Læsetid: 5 min.

Houdini med bolden

Iniesta er fodboldens Houdini. Barca lader, som om de spiller med offensive fløje (men det gør de ikke). Og deres dominans på midtbanen skyldes, at de træner Piggy in the middle. Og ta'r det alvorligt
No 1. FC Barcelonas Andres Iniesta er fodboldens Houdini.

No 1. FC Barcelonas Andres Iniesta er fodboldens Houdini.

Kai Foersterling

30. maj 2009

Så skete det. FC Barcelona, Los Blaugrana, fik en vaskeægte Treble. Først guldet i den hjemlige Primera Division, som blev cementeret med ydmygelsen af rivalerne fra Real Madrid med hele 2-6.

Videre til noget, der mest af alt lignede showfodbold med sejren over Athletic Bilbao på Mestalla i Valencia i årets Copa del Rey-turnering.

Og nu onsdag aftens triumf i Rom, hvor mytologiske Stadio Olimpico lagde spritnyt græs til katalanernes 2-0 over de forsvarende Champions League-mestre Manchester United.

Et mål i hver halvleg: først Samuel Eto'o efter bare 10 minutter - og et presspil fra United og Cristiano Ronaldo, som med lidt held sagtens kunne have tippet matchen i en helt anden retning - og en time senere en overraskende hovedstødsscoring fra UEFA's Man of the Match, Lionel Messi.

Foregik kampen i et opskruet tempo? Lignede den et klassisk opgør mellem Liverpool og ManU? Var der dyst om herredømmet på den defensive midtbane? Lurede de enlige spydspidser konstant på tærsklen af offside? Fire gange nej.

Bortset fra de første ti minutter og en halvhjertet indsats her og dér lukkede Barca aldrig United ind i kampen. Josep 'Pep' Guardiolas tropper ejede præmisserne.

Der er mange grunde til, at de sejrede i Rom. Messi er en Gud, der afdribler modstandere og kreerer fuldtræffere efter behag, siger nogle. Xavi Hernández Creus og Andrés Iniesta er klodens bedste midtbaneduo. Det har de ret i, og det vender vi tilbage til.

Her er tre svar: Iniesta er fodboldens Houdini. Barca lader, som om de spiller med offensive fløje (men det gør de ikke). Og deres dominans på midtbanen skyldes, at de træner Piggy in the middle. Og ta'r det alvorligt.

Flere tænder på klingen

Når det gælder fysik, burde spanierne rende rundt med mindreværdskomplekser. Prøv at sætte Messi, Xavi og Iniesta op over for Uniteds Nemanja Vidic og Rio Ferdinand.

Messi er 169 cm, Iniesta ligeså, mens Xavi er trioens højeste med 170 cm. Til sammenligning måler jugoslaven Vidic 188 cm over for 'Ferdys' 187. Desto mere grund til at forbløffes over Messis header, der udplacerede Edwin van der Sar (197 cm) til 2-0.

Argentineren var totalt umarkeret, og hvad angår springkraft, som i momentet klart overgik Uniteds midterforsvar, er konklusionen simpel fysiologi: Når Messi skal fjedre kroppen op i luftrummet, skal 60 kilo mobiliseres. Sådan noget skaber bjergkonger i cykelløb og romerske Champions League-konger. Alle taler om Messi, og hele tiden sammenlignes der med Cristiano Ronaldo. Hvem er bedst? Hvem er mest udviklet? Hvem har lige nu det største potentiale? Målt på hurtighed er de begge uforlignelige, men hvor Ronaldo bruger overkroppen til kraftfuldt at pumpe resten af muskulaturen fremad - og han kan løbe fra de fleste - dér har Messis antrit en markant højere kadence. Messi har flere tænder på klingen, så at sige.

De er begge uhyggeligt gode driblere. Man kan hævde, at deres driblekunst oftest sker i et forceret tempo, og derfor er der stadig et lille stykke vej til Zinedine Zidanes hedengangne format: Dén mand ku' jonglere med benene og bolden i slowmotion.

Og så er hverken Messi eller Ronaldo verdens bedste spiller lige nu. Det må være Iniesta, fodboldens Houdini. Pt. er der ingen, der som den 25-årige spanier kan sno sig ud af fjendeterræn. Omgivet af en hob modstandere og uden vilde fagter og kokette spark i haserne, mens dommeren kigger væk, men udelukkende med kropsbeherskelse, intelligent her-og-nu-fortolkning af pasningsmulighedernes geometri og et genialt blik for de bittesmå affyringsramper, der pludselig føder målchancer og overrumplende løb i dybden, dér regerer den ligblege Iniesta.

Tydeligst er tricket, som i dag er fast pensum på Barcas fodboldakademi, La Masia, når det foregår ved den fjerneste sidelinje, dén, man næsten ikke kan se. Iniesta omringes, nu skal han ned med nakken og bolden hapses, og få sekunder senere er fjenderne viklet ind i hinanden, og Iniesta danser videre med bolden. Det er Houdini uden lænker og vandbeholdere.

Tålmodigt belejrende

Barca spiller ikke med fløje, selv om det ser sådan ud. Udgangspunktet er en nyklassisk 4-3-3-formation (eller 4-1-2-3, når Rafael Márquez er med) med Thierry Henry, Eto'o og Messi på toppen. Bortset fra Henry, der ynder at lægge sig lidt mere fast i positionen, er Eto'o og Messi frit udskiftelige og har stort set hele banens øverste trekant som arbejdsdomæne.

United (og Valencia på en god dag) kan også godt lide at rotere og operere med en forward-løs formation, men forskellen er, at United baserer det opbyggende spil på mindst to defensive midtbanespillere og mindst én fløj, der kan sprinte fra alt og alle.

Prøv så lige at gøre pasningerne ti meter kortere, sænk tempoet, fjern de offensive fløje, der sprinter over halve banelængder (Dani Alves var jo heller ikke med i finalen), og flyt det tålmodigt belejrende spil langt op på den offensive fjerdedel. That's Barca.

Fløje, der egentlig ikke er fløje, men dynamiske spilpositioner, hvor andenrækken kan løbe og drible indenom i dybden, eller forvirre fjendens firebackkæde og skabe huller inde i midten.

Kombiner da disse simulationsfløje med Iniestas houdinisme - og hans telepatiske kontakt med Xavi - og resultatet er et kollektiv af unikke individualister med Iniesta som dirigent og sol.

I Rom spillede Barca Piggy in the Middle, og United blev konstant bremset i deres iver efter lynsnar kontra og kommandoraids på flankerne.

Reglerne er simple: 'Grisen', altså modstanderen, er placeret i midten af en cirkel (som selvfølgelig i kampens hede er mobil) og skal forsøge at få fat i bolden. De andre, som er placeret langs periferiens bue, må kun aflevere, ikke flytte sig. En variant er dog, at spillere efter 4-5 pasninger må skifte position efter et aftalt mønster. Bolden får ny ejermand, enten hvis grisen snupper den, eller en medspiller ikke får afleveret videre.

Og sådan så mindst halvdelen af anden halvleg ud. That's Barca.

Tricket handler ikke så meget om sublime pasninger henover banens bredde, men langt mere om afværgemekanismer og små, næsten usynlige, positionsskift. Hele tiden de dér trekantsbevægelser, der krystalliserer sig som DNA-strenge frem og tilbage i stadions bredde og længde, og hele tiden som en elastik, der svirper ud fra Xavis eller Iniestas fødder.

I dét spil - houdinisme, fløjløse fløje og dynamisk smørhulsfodbold - lignede Ronaldo en indespærret gazelle.

Og United må have følt sig som Store Stygge Ulv, der pruster og stønner og banker på grisenes ydmyge trædør: Her kommer du bare ikke ind, makker. Her trænes.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu