Baggrund
Læsetid: 4 min.

De nævenyttige

For for den nævenyttige står én ting helt fast: De lavere sociale lag skal føle, tænke og handle, spise og motionere helt på samme måde som de nævenyttige selv
Moderne Tider
28. marts 2009

Nævenyttighed burde noteres som den ottende dødssynd. Man kan næsten ikke komme ud for noget værre, og selv om man er en aldeles fredelig Nielsen, kan man ligefrem få fantasier om at slå og sparke den nævenyttige. Den der - naturligvis ikke af ondskab, slet ikke for at fornærme én, men udelukkende for ens eget bedste - gerne vil fortælle én, hvad man bør og ikke bør. Aldeles uinviteret, hverken ønsket eller velkommen. Og nogen virkning får det heller ikke, for der er ingen, der gider høre på de nævenyttiges gode råd. Det kan da godt være, man en dag holder op med at ryge, men fandme da ikke fordi en hysterisk sundhedsmafia i ramme alvor taler om helt at forbyde tobak. Gad vide hvilken planet, de egentlig lever på, de nørder? Hvis sådan et forbud virkelig bliver gennemført, vil det kriminelle miljø selvfølgelig kaste sig over det nye marked med det samme. I løbet af no time vil det have organiseret illegal handel med cigaretter så effektivt og professionelt, at lovlige købmandskæder vil blegne af misundelse. Til gengæld kan det selvfølgelig være, at narkohandel og den slags vil gå lidt i stå, for de penge, der er at tjene dér, vil være peanuts i forhold til en guldgrube som illegal tobakshandel.

De fedes tur

Men ellers tyder noget på, at landets rygere får sig et lille pusterum, som vi vanen tro jo kunne fejre med en smøg. Nu er det de fedes tur til at blive grillet. De nævenyttige er allerede ved at gøde grunden, deres vane tro naturligvis i den bedste mening. Der foreligger nu en undersøgelse - hvem mon har bestilt den? de nævenyttige, uden tvivl - der viser, at et flertal af befolkningen synes, det er helt i orden, hvis arbejdsgivere nægter at ansætte overvægtige i deres virksomhed. Samme flertal er heller ikke afvisende over for tanken om, at arbejdsløse skal kunne sendes på slankekurser for at fremme deres muligheder for at komme i job. Der forlyder ikke noget om, hvad der vil ske dem, hvis de nægter - f.eks. med den begrundelse, at det vel er en privatsag, hvad og hvor meget de spiser. Vil man så tvangssulte dem? Stadig naturligvis til deres eget bedste, for det er ikke sundt at være fed, det ser heller ikke så godt ud. Folk i plejesektoren kan fortælle en i grunden lignende historie, selv om den handler om det stik modsatte. Nemlig om gamle mennesker på plejehjem, der pludselig nægter at spise. Efter hvad der fortælles, er et ikke sjældent middel til at få dem til at tage føde til sig simpelthen at holde dem for næsen, indtil de åbner munden - hvorefter man så stopfodrer dem med nærende medisterpølse og lækker brun sovs og dampkogte kartofler. De fleste spisevægrende gamle mennesker kan faktisk overtales til at spise ved hjælp af civiliseret tale, men det kræver tid, og den har man ikke altid. Og tvangsfodringen, som der jo godt nok er tale om, foregår naturligvis, endnu engang, udelukkende til den gamles eget bedste. Kunne man ikke, i den uegennyttige nævenyttigheds navn, gøre noget tilsvarende ved - eller for, rettere, man gør dem jo en tjeneste - de overvægtige langtidsledige? Kneble dem f.eks. Så ville man samtidig forhindre dem i at ryge.

Er sundt også bedst?

Ved nærmere eftertanke er det nok alligevel en for katolsk yderlighed at rubricere nævenyttighed som en dødssynd. Når man kan føle sig fristet til at gøre det, er det fordi nævenyttighed er så frastødende, så socialt umusikalsk og så skinhellig. Og indbildsk, ikke mindst. Hvem ved for alvor, hvad der er bedst for andre? Man kan vide, hvad der er sundt, og hvad der er usundt - men bedst, sådan i det hele taget, kan man også vide det? Hvad ved en overlæge fra Gentofte, om hvad der er livskvalitet for en langtidsledig murerarbejdsmand i Valby? Det er hans arbejde at fortælle, hvad sandt utvivlsomt er, nemlig at det er usundt at ryge og at spise for fed mad, og at man derfor burde lade være med at gøre det. Men det er vel murerarbejdsmanden selv der bestemmer, om han vil følge de gode råd? Selv retten til at leve usundt er grundlovssikret. Akkurat ligesom det ikke er strafbart at forsøge selvmord. Det kan godt være, man ikke bryder sig om det, men sådan er det. Men dødssynd, nej - det er trods alt for hård en dom. Nævenyttighed er snarere en sygdom, en lidelse der især rammer folk i de øvre socialklasser, der gennem hele deres liv, uddannelsesforløb mv., er blevet indpodet den forestilling, at det er deres opgave, ved kærlighedens stærke arm ligesom i Flemmingbøgerne - hvis den rækker - at opdrage og vejlede den øvrige befolkning gennem samtlige livets faser, helt bogstaveligt fra vugge til grav. Og, hvis kærligheden ikke viser sig effektiv nok, så at gribe til hårdere midler: formynderi, tvang, forbud og skræmmekampagner.

Syge mennesker

For for den nævenyttige står én ting helt fast: De lavere sociale lag skal og må formes i de nævenyttiges eget billede! De skal føle, tænke og handle, spise og motionere helt på samme måde som de næve-nyttige selv. På et lavere økonomisk niveau måske, men det har med politik at gøre, og det blander de nævenyttige sig ikke i. Men makke ret, det skal de sgu, them folks i Valby og andre steder. Med det gode eller det onde.

Med andre ord: Vi bør have ondt af de nævenyttige, ikke fordømme dem, sådan som man ellers er stærkt fristet til at gøre. De er syge mennesker og har krav på såvel respekt som kærlig pleje. Gerne et lidt afsondret sted langt ude på landet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvaffor skal vi nu ha dem ude på landet?

Men iøvrigt kunne vi fortsætte i den politiske arena, hvor der selvsagt også er mange nævenyttige, et fænomen som sikkert er affødt af vores kristne kultur, man skal jo omvendes, ikke blot til helbred, men også til Gud og korrekt politik, hvilket vel som regel betyder venstreorienteret. Man må her medgive, at de konservative, liberale, ikke er helt så politisk nævenyttige, de har mere travlt med at tjene penge end til at omvende en. Men her er det måske på sin plads at bekende kulør. Politisk er jeg helt afgjort selv nævenyttig. Og det er vel de fleste på venstrefløjen. Der er immervæk sådan noget som en persons objektive politiske interesser, som desværre langt hen ad vejen er det stik modsatte af deres subjektive politiske interesser, og det er derfor man har fået Anders fogh og hele hans korrupte slæng som Damnarks største arbejderparti, tæt fulgt op af Dansk folkeparti, naturligvis. Det sælger naturligvis meget bedre at tilfredsstille folks subjektive behov, som nu flere kroner i skatteydernes lommer end at forsøge at levere til deres objektive behov, f.eks. et godt sundhedsvæsen og gode uddannelsesmuligheder. Den slags prøver man at tilfredsstille på venstefløjen, og man kan jo se, at det ikke er mere populært end at fortælle folk at de skal holde op med at ryge. Nå ryge, det kan de sgu gerne blive ved med, så længe de ikke sidder og oser i hovedet på mig, men når det kommer til det politiske, så har folks subjektive tilfredsstillelser, såsom afviklingen af det offentlige sundhedsvæsen til fordel for mere forbrug, en umiddelbar indflydelse på mit liv, ligesom sekundær røg, så der vil jeg gerne tillade mig at fortsætte med at være nævenyttig, sygt eller ej.

Kasketkarl Marx

Livet er sku' for kort,
til at bruge tid på:
At glo på engelsk fodbold,
men bortset fra lige det
( og selve kasketten ) -
ER Kasketkarl mit store forbillede -
det LIGE sån' livet skal leves.

Fint SKAL det jo være.

Christian De Coninck Lucas

Nævenyttige mennesker er virkelig irriterende og taler altid i et tonelag der er direkte nedladende. Forøvrigt er jeg ikke ryger og går i fitnesscenter.

Pas jeres eget, det er jo det hele privatiseringsprojektet handler om.