Interview
Læsetid: 8 min.

Det tolerante Europa er et skuffet Europa

Skuffelser og modvilje er benzinen i det moderne samfunds motor, lyder det fra Frankfurterskolens nye store navn, Rainer Forst. Europa bevæger sig derfor bedst fremad, hvis regionen indlemmer Tyrkiet og indstiller sig på, at heftige diskussioner om islams rolle er kommet for at blive. For heri ligger en af tidens store skuffelser
Moderne Tider
30. maj 2009
Dialog. En tyrkisk kvinde går forbi en plakat i Istanbul i 2005, da debatten om Tyrkiets optagelse i EU toppede sidst. Med det kommende valg til Europa-Parlamentet, er spørgsmålet igen nået langt op på dagsordenen. Men Europa må komme over sin angst for forskelligheder og konflikt, mener den tyske sociolog Rainer Forst: -Selv hvis Tyrkiet aldrig bliver medlem af EU, har vi stadig store grupper af muslimer - og andre religiøse grupper - i vores samfund, som vi skal have en dialog med-.

Dialog. En tyrkisk kvinde går forbi en plakat i Istanbul i 2005, da debatten om Tyrkiets optagelse i EU toppede sidst. Med det kommende valg til Europa-Parlamentet, er spørgsmålet igen nået langt op på dagsordenen. Men Europa må komme over sin angst for forskelligheder og konflikt, mener den tyske sociolog Rainer Forst: -Selv hvis Tyrkiet aldrig bliver medlem af EU, har vi stadig store grupper af muslimer - og andre religiøse grupper - i vores samfund, som vi skal have en dialog med-.

Cem Turkel

Europa skal lære at leve med sin modvilje, og indstille sig på, at fremtiden måske byder på et mere skuffet Europa. Anderledes kan det ikke være i en tid, hvor spørgsmål knyttet til islam hele tiden afkræver regionen svar. Eller som den tyske sociolog Rainer Forst siger: Tester det moderne Europa - indefra såvel som udefra.

"Hvis Europa skal bevæge sig fremad, er det afgørende, at vi europæere bliver mere bevidste om religiøse forskelle og lærer at leve med dem - også selvom vi finder forskellene stødende eller sårende."

Alternativet, de uafklarede religiøse forskelle, er nemlig ifølge Forst langt værre. Det kan måske nok se harmonisk ud på overfladen, men grænselandet mellem overfladisk accept og ligegyldighed er et farligt, eksplosivt rum, for her får forskellene lov bare at gnide mod hinanden indtil det slår gnister og tænder en ild ingen har erfaring med at slukke.

"Europa må derfor indse, at det tolerante Europa ikke nødvendigvis kun er et kristent Europa. Det er snarere et skuffet Europa, der udvikler sig fordi det er i stand til at leve med sine skuffelser."

Den muslimske tråd

Rainer Forst er professor og tilknyttet Institut für Sozialforschung på universitetet i Frankfurt - også kendt som Frankfurterskolen - der i kraft af tidligere og nuværende ansatte som f.eks. Adorno, Habermas og Honneth, bliver fremhævet som en af de ypperste institutioner for tanker om samfundet i det 20. århundrede. Fysisk ligger Frankfurterskolen også højt oppe: på 25. sal i den silolignende Turm-bygning i den vestlige del af Frankfurt, hvorfra man kan skimte floden Main, der stille løber ud og deler sig i den europæiske horisont. Ud i det Europa, der lige nu befinder sig i anderledes urolige tider med uafklarede spørgsmål om islams rolle, der igen og igen popper op til overfladen som en hård bold af de rørte vandet. Senest i den nuværende EU-valgkamp.

Skal Tyrkiet være medlem af EU? Er det i orden at afbilde profeten Muhammed? Må muslimer bære tørklæde på arbejdspladsen, og skal de have lov til at opføre moskeer eller ej?

Den røde tråd er, hvor tolerante 'vi' skal være overfor en kultur, 'vi' frygter vil være intolerant. Og det ser ikke så godt ud med tolerancen i lyset af den økonomiske krise, siger Forst.

"Med fare for at lyde alt for pessimistisk, tror jeg, at tolerancen i Europa går en svær tid i møde. Det er nærmest en sociologisk grundregel, at når økonomien strammer til, kommer tolerancen under pres."

Ingen vej uden om

Det var en bog, hvis murstensmassive størrelse kun blev overgået af kritikernes applaus, der i 2003 for alvor gjorde Rainer Forst til en stjerne på den samfundsvidenskabelige himmel: Toleranz im Konflikt. I bogen bruger Forst de heftige diskussioner om religiøse mindretals rettigheder i Europas historie til at se på det, han kalder 'tolerancens paradoksale karakter'. Hans pointe er, at tolerance altid har en grænse. For den, der står på den anden side af grænsen, ser den person, der i egne øje er fuld af tolerance, intolerant ud. Samtidig kan det moderne samfund ikke eksistere uden tolerance, fordi tolerancen giver plads til de nye ideer og tanker, det moderne samfunds drivkraft, skriver han. For det moderne Europa, der gerne vil blive ved at udvikle sig, er der derfor heller ingen vej uden om. Islam er et vilkår, som kræver, at 'de gamle' europæere finder tolerancen frem. Uanset hvor umuligt toleranceprojektet kan tage sig ud, og om det kræver nok så mange oprivende episoder a la Muhammed-krisen. Alternativet vil nemlig, ifølge Rainer Forst, sætte de samme gamle europæeres elskede moderne samfund langt tilbage.

"I mine øjne er det moderne Europa kendetegnet ved vores mange livsformer og offentlige diskussioner om, hvad der er afgørende for at kunne samarbejde. Tag nu jeres karikaturtegning-sag. Den slags diskussioner om blasfemi og hvorvidt det kan tolereres, har man altid haft. Både i den kristne og den muslimske verden. Nogle af diskussionerne ender som kriser, hvor modsætningerne bliver trukket meget kraftigt op. Men diskussioner og kriser er også tegn på, at samfundet er under forandring. At det er på vej til at finde en måde at leve med forskellighed - gennem fælles rettigheder og gensidig respekt. Selvfølgelig er det dybt uheldigt, når det fører vold og ødelæggelser med sig, men på længere sigt er det bedre, at konflikterne bliver adresseret frem for at blive tiet ihjel."

Ifølge Rainer Forst må Europa altså lære at leve med sine forskelle, og med at andre medborgere ofte skuffer, og har anderledes grænser. Hvad enten det gælder at optage Tyrkiet i EU eller give lov til at bygge moskeer i europæiske byer, handler det om at tøjle modviljen og finde tolerancen frem for fremskridtets skyld.

"Det er ikke uden fare, men det er en chance for at skabe et mere pluralistisk Europa. At finde nye veje for politisk samarbejde på trods af de kulturelle og sociale forskelle. På den måde er det også et skridt i retningen af en politisk definition af Europa - frem for en mere snæver kulturel definition."

Troen på dialogen

Rainer Forst skrev i sin tid sin ph.d.-afhandling under vejledning af Jürgen Habermas, og lige som sin vejleder har Forst en ubegrænset tro på dialogens evne til at bygge bro mellem selv de mest modstridende livsanskuelser. På at samtale eksempelvis kan bygge en stærkere bro mellem Europa og Tyrkiet - stærkere end nogen bro af cement over Bosporusstrædet.

- Overvejer du nogle gange, om du og dine kolleger overvurderer betydningen af dialog og derfor også det moderne Europas evne til at kapere forskellighed?

"Min holdning er, at vores samfund må forene sig med forskelle - også dem af religiøs karakter. Uanset hvad, er de et vilkår. Det betyder ikke, at man bare skal tolerere alle praksisser i en kultur. Jeg mener f.eks. på ingen måde, det kan retfærdiggøres at forbyde muslimske kvinder at gå med tørklæde, men man kan godt forhindre, at bestemte skoler uddanner muslimske piger til at se på sig selv som mindreværdige i forhold til mænd. Det er en hårfin balance at tolerere bestemte ting og tage afstand fra andre. Men det kan godt lade sig gøre, og dialog er den eneste måde at gøre det på. Vælger man alligevel at bruge tørklædet som hovedangrebsmål i kampen for kvindefrigørelse, ender det snarere med symbolsk diskrimination af alle muslimer. Hvilket ikke gør livet lettere for de muslimske kvinder."

- Din landsmand Carl Schmitt sagde engang, at politisk dialog kan være et problem, fordi den kan få nye uenigheder op til overfladen og former fjendebilleder, man ellers ikke var bevidst om. Havde Schmidt ikke en pointe med det?

"Nej. Som med så meget andet havde Carl Schmitt ikke ret i det, for hans manikæiske opfattelse af venner og fjender var alt for simpel. Det er rigtigt, at det ikke altid ender med et lykkeligt samarbejde, når man engagerer sig med andre, og nogle gange finder man forskelle, man ikke havde set før. Men det er netop det, politik handler om. At engagere sig og finde de områder, hvor der er forskelle og konflikter."

Faren ved eliten

Rainer Forst peger hele tiden på, at tolerance handler om at blive i stand til at leve med konflikterne, fordi man i dialogen finder et mere grundlæggende fællesskab. Målet er ikke at udviske forskellene, men at være opmærksom på dem og indstille sig på, at de altid vil være der. Det er hårdt arbejde, ofte smertefuldt, som Forst siger, men i hans øjne er alternativet langt værre sammenstød, og lige nu er EU's vigtigste politiske opgave derfor også at få befolkningerne til at forlige sig med tanken om, at forskelle knyttet til religion er kommet for at blive - og nok også vil blive større.

- Du er jo del af en elite, der vil have Tyrkiet ind i EU og som generelt er meget tolerante over for islam. Overvejer du nogensinde om du måske virker som en barriere for tolerance? At store dele af befolkningen - når du siger, som du gør nu - føler de får trukket et krav om tolerance ned over hovedet og derfor i trods reagerer mere intolerant, end de ellers ville have gjort?

"Det er et interessant fænomen. På gadeplan i Europa er der da en udpræget mistillid til muslimer og især til Tyrkiet, der her opfattes som en helt anderledes kultur - selvom det egentlig ikke er tilfældet. Det bliver så brugt af dele af den politiske elite til vinde stemmer baseret på fordomme. I det lys må opgaven for den demokratiske politiske elite være at vedblive med at forklare, at meget af den mistillid dybest set bunder i fordomme samtidig med, at den viser, at man godt kan kritisere forhold i Tyrkiet og alligevel være for deres optagelse i EU."

Ingen garantier

"Nogle dele af Tyrkiets indbyggede konflikter og kulturelle strenge passer ind i billedet af et moderne samfund. Andre gør ikke," pointerer Rainer Forst. Mødet med andre - nogle gange mindre tolerante - grupper, optager ham meget. Han er dog uenig med sin landsmand, den tyske retsfilosof Ernst-Wolfgang Böckenförde, der i et meget omdiskuteret essay fra 1991 skrev, at de moderne sekulariserede demokratier 'nærer en forestilling om garantier, de ikke kan garantere'. Med det mener Böckenförde, der er tidligere dommer ved den tyske forfatningsdomstol, at sekulariserede lande bilder sig ind, at de for altid kan blive ved med at være åbne og tolerante uafhængigt af, at der er religiøse lande omkring dem, som tænker stik modsat. På et tidspunkt vil de lande bruge åbningen til at trænge ind og true tolerancen og sekulariseringen. Hvilket, skriver Böckenförde, rejser spørgsmålet om, hvorvidt moderne demokratier i sidste ende selv bør sætte en grænse for tolerancen, inden de religiøse lande kommer dem i forkøbet med noget værre og mere intolerant.

For Europa vil det dog være et forkert valg, siger Forst, for tab af grundlæggende værdier er ikke en reel risiko for Europa i øjeblikket. Hverken i forhold til Tyrkiets medlemskab af EU eller det stigende antal muslimer i regionen med andre opfattelser af forholdet mellem stat og religion.

Europas værditab

"Jeg tror ikke, det vil ændre vores grundlæggende værdier i EU at inkludere Tyrkiet. Men jeg tror heller ikke, man skal skjule, at Tyrkiets optagelse vil ændre vores syn på politik. Altså på, hvad der er legitimt, og hvilke politiske mål Europa skal forfølge."

På den måde vil Tyrkiet tilføje noget til den politiske forskellighed, og sikkert også til de konflikter, der udspringer af den forskellighed. Men, siger Rainer Forst, og vender tilbage til sin idé om tolerance som redskab til at dæmpe konflikter i modsætning til bare at acceptere eller ignorere dem med det resultat, at det hele på et tidspunkt eksploderer:

"Der er ingen vej uden om forskellighed. Selv hvis Tyrkiet aldrig bliver medlem af EU, har vi stadig store grupper af muslimer - og andre religiøse grupper - i vores samfund, som vi skal have en dialog med."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Hvad nu hvis spørgsmålet om Tyrkiets medlemskab af EU ikke handler så meget om Islam, men om at landet geografisk befinder sig udenfor Europa - i Lilleasien? Tyrkiet har jo på trods af sin fjerne beliggenhed og på trods af Islam haft alle chancer for at orientere sig mod EU og de værdier der hersker her, men det passer åbenbart ikke hverken regeringen i Ankara eller befolkningen at bevæge sig derhen og hvorfor så tvinge dem? Endelig er den arabiske kultur jo allerede ganske godt repræsenteret i de europæiske lande, så vi går nok ikke glip af så meget ved at undvære Tyrkiet i det europæiske samarbejde.

Yes! Tolerance er hverken enighed eller ligegyldighed, men en moralsk indstilling til det, vi ikke deler, men heller ikke har gode grunde til at forbyde eller undertrykke.

Se evt. min artikel om Muhammed-krisen og Rainar Forsts to læremestre, Habermas og Honneth: http://tapir.pdc.no/pdf/EIP/2009/2009-01-2.pdf

Hilsen Jonas (http://filosofiskdebat.blogspot.com/)

Støt op om en tolerant, men ikke ukritisk, omgang med religion i det pluralistiske demokrati:

http://www.facebook.com/group.php?gid=191080093250&ref=share

Og igen skal al tolerance og forståelse komme fra det ikke islamiske europa?

"Hvis Europa skal bevæge sig fremad, er det afgørende, at vi europæere bliver mere bevidste om religiøse forskelle og lærer at leve med dem - også selvom vi finder forskellene stødende eller sårende.”

Det lyder for mig som om, at os der ikke lever i og opfatter en stramt tilrettelagt hverdag på basis af en religionsopfattelse, vi skal først og fremmest give plads til et hverdagsmønster, vi ikke kender og anerkender.

Nå men jeg er nok for træt i dag til at se nærmere objektivt på sagen.

“Jeg tror ikke, det vil ændre vores grundlæggende værdier i EU at inkludere Tyrkiet. Men jeg tror heller ikke, man skal skjule, at Tyrkiets optagelse vil ændre vores syn på politik. Altså på, hvad der er legitimt, og hvilke politiske mål Europa skal forfølge.”

Da det nye "fine" EU jo skal styres efter folketllet i de forskellige lande, må man formode at Tyrkiet ville få rigtigt mange mandater og stemmer og hvad det elelrs hedder.

Så umiddelbart er jeg absolut ikke tilhænger af et EU som også skulle indeholde Tyrkiet.

godnat fra mig for i dag