Læsetid: 3 min.

Det drejer sig om vand

Mølleåens vandmasser satte gang i Danmarks industrielle revolution. Ny udstilling i Brede genkalder en svunden tid
Brede. Førhen har lydt en helvedes larm fra aksler, valser, sving- og tandhjul. De prægtige industribygninger, som åen løber durk igennem; den klassicistiske hovedbygning fra 1805; de ansattes gamle fortæringssted, -Brede Spisehus-, der stadig er i drift og serverer brave, omend ikke billige måltider. Man kan kigge ængsteligt på menukortet, mens vinden sender krusninger ind over den maleriske møllesø, omgivet af grøn natur og tætte ellekrat. Stedet er Brede Værk ved Mølleåen i Kongens Lyngby.

Brede. Førhen har lydt en helvedes larm fra aksler, valser, sving- og tandhjul. De prægtige industribygninger, som åen løber durk igennem; den klassicistiske hovedbygning fra 1805; de ansattes gamle fortæringssted, -Brede Spisehus-, der stadig er i drift og serverer brave, omend ikke billige måltider. Man kan kigge ængsteligt på menukortet, mens vinden sender krusninger ind over den maleriske møllesø, omgivet af grøn natur og tætte ellekrat. Stedet er Brede Værk ved Mølleåen i Kongens Lyngby.

Anders Birk

30. maj 2009

Stilfærdigt sted. Fuglene pipper diskret. Vinden suser velbehageligt i trækronerne. Sådan har det ikke altid været her.

Førhen har lydt en helvedes larm fra aksler, valser, sving- og tandhjul.

Hundredvis af arbejdere har bakset med maskinerierne.

De ansatte stak uldtotter i ørene for at skåne hørelsen, og brugte mundaflæsning for at forstå hinanden.

Stedet er Brede Værk ved Mølleåen i Kongens Lyngby.

Det er åen, der er anledning til det hele.

Den falder nemlig 19 meter over sine 9 km fra Lyngby Sø og til sit udløb i Øresund og river med sig 600 liter vand i sekundet. Fik Mølleåen lov til at løbe efter egen drift, ville den være en brusende elv.

Det var den engang, og da hed den Fuurstrømmen i sit vilde løb oppe fra Furesøen.

Så megen energi, som der susede i det vandløb, kunne mennesker ikke holde nallerne fra at bruge til eget formål.

Allerede i middelalderen blev der lavet opdæmninger fra Furesøen og nedefter og anlagt ni vandmøller, der navnlig blev anvendt til maling af mel.

Med dem fik Fuurstrømmen efterhånden navneforandring til sin nuværende betegnelse.

Styr på løbet

Fra 1600-tallet kom der grundigere styr på åløbet. Det kan jo ikke nytte noget, at én mølleejer pludselig lukker for al vandet, for så er der ikke noget til dem nedenstrøms. Og det kan heller ikke gå an, at den ene pludselig tømmer sin mølledam, for så sender han en flodbølge videre. Altså måtte der regulativer til, bakket op med kongelige privilegiebreve til vandmølle-ejerne.

Samtidig blev virksomhederne rigtig industri med stort maskineri.

Danmark førte endeløse krige mod Sverige, og der var rigeligt brug for krudt, våben og kugler og klædestof til at svøbe de væbende styrker i. Det tog møllerne sig af, og de gav sig til at spæde vandkraften op med energi leveret af vindmøller, brændeovne og kulfyret dampmaskineri.

Det er ikke bare sødt, men også sandt at sige, at ved Mølleåen stod industrialismens danske vugge.

Den storhedsperiode har længe draget Nationalmuseet, og da møllerne havde overlevet sig selv i slutningen af 1950'erne og kom i offentlig eje - bortset fra den østligste, Strandmøllen - var det museets forhåbning at bruge bygningerne, ikke mindst de store omkring Brede til formidling af kultur- og industrilandskaber gennem arbejdende værksteder og udstillinger.

Sådanne visioner rakte folketingspolitikernes bevillingsvilje ikke til, og Nationalmuseet måtte i årene 1966-88 nøjes med at bruge Brede til stort anlagte særudstillinger, f.eks. om Kina: Riget i midten.

Efterhånden har Museet i Brede fået samlet sine bevaringsafdelinger med værksteder og magasiner. Og senest er Museet forårsaktuelt med den ambitiøse udstilling Oplev den industrielle revolution.

Brede er en betagende ramme. De prægtige industribygninger, som åen løber durk igennem; den klassicistiske hovedbygning fra 1805; de ansattes gamle fortæringssted, 'Brede Spisehus', der stadig er i drift og serverer brave, omend ikke billige måltider. Man kan kigge ængsteligt på menukortet, mens vinden sender krusninger ind over den maleriske møllesø, omgivet af grøn natur og tætte ellekrat. Man kan oven i købet gøre det hele til en formidabel udflugt ved at cykle gennem Mølleådalen eller tage toget - 'Grisen' - der løber fra Jægersborg Station til Nærum. Eller man kan vandre gennem Dyrehaven helt op til Brede. Ja, man kan i det hele taget have det aldeles pragtfuldt på de kanter. Udstillingen er oppe imod hård konkurrence fra sine omgivelser.

Det ændrer dog ikke ved, at den har en spændende historie at fortælle: Om den Brede Klædefabrik, der virkede som en udvidet kernefamilie, og kunne tilbyde livsgerning til flere generationer af ansatte. Fabrikken sørgede også for deres bolig, for deres bespisning og for pasning af deres børn og for skånsom sysselsætning af dem, når de blev gamle. De ansatte svarede taknemmeligt igen på den patriarkalske omsorg: De bekostede mindeplader for direktørernes sølvbryllup og for det, at de overhovedet havde levet. I døden var en hakkeorden opretholdt. Fabrikken ejede en tredjedel af den nærliggende Lundtofte Kirkegård. Direktørfamilierne blev stedet til hvile i midten, i mausolæum, værkførerne, 'mestrene', i første række, og de menige arbejdere i lange lige rækker.

Brede Værk: Oplev den industrielle revolution. Tirsdag-søndag 10-17. Mandag lukket. Gratis adgang. Åbent til 18. okt. 2008.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu