Klumme
Læsetid: 4 min.

Fuck dig, Mr. Gibbs!

Hvad økonomi angår, er klummeskriveren dysfunktionel – og stolt af det; kan godt lide penge – men ikke pengemænd. Det er ikke deres tid nu
Moderne Tider
2. maj 2009

Nå, det var da pudsigt. Nogen spillefugl har man aldrig været. Det kan ske en sjælden gang, at man køber en lottokupon, hvis man står i kø i kiosken og alle andre skal have én, og selv et proletarisk skrabelod er det blevet til i ny og næ. Men det er ikke mig, den slags. Jeg har aldrig troet på spil, aldrig været besjælet af spillets ånd. Engang, da jeg var meget ung, oplevede jeg ellers den helt store gevinst. Det foregik i det der nu hedder Tivoliland i Aalborg - dengang havde det vist stadig sit rigtige navn, nemlig Karolinelund. Jeg puttede en (1) mønt i en enarmet tyveknægt og ud fossede det med spillemønter. De havde den regel i Karolinelund, at gevinster ganske vist ikke kunne ombyttes med penge, men man kunne købe for dem i selve forlystelsesparken. Det var vi en fire stykker, der fik glæde af. Hr. Krøsus her gav middag på en Karolinelunds restauranter. Ja, det var dengang, som vi gammelfolk af og til udbryder.

En mail fra Mr. Gibbs

I dag er det mere moderne. Man sidder ude på sin terrasse i det smukke aprilvejr, pludselig får man en såkaldt 'mailnotifikation'. Det er noget, vi moderne typer bruger: når der er mail til én oppe på arbejdsværelset, på computeren, får man en sms fra ens flinke internetudbyder. Man kan se afsenderen og mailens første linje. Denne lovede vældig godt, men jeg ville slet ikke sige noget til fru Ida Rosa, jeg skyndte mig op for at hente hele mailen, så jeg ikke risikerede at løbe med en halv vind.

Men den var god nok. Charmerende lakonisk meddeltes det mig, at jeg har vundet 750.000 pund. Bob, bob, bob, hvor meget er det i danske kroner? Jo, et pund er godt otte kroner, så det bliver - nej, det er for småligt, penge i den størrelsesorden taler man slet ikke om. Stadig lakonisk blev jeg lige bedt om at skrive til en Mr. Gibbs med oplysninger om mit fulde navn, min alder, min beskæftigelse og hvilket land, jeg kommer fra. Det skulle jo være nemt nok. Men jeg ventede nu lidt. Nede på terrassen igen fortalte jeg fruen, sådan lidt henkastet, at jeg da for resten lige havde vundet 750.000 engelske pund. Tillykke med det, sagde hun, relativt hjerteligt, men ikke voldsomt interesseret. Hva faen, tænkte jeg, hun har jo også mig, så hendes begejstringskvote er vel sådan set brugt op. Hvad skal hun med 750.000 pund? Hvad skal jeg med dem?

Jeg har hus, have, en smuk kone, smukke døtre, egen bogreol og et udvalg af udsøgte teer fra så fjerne egne som Indien og Kina. Jeg er også på finansloven og derudover tjener jeg jo styrtende med penge på Information. Hvad finansloven angår, er det sjovt at tænke på, at man dermed anses for et kulturgode. Lissom Fregatten Jylland. Den ligger der bare, der i Ebeltoft, der er ingen, der forlanger af den, at den skal gøre sig sejlklar for at gøre lidt nytte for alle de penge, den koster. Sådan har vi statsanerkendte, venstreorienterede kunstnere det også. Vi har friheden til at vegetere.

Usle ambitioner

Så 750.000 pund - fuck dig, Mr. Gibbs! Tror du, jeg gider være millionær i danske kroner? Og rende rundt og spille golf med denne verdens Bendt Bendtsen'er, hive op i bukserne i takt med Claus Hjort Frederiksen og brokke mig over, at de arbejdsløse har det det for godt, lade mig madinspirere af brdr. Price i fjernsynet. Måske fedte mig til et enkelt velvilligt og venligt nik fra Arnold Mærsk McKinney Møller ved en eller anden fjollet reception for løse tænder & milliardærer. Fucking, fucking, fucking Mr. Gibbs, hvordan kan du overhovedet tro, at jeg har en så ringe smag og levemåde, hvordan kan du tiltro mig så usle ambitioner?

Nielsen, Bent Vinn, 58 år, klummeskriver (A/S Dagbladet Informations bedste), Danmark. Er der mere, du vil vide, Mr. Gibbs? Hvad med mit kontonummer i Danske Bank? De 750.000 pund skal vel sættes ind på en eller anden måde? Nu er det vel ikke noget med, at jeg skal betale 30.000 kr. i ekspeditionsgebyr? Forud? Er det muligt, Mr. Gibbs, at få pengene udbetalt pr. check? Eller - som situationen jo nu engang er blevet i verden - i guldbarrer? Aktier frabedes, Mr. Gibbs, jeg er en mand, der i den grad foretrækker det rørlige. Likvider, tak. Send gerne pengene i små sedler - i det fornødne antal kufferter. Så gør jeg ligesom en maler, jeg har hørt om, nemlig tager en stabel sedler af gangen og klasker dem fast til væggen med et søm. Så river jeg sådan en bette tusindkroneseddel af, når jeg skal i byen. Sådan er mine forestillinger om penge, Mr. Gibbs.

Et uføre

Hvad økonomi angår, er jeg dysfunktionel, af den let romantiske type, og det er jeg stolt af. Jeg kan godt lide penge, men jeg kan fandeme ikke lide pengemænd.

Det er der heller ikke så mange andre, der kan nu om dage, Mr. Gibbs. Se på alt det lort, pengemændene - og pengedamerne, for den slags findes også - har lavet for verden lige for tiden. Du er mange, mange gange for sent ude, Mr. Gibbs, jeg vil slet ikke have dine skide 750.000 pund, men du er velkommen til at sende mig, skal vi sige 1000 pund, anonymt, i en kuvert, sådan med jævne mellemrum. Dem skal jeg nok bruge.

Måske er du en troskyldig brite, der tror, at alle vel bliver glad for at få 750.000 pund, måske er du en af dem fra BeeGees, jeg ved det ikke. Men det, du prøver at lokke mig ud i, er et uføre, Mr. Gibbs. Dårligt selskab. Du vil have, at jeg skal lege med dem, som ingen ordentlige mennesker har lyst til at lege med mere.

Skam dig, Mr. Gibbs!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her