kun som selvforsvar, om at undgå at blive 'smidt i havet'. Denne gang havde vi angrebet et andet land."
Krigen endte i skændsel og skandale, da israelske soldater - under ledelse af den daværende forsvarsminister Ariel Sharon - forholdt sig passivt, mens libanesiske falangister udførte en massakre på indbyggerne i to palæstinensiske flygtningelejre.
Bob Dylan i bedene
I Waltz with Bashir medvirker Ari Folman som sig selv (om end altså i animeret udgave). Efter en snak med en soldaterkammerat, der plages af mareridt, opdager den midaldrende Folman, at han ikke selv husker noget fra tiden i Libanon. Han sætter sig for at finde ud af, hvad det kan skyldes, og den animerede film former sig som en personlig erindringsrejse, som samtidig er en fortælling om et af de mørkeste kapitler i den jødiske stats godt 60 år lange historie.
Folman er født i 1963, samme år som nummeret, han overvejede at bruge til rulleteksterne på Waltz with Bashir, Bob Dylans harmdirrende protestsang Masters of War. Så slog det ham, at det ville være en slags dobbeltkonfekt: "I filmen siger jeg det samme, som Dylan gør i sin sang, og jeg håber, at jeg vil nå et ligeså stort publikum som han gjorde," siger Folman.
- Filmen er den første israelske animationsspillefilm nogensinde. Hvorfor valgte du at lave filmen som animation? Fordi krig i bund og grund er surrealistisk?
"Af den grund, og fordi drømme og hallucinationer spiller så stor en rolle i historien. Animationstilgangen gav mig en enorm frihed; jeg kunne gå lige fra et sted til et andet på ingen tid. Der var ingen krav om realisme i gængs forstand."
Folmans innovative projekt løb dog hurtigt ind i vanskeligheder.
"Jeg var så dum at melde ærligt ud og beskrive filmen som en animeret dokumentarfilm, hvilket kostede mig en masse tid og penge," siger han.
"Jeg kunne ikke få filmen finansieret, fordi dokumentarfilmfonden sendte mig videre til animationsfilm-fonden, som sendte mig tilbage til dokumentarfilm-fonden! Jeg kan altså ikke se, hvorfor de genre-spørgsmål skal have så stor betydning."
Omvandrende bomber
- Filmen viser meget effektivt, hvor skrøbelige unge sind er i mødet med krig. Er den skrøbelighed blevet nedtonet, fordi Israel beder sine unge mænd om at ofre tre år af deres ungdom på at forsvare nationen?
"Jeg tror, at Israel ville blive et helt normalt land, hvis hæren i stedet bestod af frivillige. Det virker stærkt usandsandsynligt, at det skulle ske, men på den anden side, hvem ville for 25 år siden have troet, at USA nogensinde ville vælge en sort præsident? Nu tænker jeg, at det måske vil ske en dag."
- Hvordan præger det livet i Israel, at så stor en del af befolkningen har oplevet krig på nærmeste hold?
"Vi har i gennemsnit haft en krig hvert 10. år, hvilket betyder, at alle generationer har været i krig. Psykologen og traume-eksperten Zahava Solomon, som optræder i min film, mener, at der går en masse israelere rundt, som er 'omvandrende bomber'. Folk, som lever et normalt liv, men hvis traumer kan 'antændes' af et eller andet en skønne dag. Selv har jeg ikke den store fidus til psykoterapi, jeg opfatter det lidt som en religiøs kult. Man skal tro på det, før det fungerer. Jeg tror, at fortrængning også kan være en god ting - en overlevelsesmetode. Og for mig er det at lave film langt mere terapeutisk."
Tunger på gled
- Har det at lave 'Waltz with Bashir' været en katarsis for dig personlig - og håber du, at filmen kan tjene en lignende funktion for Israel?
"Jeg tror ikke på kollektiv sorgbearbejdelse. Men filmen har ændret mit liv radikalt. Jeg kan ikke længere deltage i en social sammenkomst i Israel uden at blive trængt op i en krog af en vildfremmed, som vil fortælle mig om sine personlige krigshistorier! Og mange kvinder, som har set filmen, fortæller mig, at de nu for første gang forstår, hvad deres mænd oplevede i felten."
- Har du også oplevet ubehagelige konfrontationer, f.eks. fra højrefløjen?
"Spørg mig ikke hvorfor, men den israelske højrefløj kan godt lide min film. Fra den ydre venstrefløj er den derimod blevet beskyldt for ikke at placere ansvaret for massakren på israelsk side."
- Du har udtalt, at 'kun i et land som Israel kunne en mand som (Ariel) Sharon blive frataget posten som forsvarsminister for så at gøre comeback som premierminister 20 år senere.' Tilskyndede Sharons valgsejr i 2001 dig til at lave 'Waltz with Bashir?'
"Nej. Ikke så længe efter, at vi begyndte arbejdet med filmen, faldt Sharon i søvn," siger Folman med sorthumoristisk henvisning til den koma, Sharon har befundet sig i de seneste tre år, og understreger sin foragt for den kontroversielle ekspolitiker med denne bemærkning: "Og jeg tror, det var, fordi han ikke havde lyst til at se, hvordan min film sluttede."
- 'Waltz with Bashir' rummer en pornografisk scene, som jeg forstår skabte problemer i USA.
-Ja. De, der købte filmen med henblik på at vise den på amerikansk tv, kunne ikke acceptere den scene. Derfor lavede vi en særlig amerikansk version, hvor alle de medvirkende i scenen - inklusiv hunden - er udstyret med badedragter med Stars & Stripes-motiv. Det var selvsagt udelukkende sarkastisk ment, men til vores forbløffelse var amerikanerne fuldt tilfredse med den løsning. Den kommer med blandt dvd'ens ekstramateriale."
Fremtiden
Efter otte måneders pr-turne med Waltz with Bashir har Folman tydeligvis ikke det fjerneste imod at snakke om sit i mere end en forstand fremtidige filmprojekt, en delvist animeret filmatisering af science fiction-forfatteren Stanislav Lems roman The Futurological Congress (Fremtidskongressen) fra 1971.
Som han begejstret fortæller om filmen, dukker der dog en del ligheder med Waltz with Bashir op, ikke mindst kombinationen af det videnskabelige med det sanselige, hallucinogene og psykedeliske.
"De rigtig gode science fiction-forfattere kan forudse fremtiden, og Lem forudså, at det vestlige samfund ville fungere på piller. I hans bog er hele verden styret af medicinalfabrikanterne. Filmen skildrer næste skridt i medicinalindustriens evolution. Det bliver vildt," forudser Folman.
