Læsetid: 10 min.

Den såkaldt sunde fornuft er ikke vejen frem

Interview. En folkekirkepræst har kaldt den tidligere rockmusiker og spirituelle forfatter Lars Muhl new age mumbo jumbo-guru. "Jeg kan komme på en tirsdag aften i Hørsholm til en fyldt sal med 200 mennesker, hvordan kan det være," spørger han
Halv sandhed. Bibelen er løbet med den halve sandhed, og hvis man genlæser Ny Testamente igennem det aramæiske sprogs briller, finder man hele den åndelige nytænkning af folkekirken, som man har efterlyst i årevis, mener Lars Muhl.

Halv sandhed. Bibelen er løbet med den halve sandhed, og hvis man genlæser Ny Testamente igennem det aramæiske sprogs briller, finder man hele den åndelige nytænkning af folkekirken, som man har efterlyst i årevis, mener Lars Muhl.

Kristine Kiilerich

27. februar 2009

Da Lars Muhl fyldte 40, gav hans forældre gav ham en protokol, de havde fundet, hvori barnet Lars Muhl havde skrevet alle sine tanker ned efter søsterens død. Hvad han kunne høre og se, de natlige oplevelser og hvordan han følte, der manglede noget, der skulle få tingene til at hænge sammen.

"Det var drengen, der tværs gennem tiden rækker en hilsen til sit 40-årige selv," siger Lars Muhl.

Da besluttede han at stoppe med at turnere som rockmusiker og i stedet fordybe sig i sit åndelig projekt. Han udgav en opsamlings-cd som farvel til rocklivet, flyttede til Samsø, hvor han blev ramt af en udiagnostiserbar sygdom, som var med til at sætte gang i forfatterskabet. Først skrev han selvbiografien Sjæl i Flammer. Senere fulgte en novellesamling samt romanerne i Gral-trilogien, som røg ind på bestsellerlisterne og nu er oversat til russisk og engelsk.

Det metafysiske og spirituelle er også et litterært projekt, synes Lars Muhl, der driver egen foredrags- og kursusvirksomhed og netop har udgivet sin 13. bog - nærmest en ny bibelfortolkning, der handler om det aramæiske sprog, som Jesus talte, og som det Ny Testamente oprindeligt er oversat fra.

"Et møde med Lars Muhl er et møde med - ånd, ja, med kærligheden." har skuespiller Lone Hertz udtalt om Muhl, mens professor på Handelshøjskolen i Aarhus, Steen Hildebrandt skrev i en anmeldelse: "Lars Muhl kommer rundt om mange af de spørgsmål, som det seriøse søgende menneske møder på sin vej. Lars Muhls personlige indsigt og smertelige erfaringer giver bogen en dybde og autenticitet, som er betagende."

Lars Muhl har sit publikum og sine kritikere. En anmelder i Jyllands-Posten skrev, at Muhl "er og bliver en halvstuderet røver, der læser de gamle skrifter med sine egne fedtede briller", og en præst har kaldt ham "moderne new age mumbo jumbo-guru."

"Jeg har trukket fulde huse i forsamlingshuset ved hendes kirke," siger Lars Muhl og smiler, da vi sidder i hans kærestes hyggelige træhus i en landsby udenfor Vordingborg.

Muhl opfatter hverken sig selv som new age guru eller kristendomsrevser, men mere som spirituel samfundskritiker.

Han holder foredrag rundt om i landet, har kontakt til udenlandske akademikere, der forsker i religion og spiritualitet, men oplever at nysgerrighed og mod til at forholde sig til det åndelige ikke er til stede herhjemme, hverken i forskerkredse, kirken eller i den litterære verden.

"Kritikken er fuld af fordomme, der blot vender ryggen til. Det kan jeg ikke tage seriøst. Jeg er ikke missionær, folk må tro det, de vil. Jeg kan bare konstatere, at der er rigtig mange, der interesserer sig for de her tanker og tørster efter at få udfoldet noget af alt det, der gemmer sig i de aramæiske skrifter. Det har ikke noget med new age at gøre. Det er de oprindelige bibelske kilder, jeg beskæftiger mig med. Jeg kan komme på en tirsdag aften i Hørsholm til en fyldt sal med 200 mennesker, hvordan kan det være? Den første avis der laver en fast ugentlig klumme om spiritualitet, vil kunne mærke det i oplaget, tror jeg".

Tynget

Da Lars Muhl var 10 år døde hans seks-årige søster af en hjernesvulst. Han havde i uskyldig jalousi ønsket hende ad pommeren til, fordi hun fik mere opmærksomhed end han, og pludselig var hun der ikke mere. Han befandt sig i en traumetilstand, og hver nat når han skulle falde i søvn, voksede to planter op gennem kroppen og ud gennem hovedet og eksploderede, så han prøvede at lade være at sove. Det stod på i to år. Han begyndte at høre og se ting, andre ikke lagde mærke til. Når de voksne sagde noget, undrede han sig over, at de sagde ét, men mente noget andet. Som 12-årig blev han fuldstændig tynget af, hvor primitivt han syntes, livet var.

Som 15-årig modtog han en lille pakke uden afsender. Det var en bog af en pakistansk sufimester, der netop var udkommet på Borgens Forlag. Den bog reddede ham, siger han. Han begyndte at se en mening.

Han læste en masse bøger, men kunne ikke holde ud at gå i skole. Han kom i lære som handelslærling i et belysningsfirma, blev buddreng for Jydsk Telefon, og så begyndte han at spille musik. Der kom han ind i et fællesskab, han i dag betragter mere som en social foranstaltning end et musikalsk projekt. Et sted at være i fred.

I 1969 kom han på alle landets forsider, da han og hans band under en turné i Israel måtte i fængsel for at ryge hash. Da han kom hjem, blev han indlagt til afvænning for amfetaminmisbrug, og først derefter tog han et par år på musikkonservatoriet.

Med Warm Guns sidst i 70'erne begyndte den musiske karriere for alvor. I dag tænker han, at han var i musikken uden at være der. Han kunne skrive 30 sange på ingen tid, elskede den kreative proces. Men at skulle ud og optræde med dem på turné bagefter var forbundet med en evig sceneangst. Han var færdig med sangen, når den var skrevet, og allerede i Warm Guns var han på vej et andet sted hen. Han følte, der manglede noget i tilværelsen, men han tjente penge i musikken, og den identitet, han opnåede der, havde han kæmpet for i mange år.

I dag synes han egentlig, at hans kritikere fra dengang havde ret i meget af deres kritik; at han ikke var nyskabende, at han lå for tæt op ad sine forbilleder. Til gengæld overså de så de ting, der faktisk lykkedes.

Vendepunktet kom, da han fik protokollen fra sin barndom.

Overlevelsesdrift

Lars Muhl har gjort det til sit livsprojekt at undersøge det metafysiske, herunder Magdalena og det aramæiske sprog, som han beskriver som et sprog med en helt anden psykologi end det latinske. Hvor det latinske er eksklusivt, konkret, pragmatisk, naturvidenskabeligt og maskulint og i øvrigt helt nødvendigt, er det aramæiske inklusivt, poetisk, feminint og intuitivt - og fortrængt. I mange år var Muhl optaget af den forhåndenværende kristendom, og han løb skrigende væk og kom krybende tilbage, men altid med fornemmelsen af at der manglede noget.

"Jeg tror, vi har en overlevelsesdrift, en seksuel drift, en kreativ drift og en åndelig drift. Når seksualiteten ikke bliver forbundet med den spirituelle overbygning, bliver den til pornografi, det er derfor vi lever i et pornoficeret samfund, og det kan vi bl.a. takke kristendommen for. Synd, skyld og skam," siger Lars Muhl.

"Ordet 'synd' for eksempel betyder på aramæisk 'at ramme ved siden af målet'. Hvorfor rammer man ved siden af? Det er fordi, man ikke er tæt nok på. Man er ikke nærværende. 'Helvede' på aramæisk betyder at være ved siden af sig selv. I den aramæiske forståelse er Gud ikke en mand der sidder oppe i himlen, det har det aldrig været. Alene det er revolutionerende. Gud er bevidsthed," mener Lars Muhl.

Ifølge Muhl er Bibelen løbet med den halve sandhed, og hvis man genlæser Ny Testamente igennem det aramæiske sprogs briller, finder man hele den åndelige nytænkning af folkekirken, som man ifølge Muhl har efterlyst i årevis.

Det er blandt andet Maria Magdalena, det handler om. Den feminine energi, som Muhl mener tiden er moden til at lade smelte sammen med de maskuline, der har præget kristendommen, siden den opstod.

Og om man er kristen eller ej, har kristendommen præget hele vores kultur med sin tolkning af synd, skyld og skam.

"Da kirken i 325 bliver indstiftet, sætter man arketypen Magdalena uden for døren," siger Lars Muhl. "Hun bliver gjort til en skøge i en håndevending. Man vil ikke have noget med det kvindelige at gøre på grund af angsten for den kvindelige kraft, der ikke kan styres, herunder seksualiteten. Magdalena var den, der skulle have videreført Jesu sande lære, en lære, der ikke har noget med kristendommen at gøre, for kristendommen var slet ikke opfundet på det tidspunkt. Da Jesus er død, er de mandlige disciple tilbage, og de har misforstået det hele. De vil bygge et verdsligt hierarki på baggrund af ideen om at Jesus er Guds enbårne søn, og Magdalena må flygte til Sydfrankrig."

Men hun repræsenterer en arketype, der er brug for nu, for hun repræsenterer den kvindelige energi, vores eros, der gerne vil sættes ord på nu, forklarer Lars Muhl.

"Problemet er bare, at man kan dårligt sige Maria Magdalena, før folk tror, at man vil profitere på bogen Da Vinci Mysteriet, som man inden for forskning og i litterære kredse, ligesom jeg, er dødtrætte af. Men jeg har beskæftiget mig med Magdalena og det aramæiske sprog siden '89, og kan konstatere, at Dan Browns bog desværre har taget fokus fra en vigtig tanke, man godt kunne forfølge, men som folk allerede har vendt ryggen, og det er ærgerligt. Vi kan jo læse i de oprindelige skrifter, at Magdalena vitterligt spiller en særlig rolle, hun og Jesus er ligeværdige. Det er bl.a. hende, der udfører det helt centrale salvelsesritual på Jesus."

- Hvor går man hen, hvis man vil i dialog med kirken om alt det her?

"Det kan man ikke, den vender ryggen til. Jeg kender nogle præster, som arbejder med de her tanker, og som må gå i det skjulte. Der er ikke nogen nysgerrighed i den officielle kirke. Det hele handler om, hvordan man læser en tekst. At læse den anderledes kræver, at du tager fat i nøglen, og det er sproget og dets bagvedliggende psykologi. Som teolog lærer man jo hebraisk, som er udsprunget af aramæisk, men man tolker det gennem en latinsk optik."

- Det virker på mig noget indadvendt. Indre rejser og bevidsthedsudvidelser. Hvad med alle de meget konkrete katastrofer, der sker rundt om os: krige, sult, klima og terror?

"Jeg mener, at alle vores problemer kan løses, hvis vi vil. Vi prøver at løse problemerne med nøjagtig den samme tankegang, som har skabt problemerne."

Den hellige rente

"Det er igen et spørgsmål om psykologien bag det sprog, vi lever med. Vores sprog siger, at den, der kommer først til mølle, får først malet. Det aramæiske siger, at du ikke kan eje noget uden at kunne give det fra dig. Se på den økonomiske krise, vi er i nu. Det, at folk ikke tror på noget, passer ikke. Den hellige rente er en religion, der er ved at gå til grunde nu. Folk tror på alt muligt, men hvis man reducerer sig til en krop, der bare er her og nu, så appellerer det jo netop til de her kortsigtede og materielle løsninger."

"Indenfor den spirituelle verden er der nøjagtig lige så meget materialisme som alle andre steder. Folk der gør sig til guruer, folk der gerne vil være noget særligt. Men det ændrer ikke på, at vi er nødt til at tænke anderledes."

- Aramæisk?

"Ja. Mærke efter, bruge intuitionen i beslutningsprocesser, for jeg tror ikke den såkaldt sunde fornuft er vejen frem.Vores samfund handler meget om at fremstå. Politikere skal fremstå som en vare, man kan købe ved at stemme på dem, uantastet hvordan de så er i virkeligheden. At fremstå troværdig giver magt. Og så længe der findes meget magtfulde mennesker, der skal leve af våbensalg og medicin, og et stort tavst og sovende flertal, vil problemerne ikke løses. Så kan man være godgørende i et tv-program og sende 100.000 kr. ind efter at have tjent en milliard på de problemer, man sender 100.000 ind for at løse. Angsten er grundlaget for det her samfund. Angsten for at miste eller ikke at profitere."

- Hvad med kunsten? Kan den ikke være det bevidsthedsudvidende?

"Kunsten er i sig selv spirituel, kunsten er søgende. Det er også derfor, det er trist, når man de senere år har forsøgt at begrænse kunsten af ideologiske årsager. Kunsten holder et stort felt af livet aktivt."

- Hvorfor kan man så ikke nøjes med kunsten?

"Det kan man også, men kunsten må være bevidsthedsudvidende. Lige nu ser det desværre ud til, at de fleste blot er optagede af den seneste kriminalroman."

Det, jeg nu fortæller, vil få mange til at stå af: Man forsker i vand. Og jeg taler om forskning på højt plan. Vand er bærer af hukommelse, du kan påvirke vand. Vi har lavet forsøg her, hvor du putter ris ned i tre forskellige glas vand. Vi råber skældsord ned i det ene, kærlighedserklæringer i det andet, og det tredje bliver ignoreret. Det, der bliver ignoreret, rådner meget hurtigt. Det med skældsord svulmer op, det sidste med kærligheden får en sødlig duft og er stadig intakt efter 14 dage. Tænk på at mennesket består af 75-80 procent vand, så hvad betyder det, hvis vi altid er i negativ stemning og synes det hele er noget lort, den negative stemning bæres i vandet. Ja, det er ret tankevækkende, men enhver kan gøre forsøget selv. De fleste vil nok affærdige det på forhånd. Den åbenhed, der skal til er ikke en del af vores måde at tænke på," siger Lars Muhl og rejser sig for at komme mere brænde i brændeovnen, "men hvorfor? Enten virker det eller også virker det ikke."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Astrid Baumann

Ja, dét var da godtnok den argeste gang hø jeg har læst længe.. ikke nok med at han ikke har fattet aramæisk eller en korrekt, historisk-kritisk læsning af NT, han snakker også om at snakke kærligt til vand?!

"En anmelder i Jyllands-Posten skrev, at Muhl "er og bliver en halvstuderet røver, der læser de gamle skrifter med sine egne fedtede briller", og en præst har kaldt ham "moderne new age mumbo jumbo-guru."
------------------------

Det skal Muhl nu ikke være ked af, for der er jo mange der meget gerne vil hjælpe ham med at læse de gamle skrifter på den helt rette måde.

----------

"han snakker også om at snakke kærligt til vand?!"

---------

Tja. jeg har også hørt om en sekt der hævder at kunne forvandle brød og vin, til kød og blod - men bare rolig - det får de næppe nogen til at tro på.

------

I øvrigt:
I følge rygter siger Thor at han ( udfra omtrent tusind års erfaringer ) er meget enig med præsten i at nyreligiøsitet ( moderne new age mumbo jumbo ) giver problemer.

Jeg kan kun erklære mig enig med Kim Gram, - uanset om man er enig med Lars Muhl, eller ej, så synes jeg at det er en fornøjelse at se de religiøse logebrødre udstille deres bekymring for at miste deres daglige brød ;-)

Det er en fin beskrivelse af et ærligt, søgende menneske. Desværre føler visse mennesker i mødet med spirituelt søgende mennesker en vis antipati. Det skyldes nok, at der alene gennem mødet ubevidst bliver pirket til deres egen åndelige, overfladiske bekvemmelighed.

Kære Per Rønnow,

jeg både higer og søger, - men det er så sandelig ikke noget jeg prøver at afkræve mine medmennesker hverken respekt eller honorar for!

Jeg er hamrende ligeglad om en missionær er officielt ordineret eller selvbestaltet, - min foragt for dem er uden forskelsbehandling!

Kære Per Rønnow,

hvad vil det sige at "have noget på hjerte"? Som jeg forstår det, så betyder det at man har noget man gerne vil dele med andre, , og i min oplevelse, så har den en udpræget tendens til at resultere i missioneren.

Når en person mener at " (...) der er rigtig mange, der interesserer sig for de her tanker og tørster efter at få udfoldet noget af alt det, der gemmer sig i de aramæiske skrifter.", så er mine første to tanker:

hvad er "rigtigt mange mennesker"? og "hvorfor er der ikke nogen der har fortalt mig at indholdet i de 'aramæiske skrifter' er noget der hører til almen viden!?

Jaja, - du må da undskylde, hvis mine holdninger støder dig, kære Per Rønnow, men i min verden "deler" man ikke tanker, ved at tale til et par hundrede stykker mod honorar, - det hedder "at holde foredrag" (når jeg skal bruge et pænt udtryk)... og det er da fair nok - noget skal manden vel leve af!

Men, - at "dele tanker", det er noget man - i min verden - gør i en gruppe, der ikke er større end, at man kender alle, og kan sikre sig hele gruppens forståelse og ... vigtigst af alt: deltagelse - ikke bare tilstedeværelse..

Måske burde man forsøge sig med at genopfriske en mere videnskabelig tilgang til problemstillingerne i den ovennævnte konflikt.

Formodentlig har de oprindelige ( og mere hinsidigt rettede ) udgaver af kristendom ( gnosticisme, ur-kristendom, og Muhl og ligesindedede's fortolkninger ) især haft det sigte at lindre de undertrykte slaver og kvinders ubehag -
under gennemførslen af disses fødselsstrejke overfor de udbyttende magthavere.

-----
Senere - Mere eller mindre statsautoriserede udgaver af kristendom, kunne selvfølgeligt ikke støtte en sådan fødselsstrejke ( da det jo ville stride imod deres arbejdsgiveres behov for slaver )-og måtte derfor være meget fordømmende overfor homoseksusalitet, prævention - og direkte opforde til at sætte mange børn i verden. Sådan kristendom måtte derfor være meget dennesidigt rettet på lige de områder;

men mht. en fair løn for slavernes arbejdsinsats, var DET dog stadig noget der først skulle retfærdigt afregnes i det hinsidige.

Den naturvidenskabelige konsensus: At der grundlæggende ikke er nogen forskel på det levende og det døde, kan tolkes på to pseudo-emotionelt forskellige måder:

1) Hele universet er een stor levende organisme.

2) Alle levende organismer er i virkeligheden stendøde kemiske eksperimenter.

Den del af vores hjerne som gør udsagn 2 mere troværdigt end udsagn-1 bør granskes nærmere.

Uenigheden mellem udsagnene kan vise sig at tilhøre samme kategori som følgende spørgsmål:

Hvor enig er du - på en skala fra 1-10 i følgende udsagn: "Pepsi er mere ung end coke" ?

@g. petersen

Muligvis er din afsluttende formodning korrekt:
Problemstillingen ER egentlig absurd.

-------

Men det at de fleste i vore nuværende samfund måske finder 2) mest troværdig - er næppe forårsaget af nogen del af vore hjerner ( så der er ikke noget at granske der ) det forårsages nemlig snarere af den/de måder vort samfund er indrettet på i sit grundlag ( basis ).

G. petersen: Så er du der igen!
' naturvidenskabelige konsensus: At der grundlæggende ikke er nogen forskel på det levende og det døde'
Spørgsmålet er hvad du mener med 'grundlæggende' - en rigtig 'uld i mund' formulering
Naturvidenskaben erkender selvfølgelig at der er forskel på levende og dødt. En grundlæggende forskel er at mens det døde univers går mod større entropi går det levende univers mod laverer entropi - eller mod større 'orden' om du vil - ikke i modstrid med 'naturlovende' men ved at bidrage med en ekstra entropi til universet (som varme).
Det levende bygger på de samme naturlove som det ikke levende men har sine særlig karakteristika
og det er ikke et spring mellem dødt og levende
det er en glidende overgang
Hvad vi man f. eks. kalde virus? Død smittestof eller levende organismer? Det har begge karakteristika alt efter hvilket stadie de er i

OF: Din argumentation bygger på den antagelse, at der kan skelnes mellem meningsfuld og meningsløs kompleksitet.

Alle forsøg på at vise dette er hidtil slået fejl. Den kompleksitet der eksisterer mellem atomerne i varmespredningen hos et knappenålshovede er stadig større end den der findes mellem neuronerne i en hjerne.

Der sad en gang en mand og byggede korthuse. Pludselig væltede et af dem.

"Et tragisk dødsfald" sagde de andre korthuse.

"Nææh - tillykke med den lille ny - blev det en dreng eller pige ?" lød det fra de andre væltede korthuse.

De væltede korthuse er simpelthen mere tolerante i deres objekt-genkendelse - mindre racistiske end de opretstående.

Den hyppigste tankefejl er at glemme, at "statistik" blot er "fortolket kombinatorik".

@g. petersen

"Den naturvidenskabelige konsensus: At der grundlæggende ikke er nogen forskel på det levende og det døde, kan tolkes på to pseudo-emotionelt forskellige måder:"

Ses bla.a. i mangetydigheden af udsaget:
"Dukker er dejlige" :-)

Trisse Gejl skriver:

"har udgivet sin 13. bog - nærmest en ny bibelfortolkning, der handler om det aramæiske sprog, som Jesus talte, og som det Ny Testamente oprindeligt er oversat fra".

Det ny testamente er oprindeligt skrevet på græsk. Det ved Muhl naturligvis godt, men det lader som om journalisten ikke er klar over det.
Kan det uddybes, hvad det egentlig er Lars Muhl gør?

@Martin Ravn

Ebbe Kløvedal Reich's forfatterskab foregreb at disse emner ville komme ind i politikken.

Og er meget informative om det.
--

Til stor forbløffelse for mig ( som har et nogenlunde indblik i naturvidenskab ) , begyndte Reich at omtale: Astrologien - tænkte umiddelbart: Astrologi?
DET lyder som et eventyr et sagn fra gamle dage!

Men kom så efterfølgende nøgternt til at tænke på -
at vore nuværende magthaveres førte politik jo nok egentlig ligger tættere på astrologien end på kommunismen.

Der er længere til Roskilde end på cykel!

Der er varmere på landet end om sommeren!

Go'daw mand økseskaft!

Hvordan udviklede denne tråd sig længere oppe?
De videnskabelige kloge hoveder har det vist svært med koncentrationen?

@Per Rønnow

Fra artiklen:

"Hvor det latinske er eksklusivt, konkret, pragmatisk, naturvidenskabeligt og maskulint og i øvrigt helt nødvendigt, er det aramæiske inklusivt, poetisk, feminint og intuitivt - og fortrængt."

---------

Vi er bla.a. blevet oplært til at skelne imellem meningsfulde sætninger og meningsløse sætninger.

Noget af det fortiede er: At der dels næppe kun er de to slags sætninger og at alle skel er uskarpe og flydende.

---------

Sørens osse

Den tænkning der er skarpere
end Virkeligheden selv,
er nok blot - sin elegante form
tiltrods - sort tale og sort tænkning,
benægtet bliver det, for meget er
bygget derpå - som var den et klippefjeld;
indse: Et helt skarpt: "Enten-eller" næppe
nogensinde om noget virkeligt gælder.

Tja. man kan vel næppe forvente noget meningsfuldt svar på:

Er der nogen ( Blandt jubelpositivisterne ), der nogensinde har forsøget at redegøre for: I hvilket omfang det måske kunne være muligt for meningsfulde sætninger at hande om noget virkeligt ?

Astrid Baumann

Ja, Kim Gram - det findes der visse dele af kristendommen der gør, og dét er fandme lige så sært. Men ville Information bringe en artikel med en sådan kristen ekstremist?

At Muhl forsøger at finde sin egen lille eksistentielle udtydning er da ganske fint, men - hvad der ikke er fint er at han forholder sig meget kreativt til omstændighederne om fx NTs originalsprog. Det her er jo en teologi, det er jo ikke noget videnskabeligt og politisk, og som sådan kan Muhl sende det til Tidehverv eller Kristeligt Dagblad eller lignende - det har ikke nogen plads i en sekulær avis.

Tja. teosofferne og andre indbyrdes konkurrenter på det marked, er jo -i det officielle- nødt til at bruge teologiske argumenter imod hinanden - bla.a i deres bud på forklaringer af menneskenes bevidsthedsudvikling.

Vi andre kan jo så påpege at bla.a.

J. Watt's dampmaskine 1765
Fonografen 1877
P-pillen ca. 1960

og lignede opfindelser,

Jo nok også har spillet en stor rolle for menneskenes bevidsthedsudvikling.