Læsetid: 4 min.

Et modigt genmæle mod tidsånden

Med den tysk-britiske sociolog Ralf Dahrendorfs død onsdag har europæisk åndsliv mistet en af sine dygtigste og mest reflekterede liberale intellektuelle
Helheden: Ralf Dahrendorfs adelsmærke var en usvækket bekendelse til den liberale tænknings ansvar for helheden.

Helheden: Ralf Dahrendorfs adelsmærke var en usvækket bekendelse til den liberale tænknings ansvar for helheden.

20. juni 2009

Da den tysk-britiske sociolog Ralf Dahrendorf i 1993 blev adlet til baron af det engelske kongehus, valgte han som en spøg at lade pladsen Clare Market, der bruges som parkeringsplads af de ansatte ved London School of Economics, indgå i sin titel. Sådan blandede den tysk-britiske sociolog Ralf Dahrendorf respekt for orden med liberal frimodighed.

Onsdag døde Lord Ralf Dahrendorf og efterlod sig et ry som en af Europas mest fremtrædende liberale tænkere og en sjælden akademiker, der ikke skyede den konkrete politiske forpligtelse og det parlamentariske arbejde.

Hans adelsmærke var en usvækket bekendelse til den liberale tænknings ansvar for helheden. Gennem en livslang tænkning forblev frihed og ansvar de to centrale begreber.

I anledning af Dahrenddorfs død udtalte hans offentlige diskussionspartner og akademiske modsætning Jürgen Habermas til Frankfurter Allgemeine Zeitung:

»Vi skal huske ham som den beherskede, den modige, det klare sind og den politiske tænkende lærde, som vor generations mest resolutte og fremsynede ånd.«

Genmæle mod tidsånden

Dahrendorf blev født 1. maj i Hamburg i 1929, samme år som Jürgen Habermas. Men hvor Habermas blev placeret i Frankfurt og med tiden opnåede ry som forbundsrepublikkens statsfilosof, tog Dahrendorfs karriere som sociolog en afstikker mod de britiske øer, hvor han blev statsborger i 1988 og som nævnt adlet for sin akademiske indsats i 1993.

Som gæst ved London School of Economic, indledte Dahrendorf i 50'erne et livslangt kærlighedsforhold til den britiske kultur, hvis humor og tradition for common sense tiltalte dette barn af mellemkrigstidens politiske turbulens. Selvom Dahrendorf i store dele af sit liv residerede i Storbritannien og i 1974 selv blev leder af London School of Economics, fastholdt han et nidkært blik på samfundsudviklingen i Tyskland.

I overensstemmelse med grundtanken om ansvarlighed forsøgte Dahrendorf selv at præge efterkrigstidens Tyskland. Som søn af et so cial demokratisk medlem af rigsdagen begyndte han som politisk aktiv i socialdemokratiske rækker, men forlod snart SPD til fordel for det liberale FDP, hvor han betragtes som en afgørende ideolog. Den politiske sti førte blandt andet til et knap et-årig termin som medlem af den tyske forbundsdag. I 1974 forlod Dahrendorf atter den parlamentariske verden og vendte tilbage til det akademiske udgangspunkt som leder af London School of Economics.

Som debattør var Dahrendorf ikke bange for at blande sig i de offentlige slagsmål. I 1968 stak han ud blandt mere sagtmodige akademiske kolleger, da han tog til genmæle mod tidsånden i skikkelse af lederen af det tyske studenteroprør, Rudi Dutschke. Et berømt billede viser de to modpoler diskuterende under åben himmel, en agiterende Dutschke med insisterende blik og en med anstrengt tålmodighed lyttende Dahrendorf, der ikke var decideret usympatisk indstillet over for den yngre agitator, men nok havde visse betænkeligheder ved oprørets aggressive tone og dets illiberale understrømninger. Dutschke »var en forvirret sjæl, der ikke efterlod tanker af blivende værdi,« udtalte Dahrendorf i et tilbageblik i 2008.

Akademisk karriere

Den akademiske karriere begyndte i efterkrigstidens Hamburg, hvor den unge Dahrendorf studerede filosofi og klassisk filologi. Han promoverede med en afhandling om 'retfærdighedsbegrebet i Karl Marx' tænkning', der bragte ham til London School of Economics, hvor han lagde grunden til sit liberale udsyn hos det åbne samfunds teoretiker, filosoffen Karl Popper. Siden skulle Dahrendorf assistere Popper i den såkaldte positivismestrid, der blev udkæmpet mellem den kritiske rationalisme og den kritiske teori i skikkelse af Adorno.

Dahrendorfs væsentligste bidrag til den moderne sociologi ligger inden for konfliktforskningen. Som liberal tænker interesserede Dahrendorf sig overraskende nok for konflikter mellem klasser. Med habilitationsskriftet Sociale klasser og klassekonflikt i det industrielle samfund (1957) skabte han sig et internationalt i den akademiske verden ved at skitsere en position mellem marxistisk sociologi og strukturel funktionalisme. Dahrendorf leverede også afgørende bidrag til den sociologiske rolleteori, der søger at forstå, hvordan forventninger om sociale roller og forventninger styrer både individer og grupper.

Som professionel akademiker var det Dahrendorfs fortjeneste, at han lod sit værk tjene som pejlemærker for den unge forbundsrepublik. I 1965 udsendte Dahrendorf et af sine bedst kendte værker Bildung als Bürgerrecht, der satte brand i den tyske samfundsdebat. Titlen gled siden i ind dagligsproget som politisk slagord. Dahrendorf argumenterede for, at et velfungerende tysk demokrati var afhængigt af et højnet uddannelsesniveau. Dahrendorf ophørte ikke med at bidrage til denne debat og fortsatte med at udbygge sine synspunkter. Så sent som i 2008 langede han ud efter de akademiserede venstrefløjspartiers forestilling om værdien af højere uddannelse i sig selv. I Dahrendorfs øjne praktiserer den akademiske klasse en inte res sebaseret og fejlproportioneret klassepolitik, når den uden at tøve mobiliserer mod studiegebyrer, mens den samtidig ignorerer samfundets reelt marginaliserede eksistenser.

Med Ralf Dahrendorfs død har europæisk åndsliv mistet en af sine dygtigste og mest reflekterede liberale intellektuelle, som med sjælden elegance at forene den frie ånd med realpolitisk engagement.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu