Helge Israelsen er indtil videre den sidste konge af postvæsenet, og dermed slipper en eller anden i Post Danmark for at skulle omrokere hele billedvæggen, hvor der altså kun er ét felt tilbage med synligt tapet.
Helge Israelsen har regeret i Post Danmark i 21 år, men om få dage fusionerer det danske postvæsen med det svenske, og topposten går til svenskerne. Derfor er denne uge hans sidste på kontoret i den pompøse palæbygning.
»Det er naturligt at stoppe på et tidspunkt, hvor mine fodaftryk for alvor er sat,« forklarer han og kigger ud i luften, som ser han aftrykkene, de store linjer, sine mærkesager for sig.
»Det har været en proces, som jeg gerne vil stå på mål for,« konkluderer han og fortæller om den voldsomme udvikling, postbranchen har gennemgået på de to årtier.
Det er ikke småting, Helge Israelsen har stået på mål for, siden han første gang indtog hjørnekontoret, der er lige så stort som en lejlighed til to, og som har udsigt over Hovedbanegården.
»Det burde egentlig være DSB s direktør, der boede her. Så han kunne holde øje med alle sine toge,« lyder det fra postdirektøren, der selv har en fortid på en central post i DSB. I dag ser han for snart sidste gang ser ud af de småsprossede vinduer og skal hele tiden overdøve DSB s evindelige ding, dong er og snak i højttalerne, der på denne årstid blander sig med glædesudbruddene fra Tivoli på den anden side af gaden.
Der har været dage, hvor Helge Israelsen har haft mere lyst til bare at følge hvinene og den søde duft af candy-floss og popcorn, der leder over i forlystelsesparken.
»Men det er ikke sådan, at det har været en lyst, der for alvor har trukket.«
Skeletterne røg ud
»Det har altid været et privilegium at være med til at levere noget, der er så vigtigt for at få Danmark til at fungere,« siger han.
Alle har et forhold til postvæsenet, de traditionelle farver og uniformer er det første, turisterne hæfter sig ved, og borgernes lige muligheder for at kommunikere på tværs af kongeriget er hjørnestenen i en demokratisk infrastruktur. Det er ikke bare en virksomhed. Det er postvæsenet.
Lige inden Helge Israelsen i 1988 overtog tronen, blev de meterhøje mørke egetræspaneler i lokalet malet og klunkestemningen blev jaget ud. Erstattet af hvide vægge i højglans og let møblement. Jagten på det moderne har kendetegnet årene siden.
»Vi har fået en del skeletter ud af skabene,« siger Helge Israelsen.
Til at begynde med var postvæsenet en kombination af et ministerium og statslig virksomhed og hang sammen med det såkaldte telegrafvæsen. Det var dengang drengene samlede på telefonkort og det i dag klassiske cykelløb Post Danmark Rundt var et næsten nyt event.
Siden blev Post og Telegrafvæsenet delt, Tele Danmark A/S og Girobank A/S blev selvstændige, og i 2002 blev Post Danmark omdannet til nogenlunde det aktieselskab, vi kender i dag.
Helge Israelsen håndterede det hele og er den postdirektør i Europa, der har den højeste ancinitet. Trods 21 år på kontoret, som han nu forlader, har han aldrig kedet sig.
»Jeg er den type, som drømmer om virksomheden om natten. Det er der mange fordele ved, men der er også en ende på det, og den er for mit vedkommende kommet nu.«
Fra institution til A/S
Men at der er sket en udvikling, er der ingen tvivl om.
»Der er sket noget generelt i samfundet, som man tydeligt kan mærke. Tempoet er på alle mulige leder og kanter sat i vejret, og jeg tror faktisk, at jeg i den senere tid, har brugt mere tid på bare at have med posten at gøre, end jeg tidligere havde med det samlede post- og telegrafvæsen,« forklarer han.
Overgangen fra velfærdsinstitution til toptunet aktieselskab har været en pinedød nødvendighed for at matche nye konkurrencevilkår og postvaner, fortæller han og er tydeligvis stolt af at have handlet med rettidig omhu, som han selv kalder omstruktureringerne.
Peoples business
Udviklingen har ikke været omkostningsfri for medarbejderne, selvom både de faglige repræsentanter i HK og 3F kun har ros tilovers for direktøren.
Post Danmark er nemlig gennem årene blevet det, man med virksomhedsslang kalder 'barberet'. Medarbejderstaben er reduceret med omkring 10.000 personer, økonomien er blevet langt sundere, og der er luet ud i de mange dyre tjenestemænds-ansættelser, der kendetegnede post- og telegrafvæsenet, da Helge Israelsen kom til. Men afskedigelserne og omstruktureringerne er i det store hele forløbet gnidningsfrit og med medarbejderne indvilligelse.
Det er gået de fleste danskere forbi, at der i den grad har været en omlægning af den gigantiske arbejdsplads. Mange journalister har gennem tiden forsøgt at stampe kritiske røster op, men lige så mange er gået forgæves, siger Helge Israelsen, der er iført bomuldsskjorte med skiftevis hvide og blå nåletynde striber. Til forveksling ligner den de skjorter, som de uniformerede bude cykler rundt i. Men »det er tilfældigt, at den ligner. Jeg har selv købt den og er ikke omfattet af uniformreglementet,« svarer han på spørgsmålet om, hvorvidt han går i samme skjorte som budene på gulvet.
Men selv om skjortekvaliteten er en anden på direktøren end på postmanden, så fylder budene meget i hans bevidsthed. Hele tiden betoner han, hvor vigtigt det har været for ham at have medarbejdernes accept af omstruktureringerne.
Kun gennem dialog og fælles fodslag kan en virksomhed blomstre, forklarer den nu 61-årige direktør i fine new public management- termer. Ordforrådet rummer businessudtryk som Corporate Governance, peoples business, og Post Danmarks eget mantra: Total Involvering i Kvalitet, forkortet TIK.
»Nydansk,« kalder Helge Israelsen de fine ord, der i følge ham står for koncepter, der har beriget både medarbejdere, kunder og bundlinje.
Robotter og fremtiden
Post Danmark har i følge direktøren opbygget et system, der er så raffineret, at det ikke findes mage til andre steder.
»Når der kommer et brev i en postkasse, bliver det hentet, og så ryger det ind i vores såkaldte OCR-maskine, der har optiske læsere, som kan læse hele adressen på brevet ... Så laver den et match med et opslag i vores modtagerdatabase, og så ved vi lige præcis, hvor brevet skal hen. Derfor kan posten sorteres, så den ligger i præcis den rækkefølge, den skal omdeles i,« forklarer han begejstret.
»Vi vil meget gerne udnytte den moderne teknologi, så der ved siden af den fysiske strøm er en elektronisk.«
Men det betyder samtidig, at postprofessionen er udvandet noget, påpeger formand for 3F Post Brancheudvalg. Sorteringen, fællesskabet på postcentralen og de andre udfordringer som ligger udover cykelturen, er trængte.
Og den udvikling ser ud til at fortsætte. Teknologien raffineres fortsat, og papirbrevet erstattes mange steder af e-mails. Siden årtusindeskiftet har der år efter år været et fald i postmængden på to-tre procent, og finanskrisen kan også mærkes. Samtidig står det danske marked over for en liberalisering og andre vil tilbyde at omdele post for store virksomheder, mens Post Danmark fortsat er forpligtet til også at levere post for almindelige mennesker.
»Den kamp slutter ikke, og den bliver ganske hård,« siger Israelsen om udfordringerne. Men »vi står ikke overfor et afgrundsdybt fald,« forsikrer han.
Under alle omstændigheder er det ikke Helge Israelsen, der skal træffe fremtidens svære beslutninger, og det er en lettelse, synes han.
På vej ud af kontoret er der endnu en væg med rammer på rad og række. Det er dimplomer, priser og certificeringer, som Helge Israelsen har hængende. De skal skam op - det har han selv bestemt, forklarer en smilende sekretær.
Nu kan hun pille det hele ned og pakke dem i en kasse, som Helge Israelsen så kan dvæle ved de dage, hvor han ikke er i Tivoli.
