Læsetid: 2 min.

Man gjorde en film fortræd

Film opnår en enorm PR, når de deltager på de store filmfestivaler. Men de løber også en risiko - både film og instruktør kan blive stemplet for livet
17. april 2009

Buhhh! De første råb var nærmest lidt dovne. Det var ikke mere end to-tre, der passionsløst markerede deres holdning. Men så blev buh-råbene mødt af spredte klapsalver, og nu kom buh-råbene gjaldende tilbage fra seks-syv hidsige struber - inden hele den lille kamp endte i et bredt bifald fra en stor del af salen. Bifaldene var altså langt større end buh-råbene, da svenske Lukas Moodyssons verdensdrama Mammut blev præsenteret på Berlins filmfestival i midten af februar i år. Alligevel blev Mammut hurtigt stemplet som "filmen, der blev buh'et ud i Berlin i 2009". Det er ikke spor fair, men sådan er spillereglerne nu engang ved de store internationale filmfestivaler.

Evig modvind

Langt de fleste filmfolk er lykkelige for at få deres film med på en stor filmfestival. PR-effekten er enorm - især hvis en film slæber en pris med hjem. Men der er også en stor risiko. Tusinder af kritikere fra alverdens aviser og filmmagasiner dukker op i håb om at se en eller to film, der åbenbarer en ny tidsalder for filmkunsten, og når de bliver skuffede, skal de edderbankme nok sørge for at markere det. Der bliver spejdet grundigt efter film at lade galden flyde ud over. Og hvis en film først havner i modvind, kommer den aldrig ud af den igen.

Det ved den amerikanske instruktør og skuespiller Vincent Gallo bedre end nogen anden. Hans anden spillefilm, The Brown Bunny, er stemplet som en af historiens største filmiske skandaler. Hundreder forlod visningen af filmen ved filmfestivalen i Cannes i 2004, og de, der så den færdig, grinede på de absolut forkerte steder. De ekstraordinært lange kameraskud af banale begivenheder, det søvngængeragtige tempo og den afsluttende scene, hvor hovedpersonen (Gallo selv) får et blowjob af filmens heltinde, skabte tilsammen en legendarisk pibe- og buh-koncert. Det hjalp ikke spor, at det ansete franske filmtidsskrift, Cahiers du Cinema, der gerne hylder det, ingen andre forstår, kårede filmen til en af årets bedste. Og det hjalp heller ikke, at Gallo bagefter klippede filmen ned med 26 minutter og skabte en ny og ganske udmærket film. Skaden var uoprettelig.

Udskældt melodrama

Gallo og The Brown Bunny er for evigt stigmatiseret. Gallo har ikke instrueret en film siden og det seneste, man har set til den særprægede filmmand, er hans optræden i hvidt sommerjakkesæt i den svenske tøjkæde Hennes & Mauritz' nye reklamekampagne.

Så galt går det nok ikke for Moodysson. Der er ingen tvivl om at buh-råbene i Berlin - hvor små de end var - vil forfølge ham i resten af hans karriere, men Mammut har samtidig potentiale til at blive en publikumssucces. Når filmen blev modtaget af negative røster i Berlin, skyldes det nemlig først og fremmest, at den bruger melodramaets teknikker, og det har aldrig været populært på filmfestivaler, hvor man forventer et kunstnerisk nybrud - ikke en leflen for det brede publikum. Skidt altså med at Mammut er et velspillet, velinstrueret og flot filmet drama. Filmen formastede sig til at være et følelsesladt melodrama. Uha.

I de her dage bliver Mammut vist på den københavnske filmfestival CPH: PIX. Her kan man ved selvsyn konstatere, at den store, vide filmverden slet ikke er spor fair.

www.cphpix.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu