Glem alt om finanskrise og troløse statsministre med og uden jobtilbud. På tirsdag og onsdag står verden stille. Krige og konflikter må andre tage sig af. Børsen må passe sig selv. Ansatser til langvarige romananalyser og refleksion over interessante fortællestrukturer i ungarske kortfilm skal ties ihjel. I hvert fald efter 20.45, når dommerne på otte udvalgte stadions i Europa synkroniserer deres digitalure og fløjter serafisk tamtam à to gange 45 minutter i gang. Så længe stikket til fjernsynet ikke falder ud, er vi glade. Altså os, der sammenligner de kommende ottendedelsfinaler i Champions League med Jesu genkomst. Så må Beatrice pænt vente på toppen af Skærsilden, lige ved porten til det himmelske Paradis, for Dante skal se Arsenal-Roma, Inter-Manchester United, Real Madrid-Liverpool og Chelsea-Juventus. Man kan ikke æde chokolade hele dagen, siger nogle. Bullocks! Selvfølgelig kan man det. Jo mere, jo bedre. Jeg husker en kikset dreng fra skolen, der under en udflugt kom til at tisse i bukserne. Han var 13, og det var ikke så fedt. "Pyt," sagde han, "det tørrer ind". Pigerne var ved at tvære bruncremen ud på hinanden i forargelse, og vi drenge grinte længe og larmende for at lægge afstand til fjumregøjen.
Med tankerne på tirsdag og onsdag vil jeg hylde den tissende teenager som en sand helt. Hvis det sku' ske, så la' det ske. Herregud. Det tørrer jo ind. Absolut intet, og slet ikke kroppens små latterlige krav, skal forstyrre drømmestunden.
Stjernestøv og cool taktik
Rafael Benitez Maudes vender tilbage til Madrid. Med sig har han spanske koryfæer som Fernando Torres, Pepe Reina og Xabi Alonso. Fans af The Reds, som vil overvære det historiske forsøg på at gentage triumfen i Champions League-finalen i 1981, hvor Liverpool FC vandt 1-0 over Real Madrid på Alan Kennedys fuldtræffer, skal slippe op mod 800 pund for ordentlige pladser på Estadio Santiago Bernabéu. Her i Madrid huserede Rafa som ung knægt på midtbanen i tredjedivisionsklubben Real Madrid Aficionados, og siden blev det til trænertjans for B-siden, hvorefter den ambitiøse herre efter nogle mellemstationer landede i Valencia. Benitez har oplevet at vinde UEFA Cup'en og Champions League lige efter hinanden, hvilket kun Bob Paisley og José Mourinho har præsteret før ham. Sejren i 2005 over AC Milan efter et vanvittigt comeback fra italienernes 3-0-føring er legendarisk, og nu håber Merseyside atter på stjernestøv og cool taktik fra den spanske englænder. Liverpool tippes som favoritter - returopgøret spilles på Anfield Road, og hvem ville ikke frygte det? - men Rafa har allerede advaret om Arjen Robbens skræmmende narrestreger i kongeklubben, som kan blive skæbnesvangre for Liverpools skrøbelige venstrekant.
Mod Abramovich' programmering
En anden homecoming er Juventus' træner, Claudio Ranieri, som gæster Chelseas Stamford Bridge i London på onsdag. Ranieri stod i spidsen for The Blues i fire år, mellem 2000 og 2004, inden han forsvandt videre til Valencia i en enkelt sæson. Tilbage i december sidste år, da UEFA annoncerede parringen af de 16 bedste i Europas mest lukrative fodboldturnering, udtalte Ranieri om sin gamle klub:
"Jeg vil ikke sige, at jeg er lykkelig, men det er et smukt og fascinerende opgør, og vi vil forsøge at være i topform. Chelsea er et hold, som er konstrueret til at vinde Champions League, og hvis Abramovich ikke vinder den, er det en katastrofe. For vores vedkommende vil vi prøve at stoppe Chelsea i at nå verdens top, som Abramovich har programmeret sit hold til at nå."
Både Chelsea og Juve har ry for at være hold, der kværner enhver modstand i småstykker - i hvert fald på hjemmebane. Under Felipe Scolari mistede de blåblusede londonere det mærkat, og nu er det op til hollænderen Guus Hiddink på en midlertidig basis at revitalisere ånden fra Stamford. Alle, der så, hvordan Rusland kørte et hidtil ustoppeligt hollandsk nationalmandskab over i EM-kvartfinalen i sommers, kender Hiddinks store styrke. Det er lige præcis den aura af publikumsvenlig angrebsfodbold, Roman Abramovich brændende ønsker sig. To ting kommer til at afgøre dysten: Kan Alessandro Del Piero hive endnu en kanin op af hatten? Og hvem af de to muskelmidtbaner, Chelsea eller Juve, som pt. ligger nr. 2 i Serie A, får overtaget?
En slags italienere
Et andet sted i London, ude ved Emirates Stadion, indrømmer Arsenals træner, Arsene Wenger, at ingen kan nå Manchester United i den hjemlige Premier League. Sir Alex Fergusons rød-hvide djævle skifter efter behag mellem en offensiv 4-3-3-formation og en mere stabiliserende og afventende 4-2-3-1-opstilling. De lukker heller ikke nogle mål ind. United er blevet en slags italienere, for på en eller anden måde, siger Wenger, formår de altid at holde en 1-0-føring. Og så spiller de altså hurtigere end dem nede i støvlelandet.
Tirsdag aften tørner United sammen med Inter. Real Madrid versus Liverpool er et studie i historik og mytologisk dybde. Til gengæld er matchen mellem Ferguson i nord og José Mourinho i syd et bråvallaslag om retten til Europas aktuelle podieplads. Med Italiens samlede skæbne på skuldrene håber Inter at drille de britiske darlings nok til at så tvivl om, hvilken liga, der er den bedste i verden. Premier League, siger de fleste. Dernæst den spanske La Liga, og først på tredjepladsen Italiens Serie A. Måske, smiler italienerne skælmsk, men det var altså vores Mourinho, der i tiden hos Porto smed United og Ferguson på porten, og det var på det stolte, men ambivalente San Siro-stadion i Milano, at United tabte to semifinaler. At stå over for Mourinho nok engang bliver, som Fergie siger, "interessant", og The Special One har ingen problemer med motivationen hos de blå-sorte:
"Jobbet mod Manchester United er et nemt job for mig, fordi jeg ved, at spillerne vil være ekstra tændte. Det bliver ikke vanskeligt for mig at få dem til at fokusere."
Ifølge den engelske landsholdstræner, Fabio Capello, som tidligere har stået i spidsen for Roma, Juventus og senest Real Madrid, er UEFA's lodtrækning "djævelsk". Mellem linjerne underforstod den 62-årige kyniker, at det britiske kontinent godt kunne begynde at ryste i bukserne, for italienske hold har det med at præstere, når det gælder, løbe, når det svarer sig, og score, når de kan. Capello tænkte mest på Juve og Inter.
Titaner på den europæiske taktikhimmel
Roma, der kommer på besøg hos Arsenal tirsdag aften, er det store spørgsmålstegn. De er inde i en fabelagtig stime i Serie A, men de bruger også mange kræfter på at kæmpe sig ind i top-4-klumpen. Sådan er det også med Arsenal, der stadig mangler at dyste mod Liverpool, Chelsea og United, men til gengæld kan trøste sig med en restitueret Eduardo da Silva på den i forvejen kraftfulde midtbane. Luciano Spalletti og Wenger er titaner på den europæiske taktik-himmel. Cecs Fábregas kan splitte forsvarer ad, og når tingene falder i hak for The Gunners, er spanieren manden, der med få midler orkestrerer én af de mest potente offensiver i verden. Spalletti har til gengæld kultiveret Francesco Totti, som mere end nogen anden kan klistre hele fjendens midtbane til sine støvler for så, sekundet efter, at lægge en pasning til en fremadstormende medspiller helt nede fra dybet af banen. Og Daniele De Rossi, Romas kommende boss på grønsværen, er en slags to-i-én: en halv Claude Makélélé og en halv Andrea Pirlo.
For englænderne handler det om at konsolidere førerrollen. De kommer garanteret først og stærkest ud over stepperne. For italienerne handler det om at genrejse den sårede nationale stolthed. Vi er de bedste, synger de. Og lur mig, om de ikke endnu engang beviser deres tålmodige, taktiske overlegenhed. Real Madrid kæmper mod varm luft, for den mytologiske datid er ikke et klippekort til aktuel triumf. Nøglen bliver deres forsvar, og de fire - Cannavaro, Pepe, Ramos og Heinze - har kun lukket et enkelt mål ind i 2009.
Det er jo lige til at tisse i bukserne over.
