Læsetid: 5 min.

Vi er bedre end Vatikanet!

Morten Olsen kan få kæmpestore skovhuggere til at bryde i gråd bare ved at kigge olmt på dem, og Frank Arnesen er 80'ernes allerstørste sangtalent. Vi vinder med tegneseriecifre i aften nede i Malta
Morten Olsen kan få kæmpestore skovhuggere til at bryde i gråd bare ved at kigge olmt på dem, og Frank Arnesen er 80'ernes allerstørste sangtalent. Vi vinder med tegneseriecifre i aften nede i Malta
28. marts 2009

Danmarks VM-kvalifikationskamp mod Malta i aften på Ta' Qali National Stadium i Valletta ligner en opulent joke. De nationale aviser, inklusiv de pladderhumanistiske, har i ugens løb gjort det af med en halv regnskov i forsøget på at puste sagaen om Nicklas Bendtner, Daniel Agger og Christian Poulsen op til storpolitisk patos. Vanen tro forsvarer Morten Olsen sit anakronistiske 4-3-3-system, mens resten af bold-Danmark skærer budskabet ud i pap: Spil for helvede 4-4-2!

Ifølge AC Horsens' cheftræner, Henrik Jensen, er DBU en flok akademikere, hvor alting går op i "systemer, trekanter og boldbesiddelse". "Det er jeg ikke til. Jeg er mere til at spille fodbold," udtaler Jensen til sporten.dk, og man kan konkludere, at verden ifølge Jensen mere handler om tilfældigheder, firkanter og kunsten at smide bolden væk med det samme.

Hertil svarer Olsen - og det ligner indøvede teaterreplikker - at han på ingen måde vil spille "lange bolde", og hvis det er på de præmisser, at Danmark skal promovere den smukke leg, så er han stået af. Hvilket hans kritikere kun kan give ham ret i. Han er for længst stået af, er han, sådan som han lever i 4-3-3-fortiden. Midt i æv-bæv-debatten, der passer perfekt til DBU's "Fra leg til landshold"-slogan, glemmes det behændigt, at tidens løsen på taktiktavlen hedder multifunktionalisme og smidige allround-systemer. 4-3-3 er blot én spilstyrende variant af den offensive 4-4-2 med 'diamant' på midten eller måske to defensive bolderobrere flankeret af en 'Pirlo' på siden. Og sidstnævnte kan så suppleres af en forward-løs 4-6-0 med dynamiske wings og en 'Totti' som kattepotesvingende fikspunkt.

Vatikanet pønser på et tophold

Og dog. På planeten Danmark er José Mourinho, Arsene Wenger, 'Pep' Guardiola og alle de andre over-alfaer galt afmarcheret. Ku' de måske klare én dag på trænerbænken i Esbjerg eller Randers? Ku' de tåle mosten i FC Midtjyllands maskinrum? Eller spise en frokost med Don Ø uden at fnise? Eller bestille en neger med sidevogn uden at føle sig racediskrimineret?

Indrømmet, jeg er også sur, fordi jeg ikke kan tune ind på TV3 Plus, som viser herlighederne i aften kl. 19.

FIFA tager naturligvis matchen i VM-kvalifikationens gruppe 1 dybt alvorligt, og på deres hjemmeside kan man læse, at Danmark aktuelt ligger nr. 38 på verdensranglisten, mens værterne fra Malta pryder nr. 146. Spanien topper rækken efterfulgt af Tyskland, Holland og Italien, og Papua Ny Guinea deler sidstepladsen sammen med seks andre som nr. 201. Så mangler vi bare, at Lolland omsider river sig fri af monarkiet - jeg tror, de brygger på noget dernede i Rudbjerg - og sejler ind på en stolt 202. plads.

Apropos tegneseriefodbold: Vatikanet pønser på at stable et rigtigt mandskab på benene. Kardinalen Tarcisio Bertone, som er passioneret fan af Juventus, er således blevet citeret for ønsket om at løfte den lokale amatørfodbold op i de professionelle rækker, og den tidligere landsholdstræner, Giovanni Trapattoni, hvis søster er nonne, nævnes som mulig kandidat. Indtil videre er drømmene dog ikke blevet realiseret, og Bertone nøjes fortsat med at kommentere på kampe mellem Den Schweiziske Garde og De Forenede Vatikanske Museer.

Malta har engang vundet 7-1 over Liechtenstein. Men kan de besejre danskerne?

Olsens guldæg

Malteserne husker Ungarn. Det var i 2006, og kvalifikationen til EM 2008 var i fuld krig. Malta var i gruppe med Grækenland og Tyrkiet, og hver af deres tre puljesejre, som nonchalant blev skrevet på vinderkontoen, havde det sammenlagt taget Malta 31 år at skrabe sammen. Men i oktober 2006 skete miraklet. Malta vandt 2-1 over Ungarn på Ta' Qali.

Øboerne havde ikke vundet i UEFA-regi siden 1982, hvor Island blev slået med 2-1. Endnu syv år tidligere, i 1975, triumferede malteserne sensationelt med en 2-0-sejr over rivalerne fra Grækenland. I 2006 var helten den 20-årige Andre Schembri, som scorede begge mål mod Ungarn, og han blev fejret med pomp og pragt i det lille land, mens man selvfølgelig noterede sig, at Goliat i dén sammenhæng var selveste Ungarn - skaberne af moderne fodbold. At ungarerne i nyere tid havde relegeret sig selv til anden division i europæisk nationalfodbold og måske ville have lidt samme skæbne som Irland, der ligeledes i 2006 blev kørt over af Cypern med 5-2, prøvede de ihærdigt at fortrænge i Valletta og omegn.

På det seneste har Olsens guldæg, Nicklas Bendtner, fået masser af spilletid i Arsenal. At den 21-årige københavner er blevet photoshoppet på den sarkastiske måde i engelsk presse, bekymrer dog hverken Olsen eller Bendtner selv, der regnes som sikker spydspids i den 4-2-3-1-formation, landstræneren formentlig stiller med. Lige bag Bendtner skal Martin Jørgensen og Thomas Kahlenberg sørge for indlæg i boksen, mens Dennis Rommedahl i sin vanlige Duracell-position på højre flanke skal løbe malteserne i stykker. Sandsynligvis får Daniel Jensen lov til at komme med frem som en slags hængende forward skråt bagved Jørgensen, alt imens Poulsen styrer maskinrummet i den danske midterdefensiv.

Larsen på banen!

Hvis tingene ikke flasker sig for Bendtner, er Olsen på skideren, hvilket den samlede danske presse har bemærket. Søren Larsen og Morten Nordstrand kan naturligvis ét og andet med bolden - især Nordstrand, som ofte spiller med både overblik og effektivitet - men ingen af dem har mange kampminutter i benene op til Malta-dysten. Men så går der jo heldigvis Horsens i den (ud med systemer og akademisk tågesnak), for hvis der er nogen, der kan spankulere direkte fra bænken i franske Toulouse og ind på en dansksindet grønsvær og straks score et par mål med flabet grin og dinglende overkrop, så er det sgu' Larsen!

Endelig er det værd at bemærke, at SAS Ligaen er talmæssigt stærkt repræsenteret i truppen. Se bare forsvaret: Kasper Bøgelund (AaB), Thomas Rasmussen (Brøndby), Michael Jakobsen (AaB) og Anders Møller Christensen (OB). Og midtbanen: Jonas Borring (FCM), Martin Vingaard (FCK), Jakob Poulsen (AGF), Søren Rieks (Esbjerg) og Michael Krohn-Dehli (Brøndby). Til gengæld knirker danskheden i angrebet, hvor kun FCK'eren Nordstrand - som én ud af fem - kipper med SAS-flaget.

Det er både godt og skidt og helt sikkert symptomatisk for et nationalmandskab, der i mange år har ledt efter ikoniske profiler og samtidig har fået skæld ud for at skamride ungdomsarbejdet og den hjemlige indavl. Vi har ikke længere nogen Laudrup (hvis vi nogensinde får det igen), men så er det jo herligt at eje en Nordstrand og en Krohn-Dehli, som kun kan blive bedre og mere træfsikre. Den nationalistiske asymmetri vil dog ikke forhindre Olsen i at satse på en erfaren base i aften (eksempelvis parret Agger-Krøldrup), ikke mindst som bolværk mod et Malta-hold, der absolut ikke må føle, at de bliver lukket ind i kampen.

Og sku' det ske, så sætter vi bare Larsen på banen.

Misforstå mig ikke. Når landsholdet græder, så tuder jeg med dem. Når de griner, så klukker jeg overgearet. Når vi spiller mod Sverige, boykotter jeg IKEA. Morten Olsen kan få kæmpestore skovhuggere til at bryde i gråd bare ved at kigge olmt på dem, og Frank Arnesen er 80'er-generationens allerstørste sangtalent. Vi vinder med tegneseriecifre i aften nede i Malta. Og én ting er ligeså sikkert som amen i kirken: Vi er bedre end Vatikanet og Papua Ny Guinea.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu