Læsetid 13 min.

Talkin' New York

Om høje huse, om en japaner med en tatovering af et flammende dødningehoved, om kommercialiseringens epicenter og om at kalde hinanden for sweetheart
Udsigten ud over Midtown Manhattan fra 106. etage i Empire State Building. New York har 5538 højhuse, 50 skyskrabere over 200 meter, 13.087 gule taxaer, 468 undergrundsstationer og 18.696 restauranter, og der tales næsten 170 forskellige sprog blandt byens indbyggere.

Udsigten ud over Midtown Manhattan fra 106. etage i Empire State Building. New York har 5538 højhuse, 50 skyskrabere over 200 meter, 13.087 gule taxaer, 468 undergrundsstationer og 18.696 restauranter, og der tales næsten 170 forskellige sprog blandt byens indbyggere.

David Iliff
20. februar 2009

Skyscraper national park
– Kurt Vonnegut

New York har 50 skyskrabere, der er højere end 200 meter, og når man ankommer med et af de 1,4 millioner fly, der hvert år lander i en af dens tre lufthavne, får man en hel masse af dem at se på én gang. Synet af New Yorks skyline er både fantastisk og overvældende, men samtidig underligt velkendt, fordi man har set den 10.000 gange før på postkort og plakater og selvfølgelig i fjernsynet. Når man er kommet ind til byen, kan det da også meget hurtigt føles, som om man går rundt i et Seinfeld-afsnit, en Woody Allen- eller en Spike Lee-film, og alt er ikonografisk: fra Guggenheim over gule taxaer og Times Square til Dunkin’ Donuts. [1]

Det der ovre er jo heller ikke bare en park, det er Central Park, og du kan nok genkende den lidt, hvis du har set Ghostbusters, Da Harry mødte Sally, Wall Street, Godzilla, Borat eller en af de andre over to hundrede film, som er blevet optaget i parken [2], der dækker knap 3,5 af Manhattans 60 og hele New York Citys 780 kvadratkilometer. Gå en tur rundt om den store sø, Jacqueline Kennedy Onassis Reservoir, i den nordlige ende, og se New Yorks skyline på en lige så fantastisk måde som fra luften.

I miss New York. I love how people talk to you on the street – just assault you and tell you what they think of your jacket
– Madonna

Når man går rundt i New York opdager man hurtigt, at folk her ikke færdes i den samme kropsformede osteklokke som i Danmark. De kommenterer hinandens tøj, siger »Mmmmhhh!« når de ser noget, de kan lide, spørger interesseret til, hvad i al verden man skal bruge de pinjekerner, man lige har puttet i indkøbskurven, til? Og beslutter sig så for selv at prøve dem. I butikker tiltales man »honey«, »love« og (hvis det går rigtig godt) »sweetheart«, eller kasseekspedienten udfører en fem minutters stand up-rutine om, hvorfor det er kvindernes tur til at løfte de tunge ting op ad trappen, for hvilken man i god ånd kvitterer med en hævet, knyttet næve og et »Fight the power!« på vej ud af butikken. [3]

Kort sagt hersker der en opfattelse af, at et menneske er i stand til at kommunikere med et andet, også selv om det ikke er en gammel ven af familien. Det er alt nok, hvis bare man går rundt og ser ud som om, man ikke kan finde vej.

I swung on to my old guitar / Grabbed hold of a subway car / And after a rocking, reeling, rolling ride /
I landed up on the downtown side

– Bob Dylan, ’Talkin’ New York’

Men med 13.087 yellow cabs og den største undergrundsbane i verden (468 stationer og over 1.000 kilometer skinner) til sin rådighed behøver man slet ikke gå. Taxaerne er billige, og undergrundsbanen kører, som den eneste i verden, hele døgnet og svigter sjældent, selv om man, når det for eksempel regner ned gennem loftet, godt kan mærke, at dele af den stammer fra forrige århundrede. Til gengæld kan man være så heldig blandt de fem millioner daglige passagerer [4] at støde på et mariachi-band komplet med guitar, harmonika og råbekor, og det kan jo redde enhver morgen.

Man kan også tage linje 1 ned til Manhattans sydspids og fortsætte direkte over på færgen, hvorfra man har et fedt vue ud over downtown, der med alle finanskvarterets skyskrabere klumpet godt sammen pludselig ligner en tegneserieø (men en tegneserieø der i 2004 havde en ejendomsværdi på cirka en billion kroner). Færgen fortsætter forbi Frihedsgudinden og ud til Staten Island, hvor man ser en noget mindre hektisk del af byen.[5]

This city here is like an open sewer. It's full of filth and scum
– Travis Bickle (Robert De Niro) i ’Taxi Driver’

Resten af byen er ikke helt så fredelig, som der er ude på Staten Island. Men i dag har New York den laveste kriminalitetsrate blandt de 25 største amerikanske byer – i stærk modsætning til i 1980’erne og 90’erne, hvor crack-epidemien [6] »kørte mod øst på tværs af USA som en lastbil ude af kontrol og ramte New York hårdt«, som New York-senatoren Charles Schumer har beskrevet det.

Man kan således opleve newyorkere ryste på hovedet over, hvordan det for bare 10 år siden var at befinde sig på Times Square efter lukketid, hvilket i dag forekommer noget ubegribeligt, når man står midt i det kaos af neonreklamer, comedy og gentlemen clubs, restauranter og kæmpebutikker, der føles som kommercialiseringens epicenter. Så tag endelig en tur til Times Square, og find selv ud af, hvorfor man – trods fraværet af kriminalitet – stadig kan høre de indfødte sige, at de »undgår 42nd Street som pesten«. [7]

Guidebøgerne advarer også stadig imod at bevæge sig ned i Chinatown efter mørkets frembrud, og her er der da også garanti for at blive overfaldet af om ikke andet så midaldrende, kinesiske kvinder, der synes at mobilisere styrken fra samtlige deres godt 1,3 milliard landsmænd i forsøget på at sælge dig en taske. Men bortset fra det er bydelen et besøg værd alene for oplevelsen af pludseligt at blive et hoved højere end alle andre.

New York is cold, but I like where I’m living / There’s music on Clinton Street all through the evening
– Leonard Cohen, ’Famous Blue Raincoat’

Lige nordøst for Chinatown i Lower East Side ligger Clinton St., hvor Leonard Cohen boede, da han skrev ovennævnte. [8] Kvarteret er siden starten af det nye årtusind som et af de seneste i New York blevet gentrificeret, og det har betydet, at musikken i dag spiller måske endnu længere ud på natten end nogensinde. Lower East Side og nabokvarteret East Village er i hvert fald nogle af de steder i byen med den største koncentration af barer og spillesteder. Den nemmeste måde at finde koncerter og lignende på er ved at kigge i gratisavisen Village Voice.

Barerne skal ifølge loven lukke for udskænkningen klokken to, men især de mindre steder bliver gerne ved til klokken fire. Desuden starter den officielle udskænkning igen klokken seks, hvorfor nogen blot ser timerne imellem som en lille pause.

New York Matinee called it ‘a playful but mysterious little dish’
– Patrick Bateman i ’American Psycho’ af Bret Easton Ellis

Begge kvarterer har også deres væsentlige del af New Yorks 18.696 restauranter (der åbner i snit fire nye hver uge), som fint fortæller historien om immigrationen til kvartererne: Blandt de anbefalelsesværdige hører en japansk sushi-restaurant på hjørnet af 1st Avenue og 10th Street (hvor tjeneren brillerer ved at have et overdimensioneret dødningehoved med flammer tatoveret i nakken og samtidig være den flinkeste fyr, du nogensinde har mødt – som en slags posterboy for Yakuza’en), en ukrainsk på 2nd Avenue og 9th Street (hvor klientellet synes at have en klar overvægt af store, dystre mænd, der ser ud som om, de lige er steget op fra kulminen) og en cubansk på Prince Street og Elizabeth Street (der til maden serverer nogle forrygende frozen cocktails).

Det er således almindeligt accepteret i New York, at ingen i New York er fra New York. 36 pct. af byens indbyggere er født uden for USA, og i det mindste kommer folk da fra en anden amerikansk by. Men som forfatteren Thomas Wolfe har sagt så »tilhører man New York øjeblikkeligt – lige så meget efter fem minutter som efter fem år«, og derfor er der heller ingen grund til at være bange for at ligne en turist og for eksempel gøre noget af det mest turistede og tage op i Empire State Building for at se solen gå ned over Brooklyn Bridge, Wall Street, Chrysler Building, Hudson River og hele den fuldstændigt umulige, babelske skabning af en by, som Kurt Vonnegut kaldte en nationalpark for skyskrabere, og blandt hvis indbyggere der tales næsten 170 forskellige sprog.

  1. 1. Noget af det mest ikonografiske er selvfølgelig efterhånden blevet byens logo, I♥NY, men det må understreges, at det kun er noget, man ser i souvenirbutikkerne. Logoet er imidlertid blevet så populært, at det har spredt til San Francisco som I♥SF, og mht. forholdet mellem de to byer er det interessant, hvordan man i hver af dem altid bliver spurgt, hvilken man synes bedst om. Først henregner man det til indbyrdes konkurrence. Men som man finder ud af, hvor få af spørgerne, der faktisk har været i begge byer, opdager man, at det simpelthen handler om oprigtig nysgerrighed – hvilket føles lidt pudsigt, når man nu selv egentlig kommer fra den anden side af Atlanterhavet.[^]
  2. 2. Og Crocodile Dundee II, Spider Man 3, The Fisher King, Bullets Over Broadway, Cocktail, Kramer Vs. Kramer, Daredevil, Breakfast at Tiffany’s, Panic Room, Djævlens advokat... Mayor's Office of Film, Theatre, and Broadcasting oplyser, at der i hele New York hvert år er over 40.000 ’location optagelser’ (inklusive reklamer, film, tv-shows og -serier, musikvideoer, dokumentarfilm osv.), og der produceres over 250 film og over 100 tv-shows. Ifølge New York City Economic Development Corporation beløber de direkte udgifter forbundet med underholdnings-produktionen sig til ca. 30 billioner kr., og branchen giver arbejde til 100.000 personer. New York er desuden det største mediemarked i Nordamerika og hjem for mediekonglomerater som Time Warner, the News Corporation, the Hearst Corporation og Viacom. Syv af verdens otte største reklamebureauer har hovedkvarter i New York, og tre ud af ’The Big Four’ pladeselskaber har også base i byen. De fire store amerikanske tv-netværker, ABC, CBS, FOX og NBC har alle hovedkvarter i New York, og to ud af USA’s tre nationale aviser er fra New York: The Wall Street Journal og The New York Times. 270 aviser og magasiner bliver publiceret på til sammen over 40 sprog. The Village Voice er den største alternative avis. Over 200 aviser og magasiner har kontor i byen, og forlagsindustrien beskæftiger 25.000 mennesker.[^]
  3. 3. Nævnte episode fandt sted i supermarkedet Trader Joe’s på 3rd Avenue og East 14th Street, Manhattans eneste af den kæde og sindssygt populært, selv om køen er så lang, at den altid går hele vejen igennem butikken og til tider ud på fortovet* (dens startpunkt er bestemt af friske unge mennesker, der bevæger sig rundt uden nogen mærkbar overordnet koordination, med skilte, hvorpå der står ’Please queue here’). I øvrigt bør det i forbindelse med newyorkernes måde at tale til hinanden på også retfærdigvis nævnes, at det altid indledende ’How are you?’ altså ikke er nogen reel invitation til at meddele spørgeren sin aktuelle tilstand i nogen som helst længerevarende eller substantiel form.
    *Slogan: ‘The line's tiny compared to the savings!’[^]
  4. 4. I modsætning til alle andre byer i USA er offentlig transport i New York den mest populære måde at komme rundt på. I 2005 tog 54,6 pct. af alle newyorkere massetransportmidler til arbejde, mens tallet var 5 pct. i resten af USA. En tredjedel af alle USA’s brugere af massetransportmidler bor i New York og dens forstæder. På Manhattan ejer over 75 pct. af alle husstande ikke en bil, i resten af USA er tallet 8 pct. Benzinforbruget i New York er på niveau med det nationale gennemsnit i 1920’erne, og den gennemsnitlige newyorker forbruger mindre end halvt så meget elektricitet som en indbygger i San Francisco og ca. en fjerdedel af forbruget for en indbygger i Dallas. En indbygger i New York bruger i gennemsnit 38,4 minutter om dagen på at komme til arbejde, det højeste tal blandt USA’s store byer. Kilde: US Census Bureau.[^]
  5. 5. Det kvarter der ligger ned til færgelejet er fattigt og smadret og næsten udelukkende befolket af sorte og latinamerikanere, men tager man bussen (nummer 48) ud af Victory Boulevard og drejer til højre ad Forest Avenue passerer man efter kun en fem minutters tid Silver Lake Park Golf Resort og ender straks derefter i hjertet af Pleasantville – højglanspoleret forstadsidyl af den særligt amerikanske slags, hvor alle butiksnavne står med sirligt svungen skrift på solide træskilte, og koner med afbleget hår i hestehale med 14 kilometer i timen kører ned og henter to liter mælk i deres seks meter høje pickup-truck, der er hvid og skinner som en supernova. En noget anden verden end i bus nummer 48, hvor et firkantet klistermærke meddeler, at det er forbudt at spytte på gulvet.[^]
  6. 6. I de tidlige 1980’ere førte en overflod af kokain, og de dermed faldende priser, til opfindelsen af crack, en fast form for kokain der kunne ryges. Det var nemt at producere, gjorde brugerne afhængige på meget kort tid og var billigt: I New York kunne man i sidste halvdel af 80’erne købe en dosis crack for så lidt som 2,5 dollar. I 1988 viste en undersøgelse fra Bureau of Justice Statistics, at crack-brug var forbundet med 32 pct. af alle mord i New York og 60 pct. af alle narkorelaterede mord. Men volden fra crack-epidemien forsvandt så pludseligt, som den var begyndt, uden nogen åbenlys forklaring på hvorfor. I bogen ’Freakonomics’ viser Steven Levitt således, at den øgede politistyrke ikke havde nogen effekt, da faldet også kom i byer, der ikke øgede politiindsatsen. Han fremfører i stedet den forklaring, at grænserne for de forskellige narkohandleres markeder på det tidspunkt var blevet lagt fast, så de ikke længere skulle slås med hinanden om dem. Men Levitt havde sammen med J.J. Donahue også tidligere foreslået, at forklaringen på det pludselige fald i kriminaliteten i 1993 var på grund af dommen i ’Roe v. Wade’ i 1973 og den efterfølgende legalisering af abort. De fattige og unge kvinder, der ikke ville have deres børn, fik lov til at få aborter og stoppede dermed en generation af socioøkonomisk underprivilegerede børn fra at blive født ind i et liv, hvor der var stor risiko for, at de ville ende i kriminalitet. Slutningen på crack-epidemien i 1990 falder således sammen med det tidspunkt, hvor alle dem født efter ’Roe v. Wade’ ville have været i slutningen af deres teenageår, de kriminelle velmagtsdage for unge mænd. Men som årene gik var der flere og flere af de børn, der ikke var der, og dermed faldt kriminaliteten. For at understøtte deres tese viste de to forfattere, at kriminaliteten faldt tidligere i de fem stater, der tillod abort før ’Roe v. Wade’ end i resten af landet, og de stater, der havde de højeste abortrater havde også de største fald i kriminaliteten og vice versa. Andre har fremført, at crack-epidemien sluttede, fordi mange unge havde set effekterne på deres forældre og ældre søskende. I halvfemserne blev det til en fornærmelse at kalde nogen for et ’crackhead’. Men uanset forklaringen faldt den voldelige kriminalitet i New York ifølge City-data.com med 75 pct. fra 1993-2005, ligesom byen i 2007, for første gang nogensinde siden man i 1963 begyndte at føre statistik, havde færre end 500 mord. I 2007 var der 413 registrerede sexforbrydere bosat i New York svarende til 1 ud af hver 20035 newyorker og mindre end gennemsnittet for staten. Informations udsendte har dog prøvet en nat at komme ud fra en fest på East 106th Street i Spanish Harlem til en advarsel fra en gruppe mexicanere om ikke at gå over på den anden side af gaden, fordi ’they’re killing people over there’, og hvor der rigtignok også holdt fire politibiler uden for en opgang. Men som han havde fået af vide af sin udlejer ved indflytning et andet sted i byen, så ’er det jo New York City det her’. Og desuden skyder de også hinanden i København.[^]
  7. 7. Dette ytret af en kvinde til en koncert på 42nd Street, hvor hun også fortalte, at hun endda også netop havde fået arbejde på 42nd Street. Man kunne så måske tænke, at udsagnet i virkeligheden blot dækker over en bevidsthed om, at det ikke er et sted, man skal være alt for stolt af at komme, frem for en direkte modvilje – som nogen danskere tilsyneladende har det med Jensens Bøfhus*. Men det vil være forkert. Det er et ret forfærdeligt sted at komme, med mindre det er som turist, eller det er første gang, hvor det til gengæld på alle måder er en oplevelse.
    *Slogan: ’Store bøffer til små priser’.[^]
  8. 8. Dengang var Lower East Side primært et jødisk kvarter, mens det i dag er meget blandet, efter at både mange latinamerikanere og japanere er kommet til, og jøderne har spredt sig ud over resten af byen. Indbyggertallet for Tel Aviv by er mindre end antallet af jøder i New York City, som dermed er største jødiske samfund i verden. 12 pct. af newyorkerne er jødiske eller af jødisk oprindelse. Særligt i visse dele af Brooklyn finder man de ortodokse jøder, der skiller sig markant ud i bybilledet med deres sorte tøj, høje sorte hat og sorte sidekrøller. Eller man kan tage op i elektronikbutikken B & H på 9th Avenue og 34th Street, hvor stor set hele personalet – og der er mange – er ortodokse jøder. B & H er tilmed en oplevelse, fordi den er udstyret med et sirligt indrettet system, hvor hundredvis af kasser konstant rumler af sted på transportbånd på kryds og tværs mellem de forskellige afdelinger hen under loftet over ens hoved, hvilket får hele fornøjelsen til at minde vældig meget om en blanding mellem julemandens værksted og Doozerne i Fraggleland. Altså, bare med en hel masse ortodokse jøder.[^]
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu