Læsetid: 11 min.

'Uden penge er du ingenting, så jeg dømmer ikke de piger, der sælger sig selv'

Prostitution. Det er ikke kun escortpigerne og deres bagmænd, der tjener penge på prostitution. Mange escortpiger har en chauffør, der venter udenfor. Kasper er én af dem. 'Det er din opgave som chauffør at opretholde det livsmod, pigen kommer med', fortæller han filminstruktør Aage Rais-Nordentoft, der kørte med en aften
Ventetid. Kasper er chauffør for escortpigen  Josefine , når hun arbejder i det østjyske. Det betyder en værdsat afveksling for Kasper og sikkerhed for pigen, der også har et  hjem  i Jylland hos Kasper og hans familie. Også selv om børnene spørger til husgæsten.  Det vænner de sig hurtigt til,  siger Kasper.

Ventetid. Kasper er chauffør for escortpigen Josefine , når hun arbejder i det østjyske. Det betyder en værdsat afveksling for Kasper og sikkerhed for pigen, der også har et hjem i Jylland hos Kasper og hans familie. Også selv om børnene spørger til husgæsten. Det vænner de sig hurtigt til, siger Kasper.

Aage Rais-Nordentoft

26. juni 2009

I en soveby nord for Århus ringer jeg på døren til et parcelhus med dobbeltgarage. Kasper, en mand først i 30 erne åbner og nærmest fejer mig ind af døren:

»Hun er inde i stuen, vi har lige spist, roastbeef og stegte kartofler, nåede du at få noget indenbords?«

Kasper er godt skåret for tungebåndet. Han snakker lidt som en blanding af Simon Kvamm og en jysk lokalradiovært og slipper af sted med det på en forbløffende charmerende måde.

»Jeg laver lige en hurtig tallerken til dig,« og Kasper er allerede forsvundet ud i køkkenet. Vel og mærke i strømpesokker, så jeg binder skoene op, imens jeg kigger mig omkring i entreen. Blandt overtøjet hænger en grågrøn dynejakke, der er lidt ungdommelig i snittet. Jeg formoder, det må være pigens og åbner døren til stuen.

Hun er ung og virker forbløffende rolig i forhold til, at hun lige er mødt på arbejde og arbejdet er sex med hvem som helst, der måtte ringe og bestille hende.

Jeg fortæller hende, at jeg laver research på en dokumentarfilm om mental spaltning, at klippe sig selv over indeni, som især professionelle soldater og prostituerede må gøre for at kunne gennemføre deres arbejde. Soldaten og den prostituerede er særligt udsatte for at få posttraumatisk stress syndrom, viser forskningen, som også taler om de to som en mandlig og kvindelig udgave af den samme psykologiske grundsituation. For den prostituerede at adskille sine private følelser og sin seksualitet, adskille krop og tanke i ekstrem grad. Så jeg leder efter scener til en dokumentarfilm om den spaltning, scener som fanger både det almindelige og ekstreme i arbejdet, derfor vil jeg gerne have lov til at sidde med på bagsædet, siger jeg, - som en flue på væggen.

Jeg holder inde og ser hende i øjnene, de er blå, mens jeg venter på hendes svar, som var det en dom over filmen, allerede inden den overhovedet er skudt.

Hun smiler og nikker så: »Det er okay.«

Jeg takker og spørger hende så, hvad jeg må kalde hende

»Josefine, det hedder jeg, når jeg er på det her arbejde.«

Lige til stregen

Vi drejer ind i en sydlig forstad til Århus. En lille oplandsby trukket lidt væk fra hovedvejen. GPS en fører os ind i et større parcelhuskvarter, hvor den kort efter meddeler, at destinationen er nået. Kasper parkerer lidt forskudt for huset, så bilen ikke holder klods foran og skriger af escort. Josefine stiger ud med sin håndtaske over håndleddet, skridter hen over indkørslen og ringer på. Gennem forruden ser vi hoveddøren åbne, men uden at vedkommende inde i huset på noget tidspunkt selv træder så meget frem i lyset, at han bliver synlig. Så lukker døren sig bag Josefine.

»Hvad så nu « spørger jeg Kasper.

»Ja, så er det bare at vente.«

»Har I nogen aftaler, nogen tegn?«

»Ja, er du gal mand! Nu skal hun inden fem minutter sende en sms om, at alt er i orden, at hun har fået pengene, hvis den ikke kommer, så skal jeg op og ringe på.«

»Bare ringe på+«

»Hvis det ikke virker, så skal jeg nok komme ind på en anden måde, ikke at det nogensinde har været nødvendigt, de ved jo godt inderst inde, at der sidder én ude i mørket og venter på pigen, og at det næppe er en splejs.«

Bip, sms en tikker ind, og Kasper kører sædet tilbage og sætter en technoplade på bilanlægget - »bare for afslapningens skyld«.

En stund fylder maskinmusikken hele kabinen og den lineallige villavej.

»Jeg har haft en drøm om at lave sådan et luksus teknosted inde i Århus,« afbryder Kasper musikken. »Det skulle være sådan et plexiglasrum, hvor du ligesom var lukket inde i musikkens puls, og så skulle folk regelmæssig fodres med ren ilt - én gang i timen skulle der pumpes mængder af ren ilt ind i rummet, så folk frisker op og bare kan fortsætte. Jeg lever af livsenergi. Det her arbejde giver ny livsenergi i stedet for at sidde hjemme ved familien fredag aften og spise snoller.«

»Musikken?« spørger jeg.

»At køre med pigerne. Jeg suger af det. Når man har kørt i det samme forhold fem-seks år, bliver det nemt som én stor genudsendelse. Og så kommer misundelsen på dem, der ikke holder igen. Kan jeg give den lidt mere gas selv, tænker jeg så, men man skal passe på i den verden. I et parforhold glemmer man jo tit sig selv med tiden, og så er det her en lejlighed til at holde det hele levende og mere fysisk. Det er jo en 10 år yngre pige end min kone, og det lægger jo et pres på os begge to, om jeg så må sige, ikke kun på min kone. På den her måde kan jeg holde energien oppe uden at gå over stregen, hvis du forstår, hvad jeg mener.«

»Se, nu tænder lyset i det matterede vindue, som garanteret er et badeværelse; det er et af de tegn, jeg sidder og holder øje med. Så går der nok ikke så lang tid, inden hun kommer ud.«

Fem minutter senere træder Josefine ud af døren, og Kasper starter bilen og kører frem. Det er umuligt at se nogen som helst ydre forskel på den kvinde, der lige har sat sig ind i bilen og hende, der steg ud for en time siden. Hverken i blikket eller lugten kan jeg spore en forskel. Josefine tænder en smøg og besvarer mit spørgende blik.

»Han var okay.«

Og mere er der ikke at sige om den time.

Porno og plejehjem

Klokken 21.40 holder vi foran McDonald s i Århus Nord og er i for god tid til den næste aftale i kvarteret lige overfor.

Jeg spørger Josefine, hvem hun så er på Sjælland?

»Jeg er 19 år. Jeg arbejder som vikar på et plejehjem. Jeg kan godt lide det, men kommunen skulle spare, og vagterne er blevet færre.«

Kasper iagttager Josefine i bakspejlet og spørger så ligeud, om hun selv får udlevet nogle fantasier med escortarbejdet?

Josefine trækker lidt på skuldrene og virker ikke spor ramt af spørgsmålet. Hun svarer henkastet:

»Det er ikke fordi, jeg har så mange fantasier, og de fantasier, jeg har, er prøvet med andre før alt det her. Det er ikke min fantasi, når der for eksempel er en, der gerne vil kvæle mig. Den slags er ikke spor rart. Mange mænd har set noget i en pornofilm, og så er det lige dét fra filmen, man skal gøre, og det er altså ikke altid lige fedt.«

»Man hungrer jo. Hvad er det næste på listen, sådan tænker man jo,« siger Kasper, men afbrydes af GPS en, der i samme øjeblik falder ned fra forruden, og Josefine griner.

»Det er, når det bliver varmt, så falder den ned, den er ikke helt original,« undskylder Kasper.

Afklarede og åbne

Min kvindelige belgiske praktikant på Fourhands Film havde fundet Kasper på nettet. På et escortsite søgte han arbejde som chauffør. Hun skrev til den ret anonyme hotmailadresse i annoncen, og svaret, der kom tilbage, var et mobilnummer, som jeg godt måtte ringe på.

Et par dage senere sad Kasper over for mig på mit kontor i Århus og havde allerede inden for det første kvarter oprullet fem-seks plots til prostitutionsstorfilm. Han måtte lige sluge, at det var en dokumentarfilm, som var målet, men forstod godt, at jeg ikke kunne sidde og skrive et manuskript ud af den blå luft, at det krævede en indsprøjtning af virkelighed.

Kasper havde sidst kørt som chauffør for fem år siden, og dengang var det meget anderledes, begyndte han. Pengene var bedre, og pigerne var ikke så unge som nu.

Hans allerførste tur havde været sidst på aftenen en hverdag, og det havde vist sig, at han skulle køre pigen hen til en mand, som de sammen havde siddet og set to timer før i et fjernsynsprogram. Det havde de grinet meget af bagefter.

Jeg sagde ret hurtigt til Kasper, at hans næsten grådige nysgerrighed tiltalte mig, og at jeg gerne ville bruge ham i filmen. Men det krævede, at han lod mig køre med en nat, og at kvinden på vagt var indforstået.

»Det er noget mærkelig noget med MacD,« siger Kasper pludseligt og stirrer tankefuldt på det oplyste logo. »To gange, hvor jeg er blevet ansat i den her branche, er det foregået på MacD. Første gang i Randers. Jeg havde bare fået at vide, at jeg skulle troppe op på det og det tidspunkt på MacD og møde en, der hed Rikke. Vi snakkede så ganske kort, hun var på alder med mig, men hun havde sådan en udstråling, du ved, som en man ikke løber om hjørner med. Hun lod også ligesom forstå, at hun ikke var alene, altså at hun på en eller anden måde havde forbindelse med rockerne. Men det blev aldrig sagt direkte. Så gik vi ud på parkeringspladsen, og hun åbnede døren til sin bil og en ret flot pige steg ud og satte sig så over i min bil, og så var vi i gang! Pigen var fra Rumænien, men det var virkelig svært at komme ind på livet af hende, og indimellem var jeg jo også i tvivl om, hvor frivilligt det egentlig var, selv om hun sagde, at det var det, da jeg så endelig spurgte hende direkte. Hun havde læst på universitetet i Bukarest, men det kunne hun ikke bruge til noget mere, efter at huslejepriserne var blevet givet fri.«

- Hvad gjorde dig i tvivl om graden af frivillighed?

»Hun skulle for eksempel aldrig køres til banegården som Josefine. Altid skulle hun afleveres tilbage på MacD igen, når vagten udløb. Efter et stykke tid besluttede jeg, at jeg kun ville køre med danske piger, dem kan man få en relation til. De er afklarede og åbne. Der sidder man ikke og tænker på rigtigt og forkert, der ér man bare.«

En time, der skal glemmes

Klokken er 22.05, da »alt er ok«-sms en tikker ind.

Kasper kigger igen op på lejlighedens vinduer, der er lys i dem alle sammen. Det er umuligt at afgøre i hvilket rum, Josefine befinder sig. Kasper rækker ud efter kaffen, imens blikket holdes på lejligheden. Hans ansigt forvrænges, da han sluger kaffen.

»Der mangler varme i kopholderen, det er der på den nye model af vognen her, men den koster så bare 625.000 kr!«

Præcis kl. 23 går gadedøren til opgangen op, og Josefine fisker som det første cigaretpakken frem og tænder sig en smøg, først derefter flytter hun blikket mod bilen. Hun virker irriteret og indesluttet, da hun sætter sig ind.

»Er du okay?« spørger Kasper.

»Bare kør,« svarer Josefine og ser ud af vinduet, væk fra mit og Kaspers undrende blik.

På motorvejen tænder Josefine den tredje tavse smøg i streg.

»Ham vil jeg ikke ind til igen,« siger Josefine endelig.

»Hvorfor?« spørger Kasper forsigtigt.

»Han var bare en total klaphat.«

Det ligger i luften, at der kommer mere, det usagte fylder kabinen med en tæt atmosfære af ubehag og spænding.

»Han holdt fast i min nakke, hårdt fast, og pressede mig ned over pikhovedet, så jeg nærmest var ved at blive kvalt. Jeg sagde, han skulle holde op, ellers ville jeg ikke slikke mere, og det lovede han så. Men da jeg så fortsatte, holdt han bare endnu hårdere fast i nakken og pressede sin pik langt ned i halsen på mig. Jeg var lige ved at brække mig, og han var lige ved at komme, men jeg kom fri lige inden, og så blev han pissesur, fordi han ikke kom i munden på mig og ville have pengene tilbage. Det er bare sådan en time, der skal glemmes.«

Fantasi, livsmod og gode penge

Tilbage på stand by i privaten er Josefine og Kaspers kone svært tilfredse med de tunge flødeboller fra Emmerys, som jeg har taget med. Kasper viser rundt i huset, imens kvinderne ser TV3 på en 50-tommer fladskærm. For enden af verandaen, næsten som en tilbygning, viser Kasper stolt sin udendørs jacuzzi frem.

Lyset under vandet kan tændes i de amerikanske farver, og så er der ifølge Kasper plads til hele otte mennesker, hvis bare nogle få af dem er nogle små nips! En kæmpe lastbil kom med den hele vejen fra Italien, den var så stor, at den dårligt kunne komme ud af parcelhusvejen igen. Kasper fortæller om at sidde i de varme bobler under nattemånen med en drink i hånden.

Jeg kan godt se billedet for mig og opfordrer ham til at hoppe i sammen med fruen, gerne med det samme, så jeg kan tage et still. Men en bundventil er i stykker og skal lige fikses, før der kan komme vand i igen.

Jeg spørger, hvordan de egentlig forklarer Josefines tilstedeværelse over for børnene.

»Selvfølgelig spørger de til hende,« svarer Kasper.

»Hun sover jo her, når hun er på vagt. Så vi kalder hende for tante Josefine - engang imellem, når det er weekend, kommer tante Josefine på besøg og skal ud og køre med far. Det vænner de sig hurtigt til. Det er jo heller ikke alt, hvad man laver, der behøver at stå i pigernes konfirmationssang.«

Gennem panoramavinduets glas kan vi se Josefine sidde og surfe på sofaen. Jeg spørger Kasper, hvad der er drivkraften for ham?

»Når du starter i branchen, er det den økonomiske gevinst, det, at du kan købe ting, som andre ikke kan. Har du så fået penge mellem hænderne, er der lynhurtigt skabt et fast pengebehov. Pengene bliver en værdi i sig selv, de er kernen i vores samfund i dag, uden penge er du ingenting, så jeg er ikke den, der dømmer de piger, som sælger sig selv.Og det livsmod pigen kommer med, er det din opgave som chauffør at opretholde ved at være venlig, gentle og altid have cola.«

»Jeg ved ikke, hvad der styrer mig mest, pengene eller fantasigrænsen. Spændingen i at sidde i bilen med pigen og i det nye produkt, der bliver leveret til døren. Måske har hun haft en oplevelse, som svarer til ens egen fantasi, eller udvider den. Det er simpelthen drivende. Der er ikke nogen vej tilbage, når du først har været der.«

Kasper går ind for at rede op til Josefine. Der kommer ikke til at ske mere denne nat.

Efterskrift

Da jeg ringer til Kasper noget tid senere for at få ham til at gennemlæse artiklen, har virkeligheden allerede flyttet sig.

Kasper er blevet fyret sammen med 30-40 andre på hans civile arbejdsplads. Chaufførjobbet er også røget sig en tur, da Josefine er blevet fisket af et konkurrerende jysk escortbureau med en større omsætning. Kasper sidder med jobansøgninger og »reviderer helt vildt på sit liv«, lige nu handler det ikke længere om, der er varme i kopholderen eller ej, men om at »skyde bilen af« som den næste sten, der skal vendes.

Der er stadig ingen udsigt til øgning af det sjællandske plejehjems vikarbudget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eini Carina Grønvold

"Jeg fortæller hende, at jeg laver research på en dokumentarfilm om mental spaltning, at klippe sig selv over indeni, som især professionelle soldater og prostituerede må gøre for at kunne gennemføre deres arbejde."

Jeg bliver altid irriteret på "dokumentarister", der har sat sig en konklusion i hovedet, inden de overhovedet er gået i gang med at filme, endsige lære menneskerne at kende.
Det kan der, i mine øjne, ikke komme et værdigt produkt ud af.
En dygtig dokumentar-instruktør forholder sig nysgerrigt og lyttende til de mennesker, han/hun søger at skildre i stedet for at være bedrevidende på forhånd.

Nanna Gersov

En utroligt rædselsfuld verden skildres her. Uhyggeligt at denne familiefar føler sig økonomisk såvel som seksuelt afhængig af at tjene penge på escortpiger. Og uhyggeligt at "almindelige" danskere som han bidrager til, at østeuropæiske kvinder holdes nede i prostitution af hårdkogte kriminelle fra bandemiljøet.

Lad os støtte op om dem, der nu vil gøre noget så der lovgivningsmæssigt ruskes godt og grundigt op i dette morads som man har gjort i vore nordiske nabolande!

Vi KAN ikke bare passivt acceptere at disse gangstertyper holder kvinder som slaver og udnytter dem og befæster deres magtpositioner i samfundet med våben osv. det skader os alle at kriminelle kan tjene store summer på prostitution. Lad os gøre det sværere for disse kriminelle, så de får færre kunder og ikke kan lave deres ugerninger så åbenlyst.

I Sverige er meget af trafikken flyttet over på Internettet, hvilket gør det lettere at overvåge for politiet. Det passer ikke, at kriminalisering skulle gøre kontrol sværere. Tværtimod!

Mona Blenstrup

At fordømme den pige/kvinde, der skaffer en mad på bordet ville også være topmålet af dumhed.

Med deefter hånden mange beretninger om østeuropæiske alfonser og deres grusmme måde at håndtere kvindehandel på, vækker det kun yderligere harme hos mig, når mænd stadigt skal have kvindelig hjælp mod betaling til sit seksualliv.

At efterspørgslen dog aldrig holder op, at man ikke reflekterer over, hvem man parrer sig med mod betaling.

Grufuldt.

Aage Rais-Nordentoft:

"Jeg fortæller hende, at jeg laver research på en dokumentarfilm om mental spaltning, at klippe sig selv over indeni, som især professionelle soldater og prostituerede må gøre for at kunne gennemføre deres arbejde."

Interessant betragtning af Aage Rais-Nordentoft. Den falder meget godt i tråd med Bernd Greiners undersøgelse af krigshverdagen:

http://www.information.dk/195938