Læsetid: 4 min.

Vis mig din dosmerseddel

En tekst i hvilken vi introduceres for en overordentlig betydningsfuld vejviser til klummeskriverens dagligliv, tanker og behov
4. april 2009

Findes der amish-people på Lolland? Det gør der nok ikke, men for nogle år siden så jeg en mand i Superbrugsen i Horslunde, der godt kunne ligne sådan én. Han stod lige foran mig ved kassen, han havde en blå, stribet mælkedrengebluse på og et ganske tyndt skæg langs hele kæben, men ikke noget skæg på overlæben. Hans varer lå på båndet, og han tjekkede lige sin dosmerseddel for at se, om han havde husket det hele. Det var lidt komisk, for der var kun noteret to ting. 22 letmælk og 10 Prince, stod der. Nå, for satan, tænkte jeg. Nok fedtfattig sundhed, men også lastefuld livsnyden. Spægelse og synd, de vandrer tilhobe, som salmedigteren skrev. Fyren arbejder sikkert ovre i børnehaven, tænkte jeg. Og jeg havde i grunden ingen grund til, i alt fald ingen indlysende ret til, at more mig over ham. Jeg har selv et uhyre omfangsrigt forfatterskab bestående af dosmersedler, notater og hastigt nedkradsede telefonnumre og den slags bag mig. Og foran mig; jeg vil aldrig nogen sinde kunne undvære det. Og også jeg tjekker dosmersedlen, når jeg har gjort mine indkøb, også selv om der kun er to ting, jeg har skullet huske. Det er sikkert stærkt betænkeligt, og afslørende også, men jeg er typen, der kan finde på at tænde lyset for at sikre mig, at jeg har husket at slukke det. Lige dét har en forklaring, en defekt elinstallation nemlig - jeg var nødt til at tjekke, om lyset var slukket, fordi jeg havde slukket det på kontakten, eller det var, fordi lortet igen ikke virkede - men selv nu, hvor den for længst er skiftet ud, har jeg stadig vanen.

Det skrevne huskes

Man skal være sikker, og for at være sikker er man virkelig nødt til at notere. Jeg kender en mand, der engang blev ramt af en hjerneblødning, der midlertidigt satte hans sprogcenter ud af kraft. Måden at reparere det på, var at skrive i hånden - det var, hvad lægerne anbefalede, og det hjalp. Det er en af fiduserne ved at skrive i hånden: man behøver ikke altid læse det, man har skrevet, man kan simpelthen huske det, fordi det står prentet i hjernen - når man først har haft det i hånden. Det gælder desværre ikke indkøbssedler, men ellers. Men det kan godt være en lidt bizar oplevelse, når man pludselig bliver opmærksom på alt det, man har skrevet på små lapper papir, i kanten af avisen og på servietter. Fru Ida Rosa, f. Hansen, har en vane med at notere på selve hånden, men kvinder er jo også ekstramærkelige.

Bents Corner

Her i huset har vi en lokalitet ved navn 'der hvor man smører franskbrød'. Det er lige under mit smukke galleri af tekander og udvalgte teer i ligeledes smukke tedåser. Her ligger vores indkøbsblok. Hundemad, trusseindlæg, mælk, barberblade til Bents mule (dem fra Aldi er gode nok), en ordentlig vin (Spar eller Kvickly), kaffe, rugbrød, kød til aftensmaden, leverpostej til Molly, ost.

En anden lokalitet i huset bliver lige siden en af døtrenes kæresters tid kaldt Bents Corner. Den pågældende kæreste var af international herkomst, nemlig. Lige ved Bents Corner står fastnettelefonen, ved den ligger en kalender fra firmaet Mayland. Her noterer Nielsen betydningsfulde ting erhvervet vedrørende. Husk at skrive til Sven Holm, kopi til Marianne Ping Huang. Wagners hjemmelavede gudegalleri (tydeligvis, ses det, er beboeren af Bents Corner et kultiveret menneske), den skide svensker, så god er han heller ikke. Knud Jespersen, Jon vil gerne have, at jeg blærer mig med, at jeg stammer fra samme landsby som kommunisternes gamle formand. Det må jeg gøre engang, kommunistformanden og jeg har endda haft den samme skolelærerinde, der tilmed som meget ung også var min fars klasselærer. Dengang var hun en lille fin frøken med et fransk efternavn. Hun var god til tysk, men det benægtede hun under Besættelsen, for hun ville ikke være tolk for de onde, grønne ninjaer. De tvang hende til det, men hun undslog sig så længe, man på nogen måde kan forlange af et menneske. Det gav hende en vis heltestatus på egnen, men ellers var hun nu ikke videre populær. Hun gjorde forskel på børnene, alt efter deres sociale herkomst. Knud Jespersen har hun nok ikke haft meget tilovers for, han var vistnok født uden for ægteskab, og den slags frugter af ikke formålsbestemt kærlighed var ikke god tone på Sulsted Centralskole. 16. april, pænt honorar, bliver hentet i Ringsted. Gud, det er jo Dronningens fødselsdag - nå, jeg bliver nok ikke inviteret.

Hvem skal købe ...?

Tilbage til 'der hvor man smører franskbrød'. Groft køkkensalt, 20-liters-affaldsposer, dem du købte sidst var 30-liters, dem har vi ikke noget at bruge til, din idiot. Ny hvidløgspresse, den smarte designer-én knækkede. 40 w pærer til mellemgangen. Lad være med at købe Weekendavisen, den er ikke pengene værd. Bukdahl kan du planke på nettet. Det er ikke populært, hvor som helst man har sin gang, men jeg kan godt lide ham, jeg synes også, det var fint, at han fik den der store pris sidste år. Gå ned til Falck og fyld en pose med plaster, noget skal vi sgu da have for vores abonnement. Se efter, om de har flere stearinlysligthere nede i Spar, sidst kostede de 10 kroner.

Men det bedste er selvfølgelig at finde en andens dosmerseddel på fortovet eller i bunden af en indkøbsvogn. Hvad er det for et slags menneske, der skal huske at købe finsk lakrids, 40 LA, piskefløde, tøjklemmer, 2 minimælk og Tullamore Dew? Vi ved det ikke. Måske bør vi heller ikke vide det?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu