Læsetid: 4 min.

I udkanten af Rom

Hvis man er til komaver og kohaler, stejle gader og glødende AS Roma-fans, så kan man med fordel botanisere i Roms yderkvarterer Testaccio og Garbatella
Indbyggerne i bydelen Garbatella lægger hverken skjul på deres kærlighed til botanik eller til Roms førende fodboldhold. Husene i Garbatella blev bygget med billige materialer, så de tilrejsende bønder havde råd til at bo der. Efterhånden er husene blevet vældig eftertragtede, men Garbatella er stadig en bydel for folket.

Indbyggerne i bydelen Garbatella lægger hverken skjul på deres kærlighed til botanik eller til Roms førende fodboldhold. Husene i Garbatella blev bygget med billige materialer, så de tilrejsende bønder havde råd til at bo der. Efterhånden er husene blevet vældig eftertragtede, men Garbatella er stadig en bydel for folket.

Anthony Moose

20. februar 2009

Hvis man på turen til Rom vil slippe lidt for alle de andre turister, kan man med fordel besøge de folkelige kvarterer i den sydlige del af byen. I 1827 skrev den franske forfatter Stendahl, der i virkeligheden hed Henri-Marie Beyle, om området ved Monte Testaccio, som på dansk kaldes Potteskårshøjen:

"Hver søndag og torsdag i oktober stimler næsten hele Roms befolkning, såvel rige som fattige, sammen på dette sted, hvor utallige borde er dækket med forfriskninger, og vinen serveres kælderkold. Det er umuligt at forestille sig et mere muntert sceneri. Opstemte grupper danser saltarella, mens snakken går livligt ved bordene, og de rejsende har forladt deres kærrer for at slentre rundt og nyde festlighederne."

For at nå til Testaccio, som er det kvarter, der i starten af det 20. århundred skød op rundt om Potteskårshøjen, kan man enten krydse Aventiner-højen til fods eller tage metroen til Piramide. Men pas på trafikken: Det er lige uden for metrostationen, at den unge italiensrejsende i Lars Frosts roman Ubevidst rødgang mister både overblikket og livet.

Selv om man klarer fodgængerovergangen, skal man huske at besøge Roms ikke-katolske kirkegård, som ligger lige efter Cestius-pyramiden med indgang i Via Caio Cestio. Her ligger en række berømtheder som f.eks. de engelske digtere John Keats og Percy Shelley begravet. Der er også flere danskere, bl.a. digteren Carsten Hauch, begravet på kirkegården, der regnes som en af de smukkeste i verden. På informationskontoret kan man købe en lille bog på dansk om stedet og de landsmænd, som hviler her.

Roms mave

Potteskårshøjen opstod ved Tiber-havnen i det antikke Rom. Efterhånden som potter og gamle amforaer blev slået itu ved skibenes ankomst med varer, dannede der sig en høj, som stadig ligger stort set intakt. I dag er højen omkranset af diskoteker og barer, som i weekenderne fyldes med unge romere.

Kvarteret er kendt som Roms mave. Her lå de gamle slagtehaller, il mattatoio, som i dag er omdannet til økologisk marked. Testaccio er således oprindelsessted for de mest opfindsomme og udfordrende retter i det romerske køkken som f.eks. komave (trippa alla romana) og kohale (coda alla vaccinara), som man kan smage på kvarterets mange restauranter.

Sammenlignet med de fleste restauranter i Roms centrum står kvaliteten i Testaccio i et rimeligt forhold til priserne. Man kan med andre ord spise sig mæt og glad uden at blive ruineret. På Piazza Testaccio ligger også byens bedste grøntsagsmarked, som i den grad kan vække appetitten til en god frokost.

Blandt kvarterets mange restauranter fortjener Da Bucatino (tlf. 06-5746886), som ligger på hjørnet af Via Luigi Vanvitelli og Via Luca della Robbia, at blive fremhævet. I de charmerende lokaler serveres veltilberedte, klassiske romerske retter til rimelige priser. Restauranten har åbent både til frokost og om aftenen. Pizzeriaet Remo på Piazza di Santa Maria Liberatrice kan også anbefales, men det har kun åbent om aftenen.

Spektakulær spadseretur

Længere mod syd ligger kvarteret Garbatella, som blev opført under det første store byggeboom i Rom i årene efter Første Verdenskrig. Nanni Morettis film Caro Diario ('Kære dagbog') fra 1993 begynder netop her:

"Det er det kvarter, som jeg holder allermest af," siger hovedpersonen, der spilles af Moretti selv.

Navnet Garbatella henviser angiveligt til den generøse værtinde på et lokalt gæstgiveri, hvor handels- og pilgrimsrejsende gjorde et sidste stop inden Roms bymur. Kvarteret blev anlagt med de engelske garden cities som forbillede. Villaerne i Garbatella er opført af periodens mest celebre arkitekter - Innocenzo Sabbatini, Costantino Costantini og Marcello Piacentini m.fl. - i stilarten barochetto, der blander elementer fra middelalderens, renæssancens og barokkens arkitektur. De særegne bygninger er en spektakulær kulisse for fascinerende spadsereture i kvarterets stejle gader.

Start turen på Piazza Bartolomeo Romano, der domineres af Innocenzos Sabbatinis teater, som nu er en biograf, hvor der også afholdes udstillinger med moderne kunst. Fortsæt til Piazza Benedetto Brin, hvor restaurant Moschino, som ligger på selve pladsen, er et besøg værd. Restauranten har ikke noget menukort, så man skal høre godt efter, når tjeneren kommer hen til bordet. Men maden smager pragtfuldt! Kom i god tid, eller bestil bord i forvejen (tlf. 06-5239473).

Fra pladsen skal man bevæge sig ad de smalle gader op mod Vigna Serafini, hvor man kan opleve en strålende udsigt over San Paolo fuori le Mura-basilikaen og Roms sydlige periferi. Her finder man også indgangen til det førkristne Rom i Commodilla-katakomberne.

En landsby i storbyen

Garbatella er anlagt med Lazio-provinsens landsbyer som forbillede. Bønderne, som i starten af det 20. århundred flyttede fra landet til den hastigt voksende storby, skulle føle sig hjemme i de nye omgivelser, og bygningerne i kvarteret er derfor ikke overdimensionerede som i mange andre romerske arbejderkvarterer. Husene er bygget i billige materialer som kalk og stuk, ikke kostbar marmor, så almindelige mennesker kunne få råd til at bo der. Med tiden er de særegne huse med botaniske dekorationer dog blevet særdeles eftertragtede, men det er stadig et folkeligt kvarter, hvor befolkningen dyrker fodboldklubben AS Roma som en hedensk kult.

Benito Mussolini ville gøre kvarteret til et mønstereksempel på fascistisk arkitektur, hvilket bl.a. kan ses i de monumentale bygninger på Piazza Eugenio Biffi. De nye tider krævede også et nyt og imponerende navn til bydelen, som Mussolini ville kalde Remuria eller Concordia. Men modstandsbevægelsen var meget stærk i Garbatella, der derfor beholdt sit gamle navn og sin særegenhed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu