Baggrund
Læsetid: 4 min.

Amerika brugt op og stadig ubrugt

Den amerikanske selvfortælling er ikke historien om en nation, men historien om mangel på nation. Den handler om brudte løfter og et håb som gang på gang må repeteres for at illusionen om et fædreland kan bestå
Moderne Tider
14. marts 2009

Mere end noget andet land er USA bygget op omkring en idé om et folk. Det er denne ide og ikke en lang historie, som danner nationen. En vidtløftig men spinkel uafhængighedserklæring er grundlaget for det land, som i det tyvende århundrede udviklede sig til verdens eneste supermagt.

"Prøv at fjerne Uafhængighedserklæringen og Konstitutionen og måske et par offentlige taler, som ligger til grund for disse dokumenter. Tilbage vil der stå en nation, som udelukkende består af en samling bygninger, samt nogle folk som ikke har nogen grund til at tale sammen og egentlig heller ikke noget at sige til hinanden," skriver den amerikanske kulturkritiker Greil Marcus i bogen The Shape of Things to Come. Prophecy and the American Voice. Hans påstand er at mange amerikanske forfattere, filminstruktører og andre kulturelle skikkelser sjældent forholder sig til USA som et historisk fædreland, men herimod til ønsket om et fædreland, som ikke har eksisteret.

Fantasi, håb og løfter

Konstitutionen lovede frihed og lighed, og var på én gang et løfte og et håb om en fremtid til alles bedste. I profetiske taler blev folkets særegne muligheder mejslet ind hos den enkelte amerikaner, hvis land var bygget på løfter, som ifølge Marcus, var så enorme at de indeholdt deres eget bedrag.

"Alt ved dette lands grundlæggelse, er bygget på fantasi, håb og løfter. På et ideal mere end på noget som kan bevises. Bedrageriet mod dette ideal blev et nationalt drama og en drivkraft i den amerikanske historie, fra den dag det stod klart at de løfter man var blevet givet var falske. Kampe for eller imod slaveri, rettigheder og ytringsfrihed er udtryk for en vedvarende kamp om at gøre løfterne sandfærdige."

Amerika må gang på gang dømme sig selv, hvilket kræver, at hver enkelt borger kan overskride sin rolle som amerikaner. Den amerikanske stemme er ifølge Marcus den, som svarer, når den bliver gjort tavs: "Det er her profeten træder frem og tager form som personen, der siger det, du ikke vil høre."

Trods den religiøse ladning i ordet 'profet', har Marcus' analyser intet med religion at gøre. Profetien er hos ham en samtidsrapport, som på baggrund af landets oprindelige selvforståelse, indikerer hvor nationen nu er på vej hen. For splittelsen mellem det konstruerede og det virkelige Amerika afspejles over alt i kulturen, hvor end blikket rettes.

Popkulturel vidnesbyrd

Det er svært at få øje på en mere kontekstualiserende amerikansk kulturkritiker end Greil Marcus, for hvem det gælder, at næsten alt kan og bør anskues i bred sammenhæng. Popsange, soap-serier, film, tegneserier er nogle af de ting han i årevis har beskæftiget sig med, men altid som produkter af en specifik amerikansk kultur. Han anerkender det enkelte værk, men hans analyser strækker sig længere end til den blotte formelle gennemgang. I The Shape og Things to Come præsenteres et mylder af referencer, som viser at en national ambivalens gør sig gældende over alt. Historier er aldrig blot historier om et givent sted eller en given person. Det er historier om et land, hvis indre modsigelser kommer til syne i selv den mindste sprække. Han analyserer bl.a. David Lynchs film:

"Der er en vision i disse film, nemlig visionen om et Amerika hvor alle grænser - grænser for genkendelighed, tro, sted, krop og identitet - kan og vil blive brugt imod dig. Hvor de faste grænser vil smuldre og brydes op."

Philip Roth

Med sin trilogi bestående af American Pastoral, I Married a Communist og The Human Stain, er forfatteren Philip Roth den forfatter, som skarpest har portrætteret de amerikanske spændinger mellem idé og virkelighed. Kun Bob Dylans Time Out of Mind fra 1997 kommer, ifølge Marcus, tilnærmelsesvis op på siden af Roths beskrivelser af "et Amerika som har opbrugt sig selv og en amerikaner som har opbrugt sit land".

(Af) maskeringer

Nathan Zuckerman er Roths alter ego, som i American Pastoral nedskriver historien om 'The Swede' - manden som indkapsler alt det 'Amerika' gerne vil være og gerne vil tro på. Da hans datter Merry bliver terrorist, opløses alt, hvad han hidtil har troet på. Problemet er ikke, at hun tror på noget andet, men at en sådan tro i det hele taget eksisterer. Det er et brud på det løfte, han implicit blev tildelt i kraft af at være amerikaner. Da han til slut konfronteres med hende, er hun maskeret af et slør, som han for at genfinde hendes 'virkelige jeg' river af hende, for blot af overvældes af stanken af fremmedhed, angst og dødelighed.

"Du rev sløret af hende," siger Zuckerman da han forestiller sig scenen, "men bag sløret var der bare endnu et slør. Det er der altid, er der ikke?"

Det er den gentagne maskering og afmaskering, som udgør den sande fortælling om USA. Håbet som alle troede på, har brug for konstant opretholdelse, fordi det netop konstituerer en hel nations selvbillede. Som Marcus fastslår:

"This isn't a matter of playing against type; it's a matter of playing an un-known against nothing."

The Audacity of Hope, kalder Barack Obama sin selvbiografiske vision om et lykkeligt USA, og placerer sig hermed i rækken af folk som gang på gang må være bevidste om, at håbet betyder lige så meget for virkeligheden, som virkeligheden selv.

Greil Marcus: The Shape of Things to Come. Prophecy and the American Voice. 320 sider. 25 dollar. Faber & Faber. ISBN - 0374104387

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her