Hjertets intelligens, spirituel intelligens, eksistentiel intelligens eller den 9. intelligens. Kært barn har mange navne, men grundideen er den samme. Man vil ved at fremme denne intelligens give børn større nærvær og mere empati og livsglæde - blandt andet ved at lære dem at trække vejret helt ned i maven. Børn vokser op i en verden, hvor der hele tiden skal ske noget, hvor de hele tiden skal tage stilling og være aktive ud mod verdenen. Formålet med den 9. intelligens er at vende kompasset og hjælpe børnene med at se ind i sig selv.
"Børnene savner et kendskab til sig selv, til hvordan man rummer smerte og modgang. Og hvis man ikke lærer det på et tidligt stadie, kan det give store problemer senere i livet, fordi man vokser op uden den psykiske ballast, der skal til," siger familieterapeut og psykolog Helle Jensen.
Hun har netop deltaget i to konferencer i henholdsvis Århus og København sammen med forfatter og familieterapeut Jesper Juul, dr. phil. og forfatter Jes Bertelsen og professor og ph.d. Steen Hildebrandt om, hvordan man løser børnenes problemer ved at stimulere den 9. intelligens. Det består konkret af en række øvelser og teknikker. Alt sammen sammenfattet af Jes Bertelsen. Kort fortalt er der tale om åndedræts-øvelser, at børnene masserer hinanden, og at man giver afbræk i timerne, hvor børnene kan få afløb fysisk. Hvilket der for Helle Jensen ikke er meget hokuspokus i.
"Det giver et nødvendigt gearskifte, fordi kroppen går i stress-mode, hvis man hele tiden har fart på. Så både for hjerne, krop og nervesystem er det vigtigt at kunne geare ned, og der ved man jo, at f.eks. det at trække vejret dybt stimulerer det parasympatiske nervesystem. Så enkelt er det," siger hun.
Og så ikke alligevel. I hvert fald ikke i følge cand.theol. og generalsekretær ved Dialogcentret, Tom Thygesen Daugaard. På Dialogcenteret, der er en et tværkirkeligt informationscenter om sekterisme, mener man, at man på to centrale punkter kan kritisere det nye tiltag; det er ikke videnskabeligt bevist, at det virker - og så har det via tilknytningen til Jes Bertelsen en religiøs overbygning, der ikke hører hjemme i skolen.
Jes Bertelsen har siden 1982 været leder af Vækstcenteret i Nørre Snede, hvor han med udgangspunkt i "erfaringsbaseret undersøgelse af sindet" søger en "syntese mellem østlig og vestlig spirituel viden". Han repræsenterer altså ikke en religion i gængs forstand, men det gør ifølge Tom Thygesen Daugaard ikke, at hans metoder ikke stadig kan indeholde en religiøsitet.
"Det er sådan lidt 'goddag mand økseskaft', at affeje Bertelsens religiøse tilknytning med, at han ikke repræsenterer en bestemt religion, indholdet i de ting han underviser og tror på er stadigvæk religiøst orienterede," siger Tom Thygesen Daugaard.
Spørger man Jes Bertelsen, er hans mål dog helt modsatrettet at fjerne kernen i de religiøse praksisser fra den "middelalderlige og kulturelle indpakning", de ofte eksisterer i, og på den måde gøre dem fri til at blive brugt med sund fornuft og i videnskabelig sammenhæng. Vækstcenteret har således medvirket i et forsøg ved Aarhus Universitet, hvor man har forsket i de neurologiske ændringer, der sker i hjernen under meditation. Et forsøg, hvis resultater netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift NeuroReport. At der skulle være tale om overtro og ikke videnskab, er man derfor uforstående over for fra Vækstcenterets side.
"Historisk har det at lære at regne og skrive i tidens løb også været pakket ind i et religiøst slør, som det nu heldigvis er kommet ud af, og på samme måde er det her ideen, at også kropsbevidstheden skal gøres fri af religiøse dogmer, så den kan bruges i almene sammenhænge," siger Jes Bertelsen.
I praksis
Den religiøse del af de nævnte teknikker kan man da heller ikke få øje på på Elling skole i Frederikshavn, hvor man har afprøvet 'den 9. intelligens' som et pilotprojekt, og hvor man stadig bruger øvelserne. Her er erfaring fra både lærere, elever og forældre positive. Skoleinspektør Peter Mygind Petersen ser det som et godt alternativ til at bare stå at råbe ad eleverne, at de skal tie stille, at man med øvelserne kan give dem nogle konkrete anvisninger til, hvordan de selv kan blive bedre til det. Det er en metode til at skabe sammenhold og ro i klassen og derved forbedre indlæringen. Med hensyn til samværet siger eleverne selv, at f.eks. massagen er en hjælp.
"'Det er svært at slå én, man lige har masseret', siger de. Så det virker på den måde temmelig direkte," siger Peter Mygind Petersen.
Han har derfor også svært ved at se, hvordan tilknytningen til Jes Bertelsen skal gøre det til noget religiøst og mistænkeligt.
"Jeg vil sige det sådan, at ting bliver først religiøse, når man tolker en religiøs handling ind i dem. Og det gør vi ikke. Det er et pædagogisk værktøj til at fokusere, som man jo f.eks. bruger det inden for sport i stor stil. Det er for mig at se svært at se det som religion; med mindre man virkelig gerne vil," siger Peter Mygind Petersen.
Det vil Tom Thygesen Daugaard da også meget gerne. Han køber ikke argumentet om, at religionen kan frasorteres. Det er en utopisk forestilling. Det er ikke muligt at skille tingene ad: "Så kan du jo lige så godt opdrage folk fascistisk eller kommunistisk, bare børnene bliver mere glade og harmoniske?! Det er en kynisk pragmatisme, der ligger bag ved det argument, og jeg synes i stedet, man skulle tænke rigtigt godt igennem, om man vil bruge små børn som forsøgskaniner i sådan et eksperiment," siger Tom Thygesen Daugaard.
Han vil ikke afvise, at man kan nytænke pædagogik gennem religion, men det skal ske via forskning og ikke uden kritisk stillingtagen. Og med en vished om, at man ikke traumatiserer børnene, hvilket han ikke mener, man kan udelukke i dette tilfælde.
"Hvis jøder og muslimer nu sidder og rokker, når de indlærer, så kan det f.eks. godt have en memoteknisk pointe. Men den slags skal altså foregå under videnskabelige forhold," siger Tom Thygesen Daugaard.
Personangreb
Og Daugaard er ikke alene. En lang række biskopper bakker op; tidligere biskop i Roskilde Jan Lindhardt, Kresten Drejergaard, der er biskop i Fyens Stift og Biskop i Lolland-Falsters Stift Steen Skovsgaard udtrykker alle bekymring for nyreligiøsitet i folkeskolen i forbindelse med Jes Bertelsens indflydelse. De bakkes på ledende plads op af 'deres avis', Kristeligt Dagblad. Og også Danmarks Lærerforening udtrykker bekymring.
"Det er helt fint med fordybelse, ro og filosofi, men jeg får paraderne op, når det pludselig handler om spirituel intelligens, så bliver jeg sådan lidt: det der med at finde ind i sig selv ... Jeg tror det er godt at være meget kritisk overfor, om der kommer noget ind i skolen, der ikke hører hjemme," siger formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo.
Professor og ph.d. Steen Hildebrandt, kan dog ikke se kritikken som andet end et personangreb på Jes Bertelsen, på hvem man prøver at påklistre 'fyord' som meditation og buddhisme. Samtidig med at Jes Bertelsen og alle andre, der deltager i projektet understreger, at det ikke er et religiøst projekt, men baseret på praktiske erfaringer - hvad man kunne kalde en begyndende videnskabeliggørelse. Han har svært ved at se, hvad det farlige skulle være ved at trække vejret.
"Det kan nok ikke gå helt galt, bare fordi man trækker vejret ned i maven. Og det er dybt forunderligt, at noget af det mest naturlige ved den menneskelige eksistens pludselig skal gøres til noget mystisk," siger Steen Hildebrandt.
Der er da også positive stemmer i debatten, bl.a. cand.mag.art. Isabelle Pollet, der er videnskabelig medarbejder ved forskningscenteret GNOSIS, Aarhus Universitet.
Hun ser den 9. intelligens som en naturlig udvikling af, hvad man også har gjort med andre pædagogiske metoder som f.eks. 'girafsprog' og programmet 'trin for trin', som har kørt for nogle år siden i flere daginstitutioner.
"Der er klart, at når det handler om at se indad, beskæftiger man sig med et felt, der ligger en del viden om i religion - om man så er muslim, kristen eller buddhist. Men det gør det jo ikke nødvendigvis til religion at prøve at få kontakt med sig selv. Det her handler om at være bevidst om, hvad man gør og få en sund kropsfornemmelse," siger hun.
Religionens virkning
Hun mener, at fordi vi ikke længere 'abonnerer på religion', er vi i en vis forstand kommet til at smide barnet ud med badevandet. Fordi religion udfyldte en rolle i menneskers liv som et holdepunkt og et frirum - hvilket er almene menneskelige behov.
"Der er ikke guderne og englene, vi savner, men virkningerne af religionen. Fordi man ved at være i kontakt med sig selv ganske enkelt bliver en mere rodfæstet person. De voksne tager det til sig i stor stil med meditation på arbejdspladsen, powernaps og wellness, hvorfor skulle børnene ikke også have lov at gå lidt ned i gear?" siger Isabelle Pollet.
Lasse Skovgaard, der er cand.mag., cand.pæd. og sundhedsforsker, mener herudover, at man med hensyn til påstanden om det pseudovidenskabelige måske lige skulle vente og se resultatet, før man drager konklusionerne. Han ser reaktionen fra især de kristne som panikagtige og unødvendige.
"Jeg synes, at man sætter et skræmmebillede op på et tyndt grundlag. Det er i orden at være på vagt, men der er jo ingen grund til ligefrem at opfinde problemer, der ikke er der," siger Lasse Skovgaard.
Bobby Zachariae, der er professor, cand. psych. og dr. med. ved Århus Sygehus og Aarhus Universitet, mener dog, at det generelt kan være svært at skelne de religiøse aspekter, fra de psykologiske og de fysiologiske. Og at det i forbindelse med 'den 9. intelligens' ser ud til at være blandet så godt sammen, at det kan være problematisk. Han mener, at der er brug for langt mere forskning på området, før man kan sige, hvornår noget virker i en skolesammenhæng eller ikke. Man ved ifølge Zahariae, at stort set alle forandringer i skolen fører resultater med sig, fordi forandringer i sig selv hanker op i folk. Det er derfor umuligt at sige sagligt, om det er forandringen i sig selv eller selve indholdet i forandringen, der giver et resultat. Den åbenhed, der ligger her, bliver brugt i debatten, mener han.
"Man retter resultater og forståelse ind efter de ting, man gerne selv vil høre og se. Derfor er det også vigtigt at forske mere, så det bliver mere konkret og mindre flyvsk, hvad vi rent faktisk taler om," siger Bobby Zachariae.
Han tror ikke på, at man kan løse problemer som depression og selvmordstanker ved nævnte tiltag, men understreger samtidigt, at der ikke er noget farligt ved de ting, de har prøvet på Elling skole så længe der - som der bliver givet udtryk for - ikke lægges religiøs betydning ned i det.
"Det er jo ikke farligt at slappe af. Eller trække vejret dybt. Det er der ingen dokumentation for. Man ved, at det har en gavnlig virkning at skifte aktivitetsniveau. Det er jo ret banalt - at hvis mennesker holder pauser, så bliver de mindre stressede," siger Bobby Zachariae.
En kommentar til professor og ph.d. Steen Hildebrandts udtalelser i denne artikel – fordi Informations læsere traditionelt har krav på et mere kritisk og værdigt videns- og debatniveau.
Lad mig starte bagfra og citere: “Det kan nok ikke gå helt galt, bare fordi man trækker vejret ned i maven. Og det er dybt forunderligt, at noget af det mest naturlige ved den menneskelige eksistens pludselig skal gøres til noget mystisk,” siger Steen Hildebrandt.
Kommentar: Som det fremgår af et videoklip, fortalerne for projektet selv har offentliggjort i fagbladet Folkeskolen på nettet, så underviste lærerne på Elling Skole ikke børnene i ”bare at trække vejret ned i maven”, men i chakrabaseret kanalisering, hvor man trækker vejret ind gennem et chakrapunkt (på videoen pineal-chakraet) og ned i og ud gennem et andet chakrapunkt (på videoen hara-chakraet), idet man følger energibevægelsen og det styrede åndedræt med bevidstheden. Fremgangsmåden bygger på chakralæren i kundaliniyogaen, og den udgør et element i fortræningen til meditation i den såkaldte Vækstcenterpædagogik. I øvrigt vil Jes Bertelsen være den første til at mene (og skriver i sine bøger), at åndedrættet rummer et mystisk potentiale! Vejrtrækningsøvelser af denne karakter opbygger en permanent æterisk energistruktur, der i sidste instans skal åbne til ”højere bevidsthedsniveauer” (i Jes Bertelsens tolkning) eller bestemte kollektive felter og specifikke traditionelle, transpersonlige instanser (som hinduistiske eller tibetanske guder, lamaer, etc.). Det er denne form for esoteriske og religiøst forankrede vejrtrækningsøvelser, Jes Bertelsen vil have indført i folkeskolen gennem sit Pentagram-koncept (der også udbydes som kursusforlæg i Vækstcenterets program 2010), og som han prøver at almindeliggøre og videnskabeliggøre. Enhver kan dog sige sig selv, at selv om noget kan beskrives og testes videnskabeligt (for eksempel at Jes Bertelsens meditation øger den grå hjernemasse), bliver det ikke i sig selv videnskab af den grund, og det objektiveres heller ikke, fordi det studeres objektivt, metodisk. Jes Bertelsen vil have sine værdibaserede religiøse teknikker ”hvidvaskede” ved at tage dem ud af deres religiøse kontekst og ”videnskabeliggøre” dem (hæfte videnskabens værdineutralitet på dem generelt). Men det er noget vrøvl. Selv nok så mange neurovidenskabelige forsøg med effekten af dzogchen-meditation kan ikke løfte aktiviteten ud af dens værdibaserede kontekst og mål! En ting er øget grå hjernemasse – noget andet, hvad man bruger eller ikke bruger den til. Nybuddhismen og dens teknikker er ikke videnskab, men menneskesyn og frelseslære.
Citat: Steen Hildebrandt ”kan dog ikke se kritikken som andet end et personangreb på Jes Bertelsen, på hvem man prøver at påklistre ‘fyord’ som meditation og buddhisme”.
Kommentar: Steen Hildebrandt er selv aktivt involveret med Jes Bertelsen-bevægelsen og har udtalt at: ”Jes Bertelsen har betydet rigtig meget for mig, for min tro, viden og forståelse for mennesket og ledelse.” Han optræder også som gæstelærer i Vækstcenterets 2010 program. Det er altså tænkeligt, at han identificerer sig ret meget med Jes Bertelsen og tolker (den i øvrigt sparsomme) offentlige kritik af ham personligt og emotionelt – ikke mindst fordi der generelt i Jes Bertelsen-bevægelsen hersker en voldsom personkult. Lad mig give et enkelt konkret eksempel. I Vækstcenterets 2010 forårsprogram ses et stemningsfyldt billede taget ned gennem den såkaldte ”cellegang” på Vækstcenteret mod Jes Bertelsens ”kampestenscelle”. Gangen er oplyst af to rækker levende lys, der giver det smukkeste genskær på de hvidkalkede vægge. I den åbne dør for enden af gangen og flankeret af to lys står silhuetten af Jes Bertelsen og ”vinker os frem” ad den oplyste vej til den oplyste? lærer … det er vel det underforståede sindbillede, vi skal fremkalde mere eller især mindre bevidst. Det er rendyrket æstetisk manipulation og en persondyrkelse, der ikke lader Leni Riefensthal noget efter i omhyggelig iscenesættelse.
Hvem behøver at ”påklistre” (eller kunstigt at forbinde) Jes Bertelsen med aktiviteter som meditation og buddhisme? Han bestiller jo ikke selv andet! At han ikke vil karakterisere sig selv som værende buddhist, men kun stærkt inspireret af buddhismen, er så at sige det eneste, der adskiller ham fra at være det – i alle andre praktiske henseender kvalificerer han til betegnelsen! Det er Jes Bertelsen og hans bevægelse, der hele tiden har brug for at skifte kasketter – indadtil er det en nyreligiøs sekt med rødder i tibetansk buddhisme – udadtil en pseudo-akademisk folkeoplysningsbevægelse i flere betydninger af begrebet. Lad mig give endnu et konkret eksempel. I samme forårsprogram indbyder den (a)religiøse, ikke sekteriske og ne(ur)o-videnskabelige Jes Bertelsen-bevægelse til massefejring og dzogchen-undervisning ved stupaen på retreatstedet ved Limfjorden! Af programmet fremgår:
en sommerfejring med dzogchenundervisning ved stupaen
vi indretter et telt til hundrede og glæder os til at undervise en større gruppe og nyde fællesskabet, sommeren, stupaen og vidden over Limfjorden
undervisning hver dag med Jes
Informations læsere ved selvfølgelig, hvad en stupa er, men lad mig lige give en kort beskrivelse: En stupa er et buddhistisk hellig- eller kraftsted markeret af en bygningskonstruktion, der er formet efter den oprindelige gravhøj af jord eller ler, som skulle kastes over Buddhas relikvier, og i senere udformninger er forsynet med en slags spir. Stupaen siges at være symbol på Buddhas bevidsthed og lære, men er også et traditionelt centrum for valfart og tilbedelse, hvilket hænger sammen med dens funktion som gravmonument for buddhistiske helgener. Den er udsmykket med bedeflag eller andre hellige symboler, der har en særlig værdi og betydning for de troende. For at bygge en stupa kræves der medvirken af en buddhistisk lærer, der skal sørge for transmission (åndelig forbindelse til en mester) og alle de nødvendige ceremonier i denne anledning, og som bestemmer stupaens placering, form og indhold. Stupaerne rummer nemlig en skat i form af relikvier, juveler og for eksempel små tsa-tsa, der er mantraer skrevet på papir, som derpå ceremonielt rulles sammen og lægges i en lille lerstupa for sig, for så at blive stuvet lagdelt i den store stupa i tusindvis. Stupaen opfattes dermed magisk som en slags generator eller transformator for hellig energi og menes at have beskyttende egenskaber.
Hvorfor samles Jes Bertelsen-bevægelsen omkring en stupa for at fejre? Åbenbart tillægges denne stupa ved Limfjorden en symbolsk og reel betydning, der kan samle og udtrykke bevægelsens (a)religiøse selvforståelse. Den rummer bevægelsens ideologi og mytologi, der altså må være specifikt knyttet til (den tibetanske) buddhisme, for en stupa giver kun mening i denne bestemte religiøse kontekst. Så der glippede videnskabeligheden, og kulten og religionen tog pludselig over … men måske Jes Bertelsen også vil lave videnskabelige forsøg med stupaens elektromagnetiske egenskaber, så de kan masseproduceres og distribueres i wellness-branchen. Så er en stupa måske ikke længere et buddhistisk helligsted, men en slags fitness-apparat?
Alle i Jes Bertelsen-bevægelsen ved tilsyneladende, hvad stupaen er, hvor den ligger og så videre. Den behøver ingen introduktion eller forklaring, og den annonceres med en næsten magisk klang. Ved stupaen – ikke ”under uret på Hovedbanen” eller ”ved busstoppestedet på Lovns sidevej”. Det er tydeligt, at stupaen er et samlingspunkt, og at man forholder sig til den i en fælles ånd og med en fælles andagt, måske endda tilbedelse. For det er noget særligt at komme tæt på den og være den nær. Stupaen er åbenbart et centrum for fejring ligesom juletræet i familien – noget, man kan nyde i fællesskab, noget, der er værd at valfarte til. Hvordan nyder man en stupa? Mon det kun er dens æstetiske værdi eller har den andre energikvaliteter? Og kan de indtages som godterne på juletræet? Giver det god karma at røre ved den, og er den indviet (sådan som alle andre stupaer) og i givet fald af hvem (Jes Bertelsen?) og til hvem eller hvad og hvorfor? Hvad rummer den? Relikvier? Tsa-tsa? Hvilken funktion har den i dzogchen-undervisningen? Symboliserer den også Buddhas lære og bevidsthed eller måske snarere: The noble manifold way of selfcontradiction and misconception?
Jes Bertelsen har til en anden avis udtalt, at vi kan lære noget af tibetanerne, og det har virkelig ikke en dansk pind med religion at gøre. Om han her sigtede til fejringer, stupabyggeri, valfarter, helgendyrkelse, relikvier, transmissionslinier og –mestre, beskyttelsesmagi, indvielser, bedeflag, glidefald og så videre, må stå hen i det uvisse. Men det er skam fin ne(ur)o-videnskab, hverken religion eller overtro, denne stupakult ved Limfjorden!
Jeg har fuld respekt for andre menneskers religiøse anskuelser og følelser, også Steen Hildebrandts, når de altså melder klart ud omkring dem! Men når jeg ser en professor argumentere og gå i brechen for noget på en så ukritisk måde som ovenfor (båret af argumentum ad populum), så er det nok alligevel ikke tilfældigt, at ordene stupa og stupor ligger hinanden så nær fonetisk.Vel heller ikke, at Vækstcenteret i sit program beder alle, der deltager i undervisningen på stedet, om selv at tage ansvar for, hvad de måtte erfare! Og det har ikke en pind med religion at gøre, vel? Så hvorfor i al verden lukke person- og stupakulten omkring Jes Bertelsen med hang til både ansvarsfraskrivelse og begrebsrod ind i folkeskolen?
En grundigere kritik af projektet kan læses på hjemmesiden: http://infogruppen.minisite.dk/
Frank Robert Pedersen,
cand. mag. i religion og filosofi
Det er et stift stykke at vores teologer nu vil gøre det til farlig hedenskab at trække vejret.
Opdagelsen af ilten i liuften - og dens funktion i organismen - fandt sted for mere end 200 år siden.
At iltoptag gavner hjerneaktviteten burde være en naturlig ledsageformodning.
Alle de indviklede chakra(nerveknudepunkts)-forklaringer går forhåbentlig hen over hovedet på børnene.
Men man skal nok holde sig til at børnene skal fungere i en normal omverden, og derfor ikke gøre øvelserne for avancerede.
Det er jo en kendt sag at børn der kan - eller ved -mere end gennemsnittet bliver mobbet i DK.
Risikoen for kætterforfølgelser bør man nok også være opmærksom på, som man kan se af denne artikel.
Vi trækker allesammen vejret dybt fra tid til anden.
INDEN vi skal gøre noget svært eller tungt og EFTER vi har gjort noget stressende eller tungt.
Og det skulle så være religionsnedbrydende.....?
Jeg tror jeg vill trække vejret tungt og bevist noget oftere. ;-)
Karsten – træk du bare vejret frit – hedning eller kristen, religiøs eller ateist ! Men hvorfor ligefrem håbe, at børnene ikke får noget at vide om, hvad de laver (manipulation, hedder det vist), når du samtidig har sympati for de børn, der ved for meget? Iltsvind i varmen?
Marianne – trække vejret dybt – jo, hvorfor ikke, suk! Men hvornår og hvorfor er det blevet et skolefag eller en klasseøvelse i takt? Hvorfor skal der tilkaldes Vækstcenter-konsulenter og afholdes konferencer og specialkurser for new age begejstrede lærere, så eleverne kan lære at sukke dybt? Som jeg husker min skoletid, finder de da nok selv ud af det. Og hvorfor sukker man dybt ind gennem panden og ud gennem bugen … og sidder og ligner en hellig buddha?
På hjemmesiden, Foreningen for Børns Eksistentielle Intelligens, beskrives følgende:
Børnene blev også præsenteret for øvelser, hvor de skulle mærke området midt i kroppen foran rygraden (centerlinien), mærke åndedrættet, og især pausen mellem indånding og udånding.
Dreng: Jeg kan især godt lide den med at mærke et punkt oven over hovedet og så hjertet bagefter. Jeg bruger det, når jeg skal falde i søvn, så går det meget lettere.
Hvad har det med almindelig dyb vejrtrækning at gøre?
Hvorfor skal man mærke efter inde i kroppen ved rygraden?
Hvorfor skal man holde pause ved ind- og udånding?
Hvad er det for et punkt oven over hovedet?
Ved du noget om alt det?
Frank Robert Pedersen
Etter at industrialismens fossilbaserte avskaffelse av håndverk og sunt fysisk arbeid har tatt overhånd, og kontoriseringens byråkratiske ånd dominerer mer og mer, er det klart at menneskets forbindelse med sitt naturgrunnlag er i dyp krise på mer enn en måte.
Helt elementært: når barn ikke lenger får oppleve å bli fysisk trøtte av sunt og meningsfullt slit, og permanent oppholder seg i overbefolkede omgivelser belemret med elektronisk distraksjon og voksne tjenende ånder, blir stressnivået høyere, og opplevelsen av mening svakere.
Å forvente seg at teoretiske pedagoger osv. skal begripe det, er å tro på julenissen. Det er like naivt som å tro at politikerne og økonomene deres skal innse hva den globale finansmafiaen er for noe, i stedet for som nå å danse etter dens minste ønsker.
"Storms of my grandchildren" blir det på mer enn en måte:
http://www.nature.com/climate/2009/0912/full/climate.2009.124.html
Skuespillere lærer at trække vejret korrekt; det samme gør musikere. Og det samme gør opera-sangere. Og det gør de, ganske enkelt fordi det er nødvendigt for dem, ellers kunne de slet slet ikke udøve deres fag.
Når elever f.eks. skal lære at fremlægge et projekt, siger nogle af lærerne nok også til dem, 'tag en dyb indånding'. Og pust ud.
Tom Thygesen Daugaard er desuden tilknyttet Dialogcentret i Århus, som ser enhver for anslag til dybe vejrtrækninger og undervisning i dette som 'meditation' - også selvom det slet slet ikke er det.
Det moderne mennesker har nrug for at lære at trække vejret dybt, ganske enkelt fordi det har brug for at komme i kontakt med sig selv (som er noget ganske andet end at komme i kontakt med sit ego) - og så slapper man så godt af, når man har trukket vejret godt og dybt.
Og Tom Thygesen Daugaard fra Dialogcentret (som iøvrigt i sin tid blev oprettet bl.a. af Tidehverv og Luthersk Missions Forening) mener, at alting som ikke direkte er kristendom classic, dvs. ortodox lutherdom, er af det onde.
Hej Karsten,
Så burde artiklen jo hedde: Skolens korrekte vejrtrækning – synes du ikke?
Du gør det også til et spørgsmål om for og imod kristendom eller almindelig vejrtrækning. Det er selvfølgelig ikke det, det handler om. Vil du måske begrunde, hvorfor folkeskolens elever – uinformerede – skal trænes således (jævnf. Foreningen for Børns Eksistentielle Intelligens):
Børnene blev også præsenteret for øvelser, hvor de skulle mærke området midt i kroppen foran rygraden (centerlinien), mærke åndedrættet, og især pausen mellem indånding og udånding.
Dreng: Jeg kan især godt lide den med at mærke et punkt oven over hovedet og så hjertet bagefter. Jeg bruger det, når jeg skal falde i søvn, så går det meget lettere.
Hvad har det med almindelig dyb vejrtrækning at gøre?
Hvorfor skal man mærke efter inde i kroppen ved rygraden?
Hvorfor skal man holde pause ved ind- og udånding?
Hvad er det for et punkt oven over hovedet?
Og hvad mener du om dette citat af Helle Jensen, en af projektets initiativtagere, fra den første konference om børns 9. intelligens: ”Det drejer sig om, at læreren er der med sit ”nærvær”, og er med til at skabe en stemning … så børnene kan få en fornemmelse af, at det her er noget, der betyder noget.
Lyder det ikke lidt halvreligiøst og andægtigt? Næsten som morgenbøn i skolen?
Frank Robert Pedersen
Det blev en kort debat.
En sidste bemærkning til Informations kritiske læsere:
Vi behøver ikke at bruge nogen 9. intelligens – bare den helt almindelige. Prøv at se nøgternt undersøgende og analyserende på billedet over artiklen. Der står nogle børn med lukkede øjne. Hvad foretager de sig? Angiveligt kigger de ind i sig selv, mens de laver nogle bestemte øvelser med deres åndedræt. Lærerinden har lige instrueret dem … ”I tænker, at I trækker vejret ind her oppe bag panden og helt ned til det bløde under navlen.” (det fremgår af videoen). De gør det i takt, de gør sig umage, og de tager det alvorligt. Det er spændende og nyt – de voksne tror på det og har selv lavet øvelsen mange gange.
På hjemmesiden for Foreningen Børns Eksistentielle Intelligens står der: ”Lærerne blev præsenteret for forskellige måder at arbejde med de 5 elementer på, og der blev lagt vægt på, at de skulle kunne gøre øvelserne til deres egne for at kunne bruge dem i undervisningen.” Og den pædagogiske overkonsulent, Helle Jensen, forklarer: ”Det drejer sig om, at læreren er der med sit ”nærvær”, og er med til at skabe en stemning … så børnene kan få en fornemmelse af, at det her er noget, der betyder noget. Så det bliver igen holdningen eller indstillingen, og derfor kan man sige, at arbejdet med det her – jeg ved ikke, jeg tror ikke, det er helt så hensigtsmæssigt, hvis det stod som noget på skemaet, og alle lærere skulle gøre det til alle tider – det ville ligesom tage luften ud af det, fordi det er vigtigt, at man … selv er med på (det) eller selv synes, at det er noget værd.”
Børnene står altså der med lukkede øjne. Foran dem en new age begejstret og inspireret lærerinde. Hun var været på kursus og har lavet øvelsen længe. Hun tror på den. Det gør hendes lærer også, der selv kommer på Vækstcenteret. Så lærerinden skaber den rette stemning … hellig andagt. Det store forbillede er Buddha med de lukkede øjne, den oplyste mester. Eller i hvert fald er det præcis sådan, vi gør i vores personlige udviklingsgruppe. Jes Bertelsen er kommet længst. Men swami N. er også højt udviklet. Han har en særlig karma. Det ved alle. Det er realiteten – eller noget meget lignende. Sådan går snakken og sådan opbygges selvbilledet nemlig i dette sociale new age stratum.
Tro ikke, at lærerinden ikke også kan blive stram og dogmatisk, hvis en dreng fniser. Hun står ikke ttilbage for nogen degn i latinskolen. For Helle Jensen har sagt om projektet: ”Det kan måske lyde lidt teknisk, men det gælder også i det her, som i alt muligt andet, at det er den voksnes evne til at se, hvad børnene har brug for, der er afgørende for, om det bliver en aktivitet, der er med til at skabe et bedre lærings- og udviklingsmiljø.”
Børnenes hjernebølgeaktivitet (noget hjerne-fetichismen går højt op i) falder fra beta til alfa og når måske theta. Det vil sige, børnene bliver mere suggestivt påvirkelige, ligesom under hypnose. De kommer i kontakt med sig selv … men ikke egoet, det slemme jeg … selvet altså! Selvet, der har meget svagere grænser og hvor man er mere sammenflydende og kollektive. Selvindbildningen, måske – fantasikræfternes bløde ler. Det er børn, der er i en personlighedsdannende fase. Det er vigtigt, at de lærer at gøre sådan her – får det ind under huden nu. Det er den nye tro, den nye religiøsitet, den nye andagt. Selvets religion – formentlig den mest individuelt forvirrede og irrationelle, der nogensinde har eksisteret.
Hvis der stod en præst foran disse børn og sagde fadervor højt, mens børnene trak vejret dybt og sank ned i sig selv og i gruppens andagt – noget, der ifølge Jes Bertelsen har frembragt mange store ”oplyste” rollemodeller – så ville ateisternes kommandogruppe og new age hylekoret storme skolen og lægge den ned. Nu er den ideologiske indoktrinering harmløs og interessant? Hvorfor?
Fordi vi er steget fra den almindelige intelligens op til den 9. og mest mystiske!
Frank Robert Pedersen
Frank Robert Pedersen:
"Det blev en kort debat."
Nu ikke så utålmodig :-)
Tak for at åbne ballet med fremragende kommentarer. Der er stadig rig mulighed for at der kommer mere liv i tråden ...
På vej hjem fra stranden hørte jeg en mor fortælle en anden: "...og så kom der en foredragsholder og fortalte om, hvordan vi skulle trøste vores barn på den rigtige måde ...tage det op på den rigtige måde..."
...det sidste jeg hørte var, at det - heldigvis - havde fået hende til at forlade mødet.
Jammen dog - hvordan skal det gå de stakkels airbag-børn.
Kommunikation er nøglen i den menneskelige udvikling, fordi vi først kan skabe os selv ved at blive skabt – det vil sige set, mødt og anerkendt – af en anden.
Den anden kunne ligeså vel være sig selv! Tænk om alle forældre ville lære deres børn om tankens kraft. De tanker du tænker skaber dit liv. Men det er kun tanker og de kan ændres. Med særligt blik på de negative.. Børn og unge idag har det svært, OG her sidder en masse fine titler og diskuterer Religion...? Det her handler om at give børn og unge værktøjer til at tro på sig selv. Der findes utallige teorier om hvad der er godt for børn. Hvad med at spørge børnene, om selvindsigt er godt for deres identitetsdannelse?
I FNs Børnekonvention artikel 12, står der at barnet har ”ret til at give udtryk for en mening og krav på, at denne mening respekteres. I konventionen står der desuden at samfundet er forpligtet til ”at sikre barnets interesser, når der træffes beslutninger”. Dvs. at børns meninger ifølge konventionen skal inddrages i beslutninger og forhold der vedrører deres liv.
Dette gør altså barnet til en medborger, og det har grundlæggende sociale, civile og politiske rettigheder. Et barn skal jf. konventionen tages alvorligt, som individ, hvis mening og tanker er af betydning og har ret til at blive hørt.
og her tar jeg så en dyb vejrtrækning helt ned i maven :)
Jeg synes ikke vi skal bruge New Age Jylland til at vise vejen og indflyde børn, eller nogen andre, med noget som helst. Der må være andre måder at udvikle os og hente assistance på, på samfundsplan, end at blive ved med at have tiltro til nogen som, folk efterhånden ved, er en del af et større sekterisk gruppering.