Baggrund
Læsetid: 5 min.

Polymorf trivialitet

Ja, vi er da blevet mere frisindede, hvilket den lesbiske tv-serie 'The L Word' klart indikerer. Men den baner ikke vejen for diversitet, bare for endnu flere aerodynamiske kvinder og en airbrushet udgave af deres seksualitet. Hvor er den piberygende butch og Barbiedukken, der vil i krig?
Mainstream. Kvinderne i -The L Word- er polymorft trivielle.

Mainstream. Kvinderne i -The L Word- er polymorft trivielle.

The L Word pressemateriale

Moderne Tider
13. februar 2009

Freud havde selvfølgelig ret, da han fortalte os, at vi bliver født polymorft perverse, altså med en åben seksualitet. Og hvilken fest, det kan resultere i senere i livet. Især i dag hvor samfundet ikke i samme grad som på Freuds tid beskærer os alle som velafrettede dydsmønstre i den heteroseksuelt fødedygtige planteskole.

Se bare hvordan fordomme, vi troede, var kommet for at blive, bliver udfordret i en tv-serie som Tabu, hvor vi bl.a. møder ældre kvinder fra Skandinavien, der tager til Afrika og finder sig lokale elskere eller kærester. Se hvordan en skare af lesbiske kvinder er hovedfigurerne i tv-serien The L Word. Og var der ikke også noget med nogle homoseksuelle tendenser hos Mads Skjerns søn i Matador?

Men, ak, vi er også polymorft trivielle. Jeg har selv set det på tv. Tag det trivielle begær efter magt, der viser sig i Christoffer Guldbrandsens fremragende dokumentar Dagbog fra midten om Ny Alliance, nu Liberal Alliance. Nu uden Gitte Seeberg, Naser Khader og nå ja, Malou Aamund. Men stadig med Anders Samuelsen, der fremstår som den mest manipulerende og konfliktsky figur i doku'en, og altså endte som vinderen af partiet efter et dunkelt udskillelsesløb.

8. april 1970 var der mere broderskab eller rettere søsterskab på tapetet. Det var dagen hvor rødstrømperne lavede deres første aktion. Med slogans som "Hvad var min mand uden mig?" og konfrontatorisk majet ud i al den fernis og påklistret alle de attributter, som mandekønnet blev anklaget for at kræve af kvinden. F.eks. store brystpartier og krudtrøg fra sminkedåsen.

'Womens lib' og diverse

Rødstrømpernes kamp for retten til deres tid og kroppe blev fortalt fint som del af DR2's tema om de røde kæmpere. Ikke uden romantiske anstrøg, men også med skarp sans for samfundsmæssige perspektiver. Hvilket blev fortalt gennem interviews (her i blandt med vores egen Karen Syberg), voice-over og ikke mindst arkivklip.

For selv om menneskehedens hang til audiovisuel dokumentation er ude af kontrol og i fuld fart ud over autoværnet, så ser den alligevel ikke ud til at miste sin relevans, når først en ferm redaktør har kørt optagelserne gennem kritiske filtre og en habil klippers hænder.

Eller når brugerne - som på YouTube - har talt. Hvis man søger på 'rødstrømper' sker der ikke meget. Men 'women's lib' kaster en del resultater af sig. F.eks. et klip med en amerikansk muslimsk kvinde, der fortæller sine tilhørere, at kvinder altså først fik stemmeret i USA i begyndelsen af det 20. århundrede, og at kvinder ikke kunne arve i sydstaterne før 50'erne og 60'erne.

Okay, der er kun ca. 21.000 views på det klip, men hey, når YouTubes ejere, Google, anslår, at der uploades 13 timers materiale i minuttet, så er det heller ikke ringe.

Den massive upload til sitet vil givetvis vokse, og en dag vil der være mere video på sitet, end der har været minutter i jordens liv.

Det er bare et spørgsmål om serverplads.

Og i den tid, folkens, har der været diversitet. Queer evolution og transvestitiske godtfolk, homoseksuelle dyrearter og hermafroditiske herligheder. Forvent dog ikke at YouTube kommer til på samme måde at matche denne diversitet. For mennesker har det med at kopiere hinanden og hyle mod fuldmånen i længsel efter bred accept. Og selvom YouTube åbner op for en ganske spraglet repræsentation af menneskeheden og dens excentriciteter og fejlbarligheder, så vil der stadig være en ensretning, som hæver de populære og kulturelt acceptable op over de millioner af oversete udtryk og indtryk. Søg fx på The L Word, og du vil finde klip, der har næsten 3,5 millioner views.

Mondæn iscenesættelse

Jeg skal på ingen måde forklejne de enorme fremskridt og den kamp, der ligger bag at en amerikansk serie om lesbiske kvinders trængsler, tøjsmag og aerodynamiske kroppe kan køre på sjette sæson i USA og være en form for mainstream. Men lige omkring det faktum, at en lesbisk serie findes og bliver set af mange mennesker, stopper den frydefulde diversitet så også.

For kvinderne i serien køber åbenbart deres tøj det samme, moderigtige sted, hvor der er simuleret diversitet, i form af sortiment for både for pæne og lidt 'vildere' typer. Og de køber åbenbart de samme stilmagasiner. Og de har åbenbart de samme skønhedsidealer som reklamebranchen og det mandlige blik. Og meget sigende så er det mest populære klip, jeg kunne finde på YouTube, en make out-montage, hvor den airbrushede erotik får lov at stå alene i al sin mondæne iscenesættelse. Her kan begge køn og hele middelklassen være med. Kvinderne i The L Word er polymorft trivielle. Ja, i det afsnit, jeg klarede, var der ikke engang plads til en eneste piberygende eller bare skråtyggende butch. Men hun ville nok også få de andre til at glide i et med tapetet.

Vamos som diktator

Så er der da - alle imperialistiske diskussioner glemt for en stund - mere smæk på den aldrende norske dame, der pædagogisk forklarer intervieweren i Tabu at afrikanske mænd generelt har større pikke og kan fortsætte knalderiet efter udløsning. Ikke en overrumplende pointe, men sagt med klar, faktuel stemme og med den værdighed som enhver aldrende kvinde, der knepper unge mænd, som udgangspunkt burde have. Eller hvad med den portugisiske tv-tilrettelægger, der vinder en pris for sine queer-programmer i en anden del af Tabu:

"Jeg interesserer mig ikke for kønsidentitet. Jeg ønsker at møde hele mennesker, der vil fortælle om deres virkelighed."

Ja, vil du ikke nok?

Den ene halvdel af den amerikanske, aktivistiske duo The Yes Men, Igor Vamos, lavede en fornøjelig aktion i 1994. Han gik ud og købte Barbie- og G.I. Joe-dukker, byttede rundt på deres elektronik og lagde dem tilbage i legetøjsbutikkerne. Så når det lyserøde køn kom hjem med Barbie, så ville hun i krig og sagde "dead men tell no lies". Og når det lyseblå køn kom hjem med G.I. Joe, så ville han vide, hvor sminkebordet stod og sagde "math is hard".

Tillad mig at foreslå Vamos som diktator over mainstream-tv. Bare i et par år.

Tabu - DR2, torsdag.The L Word - DR2, fredag og YouTube.DR2 Tema: De røde kæmpere - DR2, lørdag. Dagbog fra midten - DR2, mandag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her