Et spejl af verden

Dette er - uanset placeringen i rejsetillægget - ikke en rejsebeskrivelse. Det er en reportage fra mit hjem; fra den by jeg bor i, og som få mennesker kender, også selv om de har været her mange gange.

Det handler om de mange byer og bydele, der er London; om det univers af kulturer, der tilsammen udgør denne Europas eneste metropol. Jovist, der er andre store byer i Europa: Paris, Berlin og til nød Rom og Madrid. Men ingen har den polyfoni af kulturer, der kendetegner den britiske hovedstad.

"Hvis man vil forstå London må man gøre op med den forestilling, at det er én by. London er en pizza; det er et sammensurium af forskellige kulturer, der intet har med hinanden at gøre. Den strækker sig fra det mørkeste Afrika i Lewisham og Peckham i den sydlige del til det mest krydrede Indien i Ealing i den vestlige del."

Sådan siger Peter Ackroyd der har skrevet bogen London: The Biography.

"Det, der er fascinerende ved vores by, er, at den er et sammensat menneske. Den har et voldsomt temperament, men for det meste går det nogenlunde," siger han.

Han betoner, at London - "trods sensationelle beskrivelser i tabloidpressen" - faktisk er en fredelig by. Tabloidaviser som The Sun, The Daily Star og the Daily Mail ynder at fortælle om et massivt antal mord og knivstikkerier.

"Faktum er, at London er den fredeligste by i den vestlige verden. Der dræbes flere på én uge i New York, end der gør på et år i London," siger han.

Det Hellige Land

"Vi kalder det for 'Det Hellige Land'," siger taxichaufføren Joe, da jeg beder ham om at køre mig til Golders Green i det nordlige London.

Årsagen er, at dette er den jødiske bydel; her tales der jiddisch, folk går klædt i traditionelle jødiske gevandter og med lange hårlokker foran ørene. Der er plakater imod Israel - ja, De læste rigtigt - imod Israel. For de fleste af jøderne i denne bydel er ikke zionister. De "tror ikke, at Ben Gurion (Israels første premierminister, red.) var messias", som en ung mand fra området engang sagde til avisens udsendte.

At vandre rundt i Golders Green og spise usyrnet brød, Gefilte Fish og anden koshermad, hensætter en til Centraleuropa i begyndelsen af det 20. århundrede. Den kultur og den tradition, der blev massakreret af nazisterne før og under Anden Verdenskrig, lever - i miniatureform - i det nordlige London.

Indien i Ealing

"Vi har verdens største udvalg af Bollywood film," siger manden i Blockbuster i Ealing.

Om det er løgn - som avisens udsendte antyder over for den venlige sikh - får vi ikke noget svar på, men 4.000 titler taler deres tydelige sprog. Det samme gør maden på Pappadums, en restaurant på Ferry Lane hvor den udsendte mødes med Asheem Singh. Han er, siger han, englænder.

"Selvfølgelig. Det er her, jeg er født."

Han skal lige til at begynde et længere foredrag om at være andengenerationsindvandrer, men da tjeneren kommer med maden, afbryder han sig selv.

"Ikke for noget, men det dér er altså meget stærkt. Og jeg vil ikke anbefale det."

Min efterfølgende hosten viser, at jeg skulle have lyttet efter.

Singh har lavet tv-serier for både BBC og den kommercielle tv-station ITV. Han er en af dem, der har klaret sig godt. Det tilskriver han London.

"Det siger sig selv, at jeg ikke var alt for begejstret for det britiske imperium og dronning Victoria og alt det dér. Men på en måde kan man sige, at London har arvet alt det gode fra det hedengangne verdensrige. Folk er rejst hertil fra Kina, Centraleuropa, Afrika, de Vestindiske Øer og Indien, men London er aldrig blevet en 'melting pot' som f.eks. amerikanske byer," siger han.

"De forskellige bydele har bibeholdt deres egne præg - og det er sket uden krig og uden slagsmål. Det kunne man lære noget af andre steder," siger han.

London's Calling

De spiller The Clash på pubben The Shakespeare i Richmond i det sydvestlige London. Stemningen er afslappet - og engelsk. Alle synger med på omkvædet "London's Calling from the far away ground", selv manden i hjørnet, en af stamgæsterne. For forsamlingen her er han 'Peter' - for andre er han guitaristen Pete Townsend fra rockgruppen The Who.

Sådan er London også; hyggelig, afslappet og overbefolket med kendisser i hobetal. Se bare at komme af sted. London's Calling.