Interview
Læsetid: 4 min.

'Så er det nu!'

To år efter Ungdomshuset blev ryddet, kan Mikkel stadig blive harm, når han tænker på, hvordan en ungdomskultur blev forvandlet til støv. København er blevet en fattigere by, mener han
Moderne Tider
27. februar 2009

Han passer ikke ind. I hvert fald ikke i det stereotype billede af folk omkring Ungdomshuset. Han er familiefar med fast job, ser helt almindelig ud og er i trediverne. Alligevel var han for to år siden med til at tænde bål i gaderne og kaste brosten efter politiet. Information har mødt Mikkel for at forstå, hvad han kæmpede for i marts, hvor Nørrebro var som besat af vrede mennesker.

- Hvordan reagerede du, da konflikten begyndte at eskalere og Ruth Evensen forlangte brugsretten?

"Det var jo tragikomisk. Ungdomshuset er af flere omgange blevet foræret til de unge i København, og det virker absurd, hvis København ikke skulle kunne rumme den mangfoldighed og forskellighed," siger Mikkel.

- Opbakningen kom bag på flere, fordi det virkede som om den rakte ud over de reelle brugere?

"Jeg tror opbakningen har været der hele tiden - hos folk som mig, der satte pris på, at der kunne være sådan et sted i København. Den kom fra en bred vifte af mennesker, som satte pris på at have et frirum, uden at de nødvendigvis spiste vegansk eller kom i huset," siger Mikkel.

- Hvor var du, da huset blev ryddet?

"Jeg kan huske fuldstændig tydeligt, hvad jeg lavede. Jeg sad og røg ud af vinduet i min lejlighed på femte sal og kunne se helikopterne stå over huset, mens betjentene firede sig ned og så tænkte jeg bare: 'så er det fandme nu, nu rydder de det sgu!'," siger Mikkel og holder en lille pause. "Så vidste jeg bare, at der skulle ske noget. Hvis der ikke var nogen, der gjorde noget nu, ville det hele bare blive glemt. At tage sådan et sted fra unge, der virkelige har brug for det, er så svinsk, at man ikke kan andet end at sympatisere og gå på gaden og kæmpe. Derfor var jeg også på gaden i den tid og kaste med sten og tænde ild til ting," siger Mikkel.

- Var det den eneste måde, du følte, du kunne gøre noget?

"Det var den rigtige måde. Hvad skulle man have gjort? Man havde prøvet i lang tid med dialog både i forhold til kommunen og Ruth. Men det er jo svært at snakke med en rabiat fundamentalist som Ruth Evensen. Selv en blind mand kunne jo se, at der ingen fornuftig samtale kom med hende," siger Mikkel.

- Overraskede omfanget af opbakningen dig?

"Jeg fatter ikke, at man slap så billigt. Jeg troede, at der ville brande biler på alle indfaldsveje til København, og at urolighederne ville være meget mere massive og længerevarende," siger Mikkel.

- Var retten til forskellighed - som du er inde på - lige så vigtig som den konkrete kamp om et nyt hus?

"Jeg ved ikke, hvor mange der reelt troede på den sag. Det her var mest desperation og afmagt over politikernes ensretning af samfundet. At man ikke kan se kvalitet ved at have en mangfoldig by, men vil putte alting ned i de præfabrikerede kasser vi andre mere eller mindre frivilligt hopper ned i.

- Hvordan vil du vurdere politiets reaktion på urolighederne?

"Prøv at hør! Hvis du var på gaden i de dage, ville du vide, at det altså handlede om børn ned til 13-14 år mod politifolk på 100 kilo plus, og gear så det stod dem ud af ørene, der rendte rundt og legede B.S. Christiansen og G.I. Jane med skumkanoner og pansrede vogne, og hvad har vi - hvad fanden er det for noget?"

"Det er svært at forlange af en 13-årig afviger, at hun skal opføre sig ordentligt, men man kunne måske forlange det af politiet og ikke mindst kommunen, som kunne have stoppet det hele, hvis de ville," siger Mikkel.

- Hvordan det?

"De kunne have eksproprieret grunden og sagt, at det er til borgerne i Københavns bedste, at der er et Ungdomshus i København. Det kan lade sig gøre i Jylland, når man skal have endnu en ligegyldig motorvej. Men passiviteten må ses som tegn på, at Københavns Kommune ikke er interesseret i en mangfoldig by, hvilket er lidt sørgeligt," siger Mikkel.

- Men savede i ikke den gren over i selv sad på ved at lade det gå ud over Nørrebro?

"Der var jo ingen intention om at skade Nørrebro. De fleste af os bor på og elsker Nørrebro for det, det er. Det var jo som før sagt afmagt og desperation fra alle dem, der havde fået nok af al den højredrejning og ensretning af samfundet, som Venstre og DF med racisme og frygt for alt afvigende har fået gennemført. Det ødelægger det jo for alle os, der synes, at det er gavnligt med forskellige mennesker med forskellige synspunkter og baggrunde - hvilket Ungeren stod som et symbol for," siger Mikkel.

Mikkel er et opdigtet navn, hans rigtige identitet er redaktionen bekendt

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her