Læsetid: 21 min.

Den hvide mands byrde

Hvad stiller en hvid mand egentlig op med al den snak om racisme og sexisme? Er der andet at hente end dårlig samvittighed? Information har sendt en repræsentant fra verdens vel nok mest privilegerede mindretal på udkig efter et holdbart forhold til kritikken
Hvad stiller en hvid mand egentlig op med al den snak om racisme og sexisme? Er der andet at hente end dårlig samvittighed? Information har sendt en repræsentant fra verdens vel nok mest privilegerede mindretal på udkig efter et holdbart forhold til kritikken
11. april 2009

Dette er udgangspunktet: Jeg er hvid, vestlig, veluddannet, heteroseksuel, ikkepraktiserende kristen mand med en velfungerende krop omkring de 30 år. Det gør mig til medlem af en meget eksklusiv klub. Den udgør højst et par procent af verdens samlede befolkning. Med medlemskabet følger det privilegium at være et af de mest anerkendte mennesker på kloden. Samfundets love og institutioner er indrettet af folk som mig, for folk som mig.

Rundt omkring mig snakker folk om postkolonialisme og feminisme. De snakker om diskrimination og racisme, ligeløn og sexisme, om patriarkalske strukturer, maskulin dominans, homofobi og chauvinisme. Jeg er overbevist om, at der er noget om snakken. Det står mere uklart, hvordan jeg kan bidrage til samtalen.

Lad os sige, at der for tiden er tre muligheder. Den første og vel nok mest udbredte er muligheden for ikke at gøre noget som helst. Sådan gør min kammerat f.eks., når han er i et selskab, og emnet ligestilling bliver bragt på banen. Det skal han ikke nyde noget af.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kathrine Lassen

Dejligt at nogen fatter, at der er to køn. Ligestilling handler ikke 'kun' om kvinder men om sammensspillet ml kønnene. Vi vil MEGET gerne ha' mændene på banen!! Feminisme handler selvfølgelig ikke om, at kvinder skal erobre magten. Helt utroligt, at den misforståelse stadig findes. Ganske vist har der i tiden været enkelte ekstremister - sådan er det vel med alle slags bevægelser.....

Jens Carstensen

Ligestilling handler vel i lige så høj grad om, at livsvilkårene for både mænd og kvinder er meget forskellige alt efter hvor i samfundet du befinder dig ? Ja,og samtidig med at du tilhører dit segment,din klasse i en eller anden udstræking, så er det efter min opfattelse korrekt, at det er kvaliteten af relationerne mellem kønnene der tæller. Hvem er det lige der skal bedømme hvornår en relation er god eller dårlig? Måske skulle man i virkeligheden tage udgangspunkt i børnenes liv og levned? Får børnene de rette opvækstvilkår og voksnes udelte opmærksomhed, så er meget godt gjort fremadrettet tænker jeg. Så spørg børnene hvad de ønsker sig !

For nu at bidrage til at bryde normativiteten: Jeg er adopteret; derfor ligner jeg ikke en traditionel hvid mand.

Og jeg har gentagne gange oplevet, i Bilka og i boghandler, at andre hvide mænd og kvinder har kunnet gå rundt og kigge, hvor ekspedienterne fluks har været henne og spørge om der var noget de kunne hjælpe mig med.

De bliver så meget forvirrede og ser fårede ud i ansigtet, når jeg siger 'nej tak, ikke lige nu' eller 'at jeg nok selv skal sige til, når jeg vil have hjælp'.

Som om de ikke forventer at en mørklødet (dansk) mand kan sige en sætning på korrekt og formfuldendt dansk.

Det kan godt blive en smule enerverende med tiden; med tiden har jeg dog lært at tage det fra den mere humoristiske side. Jeg nyder ligefrem at se ekspedienterne krympe sig og blive flove, når de indser deres misforståelse.

Til gengæld kan jeg, gennem min mørke lød, glide ubesværet ind ind alle andre steder f.eks. i Frankrig, Spanien, Italien eller måske også i et hadisk jødisk kvarter i New York. Jeg har nu aldrig haft problemed med paskontrollen i lufthavnen....

Det interessante her er da bestemt at en gymnasie-lærer i dansk ikke vil læse Niels Franks nyeste digt-samling på grund af dens (påståede) homo-seksualitet. Jeg troede da netop at det var det man skulle i gymnasiet, og som dansklærer; indføre eleverne i andre verdener, gennem valg af tekster, end den umiddelbare de selv kender til. Og ikke kun vælge tekster man som dansklærer umiddelbart selv kan identificere sig med.

Det er dog nogle fantastiske tilbageslag, der er sket i frigørelsesprocesserne! Alle disse ting kom vi ud over i 70erne og 80erne, så det er lidt mærkeligt at se, hvordan de har sneget sig tilbage.
Ja, det er i sandhed et konformt og uinspireret land, der har udviklet sig, hvor vægten lægges på det ligegyldige, som ret beset burde fylde så lidt, mens livsudfoldelsen og kreativiteten gemmes af vejen i en såkaldt 'ansvarlighed'.
50erne er over os, kryb i skjul!

Omvendingen af alle værdier

At blive anset for blot og bart at være: En krop -
burde da vække stolhed - stolhed over: At en krop er noget man ER - og er næppe også bare noget man HAR.

Inger Sundsvald

Apropos det med kun at læse noget man kan identificere sig med, så var jeg lige ved at springe artiklen over. Tiderne forandrer sig sandelig. Skal mænd virkelig ’forandre’ sig så meget?

Ikke et hår på brystet, ikke et smil, hverken om munden eller i øjnene. Bortset fra det, så lyder de da meget fornuftige, bortset fra at jeg ganske enkelt ikke kan forstå at det kan være så brydsomt at være så privilegeret. Men tal endelig sammen, måske finder I løsningen en dag.

Med hensyn til at tænde på ”dominans af små asiatiske teenagepiger”, så er der INTET galt i det. Kun hvis det opfattes som om denne lyst er noget nær en menneskeret at få tilfredsstillet.

Jannik Thorsen

@Anders Haahr

Hold da helt fest!

Sjældent har jeg oplevet en gang feminiseret mande tudesnak.
"Lakaj" må stå for feministernes lakajer. Medlemmerne er så absolut i mangel på nosser til at være maskuline mænd.

Artiklens forfatter og de øvrige bidragesydere, glemmer at fortælle, at man for at acceptere deres sociale kritik, skal acceptere et neomarxistisk verdensbillede.
Postkolonialisme og kritisk teori mener jeg ikke på nogen måde giver et retvisende billede af verdens sande tilstand. Ligeledes søger jeg heller ikke at realisere en multikulturel feministisk/socialistisk utopi.

Det er beskæmmende at konstatere hvor mange antagelser forfatteren gør sig. Han kan åbenbart ikke forestille sig, at nogen er lodret uenige med hans præmisser og hans politiske visioner.

""Noget der går igen i folks svar, er en ekstrem følsom pinlighed. Det er simpelthen så pinagtigt og ubehageligt at blive konfronteret med sin hvidhed. Der er noget skam forbundet med det," siger Maja Bissenbakker Frederiksen, der selv oplevede ubehaget i Bilka. "

Lad mig gøre det fuldstændigt soleklart for Maja Bissenbakker, Anders Haahr og ligesindede; jeg skammer mig ikke over at være hverken hvid eller mand. Tværtimod, jeg har sågar stolthed over min nationale oprindelse og æt.
Jeg mener heller ikke at hvide heteroseksuelle mænd som gruppe har særlige privilegier. Tværtimod forekommer det mig at være et stærkt handicap, ikke at kunne gøre sig i rollen som offer. At blive udstillet som universel undertrykker, gør jo at man ikke kan rage ressourcer og rettigheder til sig på bekostning af andre.

Jeg hopper simpelthen ikke på den skyldbetonede neomarxisme som diverse universitetsfolk og samfundskommentatorer prøver at binde folk på ærmet.
Den forekommer mig stærkt manipulerende og landsforræderisk i sin grundvold. Dens eneste formål er at skabe samfundsmæssig splid og opløsningstendenser.

Så måske opgøret hellere skulle tages med neomarxisternes og feministernes stærkt manipulerende propaganda.
De højere læreranstalter har så sandelig brug for en udskiftning af undervisnings og forskningsaktiviteterne.

jens peter hansen

Uha jeg er vist det der hedder helt almindelig kartoffeldansker. Når jeg køber ind på Nørrebro kommer der sgu ikke nogen tyrkere eller palæstinensere rendende og spørger, hvad det lige skulle være og når jeg går ind i en boghandel er der ingen der henvender sig ,medmindre man selv gør højlydt opmærksom på sig selv. Jeg har endnu ikke set nogen som helst springe køen over i et supermarked, når undtages alkoholiserede og psykisk syge i alle afskygninger.
Der hvor jeg handler i Netto, Aldi, Superbest og Brugsen er over halvdelen af personalet af anden etnisk afstamning og nogle taler såmænd dårligt nok dansk. Kunderne ligner sjovt nok de mennesker, der bor i kvarteret og de er noget så forskellige. Personligt foretrækker en lille kinesisk pige i vores Aldi. Hun er i stand til at gøre kål på en livslang kø på 0, 5. Men på en café kan man jo få ondt af alle de andre og her møder du med garanti ikke min Aldipige.

Inger Sundsvald

Det mærkeligste er dog at en i egne øjne ’følsom’ mand ligefrem kan sige:

”Jeg nyder ligefrem at se ekspedienterne krympe sig og blive flove, når de indser deres misforståelse.”

Jeg ville tro, at en følsom mand ville forstå den venlighed, som andre åbenbart må kigge langt efter. Men man kan naturligvis ikke se hvad folk indeholder på det ydre indtryk.

Du er ikke nem at blive klog på Karsten Aaen. I alle andre debatter end om køn, ligestilling og ’hudfarve’ er du helt fornuftig. Men her lyder det mere som om du har et mindreværdskompleks.

Som bøsse er det utroligt at læse om den fantastiske energi, der investeres i at konstruere sig selv som 'normal' eller mainstream, om man vil.
Det er meget fascinerende at læse om, men et stort mysterium, at folk ikke går mere op i at konstruere sig selv som individer med deraf følgende individuelle præferencer og livsstil. Konformitet er kedelig last.

Inger Sundsvald

Ja, det undrer også mig Peter Hansen. Mange mænd er livrædde for at blive betragtet som bøsser eller for at være for feminine. Alligevel gør de alt for at ligne. Ingen af dem forsøger at stille spørgsmålene: Hvem er jeg? Hvad vil jeg?

Anders Ejsing

Rigtig god artikel. Rart at kønsrolledebatten er ved at blive lidt mere nuanceret, og at der kommer flere synsvinkler på banen. Det er mere konstruktivt end en diskurs, der kun går én vej, hvilket efter min mening lidt har været tilfældet tidligere, når snakken drejer sig om kønsroller. F.eks. klichéen de gode undertrykte overfor de onde undertrykkere. Der er selvfølgelig en del sandhed i den opstilling, men det er langtfra hele sandheden.

Jeg kan dog ikke genkende, at min identitet som selvstændigt individ skunne ske på bekostning af min identitet som mand. De to ting har nødvendigvis indvirkning på hinanden i sammenspil med alle mulige andre parametre.

Anders Ejsing, jeg håber, at det var med vilje, du vendte rækkefølgen af dine præmisser om og ikke skrev: "jeg kan dog ikke genkende, at min identitet som mand skulle ske på bekostning af min identitet som selvstændigt individ" - der er en verden til forskel!

Anders Ejsing

Jeg skrev det præcis i samme rækkefølge, som jeg mente det. Men det var nu ikke tænkt som en omvending af præmisserne. Det er skam den rækkefølge, jeg plejer at tænke i.

For mig har individet altid kommet i første række. Dernæst kan jeg ikke løbe fra at være født med nogle bestemte biologiske egenskaber.

@Jannik Thorsen

På i hvert fald ét område har biologister nu en meget dårlig sag overfor ( Marxister og socialkonstruktivister ).

For:
At blive anset for blot og bart at være: En krop -
burde da vække stolhed - stolhed over: At en krop er noget man ER - og er næppe også bare noget man HAR.

Og mht. biologisterens hævdelse af at: Ens køn bestemmes af arveanlæggene, må man jo lige spørge:

Hvor mange af os går egentligt rundt og anser os selv for at VÆRE arveanlægene ? Går de fleste af os ikke snarre rundt og anser selve os selv for at være de os i hjernen samfundspåførte "memprogrammer" ?

Inger Sundsvald

Man kan vel have lov til at blive en smule forvirret ang. identitet og hvad vi er et produkt af.
1) Jeg er først og fremmest et menneske, med deraf følgende identitet, til forskel fra et dyr.
2) Jeg er kvinde, med den deraf følgende officielle identitet, hvad enten jeg vil eller ej, men det fremgår af mit personnummerbevis, og jeg kan ikke løbe fra denne kendsgerning.
3) Jeg identificerer mig selv, uanset hvad andre mener eller tænker, og det kan f.eks. være i forhold til erhverv, som mor, hustru eller som tilhørende en bestemt ’klasse’, seksuel orientering eller i forhold til mine fritidsinteresser. Men jeg kan ikke løbe fra at jeg er født i Danmark og opvokset i denne kulturkreds. Heller ikke selv om jeg tilslutter mig en anden kulturkreds.
4) Nogle mennesker identificerer sig i en anden rækkefølge, f.eks. som til et religiøst tilhørsforhold eller måske som vegetar eller hvad ved jeg?

Forskellige er vi under alle omstændigheder, og vi identificerer os ret så forskelligt, alt efter hvad vi lægger mest vægt på. Det interessante er vel i den forbindelse hvordan vi indgår i forhold med alle de andres identiteter og forskelligheder. I krig eller fred.

Kim Gram, allerede Freud påviste i sine lægelige forsøg, at alle mennesker har en helt individuel kønsidentitet, også på det biologiske plan, idet forekomsten af mands- og kvindespecifikke kendetegn afveg fra individ til individ, således at han f.eks. hos mange mænd faldt forstadier til ovarier.

@Peter Hansen

Der er jo ( heldigvis ) nok næppe noget endeligt svar på debatten imellem socialkonstruktivisme og biologisme. Men er kommet i tanke om noget der nu undrer mig: Ned på mit stamværsthus var der engang en stripper der optrådte - og hun startede ud med at være iført en engelsk skolepigeuniform - og hvor mange danske mænd kan lige ha' fået forbundet erotiske fantasier med lige den slags uniformer ? - så hvorfor gjorde hun lige det ?

@Peter hansen

Ved ikke - men hvis det skyldes en angloficerende kulrturimperialistisk subliminel påvirkning - er det dog nok ikke lige pga. Harry Potter - filmene :-)

Inger Sundsvald

Eller måske vidste hun ’noget’, eller havde fået fortalt ’noget’ om en vis procentdel af husarer. Jeg gætter på, at hun havde en bagmand, som vidste ’noget’, som jeg den dag i dag ikke ved ’noget’ om hvorfor.

@Inger Sundsvald

Tja. mænd og kvinder har jo en del fantasier og KRAV til hinanden -

Følgende er vist hentet fra en af de Islandske sager:

Kravspecifikation ( HELT udenfor nummer )

Helt ærligt talt :

De tre krav til Kraka var sku'
da temmeligt tåbelige !

Næh ! Ser i:

Det som gjorde og gør udslaget -
var og er: Det som man gennem
nettet kunne og kan se.

Og ligeså ærligt talt:

Kraka ku' godt ha' været lidt mindre uartig -

altså: Overfor sine plejeforældre.

Inger Sundsvald

Kim Gram

Nu må jeg jo tilstå, at jeg ikke kender til Krakas plejeforældre. Men det er jo tydeligt, at selv på den tid blev der stillet krav til kvinder. Ikke nøgen men heller ikke påklædt, ikke fastende men heller ikke uden morgenmad - og så har jeg glemt det sidste i farten ;-)

Da jeg var halvvejs igennem sad jeg og var lidt småræd for at artiklens forfatter ikke ville snakke med andet end kvinder om hvordan mændenes behov i forhold til feminismen er blevet kørt ud på et sidespor, men så snakkede han dog alligevel med et par mænd osse.
Jeg har i lang tid været af den overbevisning at grundlæggende er undertrykkelsesinstitutionen den kapitalistiske samfundsorden, ikke patriarkat eller noget, og at mænd og kvinder blot undertrykkes forskelligt alt efter hvad der tjener maskineriets interesse bedst.
Så hvis det for eksemple tjener maskinerit at have mænd ude af kontakt med deres følelser, ja hvorn fan kan man ellers gå i krig? - ja så skal vi ha mænd uden følelser, og sådan blir det bare, det er da ikke noget mænd som gruppe har besluttet eller blot endda værner om. Nogen gør selvfølgelig, imens resten af os kan arbejde hen imod at have følelser, men de overordnede strukturer reflekterer samfundsmaskineriets behov, ikke vore personlige tendenser og ønsker. Derfor behøver jeg altså ikke at gå rundt med en hel masse skyldfølelse ofer at være personificering af undertrykkelsen, skønt det gjorde jeg en overgang der i halvfjerserne i kollektivet.
Det der da på høje tid at vi skelner imellem hvad vi har fået påduttet og på hvad vi aktivt søger at bevare/ændre, vel vidende at som enkeltpersoner er der grænser for havd vi kan kan ændre, både ved samfundet og vores egen person.

Rasmus Nørlem Sørensen

Det er godt at se, at Anders Haarh har turdet give sig i kast med de svære spørgsmål om ligestilling, retfærdighed og identitet.

Det undrer mig dog lidt, at det i artiklen fremstår som om det er helt banebrydende emner, der er tale om. Enhver der har været i nærheden af et kollektiv, en venstreorienteret, en forældre der var ung i 70'erne eller et samfundsfagligt studium har nok overstået de erkendelsesmæssige skridt, der tages her.

Men tak for artiklen fra en mandlig feminist.

Jannik Thorsen

@Kim Gram

"At blive anset for blot og bart at være: En krop -
burde da vække stolhed - stolhed over: At en krop er noget man ER - og er næppe også bare noget man HAR."

Jeg ved ikke hvad det er du prøver at insinuere, men jeg er ikke ude i et kartesisk forsvar for en komplet adskillelse af sjæl og legeme. Jeg er ikke fortaler for at vi besidder vores krop som en ejendel.
Min kommentar var rettet mod national identitet og stolthed.

Hvad angår din kommentar om arveanlæggene, tror jeg ikke der er nogen rettænkende mennesker som sætter deres personlige identitet lig med deres arveanlæg.
Mere præcist, skelnes der mellem genotype og fænotype, arveanlæggene koder for bevidtshedens arkitektur, og de adfærdstendenser som følger et hvert individ.
Der er udtryk for en stærk reduktionisme at påstå, at summen af et individs genpulje er lig med individets identitet.

Jannik Thorsen

@Søren Nørbak

Tak.
Du lader desværre til at være en af de få der bare delvist har samme opfattelse.
Men nå ja, det er vel ikke så overraskende, vi befinder os jo på informations debatsider. :-)

Det er utroligt at se de skyklapforsynede, velfodrede krikker Thorsen og Nørbak forsøge sig med gårsdagens bortforklaringer og hokus-pokus.
Der er ikke skyggen af 'neomarxisme' eller 'postkolonialisme' i disse teorier, kun et sundt opgør med en usund verdens-, menneske- og ikke mindst: selv-forståelse.

@Jannik Thorsen

"Min kommentar var rettet mod national identitet og stolthed. "

---------

Det er vel dog lissom uden egen medvirken eller
fortjeneste at den og den undfangne og efterfølgende fødte - dukker op i lige den og den nation - så vedkommende har for så vidt ikke gode grunde til at være mere/mindre stolt
af nogen af de positive/negative træk i den og den nationen.

Jannik Thorsen

@Peter Hansen

Det har ikke noget med bortforklaringer eller hokus pokus at gøre. Snarere accepterer jeg ikke de præmisser som artiklens forfattere fremfører.
Lad mig citere artiklens forfatter;

"Rundt omkring mig snakker folk om postkolonialisme og feminisme. De snakker om diskrimination og racisme, ligeløn og sexisme, om patriarkalske strukturer, maskulin dominans, homofobi og chauvinisme. Jeg er overbevist om, at der er noget om snakken. "

Samtidig påstår du at de fremførte teorier ikke har noget med neomarxisme eller postkolonialisme at gøre.
Er det mig der ikke kan læse, eller har du bare ikke noget bedre at komme med en moraliseren?

Ja, det skriver forfatteren, men synes du ærlig talt, at disse emner fremstår i et postkolonialistisk eller neomarxistisk lys? Det er jo på ingen måde teorier, der har et materialistisk tilsnit, diskussionen handler om.

Om de revisionistiske fremskridts relative velsignelser
( Og om deres evne til at frembringe rigtige mandfolk )

Slave_1 til slave_2:

Æh bæh buh ! Du får altid pisk
mindst 3 gange dagligt, men min fagforening har
sørget for at jeg kun må piskes - når
arbejdsgiverne skønner det strengt nødvendigt.

Men vi tager det jo begge som rigtige mandfolk,
for vi rigtige mænd bider sku' smerten i os -
også når magthaverne sender os ud for
at slå ihjel og blive slået ihjel - den slags
er vi sku' ikke bange for.

For VI er jo ikke som de røde pylrede tøsedrenge -
for det er jo bare fordi de ikke kan klare mosten -
at de ævler om oprør.

@ Inger (og andre)

Jeg ved ikke helt om 'nyder' er det korrekte udtryk at bruge. Forundres er måske bedre; måske skal man have oplevet det selv - på sin egen (mørklødede) krop: at der fluks kommer en ekspedient hen til en og spørger om der er noget han kan hjælpe een med, selvom der står 10 eller 20 andre mennesker i butikken, hvadenten det er en radio-butik eller en boghandler-butik.

Og jeg forundres også over det, især fordi kontrakten imellem kunde og butik i dag er sådan, at hvis man vil have hjælp som kunde, ja så spørger man en ekspedient.

Og jeg forundres over det, fordi det KUN er mig, der bliver spurgt om jeg har brug for hjælp, ikke den hvide familie-far, som står ved siden af mig.

De første par gange tænker man altså ikke over det; den 10. gang forundres man, den 20. gang ser man et mønster, og den 50. gang tager man det hele lidt oppefra og ned, og synes det er morsomt, at bryde ekspedienternes fordomme om, hvordan mørklødede mænd (kunder) er.

Og mit selvværd er ganske udmærket; der er bare nogen ting, jeg forundres over i det her samfund. Og det jeg skrev om var bare en af dem.

Og jo, som følsom mand, kan jeg da godt se pointen i at de spørger mig og jeg har brug for hjælp, men hvorfor spørger de så ikke også den hvide mand, der står ved siden af mig om han har brug for hjælp eller teenage-knægten der står bag ved mig, om han har har brug for hjælp...

Jannik Thorsen

@Karsten Aaen

Jeg syntes du skal være glad for at du får service. Vi andre blegansigter må nøjes med en mere afvisende attitude.

Eftersom du får særlig opmærksomhed, er der i følge min overbevisning 2 muligheder;
1) Enten ligner du en kriminel indvandrer som man skal holde øje med. Udfra din formodede alder og dannelse, kan jeg næppe forestille mig dette.
2) Eller også er det fordi at ekspedienten tror du er udlænding, og ikke taler dansk, og derfor har brug for særlig vejledning.
Er det tilfældet, er det jo sådan set positivt nok.

Hvorfor det reaktionære opstød om neomarxister, feminister og vissevasse, når artiklen konsekvent forsøger at _nuancere_ kønsdebatten, fremfor blot at reservere den til rødstrømper og ensidige kvindfolk alene?
Det er sådan set præmissen for artiklen og de fleste heri indtastede debatindlæg så vidt jeg kan se - at anerkende både mænds og kvinders eksistensberettigelse fremfor en enøjet betonfeminisme der kun ser til fordel for KVINDERS plads i samfundet og bekæmper hele det mandlige køn.

Og hvor er det dog sobert med din uldne snak om 'nosseløshed' hos forfatteren. Skal man være reaktionær, indebrændt og patriarkalsk bare for at have nosser i din optik?

Hvis man ikke vælger side, så gør andre det for én. Så det er ikke så underligt, at mange melder pas.

At det nu skal hænges op på krogen, med racisme, er da håbløst. Jeg stoppede halvvejs, trods alle alarmer ringede, fik det en chance.

Jeg skammer mig kun over at være dansk.