Klumme
Læsetid: 4 min.

Klummeren causerer

Dødsspring, jægersnak, tamme høns og andet europæisk tankegods
Moderne Tider
7. juni 2009

Hvad idioten sådan tuller rundt og pusler med til almindelig underholdning og bevidsthedsudvidelse. I gamle dage hed den slags på skrift et causeri. Det betyder en småsludren til forskel fra det tungere skyts, der kan være kronik eller essay. Helt tonstungt elefantagtigt måske en roman. Sådan noget som digte står helt ved siden af.

Der stod jeg også forleden med mine, hyret som underholder og bevidsthedsudvider sammen med min makker, mundharpevirtuosen.

Dem er der heller ikke mange af tilbage, og det burde jo gøre folk nysgerrige. Det gjorde det bare ikke her. Ikke rigtigt. Det var en indvielse af noget, og der kom bjergbestigere ned ad væggene med pink champagne. Et par akrobater løb ind imellem fem skridt op ad en mur og slog dødsspring baglæns ned mellem bordene med champagnenydende gæster. Ingen hævede et øjenbryn. Heller ikke da en af dem sprang ud fra en fem meter høj trappe, eller da en lille gøglertrio jonglerede til franske musetteviser fra saxofon og harmonika.

Ingen ænsede os

Vi råbte så højt vi kunne, og der blev spillet mundharpe som ingen har hørt det siden de store mundharpeorkestres hærgen i fyrrerne og halvtredserne. Men lige meget hjalp det. Ingen hørte os. Ingen klappede. Vi havde selv klappet som rasende af musettejonglørerne, og det var de glade for, men de var gået nu.

Lad os kalde det repressiv tolerance. Sådan noget som det her, hedder ikke mere et causeri.

I vore dage hedder det en klumme, efter engelsk -column-, en søjle tekst ned ad en avisside. Så hvor man i gamle dage causerede, der klummer man nu. Sludder er det under begge omstændigheder.

Til urnerne!

Ligesom valget. Valget? Ja, det til Europaparlamentet. Åh ja. Det med Messerschmidt, der vil have Danmark tilbage et eller andet sted fra, eller den grønne jægersmand Bent Bendtsen, der vil have det stærkere. Som om det var det, det drejede sig om. Som om Europa ikke handlede om at komme af med det gamle lort, ligesom grønlænderne lige er kommet af med deres. Som om det ikke handlede om noget andet og større og mere åbent. Ikke lige her, nej, men et sted ude i fremtiden, hvor der heller ikke længere er nogen trone, som nogen kan følge andre på. Der sidder den gamle SAP-er Søren Søndergaard bag en lukket lokumsdør med bukserne nede om hælene og prøver at bilde nogen ind, at der er mindre salmonella i danske kyllinger end i dem fra resten af Europa. For ikke at tale om den plakat, der siger, at vi skal stemme på ærkedanske Dan, for det gør Poul.

Men det er nu Bendtsen, der fanger opmærksomheden. Manden i den pæne grønne jakke, der sendte sin ministerchauffør hele vejen fra København over Sjælland og broen til slægtsgården på Fyn for at hente jagtgeværet, som chaufføren ikke var berettiget til at håndtere, fordi han ikke havde jagttegn.

Det har de forhåbentlig alle sammen, medlemmerne af jægernes sammenslutning, hvis navn jeg ikke i huskende stund kan skrive, når de mener, de mangler dyr at skyde. Der er ikke nok bytte til dem ude i naturen mere. Nu vil de også have lov til at plaffe løs på viber, skarver og egern.

Det næste bliver vel pindsvin. De er nemme at ramme, fordi de bare troskyldigt ruller sig sammen og tror, at intet så kan gøre dem noget. Eller snegle. De kan ikke engang løbe fra Bent Bendtsen.

Tamme høns har de jo skudt i årevis, og selvfølgelig kan vi ikke have, at de kommer til at kede sig, når der ikke længere er noget at skyde, efter at de har skyllet hiverten i sig, sluppet hundene løs og spredt daglejerne ud over landskabet med deres klaptræer.

Hvis der ikke er mere at skyde, skyder de sikkert os. Når de har skudt klapperne og hundene.

Europæisk slendrian

Og Bent Bendtsen? Han står sgu der på skærmen og snakker om narko, og hvordan europæiske enheder af betjente skal organiseres i så stort omfang, at de kan pege på, hvordan man f.eks. i Malaga, hvor de jo ikke er danskere, organiserer indsmugling af prostituerede fra Afrika. Så kan vi nemlig gå efter de store fisk og ikke bare fiske de små op fra gaderne.

På den måde vil man i Europa, der for en mand som Bendtsen bare er et lidt større Danmark, kunne standse bandekrigen på Nørrebro, der som bekendt udelukkende skyldes, at der er masser af sort arbejde og billig profit i den narko og prostitution, som europæisk slendrian lader slippe ind i Danmark. Så meget, at det ligefrem kan betale sig at føre krig om det.

Manden mener selv, at han har fat i noget, men måske han på sine golfrejser og jagtudflugter har truffet folk, vi andre aldrig møder. Folk der faktisk har indflydelse på de faktorer, der skaber afhængighed af narkotika og prostitution, skaber det lammende tomrum af ingenting, af håbløs mangel på muligheder, hvorfra unge mennesker, der ofte i europæisk forstand er af -anden etnisk herkomst-, må søge sig bare den smule mening med tilværelsen, som mennesker i Bendtsens sociale lag finder i deres golfkøller og jagtgeværer.

refleks information.dk

Forfatteren Bent Vinn Nielsen, der nomalt skriver Vinn & Skæv på denne plads har søgt - og fået bevilget - orlov, hvorfor klummeskriveriet i disse uger varetages af Peter Laugsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her