Læsetid: 10 min.

Bekymrede, omsorgsfulde, kontrollerende, usikre, desperate

Bekymrede helikopterforældre forsøger at styre deres unge med overvågning på nettet og mobilen, teenagespærre på bilen og narkotest i weekenden alt imens de rydder forhindringer af vejen for deres poders uddannelsesvej. Amerikanske undersøgelser viser, at unge i dag er meget mere begrænsede i deres adfærd end tidligere
Bekymrede helikopterforældre forsøger at styre deres unge med overvågning på nettet og mobilen, teenagespærre på bilen og narkotest i weekenden alt imens de rydder forhindringer af vejen for deres poders uddannelsesvej. Amerikanske undersøgelser viser, at unge i dag er meget mere begrænsede i deres adfærd end tidligere
6. marts 2009

"Nettet, altså chatrooms, er det eneste sted, jeg kan være i fred for mine forældre. Hvis mig og min mor er i samme chatroom sletter jeg min profil," skiver 'cillamarie', der ifølge sin profil på ungdomsitet SKUM er 13 år.

Andre unge har til gengæld oplevet, at deres forældre følger deres elektroniske fodspor.

"Min mor har engang tjekket mine sms'er, ved sgu' ikke om jeg kan blive mere sur end jeg blev, da jeg fandt ud af det," skriver 'MCFlurryFreak'. Ofte beder forældrene de unge om at ændre noget på deres profil, de finder 'upassende', men de fleste unge har ifølge debatten på sitet fundet ud af at lukke deres profil for uønskede gæster, hvis de ikke vil have, forældrene ser billederne fra forrige weekend, "hvor jeg var fuld og skæv," som en af de unge skriver.

De nye teknologier giver i stigende grad nysgerrige og bekymrede forældre mulighed for at tjekke de unges dagbogsagtige optegnelser og fotografier på nettet.

I USA er det muligt for forældre at købe overvågningsudstyr, der sender besked om nye opdateringer på deres børns profil på de sociale onlinefora. De unge svarer igen med Facebook-grupper, der opfordrer forældre til at holde snuden for sig selv.

Og vi er ganske godt med herhjemme. Der er netop lanceret en ny mobiltelefon, som gør forældre i stand til at følge, hvor deres børn - eller i hvert fald mobiltelefonen - er via en GPS-modtager og samtidig styre, hvem deres børn ringer til, beretter DR. Forældrene kan også lukke af for spil, slukke for telefonens kamera eller tjekke, hvilke hjemmesider børnene har besøgt.

"De nye teknologier giver både mulighed for øget frihed, men samtidig skaber det også grobund for det, jeg kalder kontrol fra neden," siger geograf og forsker i Facebook, Jonas Larsen, Roskilde Universitetscenter, der betegner udviklingen som "moralsk panik."

"En af mine venner fulgte sin 20-årige søn på nettet. Sønnen passede ikke sit arbejde og samtidig kunne faren læse på nettet, at sønnen havde "tømmermænd". Det er ikke kun for at hyggesnakke, forældrene er på nettet. Det er en form for overvågning, når forældre bliver venner med deres børn på Facebook", forklarer Jonas Larsen, der konstaterer, at 'venne-begrebet' har udvidet sig til også at omfatte lærere og deres elever på linje med chefen og de ansatte.

Øget indblanding

En ny tendens er desuden, at kommuner opretter rådgivningslinjer for rådvilde teenageforældre. Ungdomsrådgivningen Girl Talk oplevede så mange henvendelser fra deperate forældre, at en ny Forældrelinje så dagens lys i 2007.

"Der er ingen tvivl om, at forældre er mere bekymrede for deres børn i dag end tidligere, og generelt er der tale om, at forældre har et ekstremt højt involveringsniveau i deres børn," siger børneforsker og professor Jan Kampmann, Roskilde Universitetscenter.

Forældre har længe kunnet købe narkotest på nettet eller sågar i Netto. Og hvis man er bekymret for, om sønnike kører dødsræs, har bilproducenten Ford udviklet en ny software, en teenagespærre, der har debut i 2010. Med den kan løsslupne teenagere begrænses i hastighed, muligheden for at lave hjulspin og høre høj musik. Derudover fortæller en stemme hvert minut lovovertræderen, hvis sikkerhedsselen ikke er spændt.

På universiteterne mærker man, at projektbørnene er blevet ældre. Deres forældre, som nu betegnes som 'helikopterforældre', 'svæver' over campus og kommer deres børn til undsætning, når der er problemer med optagelse eller eksamen, som det hed i en artikel i Aarhus Universitets interne blad for nylig.

"Forældreindblandingen er vokset mærkbart i den tid, jeg har siddet på denne pind," siger studiechef Eva Teilmann om de velmenende og omsorgsfulde forældre, der rydder forhindringer af vejen og påtager sig ansvaret på deres store børns vegne: "Det bliver sværere at nå dem, det egentlig vedrører. Forældrene ordner det hele," siger studiechefen.

Unge infantiliseres

Den amerikanske psykolog og underviser på University of California, San Diego Robert Epstein har i sin provokerende bog The case against adolescense - Sagen imod teenagerne - adresseret problemet med de bekymrede forældre, som han betragter som en del af en større samfundsudvikling, hvor teenagere bliver mødt med flere og flere restriktioner.

Alene lovgivning, der vedrører teenagere, er siden 1950 eksploderet, viser en omfattende gennemgang Epstein har foretaget af amerikanske love. I dag er amerikanske teenagere således udsat for 10 gange så mange begrænsninger som voksne og dobbelt så mange som marineinfanterister under tjeneste og dobbelt så mange som indsatte i amerikanske fængsler.

"Teenagere og voksne lever i adskilte verdener. De unge er fanget i en frivol teenagekultur, som deres forældre er fuldstændig udelukket fra, og de er dermed ignorante over for den verden, deres teenagere fungerer i. Vi infantaliserer unge mennesker og behandler teenagere som børn længe efter puberteten, selvom de faktisk er unge voksne, der er i stand til at opføre sig voksent i mange henseender," siger Robert Espstein, der også fremlægger empirisk bevis for denne påstand i form af en række test blandt voksne og unge, der viser, at teenagere på 14 udvalgte områder har lige så mange kompetencer som voksne.

Ganske vist er europæiske teenagere på mange måder mindre isolerede fra voksne og mindre begrænsede end amerikanske unge, men Europa bevæger sig i den forkerte retning og efterligner den fejlslagne amerikanske model for at holde styr på udskejende teenagere, hævder Epstein, der i denne uge har givet forelæsninger om emnet på Max Planck Instituttet i Berlin.

"Brugen af teknologi til at begrænse unges adfærd peger i den retning. I de seneste måneder har jeg hørt om såkaldte moskitoalarm-udstyr, der udsender en meget højt lyd, som kun kan høres af teenagere og som skal forhindre dem i at samles i visse indkøbsområder og udvise 'anti-social' adfærd. En skole i Storbritannien overvejer at kræve af eleverne, at de bærer tøj med indsyede GPS'ere og 'hjemme-narkotest' af teenagere i Europa er ligeledes i stigning," siger Robert Epstein.

Jan Kampmann peger dog på, at den øgede kontrol også kan opfattes som tryghedsskabende for de unge, der heller ikke selv har lyst til at kappe navlestrengen.

"Fysik afstand kompenseres med psykisk nærvær. Det er mobiltelefonen et godt eksempel på, men der er en balancegang mellem overvågning og tryghed," siger han.

Man hvad stiller forældrene op? De bombarderes konstant med mediehistorier om teenagere, der tiltrækkes af dødskulturer og selvskadning, som eksempelvis EMO-kulturen, hvor piger helt ned til 10-årsalderen flirter med morbide udtryk og cutting. I sidste uge kunne en TV 2-dokumentar referere en undersøgelse, der viste, at hver sjette gymnasiepige mellem 15 og 19 år havde forsøgt selvmord. Halvdelen ved at skære i sig selv og 18 procent ved at tage piller. Det er kun hver femte, der rent faktisk ønsker at dø. Eller som en selvmordsforsker udtaler om det stigende antal selvmordsforsøg blandt unge piger: "De ønsker bare at dø en lille smule." Noget, man som forældre skal tage gravalvorligt og forsøge at tale med sine børn om, lyder det fra forskerne.

Et farligere liv

Samtidig fylder de unge godt op i fedme- og drukstatistikkerne, og de unge mænd er oftere involveret i trafikulykker end deres forældre. Stoffer er blevet mere udredt i ungdoms- og festmiljøet, og antallet af unge, der viser tegn på depressioner og tager SSRI- præparater er ligeledes i vækst, påpeger lektor og forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning, Jens Christian Nielsen, der bl.a. har forsket i unge og cutting.

"Det kan være ekstremt farligt at forgifte sig med f.eks. Panodiler, hvilket kan føre til alvorlige leverskader. Men ønsket om at være 'en lille smule død' eller det at skære i sig selv kan ses som en form for selvmedicinering og et råb om hjælp fra unge, der har det dårligt med sig selv," siger han.

Det paradoksale er nemlig ifølge ungdomsforskeren, at de unge trods forældrenes store omsorgsfuldhed og bekymring, er blevet overladt et kulturelt pålagt selvansvar for at lykkes og præstere. Hvilket de igen tilskyndes til af forældrene, der er klar over, at der er konkurrence om de gode pladser i videnssamfundet.

"De unge kan faktisk undlade at gå til deres forældre for at få hjælp, fordi de er bange for at gøre deres forældre yderligere bekymrede. Derfor går de alene med angsten for om de dygtige nok, smukke nok, sunde nok," siger Jens Christian Nielsen.

Lars Andreassen har de sidste fire år haft masser af kontakt med unge og deres forældre, som underviser på Egå Ungdomshøjskole, der har elever i aldersgruppen 14 til 18 år. Og han forstår godt, at de unge slår sig i tøjret og prøver grænser af.

"Forældre i dag vil gerne give de unge alt og åbne alle muligheder for dem. Samtidig ved forældrene også, at der er så meget, der kan gå galt i denne her verden, selvom valgmulighederne er enorme. Så får vi dilemmaet mellem kontrol og frihed. Et dilemma, som voksne endnu ikke har fundet ud af at forvalte fornuftigt, fordi voksengenerationen selv er meget usikre på værdierne i vores samfund. Alt det, vi hylder, der gør vores verden behagelig, er også det, der har givet os problemerne. Derfor tror voksne ikke hundrede procent på det, de selv laver. Og det giver et problem, når man skal vejlede unge," siger Lars Andreassen, der også mener, at de fleste moderne forældre i dag er sig pinligt bevidste om, at deres egne forældre var håbløst bagud og ikke fattede de udfordringer, de selv stod over for som unge.

Det resulterer ifølge højskolelæreren i nogle kulturelt og historisk rodløse unge.

"Fordi de voksne viger tilbage med bud på, hvad man har behov for at vide om fem år, fokuserer de på, at man skal lære at lære. Jeg oplever, at en del unge derfor ikke har noget forhold til den kultur, de lever i. De kender ikke til de traditioner, politiske ideer og den videnskab, deres samfund bygger på. Men de har lavet en masse projektarbejde," siger han.

Pres på forældre

Jan Kampmann peger ligeledes på usikre og pressede forældre som forklaring på ønsket om mere kontrol over deres børn. Ud over at forældrene har fået flere ressourcer at bruge på deres børn, materielt og mentalt bombarderes de konstant med en retorik om, at 'dit barn er dit ansvar.'

"Staten blander sig mere og mere i børns socialisering, og der er kommet en øget rationalisering og fornuftgørelse i forhold til børnene. Forældrene bliver præsenteret for en masse viden om, hvor det kan gå galt. De hører om PISA-undersøgelser af elevernes faglige resultater i skolen og må gå til forældremøder for at sørge for, at deres eget barn får den rigtige undervisning. Så hører de i radioen, at de unge ikke får motion nok, så det med at gå tur i skoven er ikke noget, man gør af lyst, men fordi det har et pædagogiske formål. Antallet af forældre, det appellerer til, er steget, samtidig med at normerne for, hvad en god forældre er, er blevet mere rigide. De nye kontrolsystemer er en logisk følge af den øgede dårlige samvittighed og det øgede pres på forældre," siger Jan Kampmann. Han er enig med Epstein i, at der sker en barnliggørelse af de unge, men tilføjer, at den følges side om side af en voksengørelse.

"Vi forventer, at børn og unge opfører sig i overensstemmelse med alle de nye regler. De skal selv påtage sig ansvaret for at løse deres egne konflikter, og via logbøger i skolen skal de konstant evaluere og reflektere over deres egen indsats. Forældrene gør børn og unge til de overordnede ansvarlige. Vi tillader os at pålægge dem alle mulige former for regler forklædt som aftaler; jeg troede, vi havde en aftale, siger vi og bliver skuffede, hvis de unge ikke lever op til dem. Men aftalerne er på de voksnes præmisser, ikke noget der er opstået, fordi børn har behov for det. Fornuftgørelsen fører til, at de unge påtager sig en voldsom idealisering af sig selv, som kan være svær at leve op til og som de måske prøver at undslippe," siger Jan Kampmann.

Brug for regler

Men svaret på teenageproblemerne er ifølge Robert Epstein ikke mere frihed:

"Jeg argumenterer ikke for, at de unge skal have mere frihed, de har frihed nok allerede til at feste og tage stoffer. Det, teenagere behøver, er måder at entre den voksne verden på, så de kan få både autoritet og opleve meningsfyldte former for ansvar," siger Robert Epstein, der mener, at unge burde træde ind i voksenlivet langt tidligere, få børn og stifte familie og i højere grad omgås andre voksne i stedet for unge, der er lige så uerfarne som dem selv.

Jan Kampmann efterlyser tydelige voksne, der på den ene side ikke ruller den demokratisering, som ungdommen har undergået, tilbage, men i stedet skaber en balance, hvor noget er overladt til unges eget ansvar, og noget er klare regler.

"Forældre og professionelle skal være mere tydelige omkring, at her er der en regel, de som autoriteter udstikker. Men også tillader nogle områder, hvor vi som voksne ikke har skjulte dagsordener, og i stedet mener det alvorligt, at den unge selv får lov til at vælge noget frem for noget andet," siger Jan Kampmann.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu