Læsetid: 5 min.

Holdet uden identitet

Svagt. Morten Olsen har fra kamp til kamp fisket en gruppe aktører af svingende kvalitet op fra dansk fodbolds rodekasse, og derfor har vi i dag et landshold, der til trods for sin topplacering i gruppen fremstår fuldstændig uden profil i offentligheden. Et hold med for mange -nobodies-
Svagt. Morten Olsen har fra kamp til kamp fisket en gruppe aktører af svingende kvalitet op fra dansk fodbolds rodekasse, og derfor har vi i dag et landshold, der til trods for sin topplacering i gruppen fremstår fuldstændig uden profil i offentligheden. Et hold med for mange -nobodies-
7. juni 2009

At Danmark efter fem kampe ligger i spidsen af kvalifikationspuljen er tæt på ubegribeligt, når man tager i betragtning, at vi i realiteten ikke har haft et egentligt landshold i lang tid; i hvert fald ikke, hvis man med landshold mener en sammentømret gruppe af nationens bedste spillere, der bærer det rød-hvide mandskab hele vejen gennem kvalifikationen og samtidig opbygger en klar identitet hos befolkningen.

I stedet er de danske resultater opnået ved, at Morten Olsen fra kamp til kamp har fisket en gruppe aktører af svingende kvalitet op fra dansk fodbolds rodekasse og sendt dem på banen i den efter omstændighederne mest hensigtsmæssige opstilling, hvorefter de har fightet og fedtet sig til de nødvendige point.

Denne fremgangsmåde er blevet fremtvunget af den haglbyge af skader, der lige siden turneringens begyndelse har ramt landsholdet, og hvis umiddelbare konsekvens har været, at kun fire spillere har deltaget i samtlige puljekampe, nemlig Daniel Agger, Christian Poulsen, Dennis Rommedahl og Daniel Jensen. Som konsekvens heraf har vi i dag et landshold, der til trods for sin topplacering i gruppen fremstår fuldstændig uden profil i offentligheden, i hvert fald sammenlignet med tidligere årgange af succesfulde landshold, der alle kan karakteriseres ved den stamme af spillere, der bar dem frem til succes.

Firserholdet under Piontek var således et hold af drømmere, fritænkere og rebeller, personificeret ved Elkjær, Laudrup, Mølby, Lerby, Arnesen og Morten Olsen.

Ricardos Europamestre var de evigt fightende underdogs i skikkelse af Henrik -Store- Larsen, John -Faxe- Jensen, Kim Vilfort, Lars Olsen og Flemming Povlsen.

Bo Johanssons kvartfinaledeltagere fra VM i 1998 var i realiteten fortællingen om Laudrup-brødrenes sidste nat med kliken.

Og Morten Olsens VM-deltagere fra 2002 var et lettere bisset mandskab af indebrændte personligheder som Stig Tøfting, Thomas Gravesen og Brian Steen Nielsen.

Men hvem personificerer den nuværende årgang af de rød-hvide? Ja, det gør vel kun Daniel Agger, Nicklas Bendtner og Christian Poulsen, men deres tilstedeværelse er ikke tilstrækkeligt til at skabe en fælles identitet om et hold, der rummer for mange nobodies ; for mange ukendte spillere fra sekundaklubber rundt omkring i Europa - ja, simpelthen for mange ansigter i startopstillingen, der ikke siger den almindelige, moderat fodboldinteresserede tv-seer noget.

Vi står derfor i den usædvanlige situation, at vi har et landshold, der ligger i toppen af sin kvalifikationspulje og kun er ganske få sejre fra at have sikret Danmark VM-deltagelse for første gange i 10 år - men som samtidig fremtræder ganske identitetsløst i offentligheden.

Åbenlyse svagheder

Den store udskiftning på holdet har imidlertid ikke kun skadet mulighederne for at skabe en folkelig begejstring for mandskabet. Også holdets sportslige perspektiver er blevet forværret af de mange skader, som landstræneren må slås med, hvilket bekræftes ved et blik på den trup, der er udtaget til kampen mod Sverige, og som rummer en række svagheder. Lad os blot nævne de mest åbenlyse:

Hullet i midterforsvaret: Efter at Martin Laursen har stoppet karrieren, og Per Krøldrup og Michael Jakobsen er blevet skadet, er vores centrale forsvar nødlidende. Vi mangler en rutineret midterforsvarer til at supplere Daniel Agger (ja, måske mangler vi endda også en afløser for Agger selv, hvis Liverpool-forsvareren mod forventning ikke bliver klar til kampstart.) Olsen har indkaldt Michael Gravgaard som sidste-øjebliks reserve for Agger og vil derudover sandsynligvis lempe den 19-årige debutant Simon Kjær fra Palermo ind i midtfeltet, hvor han skal forsøge at løfte den kæmpe opgave, der ligger i at neutralisere svenskernes stjerneangriber, Zlatan Ibrahimovic, der netop har afsluttet den bedste sæson i sin karriere med at blive topscorer i Serie A.

Den manglende back: Truppen er reelt uden en venstrebenet forsvarsspiller, hvilket i sig selv er en helt ekstraordinær situation. Den mest nærliggende løsning synes umiddelbart at være at flytte den venstrebenede kantspiller Simon Poulsen fra AZ Alkmaar ned på pladsen, men Olsen kan også rykke højrebacken Lars Poulsen over i venstre side for at lukke hullet. Under alle omstændigheder vil den landsholdets defensive venstreside være særdeles sårbar og få brug for megen støtte i aften, da svenskerne uden tvivl vil lægge pres på lige netop denne flanke.

Den forsvundne dynamo: Holdets sædvanlige temposætter på midtbanen, Daniel Jensen, er langtidsskadet, hvilket skaber problemer for Morten Olsen, der ikke umiddelbart råder over en afløser med samme kvalifikationer. Han kan afhjælpe situationen på to måder: Enten kan han skubbe FCK-s Hjalte Bo Nørregaard ind på pladsen, hvor den defensivt orienterede københavner vil kunne fungere som en ekstra beskyttelse af forsvarets fire-back kæde. Eller han kan overlade pladsen til en af truppens offensive kræfter, for eksempel Martin Jørgensen eller Thomas Kahlenberg, hvilket vil sikre dynamikken i det fremadrettede spil men samtidig efterlade et i forvejen svækket forsvar uden den nødvendige gardering.

Den korte bænk: I truppen til kampen mod Sverige befinder sig ni spillere fra Superligaen; et ganske højt tal, som hjemlige fodboldeksperter har udlagt som et tegn på, at den hjemlige liga efterhånden befinder sig på et så højt niveau, at den kan levere landsholdsspillere i store mængder.

Olsens bænk er for kort

Morten Olsen selv ser anderledes på sagen, hvilket han ikke lægger skjul på. For nogle dage siden udtalte han således, at et højt antal Superligaspillere i truppen er et tegn på, at holdet er for svagt. Landsholdet skal først og fremmest bestå af hærdede udlandsprofessionelle, hvis det skal rumme den styrke, der er nødvendig for at klare sig gennem en VM-kvalifikationsturnering.

Eller sagt på en anden måde: Olsens bænk er for kort. Han råder simpelthen ikke over reserver af tilstrækkelig høj kvalitet, og det kan blive et problem, hvis kampen ikke går Danmarks vej, og Olsen får behov for at smide et par gamechangers på banen. De er svære at få øje på blandt udskifterne i den forhåndenværende trup.

Konklusionen på en overordnet gennemgang af truppen må således være ganske trist: Sjældent har Danmark vel sendt et svagere landshold af sted til en afgørende kvalifikationskamp på udebane. Og alligevel er det samtidig også mange år siden, at vi har ligget bedre til i vores pulje, end vi gør lige nu. Fodbold er et paradoksalt spil. Og vi skal bare glæde os over, at vi qua vores hidtidige pointhøst kan nøjes med uafgjort mod et svensk hold, der nærmest er pisket til at vinde for at holde liv i kvalifikationshåbet.

Det bliver hedt på Råsunda i aften!

refleks information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu