Læsetid: 8 min.

'De passer vores børn, gør rent, bygger huse - og stiller ingen krav'

I Norge udgør migrantarbejdere nu op mod 10 procent af den samlede aktive arbejdsstyrke. Mange af dem arbejder uden papirer - og dermed uden rettigheder - på 'det sorte marked'. Det er ikke en utilsigtet konsekvens, men en strukturel nødvendighed for kapitalismen i dens nuværende form, mener fagforeningsaktivister, der udpeger organisering af migranter som en af fagbevægelsens vigtigste opgaver de kommende år
Østarbejder. En af de sørste udfordringer for fagforeningern bliver at finde veje til at organisere alle grupper af arbejdere - uden skelen til, om de har et legalt forhold til staten eller ej, siger Jonas Bals fra det norske bygningsarbejderforbund.

Østarbejder. En af de sørste udfordringer for fagforeningern bliver at finde veje til at organisere alle grupper af arbejdere - uden skelen til, om de har et legalt forhold til staten eller ej, siger Jonas Bals fra det norske bygningsarbejderforbund.

Francis Dean

28. februar 2009

"Næsten alle vores medlemmer fra de baltiske lande siger, at de startede uden papirer på det sorte arbejdsmarked," siger Jonas Bals, ansvarlig for de baltiske arbejdere i Oslo Bygningarbeiderforening. Op mod 300.000 udenlandske arbejdere er kommet til Norge blot inden for de sidste par år. Det svarer til godt 10 procent af den samlede aktive arbejdsstyrke.

"Det er en historisk proces på det norske arbejdsmarked," siger Jonas Bals. De officielle tal lyder på mellem 100-150.000 nye migrantarbejdere i Norge, men med 'mørketallene' - altså de migranter, myndighederne ikke kender til - kan det være dobbelt så mange, vurderer Jonas Bals.

Nye tider

Den sociale fredskontrakt mellem arbejdere og arbejdsgivere, som blev indgået efter Anden Verdenskrig, er sagt op af arbejdsgiversiden, lyder diagnosen fra Jonas Bals, der betegner migration som et af "de vigtigste temaer i vor tid", fordi den vestlige økonomi er bygget op omkring migranter som en billig og fleksibel arbejdskraft. En af de afgørende udfordringer for fagbevægelsen de næste år er derfor at organisere den 'migrerende' arbejdsstyrke - hvad enten migrantarbejderne har papirer eller ej. I 2003 vedtog de norske bygningarbejdere - som konsekvens af den udvikling, de kunne observere rundt omkring på arbejdspladserne - en officiel linje om, at de ikke er "en fagforening for norske arbejdere, men for arbejdere i Norge".

Papirløse migranter er i stor stil beskæftiget på det sorte marked, som i det europæiske forskningsprojekt Undocumented Workers Transitions kaldes 'undergrundsøkonomien'. Den skal ikke forstås som en parallel økonomi, men snarere som et produkt af de globale og nationale markedsstrukturer, siger Shahamak Rezaei fra Roskilde Universitetscenter, der leder det danske forskerhold i projektet.

"Undergrundsøkonomien involverer ikke kun migranter, men forbinder alle typer individer - statsborgere såvel som immigranter - der har det til fælles, at de er afhængige af et socioøkonomisk system, som fordeler privilegier og rettigheder asymmetrisk," siger Rezaei.

Men selvom undergrundsøkonomien også befolkes af folk med 'legal' status, er de såkaldt 'illegale' ifølge Rezaei mest udsatte for den usikkerhed og uvished, der præger i undergrundsøkonomien.

I alle brancher, på alle arbejdspladser

Når Bygningsarbeiderforeningen kommer ud på de norske arbejdspladser, møder de ofte arbejdere, som enten har rod i papirerne eller slet ingen papirer. De kommer både fra EU-lande og fra lande uden for EU.

"Ofte ringer migranterne efterfølgende - mange har ikke lyst til at give sig til kende i situationen, hverken over for deres formænd eller arbejdsgivere," fortæller Jonas Bals.

Desuden er mange nervøse ved fagforeningerne i starten, fordi de tror, de kommer fra udlændingemyndighederne eller arbejder sammen med dem.

I Sverige møder SAC - den syndikalistiske fagforening - papirløse migrantarbejdere i stort set alle brancher, på store og små arbejdspladser:

"Det er ikke sådan, at det bare er et par arbejdsgivere, der systematisk ansætter papirløse, det er ganske udbredt," siger Lotta Holmberg, men udpeger især byggeri, sæsonarbejde i landbruget, rengøring og restauration som brancher med mange papirløse arbejde.

Mere magt til arbejdsgiverne

Arbejdsmigration er ifølge Jonas Bals grundlæggende for den tendens til stadigt mere løsarbejde og korttidsarbejde, som er blevet kaldt 'prækariseringen' af arbejdsmarkedet. Prækarisering betyder, at arbejdstilværelsen bliver udsat og rettighederne svækket, fordi kontraktforholdene er uklare.

"For mange lønmodtagere er usikkerheden det eneste, der er sikkert - og at der bliver overført mere og mere magt til arbejdsgiverne," siger Jonas Bals.

Migrantarbejdere opererer ofte i en undergrundsøkonomi, som hverken er reguleret politisk eller fagligt. De tør ikke stille krav af frygt for at blive fyret eller meldt til myndighederne. Som Rezaei siger:

"De, der er marginaliserede på det regulære arbejdsmarked og ikke har rettigheder i den såkaldte velfærdsstat, er alt andet lige mere motiverede til at deltage i undergrundsøkonomien, fordi det er den eneste måde, de kan sikre sig en indkomst, der giver dem adgang til forbrug af basale ting som mad og sundhedsvæsen."

Hvis en papirløs f.eks. bliver gravid, kan fødselshjælp koste mellem omkring 20.000 og 200.000 kroner, afhængig af om der er komplikationer.

Jonas Bals understreger, at mennesker kommer til at bevæge sig uanset, hvad fagforeninger og lovgiverne gør, og "det må vi forholde os til som fagforening."

En måde at gøre migranter mindre afhængige af arbejdsgiveren er ved for eksempel at kræve, at det skal være gratis at søge om tilladelse til at arbejde lovligt, og at arbejdstilladelser ikke skal være bundet op på det konkrete job.

"Vores medlemmer fra lande uden for EU er jo fuldstændig bundet af kontrakten, ja, til det konkrete projektet. Siger de op i protest mod løn- eller arbejdsvilkår, mister de også opholdstilladelsen. Det er ikke den situation, vi som fagbevægelse ønsker," siger Jonas Bals.

Rezaeis forskning viser, at hvad angår f.eks. arbejdere fra østlandene, falder deres motivation til at arbejde 'sort', mens ønsket om at arbejde 'hvidt' stiger, jo større mulighed de får for at 'legalisere' deres ophold og få adgang til rettigheder i samfundet.

Hykleri

Når politikerne siger, at de vil smide alle 'illegale' ud af Europa, er det hykleri, mener Jonas Bals.

"Man siger, at man ikke ønsker illegale migrantarbejdere, men skaber et arbejdsmarked som er helt afhængig af det."

Det er Lotta Holmberg enig i:

"Hvis vi hypotetisk forestiller os, at det skulle lykkes at smide alle papirløse ud af EU, skulle andre jo lave det arbejde, de udfører nu. Det er vældig mange job. Politikerne taler med to tunger. De vil jo have, at der skal være papirløse her. Det er vældig god arbejdskraft, de passer vores børn, gør rent, bygger huse - og stiller ingen krav. Den indvandrerfjendtlige propaganda og militarisering af grænser, er den anden del af de to spor. De vil skræmme folk til at være stille arbejdere. Og så ønsker de ikke helt åbne grænser for mennesker. Men uden papirløse i Europa - det vil jo have kæmpe betydning for økonomien... Der er er mange, og de arbejder rigtigt meget."

Det er Rezaei enig i:

"Det er uden for enhver tvivl, at der er enorm efterspørgsel på den arbejdskraft, papirløse migranter leverer. Denne efterspørgsel er vokset i f.eks. Danmark i de sidste fem år i takt med den økonomiske vækst. I en vis forstand er papirløse migranter inkarnationen af idealet om 'fri bevægelighed og tilpasning af arbejdskraften' - de er villige til at udføre et hvilket som helst arbejde til en hvilken som helst løn, hvor som helst og når som helst."

Det gælder også de job, der er risikofyldte. En af de papirløse, Rezaei har interviewet i forbindelse med sin forskning, siger f.eks.:

"Der er jo risici ved alle job - men jeg har ingen frygt, for hvem betaler mine regninger, hvis jeg ikke løber den risiko, hva'? Fortæl mig det!"

Indre nødvendigheder

Der vil ifølge Bals være papirløse arbejdere i Europa i al overskuelig fremtid. Det er ikke et fænomen, som forsvinder:

"Selvfølgelig skal man forsøge at få en politisk løsning. Men de processer tager så lang tid, at man kan ikke lade det blive ved det. Det handler ikke kun om politik i konkret juridisk forstand, men om indre nødvendigheder i kapitalismen," siger Jonas Bals og fortsætter:

"Det må man tale om, hvis man skal finde en praksis, der kan tage højde for den dobbelthed. Den form for usikkert arbejde, som migranter varetager, er en del af en deregulering og fleksibilisering på kapitalens præmisser, som igen hænger sammen med det profitimperativ, som alle virksomheder forholder sig til, hvis de vil overleve i den internationale konkurrence."

Jonas Bals mener, at ser man på hotel- og restaurationsbranchen, er det ikke migranter, men studerende og unge, der er den største udfordring.

"De føler ofte ingen forpligtelser for, at det her skal være et ok sted at arbejde over længere tid. I hotelbranchen er en stor del af arbejdskraften nu ansat fra dag til dag. Løsarbejde, hvor du er afhængig af at blive ringet op om morgenen. Hele udviklingen bevæger sig mod et løsarbejdersamfund. Og det, der begyndte som et problem i én sektor, har spredt sig med den type arbejdsbetingelser, det fører med sig. Det er på en måde den sidste, lille rest af den tilkæmpede 'socialisme' - altså alle de sociale rettigheder: universelle velfærdsgoder, retten til sygedagpenge, pension og så videre - det ryger med de her arbejdsvilkår," siger Jonas Bals, og understreger, at det ikke nytter at skælde ud og tale om 'gratister', forstået som de papirløse migranter, ungarbejderne osv., der ikke står i fagforening. I stedet må man finde måder at organisere dem, som tager udgangspunkt i de vilkår, de lever under.

Stat og fagbevægelse

Lotta Holmberg peger på de nordiske fagbevægelsers tætte bånd til Socialdemokratierne som én af forklaringerne på, at fagbevægelsen har været sløve til at organisere papirløse migranter på arbejdsmarkedet - og i visse tilfælde samarbejdet med myndighederne om at sende dem ud af landet i stedet for at kæmpe sammen med dem for arbejdstagerrettigheder.

"LO's tilknytning til socialdemokraterne gør, at de har svært at skelne mellem hvad, der er vores opgave, og hvad der ikke er. Helt op til 1980'erne blev man automatisk medlem af socialdemokratiet i Sverige, når man meldte sig ind i en LO-fagforening. Og denne nære tilknytning, som stadig eksisterer i praksis, gør, at nogle af dem tilsyneladende tror, at det er fagforeningens opgave at kontrollere om lovgivningen følges, i stedet for at organisere alle arbejdere uanset deres status i øvrigt. I Spanien og Sydeuropa har ikke engang de LO-lignende fagforeninger været så tæt knyttet til Socialdemokraterne, som de er i Norden. Og der har de jo en helt anden linje. De har organiseret papirløse i årevis," siger Lotta Holmberg. Hun mener, at den nordiske fagbevægelse med sine tætte bånd til socialdemokratierne, der i store dele af det 20. århundrede har haft regeringsmagten, har ladet sig trække ind i en legitimering af kapitalismen på kapitalens og ikke arbejdernes betingelser.

Den kritik er Jonas Bals enig i.

"Hvis fagforeninger er uafhængige af politiske partier, er der mindre risiko for, at de begynder at føle sig ansvarlig overfor staten, og de statsbærende partiers måde at facilitere kapitalismen på. Det bliver nemmere i stedet at tage selvstændige initiativer og gå foran. Organisering af migrantarbejdere vil som udgangspunkt ikke komme centralt fra, det tror jeg, at erfaringerne fra alle de skandinaviske lande har bevist. Men i Norge har man efterhånden også på ledelseniveau i LO set, at vores organiseringspraksis fungerer, det har vi vist på græsrodsniveau på byggepladserne ikke bare i Oslo, men i hele landet," siger Jonas Bals. Han mener, at der har været for lidt bevægelse og for meget administration i fagbevægelsen de seneste år:

"Man har glemt, hvad det var, der skabte grundlaget for den forhandlingsmagt, man nu tager for givet. De friheder, vi har nu, har vi ikke fået, men kæmpet os til - og de skal konstant forsvares og udvikles, hvis de ikke skal tages fra os. Det indebærer, at fagbevægelsen forholder sig konkret til arbejdsmarkedets organisering under kapitalismens nuværende form - og stiller sig solidarisk med alle grupper af arbejdere, uafhængigt af deres relation til staten."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu