Klumme
Læsetid: 4 min.

Digte og humor

Verden set gennem en brådsø af bestsellere kastet på paller af de frie bogpriser
Moderne Tider
30. maj 2009

Jeg ved ikke helt, hvor jeg skal begynde, heller ikke hvor det hele skal ende. Der er ikke noget galt med Vinn, han har ikke brækket noget. De siger, han barsler, og det er ikke en sygdom. Men en anden en skal så tage over med sin anderledes verden, som hverken er større eller mindre og ikke helt strømlinet til at gå i klummeri med underholdningssamfundet.

Enfin, Gertrude Stein siger, at den slags skal man ikke tænke over. Maskinen står der, papiret sidder i den, tasterne er lige ud for de to fingre, der skal bruges og ... nå, De ved ikke, hvad jeg taler om? De har aldrig set sådan en? Den hedder en skrivemaskine, og den er efterhånden ved at være lige så sjælden som en boghandel. Ja, jeg sagde boghandel.

Forleden var jeg inde i en af dem, der endnu er tilbage, efter at de frie bogpriser har skyllet bestsellerne ind på paller i Føtex og Bilka, hvor de står som en slags finere slik og bare venter på for ingen verdens penge at blive lagt i kurv, altså rigtig kurv, rigtig indkøbskurv, måske endda rigtig indkøbsvogn til det bugnende bjerg af pølser og bajere, mælk og bøffer, krymmeloste fra Provence, bakker med ragout af lamseben fra Pyrenæerne, lige der, hvor Walter Benjamin mente, at nu kunne det være nok, rødvin og kattegrus og hundekiks og engangsbleer, sukkerknalder og træningsdragter og vendekåber og vaniljepinde og sokker og brød og smør og alt det andet, som det globale supermarked tilbyder, når familien Danmark skal hente forråd hjem i dytten, hvor delebørn skal fodres og kræfter bygges op til weekendens hårde slid med motorsav og bladsuger. En vare er en vare er en vare.

BIC

Der står man så i superbutikken, og et andet sted i dens drejende center ligger boghandelen, en af de som antydet stadig og stædigt overlevende (og ikke et ondt ord her om, at de også sælger viskelæder og kuglepenne, for det skal de gøre, og det er derfor, jeg er der, fordi man kan få 10 BIC-penne for en halvtredser, og BIC er bedst, BIC er altid bedst, selv om BIC ikke længere er så lækkende møgbeskidt som BIC var engang) fordi de frie bogpriser jo fører med sig, at boghandlerne ikke længere kan tjene penge på de bøger, folk vil købe, og som superbutikkerne sælger under indkøbspris, altså bestsellerne, mens dem, folk i lidt mindre grad vil købe, sagtens kan få lov at stå fremme på hylderne, stå så længe fremme, i årevis som de skulle i en verden, der er bedre end den her, men som de alligevel aldrig har stået, for hvem vil have dem, hvem gider købe dem, hvem vil læse dem ?

Det er nemlig ikke sådan som helt tilbage i stenalderen, da ens moder sad ved køkkenmøddingen og slubrede østers i sin bjørneskinds-slåbrok med den sidste nye Mazo de la Roche i hånden, indpakket i boghandlerens tykke sorte pap, så der ikke kom pletter på mesterværket, når det gik på omgang til abonnenterne, endnu en af bøgerne i den 16 bind lange saga om familien Whiteoak på Jalna i Canada, der ikke bare var et 'hit before your mother was born' (første bind udkom i 1927), men den tids soap, den tids Glamour og Dallas og Dollars og 'Forvirrede husmødre på jagt i califonisk villakvarter', før fjernsynet altså, før det hele skred. Dengang en bog var en bog og der stod en tyk støvsky af halvt forløjet respekt omkring forfatteren, sådan en som Bent Vinn eller sådan en som mig, sådan en lyriker der nu, langt borte i boghandelen, bag kriminalromanerne og næsten skjult bag den enorme klatrevæg af litteratur om eksotiske rejsemål, så et lille bitte skilt, der tronede som en slags overskrift over den aller yderste ende af en meget lang reol, og det var ikke helt til at være sikker, men tættere på var det alligevel rigtigt, at der stod DIGTE OG HUMOR.

Vi gentager den lige et par gange, så budskabet kan trænge ind:

DIGTE OG HUMOR

DIGTE OG HUMOR

DIGTE OG HUMOR

DIGTE OG HUMOR

DIGTE OG HUMOR.

Hvis De nu, kære læser, samler stumperne af Deres splittede familie omkring Dem og tænder det visne juletræ ovre i hjørnet af stadsstuen og lader dem alle messe i kor, så vil det til sidst stå klart, hvad vi her har for os.

Det er ikke helt så fedt som 'gode kæppe knækker næppe' eller 'bispens gipsgebis', men mindre kan også gøre det, især da i nøjsomme tider, hvor krisen kradser som en sulten hunulv med unger på gadedøren. Og det var så de boghandeler. Dem, der forsvinder. Sidst var det den på Hovedbanegården i København. Den havde godt nok skrantet i nogen tid, når man tænker efter. Færre og færre bøger blev billigere og billigere, man skulle have kunnet læse skriften på væggen.

Også selv om denne travle butik stort set ikke solgte det, som ingen vil have, og som derfor ville have stået alene tilbage i de tomme lokaler, når alle havde forladt dem:

Digte og humor.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Brod-sø, en. [II] ( Brudsø: Æreboe.41.193. Brotsø (jf. no. brotsjø): vAph.(1764). Braasø: HCAnd.X.397).

1) søgang m. bølger, der bryder. De bjerger tre af de Skibbrudne, men kæntrer i Braadsøen.Drachm.LK.100. Braadsøen gik højt.Hjemmet.1912.806. Sal.2IV.41.

2) høj bølge, hvis top bryder; styrtesø. SøLex.(1808). *Med Eet en Braadsø over Dækket | Sig brød.Winth.XI.226. HCAnd.VII.44. der var ikke længer Tale om Braadsøer; hele Havet var et eneste Braad.Drachm.SS.107. Gjel.Br.220. faa en Braadsø over.Scheller. MarO.

(ODS)

Selv havde jeg nok valgt "styrt(e)sø", men digtere (selv de mest garvede) har en svaghed overfor bogstavrim.