Nyhed
Læsetid: 7 min.

De vil ha' Danmark tilbage

Folkebevægelsen mod EU's kamp om pladserne i Europaparlamentet er båret af en retorik, der er tæt på Dansk Folkepartis. Unionsmodstanden forener de yderste højre- og venstrefløje, men gør det svært for vælgerne at skelne nationalisme fra nærdemokrati
Folkebevægelsen mod EU’s kamp om pladserne i Europa-Parlamentet er båret af en retorik, der er tæt på Dansk Folkepartis. Unionsmodstanden forener de to yderfløje, men gør det svært for vælgerne at skelne nationalisme fra nærdemokrati
Moderne Tider
30. maj 2009

"Gi' os Danmark tilbage." Sådan lyder Dansk Folkepartis slogan op til Europa-Parlamentsvalget. De har tyv-stjålet det fra sangerinden Natasja Saad, men ikke desto mindre pryder frasen og Morten Messerschmidt i disse dage billboards landet over.

Derfor kunne man foranlediges til at tro, at det EU-arrangement, der finder sted på Nørrebro i morgen med titlen "Fuck EU - Gi' mig Danmark Tilbage," var arrangeret af en streety ungdomskampagnegruppe for Messerschmidt.

Men nej. Det er derimod to lokalafdelinger i Enhedslisten, der inviterer til gadefest med EU-debat, og blandt gæsterne er flere kandidater fra Folkebevægelsen mod EU. Der vil de nok - som på deres valgplakater - stille og besvare spørgsmålet:

"Skal EU bestemme alt? Nej!"

Gadefestens 'Gi' mig Danmark tilbage ' har intet at gøre med Dansk Folkeparti.

Men sammenfaldet af paroler er paradoksalt og siger noget om, at det kan være svært at skelne venstre- og højrefløjens unionskritik fra hinanden.

"Det gør det i virkeligheden svært at se den store forskel, fordi man på en lang række punkter fører de samme politiske synspunkter i marken, selvom det ikke er det, man grundlæggende vil," påpeger valgforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet.

National solidaritet

Søren Hein Rasmussen, professor i samtidshistorie på Århus Universitet har undersøgt Folkebevægelsens historie og bekræfter, at det retoriske sammenfald mellem DF og Folkebevægelsen er iøjnefaldende.

"Og man kan da sagtens undre sig over, hvordan en venstrefløj kan være med til sådan et meget nationalt og nationalistisk projekt, som Folkebevægelsen i høj grad står for."

Og professoren er ikke den eneste, der ser sammenfaldet. En blogger på gratisavisen 24 timers hjemmeside er helt forvirret:

"Jeg så en bus i bymiljøet med et billede af Søren Søndergaard, kommunist og nationalist, der stillede et for mig aldeles overrumplende spørgsmål: 'Skal EU bestemme alt i Danmark?' ... Jeg nåede ikke at se hvilket parti, han kommer fra, men det må være Dansk Folkeparti ..." skriver bloggeren.

Sammenligner man Folkebevægelsen mod EU's og DF's mærkesager, er der også en række sammenfald mellem Søren Søndergaard og Morten Messerschmidts holdninger.

Danskerne skal selv bestemme, Tyrkiet skal ikke optages foreløbigt, ja til flere folkeafstemninger, nej til Lissabon-traktaten.

Budskaberne drejer sig om samme akse, om end intentionerne er vidt forskellige: EU skal ikke bestemme.

Folkebevægelsen vil dog gerne mere nordisk og internationalt forpligtende samarbejde.

Og det internationale udsyn er vigtigt for Folkebevægelsen at slå fast.

For verden er større end EU.

"De gør meget ud af hele tiden at slå fast, at de vil det internationale samarbejde," siger Johannes Andersen, og fortsætter:

"Hvis man skal være gode ved Folkebevægelsen, kan man sige, at det ikke er nationalisme ligesom den, DF hiver fat i. For det er jo ikke danskhedens væsen, Folkebevægelsen forsvarer."

Demokratiet skal bare være tæt på borgerne, og det være sig på bulgarerne i Bulgarien eller på danskerne i Danmark.

Men den internationale del af budskabet er svær at formidle, og det er også en af grundene til, at "det har været et ekstremt svært argument at bruge. Det har ikke ret meget gennemslagskraft.

På den anden side vil man heller ikke erklære, at man står på en nationalistisk platform - og det er Søren Søndergaards dilemma," påpeger historieprofessor Thorsten Borring Olesen fra Aarhus Universitet. Søren Hein Rasmussen døber dilemmaet den "nationale solidaritet."

De venstreorienterede

På venstrefløjen vil mange EU-modstandere alligevel stemme på Folkebevægelsen, selvom nationalisme er et skældsord.

"De fleste anerkender, at det er Folkebevægelsen, der står for den venstreorienterede unionsmodstand. At Søren Søndergaard er spidskandidat, og at Enhedslisten forbindes meget med Folkebevægelsen gør, at folk opfatter Folkebevægelsen som det venstreorienterede alternativ," siger Martin Lindblom, politisk kommentator og redaktør på den venstreorienterede nyhedsportal Modkraft.dk.

Enhedslisten er også en del af Folkebevægelsen, og de anbefaler, at stemme på partiets egne kandidater, enten der eller i Junibevægelsen. Men "nu er Folkebevægelsen jo ikke noget særlig venstreorienteret projekt, skal vi lige huske på. Der er også nogen i den klub, der er særdeles højreorienterede," siger Søren Hein Rasmussen.

Han henviser til at Folkebevægelsen også udgøres af medlemmer fra det Radikale Venstre, det retsliberale parti Retsforbundet, Frit Norden og de nationalkonservative Dansk Samling.

Ifølge Søren Hein Rasmusen har venstrefløjen endda tabt indflydelse i Folkebevægelsen med tiden.

Den er blevet splittet, fordi både Junibevægelsen og SF har valgt deres egne standpunkter i EU-politikken. Sammenslutningen er derfor blevet lettere at præge for de mindre borgerlige og højreorienterede grupper i Folkebevægelsen, forklarer han, og påpeger at den nationalt orienterede retorik jo i øvrigt ikke er noget nyt:

"Allerede i begyndelsen af 60'erne, da EF første gang diskuteres, agiterer både SF og Danmarks Kommunistiske Parti på et meget nationalt grundlag. Dengang var det i høj grad, fordi det var den platform, hvor man kunne få flest med. Men så ser det ud som om, at de bliver grebet af en national rus."

Og det er ikke blevet bedre med tiden, konstaterer han:

"Den venstrefløj, der råbte på internationalisme, blev simpelthen fanget af nationalismen."

De højreorienterede

På www.danskfolkeparti.eu kan man se billeder af Morten Messerschmidts kampagnebil. "Find fem fejl!" står der på siden af den. Oven over opfordringen er der fem blå EU-flag og et enkelt Dannebrog. Ideelt skulle bilen have seks store dannebrogsflag, hvis man skal følge logikken.

Nøjagtig samme legende logo kan man få på T-shirts. Dem køber man i en jysk lokalafdeling af Folkebevægelsen, der sælger dem for 50 kroner.

Det var Folkebevægelsen, der i sin tid fik fem-fejl-ideen, men DF har så taget den. Morten Messerschmidt kender ikke til logoets forhistorie, men synes kun sammenfaldet er positivt:

"Det lyder glimrende, men jeg aner virkelig ikke, hvem der fandt på det først. Jeg har det da fint med, at andre mennesker er enige med os," siger han.

Messerschmidt erkender, at der er flere områder hvor Folkebevægelsen og Dansk Folkeparti er enige i EU-kritikken, men sådan er det jo med så mange partier og de langsigtede mål er der ikke enighed om, påpeger han.

Dansk Folkeparti vil heller ikke helt ud af EU - og netop derfor anbefaler den højrenationale forening Dansk Samling, ved landsformand Adam Wagner, at stemme på Folkebevægelsen:

"EU er så stor en trussel mod folkestyret, at den uenighed der i øvrigt måtte være, må vige i det her regi. Både vi og Søren Søndergaard siger, at det kan godt være, vi er uenige om indvandringspolitikken, men vi er enige om, at de enkelte demokratier må bestemme den," forklarer han.

Og ifølge Adam Wagner er Folkebevægelsen blevet bedre til ikke at skræmme vælgere som ham væk - årets kampagne har en fin balance.

Der skal nemlig trædes varsomt i forhold til, hvad kandidaterne for eksempel melder ud i medierne. Det må ikke komme til at fremstå 'venstreorienteret'. Fokus skal være på at komme ud af EU, og "når vi så er kommet det, kan vi begynde at diskutere igen," siger Adam Wagner, der fortæller, at Dansk Samling planlægger at være mere aktive i Folkebevægelsen fremover.

Venstrefløjen fastholder

Men de højreorienterede dele af Folkebevægelsen får ikke Enhedslisten til at ændre standpunkt:

"De anbefaler enten Junibevægelsen eller Folkebevægelsen, og det er jo fordi, de ikke kan blive enige. Der kan de så tage Pia Kjærsgaard i hånden og juble over, hvor venstreorienterede de egentlig er," siger Søren Hein Rasmussen.

Enhedslistens EU-ordfører Per Clausen henviser til, at det på mange måder er historisk betinget, at venstrefløjen ikke formulerer sin egen unionsmodstand. Den del af venstrefløjen, som har holdt fast i modstanden, har primært gjort det gennem Junibevægelsen og Folkebevægelsen.

"Det er klart, at der ikke stiller lister op, som repræsenterer en socialistisk EU-modstand. Men det er derfor, vi opfordrer til at stemme på de personer, som er medlem af Enhedslisten," siger Per Clausen.

Selvom partier, der ligner Enhedslisten, stiller selvstændigt op i andre lande, så er der ingen der tror på, at de ville kunne løfte den opgave i Danmark, vurderer Martin Lindblom.

Spidskandidaten for Folkebevægelsen mod EU, Søren Søndergaard, er ked af at skulle diskutere nationalisme:

"Jeg ved jo godt, hvilken diskurs nogen forsøger at skrive os ind i, og det er sådan en nationalistisk diskurs. Det kan jeg med det samme sige, ikke er mit udgangspunkt," siger han og understreger, at Folkebevægelsen mener, verden er større end EU, at de går ind for forpligtende samarbejde, og at de kritiserer EU's protektionisme over for Den Tredje Verden.

"Hvis der er nogen, som savner en venstreorienteret EU-modstand, kan de jo bare lave den og stille op," siger Søren Søndergaard. Men det bliver ikke med ham som kandidat:

"Når det gælder opstilling til EU-parlamentsvalget, så er Folkebevægelsen den platform, der er valgt for at samle, det man kan samle," siger Søndergaard.

Søren Hein Rasmussen betragter det anderledes:

"Min opfattelse er, at Enhedslisten lukker øjnene og har valgt, at det, de gør i Folkebevægelsen, er godt nok. Så kan de så sidde og holde i hånd med nogle kræfter, som jeg ikke tror, de ville holde i hånd med, hvis de havde læst på de her højrefløjsgrupperingers hjemmesider," siger Søren Hein Rasmussen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Sundsvald

Kim Gram

Nu tænkte jeg nærmest på ordet "Mandelbrottmængden".

@Inger

Mandelbrotmængden kan bruges som en lignelse for det særlige ( det inviduelle ) i med og modspil til det almene - man kunne også bruge lignelsen: Med et træ - hvor grene jo ligner træet og dog er mere /mindre anderledes særudgaver af træet.

det også lidt af en biting: Hvordan der bevirkes det at den ydre indentitet vi hver især søges påført kommer i særudgaver for hver af os.

---

Men det vigtige her er nok mere: DET At både arbejderklassen og alment tingsvæsen har: Hensynet til kapitalens tarv som ( en af ) deres modsætninger -
betyder jo ikke nødvendigvis at de to førstnævnte så
derfor har meget stort interressefællesskab, men som historien her og nu konkret udvikler sig kan det nu let bringes til at blive sådan.

Jean Thierry

@Markus Lund

Jeg håber du har set vores indlæg om sammenhængen i "Fuck EU - Gi' mig Danmark tilbage" - som ikke er lavet af Folkebevægelsen men af lokalafdelinger fra Enhedslisten, hvor første led er imod EU og andet led fortsætter kampagnen for Natsjas Danmark og imod DFs (som på en del punkter er ret meget lige EUs, f.eks. blok imod resten af verden, terrorkrig og overvågning).

Og at navnet rent faktisk blev ændret, da det blev klart at det kunne misforstås.

Journalisten har (naturligvis?) ikke spurgt nogen af arrangørerne, hvad meningen var. Det er vel egentlig ellers nr.1 i håndbogen.

Magnus Falko

Kære Ole Falstoft.

Dette bliver en længere smøre. Du skriver 30. maj om os i Folkebevægelsen, at det vil "være døden for dem at medvirke i en succes for EU for så beviser de jo at EU kan bruges til noget - det ville være at skyde sig selv i foden."

På mig virker det som om, at du dermed tillægger os en barnlighed, og at du tager udgangspunkt i en teoretisk abstraktion, som din egen tænkning er offer for, og/eller som du pådutter Folkebevægelsen. EU vedtager så ekstremt mange regler om året, at det ville være totalt overnaturligt, om ikke der ind imellem kom noget sundt. Kan vi ikke godt blive enige om at holde os til et sådant sagligt udgangspunkt her i debatten, tak? Ellers gider jeg sgu ikke deltage. Det har jeg for stor respekt for min tid her på Jorden til at ville spilde tid på.

Folkebevægelsen stemmer faktisk ja i ny og næ til ting i EU-Parlamentet (EP), såfremt disse ikke indebærer yderligere overførsel af magt til selve EU-systemet. Man kan godt stemme ja til en konkret stramning af f.eks. en kemikalie-grænseværdi, uden at denne vedtagelse gør, at EU fremover systemmæssigt/institutionelt kan bestemme mere, end de i øjeblikket kan. Folkebevægelsens MEP'er er i øvrigt naturligvis underlagt bevægelsens årsmødevedtagne idé- og valggrundlag i EP-afstemningerne.

Ydermere overser hele den logik, du spørger ud fra, mindst to meget centrale EU-forhold:

1) At mange af EU's miljø- og sundhedsrelaterede regler formelt eller uformelt er maksimumsregler, hvorfor landene ikke må have bedre/skrappere regler end fællesskabets. Derved fylder man ganske vist nogle af "dalene" op, men "bjergtoppene" og dermed kilderne til international inspiration skærer man væk. Dette gør, at vist kan man være heldig at stemme noget bredt set samfundsnyttigt igennem, men disse enkelte tilfælde ændrer ikke ved, at EU-systemet samlet set er udemokratisk og vanvittigt og i talrige tilfælde skadeligt for miljø, arbejdsmiljø og sundhed.

Jeg vil sandelig da hellere have et samarbejde med minimumsregler på miljø, tak! Men i EU er dét totalt urealistisk, for ellers vælter hele fundamentet.

2) At i de nationale parlamenter kan befolkningen ændre en lov ved at vælge andre politikere ved næste valg. Dét kan man ikke med EU-regler, blandt andet fordi EP ikke har initiativret. Jeg skal her også lige minde om, at EU-Parlamentet ikke har lovindflydelse på politisamarbejde, økonomisk politik, udenrigspolitik, de miljø"tunge" områder fiskeri, landbrug og energi, med mere.

I et senere indlæg, 31. maj, skriver du: "En af de meste effektive måde det kan gøres på er at styrke EU apparatets muligheder for at føre en effektiv kontrol med hvad pengen bruges til men det vil Folkebevægelsen mod EU vel næppe være med til?"

Jeg tror med al respekt ikke, at du helt følger med, læs venligst her:

http://www.berlingske.dk/article/20090316/politik/903160415/

http://politiken.dk/udland/article695952.ece

http://borsen.dk/?treeid=889&id=LHPN-7Q7NQ6183115

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/317189

http://www.folkebevaegelsen.dk/spip.php?article1436

Du skriver: "Man kan vel ikke på én gang modsætte sig at EU 'blander' sig i noget som helst og samtidig beklage sig over EU's manglende efektivitet? Det er hykleri". - Jeg oplever, måske fejlagtigt, at du har en opportunistisk diffus omgang med ord og begreber, for hvis der sker fifleri og ødsleri med EU-borgernes penge, så er dette vel ikke decideret mangel på effektivitet - det er derimod ...fifleri og ødsleri.

Prøv at hæve dig op over den sarkastiske grundfølelse, du skriver ud fra, og vær mere tydelig og konkret i dine kritiske spørgsmål. - Eller overvej, hvad der dybest set er dit formål med at bruge tid og liv på at skrive på denne debat.

Ellers kommer du bare til at fortsætte med den erkendelsesmæssige tomhed, som Piet Hein udtrykte så præcist med disse ord:

En yndet form for polemik
består af det probate trick
at dutte folk en mening på
hvis vanvid alle kan forstå!

- Venligst Magnus Falko

Magnus Falko

((P.S. til Karsten Aaen ang. Doha og EU - læs eventuelt denne kronik: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/307479 ))

- - -

En debattør (hvis debatform er så underlødig og plat, at jeg ikke finder vedkommendes navn værd at nævne) skriver om det "hedengangne" og EU-kritiske blad Ugens Notat. Det er bestemt ikke hedengangent, men udkommer nu en gang om måneden og baserer sig i dag på temanumre, se: http://www.notat.dk/

- Venlig hilsen Magnus Falko, medlem af Folkebevægelsen mod EU

Magnus Falko

H.C. Andersen anede sandsynligvis forsøgene på at lægge fundamentet for Europas Forenede Stater: http://www2.kb.dk/elib/lit//dan/andersen/eventyr.dsl/hcaev069.htm :-D

Ole Falstoft

Magnus:
Trods min 'sarkasme' - som du kalder det - mener jeg alvorlig at 'F.m.EU' har et problem i forhold til at sidde i EU parlamentet hvor det drejer sig om
at samarbejdet i EU. Hvordan kan man deltage i et samarbejde i et forum man fundamentalt er i mod?
Hvordan undgår man et blive en del af magten? Hvis man ikke ønsker at blive en del af magten bør man holde sig helt væk. Hvad er ideen med at sidde og 'pege fingre' (undskyld der var sarkasmen igen) af de andre i parlamentet?. Vælger man at indgå i et positivt samarbejde så må man vel også så ved det bagefter?
Det er jo let at finde negative eksempler på parlarmentets arbejde - ligesom det vil være det fra det danske parlament - politik er 'det muliges kunst'
Folkebev. holdning er at sige 'se hvor tåbelige de er i EU - lad os komme ud' i stedet for at sige
'det her er tåbeligt vi må i parlamentet arbejde for at få det ændret'
Minimums regler på miljøområdet ville da være en god sag at kæmpe for i stedet for at indtage en national egoistisk holdning om at 'vi ikke vil bøje os for flertallet' når vi jo ved at det er virkeligt tæller er at vi kan komme frem til fælles krav i stedet for at overlade det til de enkelte nationale parlamenter
Men vi bliver nok aldrig enige

Rasmus H. Jensen

Jeg takker for oplysningen falko - jeg var selv abonent engang - men det er ved Gud længe siden :-)

Magnus Falko

Hej Rasmus H. Jensen: Selv tak. Det var for øvrigt ikke dig, jeg hentydede til angående underlødighed, men det ved du måske. :o)

- - -

Kære Ole Falstoft.

Kapitel 1:2 - Om Frie Mennesker

Jeg har forståelse for dit spørgsmål "Hvordan kan man deltage i et samarbejde i et forum man fundamentalt er i mod?" - men jeg har det også således, efter overvejelser løbende gennem årene, at det er bedre at have en vagthund nede i EU-Parlamentet end ikke at have det. Så længe EU nu engang eksisterer.

Det er en kendsgerning, at en stribe af EU's magtfuldkomne fortrædeligheder og magtmetoder ikke ville være blevet afsløret, hvis Folkebevægelsen mod EU (fork. FB) ikke havde siddet dernede. Kan du have noget imod dét?

Dit spørgsmål "Hvordan undgår man at blive en del af magten?" er i enhver magtsammenhæng, såmænd også i Folketinget og byrådene, et supergodt og vigtigt spørgsmål.

Nu ved jeg ikke, hvad andre FB-folk ville svare dig, men i hvert fald holdes bevægelsens MEP'er jo fast på dens idégrundlag, og selv vil jeg svare, at dit spørgsmål handler om selvforvaltning.

Hvis man er et frit menneske, en jeg-stærk og fri ånd, og ikke oparbejder en identitetsfølelse i organisationen og i øvrigt bekæmper både dårlige vedtagelser og strukturer så meget, man kan, så er spørgsmålet også, om dit spørgsmål overhovedet er sandt. Jeg mener: Da kan man efter min mening faktisk ikke tale om, at man i åndelig betydning er blevet en del af systemet.

Jeg er personligt medlem af Enhedslisten, men hvis jeg blev inviteret af Le Pen til at komme ned til ham og holde foredrag for ham og hans partis delegerede, ville jeg formentlig takke ja. Jeg kunne nemlig sige dem nogle "sandheder" om åbenhed over for andre kulturer m.v., og hvis så bare én kom på bedre tanker, var rejsen ikke forgæves. Rejsen har ikke gjort mig smudsig - jeg er stadig MIG. Dét er at være et frit menneske. Hvis andre ikke kan forstå dette, siger det bare noget om dem. Dette gælder også i EU-Parlamentet.

- Venlige hilsener Magnus Falko, medlem af Folkebevægelsen mod EU (liste N)

Magnus Falko

Kære Ole Falstoft (igen).

Kapitel 2:2 - Om Ufrie Systemer

Jeg har ofte hørt mantraet om politik som "Det muliges kunst", men i EU hænger den ikke sammen, eller kun helt urimelig dårligt. Har du læst EU-traktaterne? Det har jeg i det store og hele. Hvis du gør den viljesindsats (og ja, det tager sin tid...), så vil du kunne se, at selve EU-systemet indsnævrer og i flere sammenhænge ensretter, hvad der overhovedet kan være muligt. Det er noget af det ulykkeligste ved den Europæiske Union. EU-traktaterne: http://www.euo.dk/dokumenter/traktat/

Med EU-traktaterne i hånden er det betydelig lettere at bedrive nyliberalistisk politik end f.eks. en nordisk velfærdsmodel. Handlede de så bare om, hvordan man institutionelt/strukturelt skal samarbejde, så var det naturligt for en traktat, men EU-traktaterne kører altså i en helt bestemt politisk retning. Derfor er det også selvbedrag inden for EU at stille sig tilfreds med at hive talemåden ’det muliges kunst’ op af lommen.

Alt dette betyder også, at ikke-EU-lande som Norge og Schweiz i flere tilfælde har kunnet gennemføre internationale fredsforhandlinger og konfliktmægling (se f.eks. http://www.information.dk/182262 ), nationale og internationale (!) miljøvedtagelser m.m., som man ikke kan med og i EU. Visse miljøeksempler kan læses her: http://www.borgernesdagsorden.dk/upload/application/pdf/06bbf6ef/bilag5_... hvor du også kan læse generelt om de bedre muligheder, som europæiske lande uden for EU har. (Ak ja, diskussionen var meget langhåret, beklager, men nu har du muligheden).

Det er som om, at en i tiden udbredt logik siger: "Det er vel nok godt, at vi er medlem af EU, så vi kan sidde med ved bordet og være med til at bremse noget af det skidt, EU-systemet vedtager!” - Helt ærligt: Så er der da mere visdom i at nedlægge EU og skabe en reelt demokratisk samarbejdsform, hvor storindustrien aldrig, hjulpet af systemet, har mere at skulle have sagt end mennesker og miljø.

- ”Jamen, EU er bare udtryk for den udvikling, Verden har taget!”, siger nogle. Men intet menneskeskabt kommer dumpende af sig selv. Verden er, hvad helt konkrete mennesker gør den til. Dette kunne jeg skrive en bog om, men her vil jeg blot eksemplificere med en enkelt af EU’s tænketanke, nemlig European Round Table of Industrialists ( www.ert.be ). Som EL skriver i http://www.folketinget.dk/Samling/20021/beslutningsforslag_som_fremsat/B... :

”European Round Table (ERT) må vel siges at være den interesseorganisation, som helt uden om det traditionelle politiske system har haft størst succes med at påvirke Den Europæiske Unions udvikling. Det er ingen hemmelighed, at det var personer fra ERT, som kom med de første ideer om det indre marked, og denne organisation har samtidig klart arbejdet for, at der bliver overladt mere kompetence og endelig lovgivende beslutning til Europa-Kommissionen og dens utallige komiteer.”

ERT fostrede desuden ideen om bl.a. de transeuropæiske vejnet, Servicedirektivet (fremlagt af Frits Bolkestein 16 år senere) og diverse EU-uddannelsesplaner, og ERT blev central i realiseringen af ØMU-idéen.

Apropos dine ord om at blive en del af systemet, har jeg pudsigt nok arbejdet med problemstillingen om identitetsfølelse inden for magtcentre og har blandt andet begået følgende linier:

"Ifølge konsulentvirksomheden Kimmons and Kimmons Limited kan firmaer, der ønsker at påvirke EU-lovgivning, vælge mellem en stribe lobbystrategier. De har tilnavne som Den tredje Part, Æslet, Kanonbåden, Tandlægen, Good-cop/bad-cop (et firma eller en dækorganisation lobbyer for en urimelig hård linie, hvilket giver en anden virksomhed/moderorganisation mulighed for et »pragmatisk kompromisforslag«) samt Kofi Annan, også kaldet Den trojanske Hest; man tilbyder beslutningstagere »konstruktivt engagement« i form af et gensidigt acceptabelt kompromisforslag.

Ved således (i heldige tilfælde) at være indhyllet i forestillingen om at have filet på, hvad der kunne have været endnu værre, kan EU-parlamentarikere og ministrene i Rådet leve på filantropisk identitetsfølelse i systemet uden nogensinde at nå ind til sammenhængenes og årsagernes kerner. Man stiller sig til tåls med, at »EU jo blot er en kampplads mellem højre- og venstrekræfter!«. Det er som i kirken (som institution forstået), der er mægtig glad for de fattige, for via dem kan man udstille sin godgørenhed. Men vé dem, der belyser fattigdommens årsager; de stemples som skadelige revolutionære."

(Tak til www.corporateeurope.org - især for denne folder: http://archive.corporateeurope.org/docs/lobbycracy/lobbyplanet.pdf )

- Venlige hilsener Magnus Falko, medlem af Folkebevægelsen mod EU (liste N)

@Magnus Falko

Ved ikke om det bare er et rygte - men har hørt at mange ( selv egentligt venstreorienterede, altså til venstre for vort SF ) i de sydlige dele af EU - er tilhængere. Hvis det passer - hvordan kan de så overse at kravet om økonomisk liberalisme jo er indbygget i EU-forfatningen ?

Ole Falstoft

Magnus: Tak for dine mange og gode overvejelser selvom jeg jo langfra er enig med dig.
Din ide om en at :
'at nedlægge EU og skabe en reelt demokratisk samarbejdsform, hvor storindustrien aldrig, hjulpet af systemet, har mere at skulle have sagt end mennesker og miljø' er smuk men temmelig ideal.
Jeg har svært ved at se hvordan man helt ville kunne udelukke storindustrien og andre pengeinteresser fra indflydelse end det sker i EU. I hvilket internationalt forum er det muligt?.
Jeg er enig med dig i at vi bør stræbe efter at det er hensynet til miljø og menneske der går forrest - det er bare en lang og sej kamp der ikke vindes ved at vi f.eks. melder os ud af EU - det vil blot føre til mere national egoisme og selvtilstrækkelighed og det har vi rigeligt af i øjeblikket.
EU er trods mangler og fejl det mest oplagte sted for os i at kæmpe for de værdier du nævner. Det er trods alt den største samling af demokratiske lande som findes og som har indgået et forpligtende samarbejde. Demokratier er lydhøre overfor folkelige bevægleser og nye politiske strømninger og EU har ændret sig meget de sidste 20 år.
Den største fare for mig at se er at EU 'sander til' de næste år fordi EU systemet ikke bliver reformeret så det kan leve op til fremtidens krav og folks forventninger. Men det vil F.m. EU' vel ikke være med til? For jer er et ineffetivt EU idealet? 'Jo mere handlingslammet jo bedre for så bliver folk utilfredse med EU og så kan vi melde os ud'. Korrekt?

Magnus Falko

Kære Kim Gram. Hermed første svar-del af to...

Min korte svarversion til dit gode spørgsmål er: Ja, det er mig en gåde!

Det længere forsøg på et svar følger her:

Selv de ”egentligt venstreorienterede” er et meget vidt begreb. Det er ingen hemmelighed, at mange i Sydeuropa og Østeuropa i høj grad har et godt øje til EU ud fra håbet om økonomisk vækst og gevinst. Man kan have forståelse for, at fattige mennesker samt ”egentligt venstreorienterede” og solidariske mennesker har det sådan. Det er imidlertid ingen naturlov, at hjælp til fattige regioner skal foregå via EU.

Det er et pure politisk valg, hvorhen europæernes skattepenge til at hjælpe Sydeuropa skal havne; til EU eller til eksempelvis Europarådets bekæmpelse af trafficking ( http://www.coe.int/t/dghl/monitoring/trafficking/default_en.asp ), beskyttelse af nationale minoriteter ( http://www.coe.int/t/dghl/monitoring/minorities/default_en.asp ), osv., osv. Jeg skal erkende, at jeg ikke læser sydeuropæiske aviser, men hvis deres presse er bare nogenlunde lig, hvad vores er og har været i sin meningsdannelse (bevidsthedspåvirkning) gennem årtier, så fremstilles den Europæiske Union som muligvis nok havende sine forargelige (læs: i pressefolks øjne underholdende) skønhedsfejl, men som den eneste mulige ramme at kunne praktisere sin solidaritet og altruisme indenfor.

Denne bevidsthedspåvirkning har i givet fald, velsagtens, påvirket de sydlige venstreorienterede. Vi ved fra mange øst- og sydeuropæiske lande, at EU poster enorme resurser i unionspropagandaen. Før eller siden må den jo påvirke nogen. Også fupmageriet om ”det sociale Europa” har måske gjort sit? Læs gerne: http://www.nyagenda.dk/ee/index.php/agenda/artikler/det_sociale_europa_t...

Kampagnerne og ”debatterne” under folkeafstemningerne om EU-medlemskab hos selv vore nære østnaboer har været decideret ulækre ud fra et demokratisk synspunkt. Ekstrem resurseovervægt på Ja-siden ...med direkte hjælp fra EU-systemet.

Fra Danmark ved vi, at flertallet af vælgerne ikke vælger EU til ud fra glæde og reel støtte til Unionen. Det må altså skyldes, at der er dannet en konsensusstemning om, at der findes ikke andet samarbejdsforum end EU, og ”så må vi jo bide i det sure unionsæble” eller - som jeg hører fra mange, jeg deler Folkebevægelsens valgavis ud til på gaden – ”vi har jo alligevel ikke noget at skulle have sagt, EU gør jo alligevel, som det passer dem. Stemmer vi nej, laver de bare omvalg”. Mon ræsonnementet er det samme blandt vore sydeuropæiske frænder, måske bare lige med tilføjelsen ”men EU’s strukturfondspenge har vi jo brug for!” ...?

Dernæst skal jeg slet ikke afvise, at der kan være ”egentligt venstreorienterede”, der vælger EU til ud fra en ærlig, håbefuld begejstring. At høje EU-herrer som Jacques Delors ( http://da.wikipedia.org/wiki/Jacques_Delors ) kalder sig socialister, er mig en gåde, men ham regner du måske heller ikke som en egentlig ditto. Og så alligevel forstår jeg det godt lidt, for socialisme kan som så meget andet fejle eller pervertere. Der har altid været et forrygende paradoks ved EF/EU; visse markante dele af højrefløjen kalder projektet socialistisk og sågar kommunistisk, og mange på venstrefløjen kalder det ærkekapitalistisk. Hvordan i alverden kan to så modstridende opfattelser trives parallelt??? Dette handler næste kapitel om. Det kommer mod slutningen ind på dit spørgsmål på mere direkte måde. :o)

Magnus Falko

Kære Kim Gram. Hermed anden svar-del af to...

Mit svar på mit eget spørgsmål foroven er, at i sin struktur har EU gennem årene mere og mere bygget op til at være en stat og gør det stadig. Socialisme er = statsstyring. (Forenklet sagt, og der er også socialister, der mere sværger til kooperativer og/eller arbejdernes direkte ejerskab over deres arbejdsplads).

Men hvad er det så, at EU-systemet anvender sin (på sin vis) socialistiske struktur til? Svaret er: Kapitalisme!

Ja, så barokt er det nu engang. Dele af højrefløjen kritiserer EU for at være erhvervsfjendtlig. Det skyldes, i min optik, at EU rigtignok fordrer en masse bureaukrati af erhvervslivet. Men det, som mange overser, er, at disse krav kan storindustrien som oftest honorere, eftersom de har resurserne til det, mens det kniber for små og mellemstore virksomheder (smv’er).

Jeg har bekæmpet EF/EU siden jeg 1986, da jeg var 13 år, men jeg indså først det nævnte paradoks for nylig. Det er sgu da vildt. Spørgsmålet er derfor, hvor mange sydeuropæiske lande der endnu har været så eksponeret for nyliberalismen, og som derved har erfaringsmæssige forudsætninger for at opdage samme paradoks – og fælde – ved EU. Nogle taler om en Ny Verdensorden, ”for det er der da tydeligvis brug for, se bare på verden!”. Men den totalitære fælde ligger gemt i ordet selv: Én orden for hele verden. Sådan er det også her med EU.

Noget andet er, at talrige EU-ivrige politikere, også i Nordeuropa, har været taget i slet ikke at have læst den EU-traktat, de prakker deres befolkninger på! Ved du, om de venstrefløjsfolk, du spørger til, faktisk har læst EU-traktaterne?

Dét har jeg som sagt i det store og hele, og jeg skal lige understrege, at der selvfølgelig ikke i direkte vendinger tales for nyliberalisering, det ville gøre formålet alt for tydeligt, men at de nyliberalistiske ladeporte fremgår af prioriteringerne i en række paragraffer (artikler/stykker m.v.).

Endelig vil jeg sige, at da et flertal af franskmændene stemte nej til EU-forfatningen, var den suverænt mest udbredte Nej-begrundelse, at forfatningen var for økonomisk liberal(!). I Danmark bragte Politiken denne meningsmåling umiddelbart før afstemningen. Jeg har gemt udklippet.

Ja-siden siger altid, at folkeafstemninger om EU altid kommer til at handle om alt muligt andet end selve den pågældende traktat. Nu mener jeg faktisk, at det må være tilladt – foruden at se på det helt aktuelle papir – også at se på de større linier ved hele unionsprojektet. For ellers bliver man sneblind og ser ikke sammenhængene og tendenserne. ...Meget fordelagtigt for Ja-siden. Både mikroskopet og helikopterperspektivet skal med. – Hvor vil jeg hen med dette? Jo, kendsgerningen er nemlig, at Frankrig havde husstandsomdelt traktaten og debatteret den vidt og bredt blandt høj og lav. Det var den demokratisk mest eksemplariske EU-afstemning nogetsteds nogensinde i Unionens historie. Det samme kan ikke siges om EU-elitens forvaltning af folkets røst.

Nærmere kan jeg ikke p.t. komme et svar. Jeg beklager oprigtigt, at det blev så langt. Det er ikke for at ”brøle”, men fordi verden ikke er sort-hvid-enkel.

– Venlig hilsen Magnus Falko, medlem af Folkebevægelsen mod EU (liste N)

Jeg vil ikke have "Danmark" tilbage...men min personlige suverænitet.
Jeg vil have en møntfod bundet på guld, istedet for på gæld.
Og jeg vil ikke betale indkomstskat til vanvittige offentlige projekter.

Men jeg vil allerhelst gen-omdøbe Euro-zoneB14(eller noget) til Sjælland.
Kan vi stemme om DET?

Ole Falstoft

Magnus: At fremstille EU som et nyliberalistisk projekt er fortegnet.
Blot ét eksempel:
EU suveræn største udgift ligger i landbrugsordningerne som mere og mere er en 'møllesten' om halsen på medlemslandene. Det kan vel næppe kaldes nyliberalisme? Her ville det faktisk være en rigtig god ide at indføre liberalisme - væk med landbrugsstøtten så landbrug kan blive et liberalt erhverv som andre erhverv. Hvorfor skal landbrugsproduktionen statstøttes frem for andre produktioner? Hvorfor skal forbrugerne i EU betale højere priser på landbrugsvarer for at nogle bjergbønder kan overleve ved at producvere varer som ingen gider at købe?
Så jeg kan godt forstå at man i eu systemer drømme om en form for nyliberalisme indenfor visse områder
Hvad er F.m. EU's holdning til landbrugsstøtten?
går I ind for mere liberalisme her?
Du siger at EU støtter kapitalismen - det er for så vidt kun rigtig som at eu landenes system er kapitalistisk - hvilket økonomiske system mener du da EU burde støtte?

Magnus Falko

Kære Ole Falstoft.

Selv tak for debatten! Jeg har lige set dit seneste indlæg. Du er jo nærmest blevet helt saglig at debattere med - dejligt. :o)

Jeg har flere ting at svare til dine to seneste indlæg, men lige nu er jeg på vej i seng med et mega søvnunderskud i bagagen, og resten af ugen er jeg (endnu mere) travlt optaget, så jeg beder venligst om lidt tålmod. Hav det godt i mellemtiden - og godt valg på søndag!

- Venligst Magnus Falko

Jean Thierry

Det skulle fremgå tydeligt af vores kommentarer, at Folkebevægelsen mod EU i modsætning til alle de andre har det globale perspektiv, har de gode universelle værdier og som de eneste er rigtige EU-modstandere.

Kurt Svennevig Christensen

Undskyld at jeg bryder ind på denne tråd, men jeg skulle finde et sted på Information til min kommentar så..! Og efter 127 indlæg her er det vel også ved at være på tid til et skifte.

Jeg vil have politikerne tilbage i dansk politik.

Sagen er jo den at det er Grundlovsdag og lige før vi skal afgive vores stemme. Og indtil i går aftes har jeg mere end nogensinde i mit 57 årige liv været på herrens mark i en valgkamp. Jeg synes det jeg har set i TV hørt i radio læst i aviser fra vores kandidater har været beskæmmende.

I DR1 afsluttende debat i går aftes sagde ex. både Jens Rohde og Dan Jørgensen til spørgsmålet om lønninger, tilskud og bilag at de sendte det hele til revisor som "enhver anden virksomhed".

Og så er det min film knækker. Ikke underligt for der var kommet mange huller i den. Folkevalgte er alt andet end virksomheder og det er heller ikke et lønarbejde, det er en forbandet uting at denne forståelse af det politiske arbejde breder sig.

Kandidaterne skal vælges fordi de i en periode af deres liv er rede til at påtager sig dette offentlige ombud og ikke andet. At de får en god løn er helt i orden, men høje lønninger og "politiske karrierer" må aldrig drive værket. Men sådan er det ikke længere. Det ser mere og mere ud som om at kandidaterne, ingen nævnt igen glemt, vil vælges fordi det giver dem en god løn og gode skattefrie tillæg. Det dur ikke, det hænger ikke sammen.

Ser man spidskandidaterne - og det er jo dem vi ser og hører i medierne- i dette lys af personlige ønsker om at blive valgt fordi det giver dem denne gode løn og fuld omkostningsdækning og noget mere til, så er det at Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen skiller sig ud.

Han er meget rolig, bryder ikke ind og svarer saligt på de mange spørgsmål. Han hviler i sig selv, han synes ikke at have noget i klemme, sådan ser det ud for mig. Og så er spørgsmålet - gør han det fordi han vil vælges for det han er og står for og ikke andet?

Jeg tror det og det kan måske hænge sammen med, at Søren Søndergaard ikke har så meget økonomi i klemme. Han har været en af de mest aktive i EU parlamentet, han gør sit arbejde. Men skulle han ikke blive valgt er det ikke noget personligt økonomisk problem for ham.

Indtil i går aftes havde jeg besluttet ikke at stemme. Nu stemmer jeg på søndag og jeg stemmer på Søren Søndergaard. Ikke fordi jeg er imod EU for det ved ikke. Jeg er ikke mere imod EU end jeg er for EU.

Jeg vil blot gøre mit til, at de politikere vi sender til EU og for den sags skyld i Folketinget, tager det valg på sig og arbejder politisk fordi de har noget på hjerte, ikke fordi de har noget i klemme.

Magnus Falko

Kære Ole Falstoft.

Så fandt jeg tid efter en meget aktiv valgkamp, hvor Folkebevægelsen mod EU gik frem fra 5,2 til 7,2 pct. af stemmerne. – Jeg svarer først på dit seneste indlæg, altså indlægget fra 4. juni. Et svar til dét fra 3. juni følger, når jeg får tid.

Om EU’s landbrugsstøtte og nyliberalisme:

Du kalder det fortegnet, når jeg skriver, at EU er et nyliberalistisk projekt, og du bruger Unionens landbrugspolitik som (dit eneste) eksempel. Nu må du ikke glemme, at landbrugsstøtten jo er opstået for mange årtier siden af for længst historiske årsager, samtidig med at den nyliberalistiske tanke først i de seneste årtier for alvor er slået institutionelt igennem, selv om grundtanken i sin moderne form faktisk blev undfanget på et møde i the Mont Pelerin Society i 1947 (neokonservative tænketanke i USA hjalp allerede tidligt til). Så der ligger selvfølgelig en forklaring i dette skisma.

En af grundene til at støtten så endnu ikke er ophævet, kan du såmænd følge i DR2’s dokuserie ’Quatraro Mysteriet’ for tiden – her med tobaksindustrien som eksempel. Støtten er blevet som narkomani, og nepotismen og pengeinteresserne er gigantiske, og de rækker faktisk dybt ind i EU-systemet selv. Det er af denne grund en supertanker, der skal vendes (hvilket ville være ufatteligt meget nemmere, hvis EU blev nedlagt).

En anden grund er, at masser af EU-tilhængere går ind for støtten med argumenter såsom at den er en ”hjælpende hånd til kultur og liv i landdistrikterne”, se: http://www.folkebevaegelsen.dk/spip.php?article1357 hvor du også får svar på dit spørgsmål om Folkebevægelsens holdning til EU’s landbrugsstøtte. Søren Søndergaards svar bekræfter, hvad jeg 4. juni skrev om til Kim Gram (i den anden svar-del), nemlig at vi simpelt hen er nødt til at skelne mellem storindustrien og så de små og mellemstore virksomheder, når vi diskuterer EU-kapitalisme og EU-liberalisme.

Jeg afviser ikke noget, men hvad mener du nærmere med, at støtten er blevet en møllesten om EU-landenes hals? Hvis du mener moralsk, så er jeg rørende enig. Og hvad med de fattige landes hals, dém uden for EU’s ydermure? For dem er EU’s støtte til Unionens egne produkter ikke bare en møllesten, men en kronisk humanitær katastrofe.

EU skal slet ikke blande sig i, hvilket økonomisk system suveræne lande skal have. Det er dels min klare mening i sig selv, dels ønsker jeg jo EU nedlagt, så dette må under alle omstændigheder være mit svar. :o)

Jeg (og formentlig Folkebevægelsen generelt) mener ikke, at noget som helst mellemstatsligt eller overstatsligt forum overhovedet skal bestemme, hvilket økonomisk system Europas og verdens lande skal have.

– Venlig hilsen Magnus Falko

Sider