Jeg er ikke så glad for Joan Ørting. Heller ikke, selvom hun er hele Danmarks sexterapeut. Jeg får det bare lidt, som om jeg har munden fuld af røde hår, når jeg ser hende, men det er jo ikke et særlig konkret grundlag at kritisere på.
I april bragte cafebladet Citadel så et interview med hende, som tydeliggjorde nogle ting for mig.
Citadel: Hvad er det dit vigtigste budskab?
Joan: Alt hvad der er oppe i tiden.
Ja? Det var ikke så lidt.
Citadel: Der står i din bog, at kvinder skal 'smile til folk omkring os'. Vi behøver ikke sige særligt meget for at bevise vores værd.
Joan: Jamen jeg elsker hende der Vita Andersen - I '75 kom den der 'hold kæft og vær smuk' og det er det samme jeg siger. Jeg mener det bare.
Det her er elegance på et utroligt højt plan, og her vil jeg ikke engang gå ind i Joans konkrete opfordring. Men at tage en klassiker inden for 70'er-kvindelitteratur, hvis hovedbudskab var, at det kvindesyn, som lå til grund for titlen, var lig en ubrydelig social arv, der betød, at kvinder kunne henslæbe deres liv i en dødbringende destruktiv ensomhed - og så vende det om til, at kvinder skal lukke røven og smile sødt, dét er da flot.
Citadel: Har du nogen ide om, hvorfor mange kvinder betragter dig som en forræder?
Joan: Jeg tror, det er, fordi nogen kvinder tror jeg er ude og score deres mænd
Det tror jeg så ikke, men okay.
Citadel: -Hvad nu hvis man bare gerne vil bo ude i et rækkehus og bolle med den samme hele sit liv?
Joan: Det er også dejligt, for dem, der kan. Men det jeg godt kan lide, det er, når vi ved hvem vi selv er. Jeg er selv en sommerfugl.
???!
Nå, Joan har så åbenbart skrevet en bog om erotik.
Citadel: De der sidelange udpenslinger- har du skrevet det uden at være den mindste smule erotisk engageret i det selv?
Joan: Kvinder ved jo ikke selv, når de er våde. Kvinder kan tit godt se en pornofilm og tænke 'jeg bliver overhovedet ikke opstemt' og så er der lavet undersøgelser om, at de er meget våde.
Jeg synes måske udtalelsen 'kvinder ved ikke selv, når de er våde', er lidt vel generaliserende. Det er ikke min erfaring, at kvinder ligefrem forbinder det at være våde med brusebade og frottehåndklæder, og jeg synes da, det er lidt foruroligende, hvis Danmarks mest kendte sexolog lærer kvinder, at de skal have en finger ned i bukserne, før de kan konstatere om de er liderlige. Og det er da egentlig også meget praktisk, at det er noget, man kan nøjes med at konstatere inde i hovedet. Det bliver let sådan lidt anmassende, hvis man skal til at stå og fumle med knapperne, når man ser noget lækkert i metroen.
Citadel: Vores blad har en del læsere, der dyrker sex med folk af deres eget køn. Har du nogen gode råd om det?
Joan: Altså bisexualitet?
Nej.
Citadel: Nej, homosexualitet. Det er vist nok mellem fem og ti procent af befolkningen...
Joan: Ti procent, det vil sige en ud af hundrede, ikke?
Nu er jeg ikke selv nogen ørn til tal, men altså ..
Citadel: En ud af ti. Du skal forestille at være sexolog, men det eksisterer ikke i dit univers!
Joan: Jamen i et homosexuelt forhold er der også en med maskulin essens og en med feminin - ellers ville der slet ikke være en tiltrækning. Det kan jo også være de skiftes. Men bare der er en der tager kasketten på den ene dag og en der gør det den anden. Jeg kan godt lide homoseksuelle. Det kan alle kvinder!
Aha! Ja man har jo hørt lidt pippen fra de homoseksuelle de sidste årtier om, at det vist ikke var rigtigt det der med, at der altid er en, der er manden, og en, der er kvinden. De påstår jo, at man også bare kan være kærester uden at skulle falde ind i de traditionelle kønsroller. Men nu opklarer Joan det: De skiftes! De bytter bare essenser og kasketter, og så kører det. Og det er meget betryggende, at Joan forsøger at rette op på sin talblindhed ved lige at forsikre læserne om, at hun godt kan lide homoseksuelle. Nu vil jeg så helst ikke have, at Joan skal kunne lide mig, men det der med alle de andre kvinder lyder da meget godt.
Citadel: Det der med essens lyder frygteligt uvidenskabeligt. Er der noget af det du laver, der er funderet i bare en eller anden form for videnskab?
Her synes jeg, tonen blev lidt hård. Der er nok nogen Citadel-feminist-bøsser der føler sig trådt over tæerne, hva?
Joan: -Vi ved at der hjernemæssigt er forskel på mænd og kvinder. At manden har en kæmpe lufthavn af seksuelle fantasier, og kvinden har bare en lille Tirstrup Lufthavn med én lille landingsbane.
Hun har ikke set min lufthavn, det er helt sikkert.
Bagefter stod alt klarere for mig. Jeg knappede bukserne, tog kasketten på (jeg kan altid tage den af igen), rullede landingsbanen sammen og smilede sødt til tjeneren på vej ud. Men næste gang jeg ser en sommerfugl, brækker jeg mig ud over den.
Tak for den artikel!
Læs selv: Den Gode og den Onde møder Joan Ørting
Nå, er du nu dér igen Danni Madsen, som Joan Ørtings tro væbner.
næste gang jeg ser en sommerfugl, brækker jeg mig ud over den
Det er synd for sommerfuglen, den er jo ikke ansvarlig for Joan Ørtings meninger.
Camilla Tved har i sin kritik af Ørtings forsimplede og indimellem decideret fejlagtige kønsforståelse et par væsentlige pointer. Valget af udtryksmåde kan imidlertid diskuteres. Personligt finder jeg ikke artiklens hårde sarkasme og perfiditet synderligt klædelig, hverken for budskabet eller skribenten.
Som Morrissey synger i 'I Know It's Over':
"It's so easy to laugh / It's so easy to hate / It takes strength to be gentle and kind".
Camilla Tveds bemærkninger til Joans svar er helt overflødige, når man læser Joan Ø`s ubegavede udmeldinger.
Smil til verden og den smiler til dig. Det er da et smukt budskab Joan kommer med, så jeg kan slet ikke forstå opstandelsen!
Ellers kan man altid være enig eller uenig med sexologer - de er jo unægtelig et ganske særligt folkefærd.
Nanna
Jah, ”Smil til verden …” – det er jo gammel viden.
Men at man skal til at føle efter, for at finde ud af om man har lyst (er våd) er da banebrydende ny viden ;-).
Jeg tør slet ikke tænke på, hvad kvinder kan gå rundt og være uvidende om.
;-).
Men jeg kan forstå, at redaktionen har lagt op til, at pinsen skal bruges på at udrede kvinders seksualitet.
Hvis man bare skal smile for at blive accepteret og ellers holde kæft, så er det langt ude her i 2009.
Tillykke til Camilla Tved fordi hun magter at sige fra over for stereotypificeringer der virker begrænsende på menneskers udfoldelse, og som får os til at dømme os selv og hinanden på et forudindtaget og falsk grundlag.
"Så mangler vi bare, at Angelica selv siger fra over for hendes stereotypificeringer af den hvide mand og hans mange onde gerninger, men det er nok ikke noget der sker i morgen."
Det kommer an på om du kan konkretisere hvor jeg skulle have stereotypificeret "den hvide mand".
En stereotypificering "der vil noget", aha. Kan du forklare mig nærmere hvem du mener der her stereotypificeres, og hvori det uretmæssige i generaliseringen består?
"Men at feminister er klogere, smukkere, sundere, dybere og mere interessante at leve sammen med, må omvendt anses som hævet over enhver diskussion."
Tja, ærgerligt at du ikke forstod ironien. Jeg troede egentlig at udsagnet var absurd og overdrevet nok til at den ikke kunne misforstås.
Men svar lige på ovenstående spørgsmål, så jeg kan nå at sige fra over for dit og dat inden i morgen, hvis det skulle være relevant.
25 minutter to go...
"Politikerne og erhvervslivet klapper i hænderne fordi klimapolitikken kører på markedsvilkår, sådan som den retteligt skal i den rige hvide mands verden."
Det kan nemt læses i den betydning, at alle hvide mænd mener, at klimapolitikken skal køre på markedsvilkår. I så fald er det stereotypering. Nu ved jeg selvfølgelig ikke, om det var ment sådan, og om det også er det Poul-Erik mener.
Jeg venter som antydet i spænding på at høre, hvorfor du mener ovenstående udsagn repræsenterer en generalisering over hvide mænd? Hvordan forstår du helt konkret udsagnet?
10 minutter, Poul-Erik...
Anders Ejsing.
Ok, så beklager jeg at jeg ikke har udtrykt mig klart nok.
For det første er det mig bekendt ikke alle hvide mænd der er rige, men det er jo selvfølgelig en definitionssag...
For det andet mener jeg på ingen måde - og jeg har på ingen måde sagt - at hvide mænd generelt er enige i den markedsorienterede klimapolitik. Det ville være en vanvittig påstand.
Udsagnet var ment sådan at det altovervejende er rige, hvide mænd der reelt regerer verden og bestemmer klodens kurs. Og disse har held til at indføre markedslogikken overalt hvor det er muligt, herunder i klimapolitikken.
Hvis I mener min karakteristik af magthaverne er urimelig, så er I velkomne til at sandsynliggøre at mænd ikke har majoriteten i 100% af verdens parlamenter og øvrige magtfulde politiske organer, og endnu vigtigere: sandsynliggøre at rige, hvide mænd ikke har den altovervejende majoritet (både i bestyrelse og ledelse) i nærved 100% af verdens magtfulde virksomheder.
Hvorfor er det et problem at magthaverne er en så homogen flok, der repræsenterer så snævert et interessesegment? Well, det er det kun hvis man mener at ægte demokrati repræsenterer og afspejler mangfoldigheden af identiteter og meninger i befolkningen. Og hvis man mener at de som bliver ramt hårdest af beslutningerne bør have en forholdsmæssig stærk stemme. Den side står jeg på, og det kan I så vælge at kritisere mig for.
Hvad man ikke kan kritisere mig for er at have udtalt mig generaliserende om mænd. Det har jeg aldrig - ALDRIG - gjort.
"Den rige, hvide mands verden" skrev jeg - genitiv kasus, I ved. Det er ikke svært at godtgøre at hvide, rige mænd ejer hovedparten af verdens ressourcer.
Jeg er faktisk overvejende enig i ovenstående.
Jeg vil dog lige indskyde, at en af de varmeste fortalere for markedslogik i de sidste 30 år hed Margaret Thatcher.
(son en parantes, naturligvis)
Vær dog i stedet lidt taknémmelige for at der er findes sprudlende og positive livsglade personer som Joan Ørting som tager sig tid til at genfortælle det glade budskab til dem der kan have "Glemt" det !
Og pyt med hendes røde hår.
Vi lever trods alt i et land på en klode - hvor der bliver brugt rigtig mange penge på at undersøge forhold og situationer der kan koste arbejdgiverne dyrt i "tabt tid på" arbejdspladsen - og hvor befolkningens sunde sexliv prioriteres lavere end profittabel produktion af meget overflødigt eller ikke -holdbart eller smukt ragelse.
Vi lever trods alt i et land på en klode hvor de allerfærreste kun ved, at der hemmeligt bliver brugt rigtig mange penge på at opfinde "mangeartede midler" der virker sexhæmmende uden også at hæmme mobiliteten og arbejdsevnen !
Vi lever trods alt i et land på en klode hvor det er åbenlyst for de indviede at den store "sexdræber" = AIDS - tydeligvis er opfundet i et laboratorie formentlig i formålet at dræbe såvel uønskede mennesker eller hele befolkningsgrupper på kloden (f.eks afrikanere ?) såvel som tanken om fri uhæmmet SEX mellem kønnene !
Vi lever trods alt i et land på en klode hvor der har været to (ikke særlig kendte) alternative potensmidler i fri handel, som virkede på både kvinder og mænd og som meget mystisk "forsvandt" fra markedet. Begge midler virkede perfekt og havde kun Lutter Positiv Virkning - uden nogen former for bivirkninger - Modsat f.eks et kemisk middel som Viagra der angiveligt har lagt en og anden bruger død.
Det er sgu god humor, sjov artikel. Men jeg kan nu ikke lade vaere med at synes det er lidt let - Joan kan jo for sytten da ikke goere for at verden bare ikke er saa nem at forstaa for hende.
Anya Palm
Nej, det kan hun da for atten ikke ;-)
Det sørgelige består i, at tv og andre medier tager hende alvorligt – til skade for alle dem som heller ikke forstår så meget.
Jeg ville ønske, at flere kvinder talte åbenhjertigt om sex som hun gør. Seksualitet er mangfoldig og en enkelt person kan umuligt dække det hele ind.
Men måske hun ikke skulle forfalde til sine generelle holdninger udsprunget af egne behov?
Jeg synes personligt godt om hendes facon, hvor hun giver meget af sig selv. Hellere det end at reproducere støvede lærebøger. De behov hun har, deler hun nok med mange andre, men selvfølgelig ikke alle.
En sexolog bør ikke være for blufærdig, efter min mening. Hun er forfriskende fræk. Plat sommetider - og sommetider kvindeundertrykkende. Men også kvindefrigørende fordi hun fjerner tabuiseringen og bryder grænser for, hvad kvinder kan sige.
Jeg undrer mig over så mange kvinder herinde bliver så vrede på Joan Ørting - der er noget gammel 70er fordomme over det.
Hun har måske ikke altid ret, men hvem har det?
Hun er måske ikke perfekt, men hvem er det?
Hun udstråler kvindelighed, hun udstråler glæde, hun udstråler noget som mange kvinder gerne vil udstråle.
Det er simpel biologi, at mene man kan intellektualisere sig ud af al biologi er det samme som at påstå man ka fjerne hoved fra krop.
Jeg synes det er sørgeligt at man ikke kan rumme at tilgang til livet, til sex, til hinanden kan være forskelligt, og være ok med det.
For dybest set er det jo det, det handler om.
Nogle mennesker mener de har glæde af at benytte JØ ydelser til en astronomisk timeløn, så er det deres frie valg, Andre vælger en anden tilgang,- ingen af dem fortjener at man grinagtiggører det eller dyrker en eller anden form for selvfed sarkasme.
Kloge mennesker siger at timerne man smiler og nyder er dem der tælles op på sidste dag -på mig virker det somom at JØ har fanget den - og det er al ære værd !
Når man påtager sig rollen som terapeut i en eller anden form, skal man træde meget varsomt. Rollen som terapeut er at vejlede og ledsage.
Og med den smule kendskab jeg har til JØ ` s gerninger er hun ikke god nok til at tage det ansvar på sig.
Man kan efter min ringe mening godt have glæde af sex uden de undertrykkende elementer, hun er blevet så kendt for. Den der leg er for hende blevet en mærkvare, og måske bliver hendes facon taget lige så alvorligt eller forvirrende som al den pornoficering, som også har givet tilsvarende indtryk hos mange andre. Efter min mening er begge dele lige dårlige som generelle vejledninger.
Alle har ret til et godt sexliv, men ingen skal tvinges ud i situationer, hvor de ikke er tilpas. Og dybest set er sex for mig en privatssag, som jeg ikke finder rimeligt at skulle optræde på tv med.
Man kender ikke bivirkningerne, før der går en vis tid, og så kan der være endnu mere brug for terapi fra en psykolog.
Men ovenstående bare udtryk for min egen helt personlige mening, den er lige så meget eller lidt værd, som J.Ø ? s og andres.
Ja Joan Ørting fremstår ikke godt i de citater, men et at de mest kritiserede - 'kvinder ved ikke selv, når de er våde' - er videnskabeligt funderet. Prøv at læse http://www.nytimes.com/2009/01/25/magazine/25desire-t.html som er blevet inspirationskilde for artikler både i Berlinske og Information.
Deri omtales forskning der viser at kvinders lyst og vaginale blodgennemstrømning hænger dårligt sammen. Det bliver så nogengange misfortolket til at kvinder ikke ved hvornår de har lyst.
Mona
Jeg synes som du også det kræver en hel del omtanke og indsigt at "lege" med de ting, du nævner.
Med Joan Ørting som sexekspert eller terapeut i tv-udsendelser mener jeg der skal nogle virkelig voksne mennesker til at redigere og lede, hvis det skal lykkes. Og det slap TV2 kun delvist godt fra i deres udsendelsesrække, hvor Joan optrådte på slap line som frelsende engel i vanskelige parforhold.
I et tilfælde var hun frygtelig plat og pornografisk - dette klip undlod man at klippe fra selv om hendes platheder var irrelevante.
I et andet tilfælde så man hende presse en kvinde til at tilgive sin mand, at han havde været hende utro i graviditeten og påført hende en frygtelig hård og traumatisk start på at blive mor.
Kvindens følelser blev slet ikke bearbejdet. Man kunne på ansigtsudtrykkene se, at der slet ikke var nogen lettelse eller ægte glæde at spore hos denne stakkels kvinde. Hun skulle bare spille rollen som glad og perfekt hustru som om ingenting var hændt.
Så selv om hun kan have mange positive budskaber, kan hun også være temmelig problematisk ind imellem.
Det virkelige problem består i for mig, at der presses en bestemt skabelon om hhv. mænds og kvinders seksualitet og hensigtsmæssige måder at takle problemerne på ned over hovedet på andre mennesker, og især når det glade budskab formidles af en såkaldt ekspert på landsdækkende tv.
Det ville sikkert være nyttigt, hvis flere kvinder talte om sex og om deres forskelligheder. De fleste synes nok, at det er for privat til at dele med andre.
Kvinders seksualitet forandres med årene. Nogle har lyst til at have sex på havebordet når de er helt unge, andre først når de er blevet ældre. Og så er der nogle, som hele livet synes bedst om ’missionærstillingen’. Hvis sidstnævnte begynde at lave tv-udsendelser om deres opfattelse og lykken ved den (altså missionærstillingen ;) kan jeg forudse reaktionerne – fra både kvinder og mænd.
Andre problemer i et forhold skal tackles lige så forskelligt som f.eks. et problem med manglende sexlyst eller det modsatte, og en professionel rådgivning kan være på sin plads, men kun hvis den er tilpasset den enkelte, for der findes ingen patentløsninger, som man kan lære af via medierne.
Jeg tror at alle de gode råd der formidles af tv og ugeblade for mænd/kvinder, unge/gamle gør mere skade end gavn, fordi de giver mennesker indtryk af, at der er noget galt med dem selv, hvis de ikke kan få tingene til at fungere.
Meget underholdende; Fire kvinder grinede så tårerne de trillede! Har mega meget svært ved at forestille os hvad ”kvinde” Joan Ørting kan lære os om sex – vi var ret sikre på det ikke var nødvendigt at stikke hånden ned i bukserne for at bestemme temperaturen! ;-)