And now to something completely different ...
Min sommer startede i maj, i Kødbyen, i en ordentlig brandert. Konceptet varm sommernat, øl og kommende solopgang var på plads, og der var queerfest i Warehouse 9. Som lokalkendte vil vide, er det store minus ved det sted, at de ikke har nogen toiletter. Så der er frit lokum i Kødbyen, det er bare at finde sig et hjørne, og de biologiske kvinder kan så skæve misundeligt til de biologiske mænd, for hvem det er noget mindre eksponerende at skulle pisse. Nu har alkohol jo som bekendt den heldige sideeffekt at det er hæmningsdæmpende, så det tager man heldigvis mindre tungt kl.05.15 end da man kom kl.23. 10.
Også undertegnede, der midt på natten havde udset sig et hjørne, hvor man i al diskretion kunne komme af med alt det øl man havde hældt i hovedet.
Bitter mistænksom
Nu er kvinder jo som bekendt gode til at multitaske. Jeg er selv rigtig ferm til det, og en brandert hjælper jo altid på selvtilliden, så da min telefon ringede midt i det hele, så tog jeg den, også selvom jeg jo egentlig var midt i noget andet. Tænk hvis det var vigtigt.
Nå, men så sidder man ligesom dér, midt i Kødbyen, og pisser og snakker i telefon samtidig, og det har sikkert set hyggeligt ud, i hvert fald fik jeg pludselig selskab.
Af en mand.
Jeg kan godt li' mænd. De kan da være vældig søde, men hvis jeg nu havde siddet i Fælledparken 1. maj og havde fået selskab af en mand, mens jeg sad og pissede, så tror jeg, jeg var blevet lidt anspændt. Men nu var jeg jo ikke i Fælledparken, jeg var til queerfest, og 99,9 procent af de mænd, jeg var stødt på i aftenens løb faldt ikke rigtig ind under kategorien hvid heteroseksuelanstrengende-typeantaster, så jeg blev ikke anspændt.
Her er det så, at jeg måske havde været en anelse mere opmærksom, hvis jeg ikke havde haft travlt med at multitaske. Jeg kunne have droppet en af de ting jeg var i gang med. Afsluttet min telefonsamtale f.eks.. Eller bare knappet bukserne. Men jeg så ingen grund til at være en bitter mistænksom feminist, jeg var jo blandt venner, fuld af tillid til mine omgivelser. Jeg valgte derfor at tro, at manden skulle tisse. Lidt tæt på mig, men bevares, det var nu også et godt hjørne jeg havde fundet.
Folder sig ud og på plads
Kender I det der med, at ens brandert ligesom 'folder sig ud' i dagene efter? Altså man går hjem fra festen med én opfattelse, dagen efter falder der lidt mere på plads, og mandag morgen har man samlet hele puslespillet Det kan jo så både være et godt og et dårligt puslespil, men det er en anden historie.
Men altså, set i bagklogskabens ulideligt klare lys kunne jeg pludselig godt huske, at der kom en masse lyd ud af mit mandlige selskab. Nu havde jeg bare det ene øre fyldt ud af en telefon og det andet af høj electro, så der ringede ikke lige nogle klokker i situationen. Hvis man afspillede lignende lyde for mig, minus telefonsnak og electro, så tror jeg måske godt, jeg kunne identificere det som stønnen.
Nu er vi så nået hertil i historien, hvor jeg - stadig telefonsnakkende - skal til at trække bukserne op igen. Det er ikke svært, det kræver bare lige at man holder telefonen fast mellem skulderen og øret, ikke jokker i sit eget pis, lader være at lyne sin T-shirt fast i bukserne og husker at sige 'ja' og 'nej' og fuckhvorvildt de rigtige steder i telefonsamtalen. Det er alligevel mange ting på en gang kl. 4 om morgenen, og det er jo ikke fordi, man er helt vildt opmærksom på sine omgivelser i sådan en situation.
Kropsvæsker
Så jeg fik knappet mine bukser nogenlunde samtidig med at jeg fik afsluttet min telefonsamtale og dermed var jeg nu i øjenhøjde med min urolige gæst. Og så kom han. Ud over mig.
Nå da. Jeg kan som sagt godt lide mænd. Sæd har jeg det så lidt mere tungt med, men det har jeg generelt med kropsvæsker, som ikke kommer ud af mig selv eller mine respektive partnere, så det er måske bare mig. Men jeg går ikke rundt og synes, at mine mandevenner er dumme, fordi der engang imellem kommer sæd ud af dem. Det kan vel ske for selv den bedste.
Jeg har det så bare sådan, at jeg helst ikke vil onaneres på, mens jeg tisser. Slet ikke til en queerfest (så vil jeg i hvert fald ha' penge for det).
Giv nu irakerne den opholdstilladelse. Så kan jeg få deres toiletvogn.
De afviste irakere
Seneste artikler
Enl. og R: Et umenneskeligt system
10. april 2010Myndighedernes behandling af 72-årige Hassan Gardi viser, at loven bliver brugt til at forhindre asylansøgere i at få hjælp, mener Enhedslisten og De RadikaleSå fik dement iraker lov at blive
10. april 2010Integrationsministeriet afviste at få foretaget en hjernescanning af den svært demente 72-årige irakiske asylansøger Hassan Gardi, og Rigspolitiet fængslede ham. Efter læger udenom ministeriet foretog scanningen, har han nu - efter års ventetid - fået humanitær opholdstilladelseDe er flygtninge i deres eget land
25. januar 2010Vinterkulden har lagt sig over Qalawa-flygtningelejren i Kurdistan. Her lever en lille del af de mange internt fordrevne irakere fra Kirkuk