Læsetid: 7 min.

Asmaa – en test på det danske frisind

Frisind kommer til udtryk i mødet mellem modsætninger, mener Asmaa Abdol-Hamid, tidligere folketingskandidat for Enhedslisten, der som troende muslim og politiker, har sat dansk frisind på prøve
17. juli 2009

Solen bager på betonen i Bøgeparken i Vollsmose. Inden for i pigeklubben er der halvmørkt og lidt indelukket. Asmaa Abdol-Hamid smider sølvsandalerne og byder på sodavand og dadelkager. Der har været sjældent stille om den 27-årige socialrådgiver med palæstinensisk baggrund, som stillede op som folketingskandidat for Enhedslisten ved valget i 2007. Hun blev dengang mødt med hård kritik fra både venstre og højre, blandt andet fordi hun bærer tørklæde og ikke ønsker at give hånd til mænd.

»Jeg føler stadig, at jeg er en del af venstrefløjen, men lige nu er mit politiske arbejde sat på delvis stand-by, fordi jeg har haft brug for at samle mig selv,« fortæller Asmaa Abdol-Hamid, der er ved at gøre sit speciale færdigt på kandidatuddannelsen i socialt arbejde.

Den dengang kun 25-årige kandidat fik kun en suppleantpost i Folketinget, fordi Enhedslisten gik væsentligt tilbage, men selv om hun også har oplevet stor opbakning fra sit parti, så har konflikterne omkring hendes person og især religion efterladt en dyb tvivl om frisindet på den politiske scene:

»Jeg synes, der har været en lidt modsat­rettet tilgang til mennesker som mig. På den ene side er det blevet sagt, at der er plads til alle, og så er der det alligevel ikke. Jeg tror stadig, der er danske politikere, der har berøringsangst over for praktiserende muslimer, og det, synes jeg, er problematisk, for på den side taler de for frihed, deltagelse og demokrati, men når det kommer til stykket, så kan vi åbenbart ikke rummes i dansk politik. Det er udemokratisk.«

Asmaa Abdol-Hamid havde ingen anelse om, at hendes tro ville blive så stort et problem. I sin tid i byrådet i Odense opstod der aldrig konflikter på den baggrund: »Men jeg har åbenbart sat folk på prøve i forhold til deres frisindede holdninger til praktiserende muslimer. Det kan jeg godt se nu.«

Ingen formel for frisind

I dag ser Asmaa Abdol-Hamid hele forløbet som et tegn på uvidenhed og angst for det fremmede. En angst, som munder ud i manglende frisind.

»Umiddelbart er frisind for mig den fordomsfri tilgang til andre mennesker, og den kommer oftest til udtryk, når man møder modsætninger. Der mærker man i sig selv hvad man mener om, at andre lever anderledes eller ikke ligner en selv,« forklarer Asmaa Abdol-Hamid om sit eget syn på frisind.

Og modsætninger er der nok af i Odense-forstaden Vollsmose, hvor Asmaa Abdol-Hamid bor og arbejder.

»Et område som Vollsmose med over 78 forskellige nationaliteter og med rigtig mange indbyggere med virkelig store økonomiske og sociale udfordringer, det kræver frisind. Jeg oplever et utroligt menneskeligt overskud her på trods af alt, fordi folk er vokset op blandt mange forskellige mennesker og kulturer, og det tror jeg gør én mere frisindet,« siger Asmaa Abdol-Hamid, der kom til Danmark med sin familie, da hun var seks år gammel, og har boet en årrække i Sønderjylland samt i danske og palæstinensiske flygtningelejre.

En bred afrikansk kvinde slæber et par tunge indkøbsposer forbi pigeklubben. Umiddelbart kan det være svært at se det frigjorte i, at den afrikanske kvinde skal dække sig til, blive hjemme, passe børn og lave mad hele sit liv, men ifølge Asmaa Abdol-Hamid, så hænger det mere sammen med traditioner og sociale klasser, end at hun er muslim.

»De såkaldte muslimske lande har taget patent på, hvad islam er. Jeg mener, at der i de lande, der praktiserer islam, mangler grundliggende friheder og overholdelse af menneskerettighederne, men islam kræver faktisk, at disse regler overholdes,« mener Asmaa Abdol-Hamid.

Hun ser islam som en langt mere frisindet religion, end folk opfatter den, fordi den som den eneste vestlige verdensreligion anerkender både jødedom og kristendom, forklarer Asmaa Abdol-Hamid.

– Men sætter islams leveregler ikke netop også grænser for frisindet?
»Jo mere bevidst, jeg bliver om islam, jo mere frisindet bliver jeg. Jeg er hverken gud eller dommer, men blot et menneske, og som mennesker er vi ligestillede, derfor kan jeg ikke gøre mig til herre over, hvordan andre mennesker ønsker at leve. Jeg bør og vil respektere forskellighederne som muslim,« siger Asmaa Abdol-Hamid
Asmaa Abdol-Hamid har oplevet både hadske racistiske og patroniserende feministiske bemærkninger op til valgkampen i 2007. Det kan være svært at acceptere, men hun ser det som test på sit eget frisind at møde den modsatte holdning. Så sent som i går tog hun igen frisindstesten, da hun var inviteret hjem til et fællesinterview hos Odenses viceborgmester, Alex Arentsen, fra Dansk Folkeparti (DF).
»Man må jo forholde sig vidt forskelligt til fordomsfulde og nedgørende bemærkninger. Jeg nøjes med at fokusere på, at jeg er dybt uenig med Dansk Folkeparti og deres tilgang til andre mennesker, for det, mener jeg, er mangel på frisind. Min holdning betyder dog ikke, at jeg ikke kan respektere Alex som menneske,« forklarer Asmaa Abdol-Hamid.

Den hårde politiske tone, hun har oplevet, skal efter hendes mening have lov til at være der, når det gælder politikere. Problemet er, når de fordomme, der bliver udspyet på den politiske scene, går hen og bliver til folkelig tro, der stigmatiserer et mindretal som for eksempel de praktiserende muslimer, mener Asmaa Abdol-Hamid.

Alligevel er Asmaa Abdol-Hamid ikke i tvivl om, at der eksisterer et specielt dansk frisind, der viser sig i hverdagen og omgangen med andre mennesker: »Den almindelige danske civilbefolkning har et frisind, som jeg mærker, når jeg færdes rundt omkring. De har en åbenhed og en imødekommenhed, som jeg sætter stor pris på. Men der er kommet nogle lovændringer, der har skubbet til frisindet.«

Asmaa Abdol-Hamid bruger forbuddet mod, at dommere kan bære tørklæde, 24-årsreglen, stramningerne på asylområdet og det sociale område som eksempler.

»Jeg ved ikke, hvad der sker for Danmark,« siger hun og griner af sit eget udtryk: »Men jeg savner frisindet, at der er plads til alle, brug for alle, og at der er respekt for det andet menneske – også selv om det andet menneske er anderledes end en selv. Jeg savner et opgør med mistænkeliggørelse og kontrol. Det er som om, at vi lige pludselig bliver en overlegen, selvfed nation, der er bedre end alle mulige andre, men det betyder også, at det menneskelige aspekt risikerer helt at forsvinde fra vores hverdag.«

Underligt frisind

Asmaa Abdol-Hamid ser frisind som et begreb, de borgerlige har fået noget nær patent på, fordi venstrefløjen ikke været gode nok til at sætte ord på, hvad de mener med frisind.

»Det er som om venstrefløjens frisind er blevet lig med halalhippie, men det at være tolerant over for andre mennesker er ikke at være halalhippie og ligeglad med alt. Det er vigtigt at have en fordomsfri holdning til andre mennesker, hvis vi skal kunne rumme, at vi ikke allesammen er ens og har haft de samme vilkår i tilværelsen,« siger Asmaa Abdol-Hamid.

I modsætning til de borgerliges frisind, der for Asmaa Abdol-Hamid i høj grad handler om værdier som beskyttelse af af ytringsfriheden og foreningsfriheden, så skal venstrefløjen turde stå ved, at frisind også bør rumme mere menneskelige værdier som medmenneskelighed og tolerance.

»Det er blevet helt ok at sige: Vi har kun plads til dig her, hvis du opgiver din baggrund, religiøse tilhørsforhold og ligner majoriteten – også på venstefløjen. Det er en underlig form for frisind, hvis det handler om, at de andre skal ligne os, og man i øvrigt må klare sig selv – også hvis man ikke kan. Og det er ikke så nemt, hvis der er tale om for eksempel en arbejdsløs enlig mor til tre. Men for mig er det manglende frisind, at vi – i forhold til tidligere – har fået mindre plads til dem, der har det sværest,« siger Asmaa Abdol-Hamid.

At politikerne skulle være mindre frisindede end danskere, mener hun godt kan hænge sammen.
»Flere politikere er begyndt at tale meget til det, folk er bange for, og fremprovokerer følelser af misundelse, had og angst. Samtidig siger de, at det er i orden at føle sådan, men jeg kan ikke forstå, hvorfor vi skal lade os drive af negative følelser, hvorfor ikke blive glade på hinandens vegne eller give plads til hinanden? På venstrefløjen er der efter min mening stadig mere frisind, men vi er nødt til at være opmærksomme på ikke at give køb på det, for der er sket nogle voldsomme skred her på det sidste.«

Også på venstrefløjen hersker angsten og frygten for det fremmede og ukendte, der efter Asmaa Abdol-Hamids mening stammer fra terrorangrebet 11. september 2001.

»Det er helt forståeligt, at angsten præger et samfund som det danske, men det er uvidenheden, der er farlig. Det er pålagt os som mennesker at søge den viden, der er nødvendig, men det virker som, det er ligegyldigt, når landets politikere kan stille sig op og komme med racistiske og krænkende bemærkninger om et mindretal i samfundet. Når de svageste i samfundet ikke bliver hjulpet op mere – der har i længere tid været en tendens til at ville skabe mennesker på et samlebånd, hvor vi alle skal ligne hinanden, opføre os på samme måde, tro det samme og så videre – det, synes jeg, er et tegn på det manglende danske frisind,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Richter har i et årstid skrevet om frihed og frisind, senest i forbindelse med Bertel Haarder, og man aner efterhånden ligegyldigheden i begreberne, når det kommer til en prøve. Også højrefløjens politikere vil opfatte frihed og frisind som en del af liberalismen og kapitalismen. Anderledes forholder det sig med undertrykte folk som palæstinenserne i PFLP, modstandfolk, som vore egne landsmænd under besættelsen af Danmark. Fordømt og forfulgt af folk og Folketing, kaldet terrorister og betragtet som kriminelle, eftersom de blev kastet i fængsel, senere opfattet som modstandsfolk, men først efter krigen almindeligt omtalt som frihedskæmpere, for frihed elsker vi allesammen, og selv de stokkonservative måtte bøje sig for friheden -og for en stund. Om man bærer tørklæde som kvinderne i min barndom eller går med røde sokker som prins Henrik under jagt på vilde dyr, gør ingen forskel på frisindet. Samfundets svage har jo altid været en del af Venstrefløjen og dens ideologi, og frisindet for de svage derfor en del af dens tilhængeres hverdag, som man ikke bærer rundt på i knaphullet.

Asmaa Abdol-Hamids:

"Det er som om, at vi lige pludselig bliver en overlegen, selvfed nation, der er bedre end alle mulige andre, men det betyder også, at det menneskelige aspekt risikerer helt at forsvinde fra vores hverdag."

Det er så sandt som det er sagt...

Hans Jørgen Lassen

Dagens joke

"Jeg tror stadig, der er danske politikere, der har berøringsangst over for praktiserende muslimer..."

Berøringsangst?

Hvem er det, som ikke vil give mænd hånden? Det er sgu da berøringsangst, helt konkret.

@Kim Vibe

Religiøs fanatisme KAN skam være udemærket - hvis man blot tager udgangspunkt i de virkelige originalugaver af teksterne (- og ikke i de af borgerskabet efterredigerede: )

-----

Kun

Sagelige er de som stifter fred ,

og fred - forudsætter at: Hvert og alle klasseskel: Er borte.

Så kun når i har det nødvendigt, må i unde jeres klassefjender fred.

Sagelige er de som stifter VELBEGRUNDET fred .

Nils Brakchi

»De såkaldte muslimske lande har taget patent på, hvad islam er. Jeg mener, at der i de lande, der praktiserer islam, mangler grundliggende friheder og overholdelse af menneskerettighederne, men islam kræver faktisk, at disse regler overholdes,«

Det er også dødærgerligt at det lige præcis er i DE lande at menneskerettigheder mm. ikke respekteres.

Sikke dog et uheldigt tilfælde.

Lidt ligesom i gamle dage hvor alle de lande som befolkningen ikke frit kunne forlade efter eget ønske - alle var socialistiske.

Hvad er odds ´ene?

Niels Madsen

For min skyld må Asmaa A-H klæde sig som hun vil-- give hånd/ undlade at give hånd til dem hun vil. Det har bare ikke ret meget med socialisme og det Enh. listen ellers står for at gøre.

Og når Enh. listen får sine mandater i Folketinget ved tilliægsmandater, så vil en stemme på den ræverøde fagforeningsformand Tue Torzen i Nordsjælland gå til en dogamtisk religiøs person som Asmaa A-H

Iøvrigt er der jo rig lejlighed for Enh. listen til at sætte en person med indvandrerbaggrund i Folketinget ( en som har et mere afslappet forhold til religion)--
det er bare aldrig sket !

Hans Jørgen Lassen

Det er kraft peter væltemig den mest latterlige artikel, jeg længe har læst. Journalisten kører totalt på sine fraser:

Vi betragter os selv

Hvordan hun betragter sig selv, ved jeg ikke. Men jeg ved, hvordan jeg betragter mig selv.

Hvordan "vi" betragter os selv, ja, det er jo en af disse latterlige journalistiske vendinger, som ikke har nogen som helst bund i virkeligheden.

Den bliver bare rystet ud af ærmet. Gad vide, om man lærer den slags på højskolen, eller om der er tale om medfødt dumhed?

Hans Jørgen Lassen

Journalisten refererer ukritisk:

I dag ser Asmaa Abdol-Hamid hele forløbet som et tegn på uvidenhed og angst for det fremmede.

At Asmaa selv ikke anede, hvad Enhedslisten stod for, ja end ikke havde læst programmet, kommenteres ikke.

Det er Asmaa og journalisten, som lider af uvidenhed. Journalisten må især klandres for sin manglende research.

Og så er det i øvrigt et dårligt trick at pådutte folk angst, når de er uenige.

Ja, det er mere end dårligt, det er usmageligt, plat, modbydeligt.

Men den store fejl ligger hos Enhedslisten. Det var en bommert af de grove, som er svær at forstå.

@Hans Jørgen Lassen

"TKim G: i al venlighed, det hedder og skrives "udmærket" ikke "udemærket".

----

Heldigvis er det jo da højest stavefejl jeg kan ha' noget behov for at få syndsforladelse for.

Inger Sundsvald

Jeg vil nu gerne protestere imod, at Islam skulle være den ”eneste vestlige verdensreligion (som) anerkender både jødedom og kristendom”. Hvad ”vestligt” er der f.eks. ved mellemøstlige religioner i det hele taget?

Hvordan journalisten med et enkelt trick får gjort ”frisind” til ”frigjort” er jo også lidt af en gåde.

Ingen kan sige det så klart som Rifbjerg:

”Danmark er en sindstilstand og eksisterer kun, så længe vi kan bevare dets anstændighed, skriver Rifbjerg i dagens kronik.
At man her skovler den kyniske bevidstløsheds gift ud over landet både med potageske og kulgrabbe, kan der ikke være tvivl om, bl.a. fordi den indre svinehund hos de fleste af os sover rævesøvn og egentlig er klar til at tage imod det meste.

Arbejder man intenst og bevidst med appellen til lavest mulige fællesnævner, får man naturligvis den ønskede respons, og hvem kan tage sig af, at folk bliver nakket på åben gade dag efter dag, når man søger de gode råd til miserens afhjælpning hos en HA-morder og i øvrigt sørger for, at den danske befolkning sidder klistret til fjernsynsskærmen de fleste af døgnets timer, mens de slubrer ’X Factor’ og ’Hammerslag’ i sig kun afbrudt af Melodi Grand Prix og Søren Ryge Petersens landbrugsleksikalske zünftige forlorenhed eller tæller hårene på indersiden af den fhv. statsministerfrues lår, mens hun svinger benet i ’Vild med dans’?”:
http://politiken.dk/debat/kroniker/article753001.ece

Der var jeg sgu lige for langsom Sundsvald! Sad selv og skrev på en kommentar med henvisning til Klaus Rifbjergs udmærkede kronik.

Hans Jørgen Lassen

Nu er jeg vist gået bagud af dansen:

at Rifbjerg tæller hårene på indersiden af den fhv. statsministerfrues lår

har da ikke meget at gøre med Asmaas berøringsangst?

Inger Sundsvald

Jeg ved ganske vist ikke hvad ”zünftige” betyder, men det skal nok være rigtigt når Rifbjerg siger det.

Forloren landbrugsleksikalsk? – Ja, når han går rundt og viser sit ukrudt frem og synes det er åh så skønt.

Men hellere Søren Ryge end alle de andre ligegyldige og bedøvende udsendelser, hvor folk optræder med noget de ikke kan, i forsøget på at sætte befolkningen skakmat, så den ikke begynder at tænke for meget.

Asmaa et symptom på enhedslistens sexisme. Asmaas kønsdiskriminerende tendenser er velkendte, og passer fint ind i det mønster der tegner enhedslisten. Jeg tænker på det årsmøde hvor kønnet afgjorde hvem der skulle gøre rent (mændene). Og det seneste hvor adskillige kandidater ikke kom på opstillingslisten til næste folketingsvalg, fordi de havde det forkerte køn(mænd).

Niels Madsen

jeg ved ikke om Rifbjerg altid har ret Inger S (du skriver: Det skal nok være rigtigt når Rifbjerg skriver det)

men zünftig kræver et opslag i ordbogen:

zụ̈nf·tig
Adj. zụ̈nf·tig
(umg.)
1. ordentlich und so, wie es sein soll eine zünftige Kneipe, für die Bergtour zünftig gekleidet sein, Das gehört zu einem zünftigen Campingurlaub!
2. (≈ heftig, stark) eine zünftige Tracht Prügel, ein zünftiger Gewitterguss

hvis vi skal tyde oraklet Rifbjerg, så må det blive noget med:

Søren Ryges landbrugsleksikale fornuftige forlorenhed ??

Hva ba ??

Mona Blenstrup

Hans JØrgen

Den der angst for det fremmede bliver ofte til had mod islam. Had er det ord, der anvendes oftest, når man ikke er enig. Af musimer eller islamsympatisører.

Et er at den form for retorik er "medfødt" i muslimske kulturkredse men at den anvendes af herboende danskere, der bryster sig af deres sstore tolerance og medmennekselige forståelse, det er mig til stor undren.

Ikke at vi alle skal være enige og slte ikke om at danne nogen fronter.
Men at had skulle være betegnelsen for ueninghed om især islam er underligt.

At intolerance skulle retfærdiggøres med at tillægge nogen for at hade en ideologi, fordi man er uening og ikke er fan af denne ideologi, fremstår for mig netop intolerance.

Jeg bliver især sur, når jeg for eksempe angribes for at hade muslimer, når jeg udmelder min modstand mod islamdyrkelse, der skader andres ret til eksistens og trivlsel.

Havde jeg en tryllestav skulle ordet had slettes af ordbogen.

Niels Christensen

Lise Richters interview er simpelthen et lavmål af ringe mikrofon holderi.
Når Asmaa siger følgende : Umiddelbart kan det være svært at se det frigjorte i, at den afrikanske kvinde skal dække sig til, blive hjemme, passe børn og lave mad hele sit liv, men ifølge Asmaa Abdol-Hamid, så hænger det mere sammen med traditioner og sociale klasser, end at hun er muslim.
»De såkaldte muslimske lande har taget patent på, hvad islam er. Jeg mener, at der i de lande, der praktiserer islam, mangler grundliggende friheder og overholdelse af menneskerettighederne, men islam kræver faktisk, at disse regler overholdes,« mener Asmaa Abdol-Hamid.

Så står vi i den situation, at Asmaa virkelige opgave er at beskytte islam - ikke mod Danmark - som hun påstår igen og igen i artiklen, men mod muslimer.
Hvad mener Asmaa med 'tage patent på', hvordan mener hun kulturen spiller ind, hvordan sociale klasser.

Og når Asmaa postulerer : Hun ser islam som en langt mere frisindet religion, end folk opfatter den, fordi den som den eneste vestlige verdensreligion anerkender både jødedom og kristendom, forklarer Asmaa Abdol-Hamid.

Hvad mener Asmaa med 'vestlig' verdens religion, hvilke andre 'vestlige' religioner akcepterer ikke jødedom og kristendom.
Og på hvilken måde er det Islam annerkender kristendom og jødedom ?
Der er mange interessandte spørgsmål som Richter ikke stiller.
Og når Asmaa beskylder det danske samfund for at være intolerant, hvordan kan det så være, at det samme samfund i årevis har brugt et to cifret milliardbeløb årligt på hovedsaglig muslimer.
Asmaa kræver at vi i vores vurdering af Islam ikke skal tage hensyn til hvordan langt den største del af muslimer er, men til Asmaa egen idealiserende udgave af religionen. Vi skal ikke forholde os til fakta og virkelighed, men til Asmaa's visioner.
Vores uvidenhed om Asmaa's private religions fortolkning, betyder at vi har fordomme om muslimer, der ikke deler hendes opfattelse.
Det er da ikke sært, at det er umuligt, at tage Asmaa alvorligt, hverken som politiker, eller som person.

Inger Sundsvald

Så kom artiklen lige igennem forvridningsmaskinen.

Tænk hvis debattører som Niels Christensen kunne lære at citere korrekt, og adskille hvad journalisten skriver og hvad den interviewede siger.

”Når Asmaa siger følgende : Umiddelbart kan det være svært at se det frigjorte ….”
Om igen Niels Christensen!

Det er ikke mærkeligt at opfattelsen af verden bliver besynderlig, når man ikke engang kan læse indenad. Hvordan skal man kunne tage sådan et indlæg alvorligt?

Borgerskabets propagandafif er egentligt meget let gennemskuligt:

1) Udbred indtrykket af at: Kommunisme og religion er stort set det samme.

Underforstået: At SÅ vil folk flest jo så slutte at: Kommunismen hører til rent i blandt det som aldrig KAN blive virkeligt eller levende.

--
Efterfølgende så : At når borgerlige politikere så siger at: Religion er en ren privatsag - mener de i virkeligheden: Kommunisme er en ren privatsag.

Hvilket må siges at være temmeligt groft fejlpåstået: Udfra ordet: Kommunismes sproglige betydning - og den's erklærede sigte.

Niels Christensen

Sundvald, det er vist dig, der ikke kan læse indenad.
Mit problem med Asmaa er at hendes opfattelse af Islam adskiller sig fra størstedelen af de på jorden levende muslimer.
Det er da helt fint, men men almindelige mennesker er da nødt til at forholde sig til hvordan mennesker er og opfører sig, og ikke til hvorledes de burde opføre sig, hvis al ting foregik som indeni Asmaa hoved.

Dorte Sørensen

Jeg forstår ikke denne debat, der på den ene side forlange,r at indvandre skal lærer sproget, tage en uddannelse og ville deltage i det danske samfund. Så når en ung muslimsk flygtninge pige gør det, så er det sørme også galt.
PS. Gælder religion friheden ikke for muslimske indvandre.

Mona Blenstrup

Hvis man påtager sig en mundighed i traditionel forstand ved at være i hjemmeværnet, så virker det godt nok også noget besynderligt for mig, at man skal vifte med det der tørklæde i mens man er i uniform. En uniform er vel i bund og grund en uniform. Og der er helt sikekrt nogle forventninger til bevarelse af en uniformering, så man ikke forvirres af andre signaler end den med uniformen tiltænkte.

Frisind og tolerance går vel begge veje?

Hans Jørgen Lassen

Nej, Mona, frisind og tolerance går ikke flere veje.

Asmaa beskylder folk for berøringsangst. Det er den ene vej.

Selv vil hun ikke berøre mænds hænder. Det er den anden vej.

Dorte Sørensen:

"Jeg forstår ikke denne debat, der på den ene side forlange,r at indvandre skal lærer sproget, tage en uddannelse og ville deltage i det danske samfund. Så når en ung muslimsk flygtninge pige gør det, så er det sørme også galt."

Når man har stigmatiseret en person eller en befolkningsgruppe, vil man altid kunne finde et eller andet der er galt. Det gælder især hvis man hedder Asmaa Abdol Hamid.

Hvis Asmma Abdol Hamid ikke gik med hovedtøklæde og gerne ville udveksle håndtryk ville man blot finde nogle andre bagateller som påskud for at dæmonisere hende.

Magthaverne vil simpelthen ikke finde sig i at der bliver valgt en ung kvindelig indvandrer, der er i stand til at tale de marginaliserede og udstødte indvandreres sag. Ikke under nogen omstændigheder.

Man vil simpelthen ikke risikere at den del af underklassen der har en anden etnisk baggrund end dansk begynder at opføre sig som en politisk bevidst "Klasse für sich", som det vist hed i gamle dage. Det ville være alt for farligt for magthaverne.

Derfor er man, som vi har set det ved flere lejligheder, villig til at sabotere Asmaa Abdol Hamids politiske karriere med alle tænkelige og utænkelige midler.

Når det handler om at svine Asmaa Abdol Hamid til eksisterer der simpelthen ikke noget, der er for skørt eller for langt ude. Her gælder det samme motto, som dronningen bruger når hun vælger hatte:

Det kan aldrig blive for meget!

Hans Jørgen Lassen

Det er pinligt, at Information kan producere og bringe en artikel på så lavt niveau. Tag bare den aldeles amatøriske indledning:

Solen bager på betonen i Bøgeparken i Vollsmose

Hvor lavt kan man dog komme ned?

Karsten Aaen

Enhver muslim (sunni såvel som shia) har ret til at læse Koranen og fortolke denne, således også Asmaa Abdol Hamid.

Desværre forstyrres den danske debat om dette af to ting a) Præste-styret i Iran og b) Præste-styret i Saudi-Arabien.

Danskerne tror (af den eller den anden grund) at alle muslimer bakker op om det iranske præste-styre og at alle muslimer også bakker op om præsterne i Saudi-Arabiens tolkning af Islam. Intet kunne være mere forkert.

Ja, selv den højeste præst I den hellige by Qoum i Iran tordner imod det iranske præste-styre; dette gøres ud fra Koranen og Islam.

Asmaas tolkning af Islam er lige så valid som andre tolkninger af denne religion.

De fleste af verdens muslimer kan ikke læse; derfor kan magthaverne gøre som det passe dem, bilde folk ind at noget er i tråd med og indenfor islam, selvom det er klart at det bestemt ikke er det.

Artiklen mangler såmænd bare lige at nævne, at hun blev smidt ud som formand for beboer-foreningen i Vollsmose, fordi mændene ikke synes de ville have en (ung) kvinde til at repræsentere dem.

Thomas Kyhn Rovsing Hjørnet

Asmaa: "Jeg mener, at der i de lande, der praktiserer islam, mangler grundliggende friheder og overholdelse af menneskerettighederne, men islam kræver faktisk, at disse regler overholdes"

Især hvad angår diskrimination pga. seksuel orientering (– eller islam holder sig måske til FN's menneskerettighedserklæring frem for Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?).

Men altså:

Ægte frisind er at acceptere, at Asmaa har sine besynderlifge synspunkter på køn og religion - og så bekæmpe disse med argumenter.

Falsk frisind er at opstille hemnde for et parti, hvis grundsynspunkrter på køn og religion er de stik modsatte - blot for at vise sin tolerance mod minoritetsgrupper.

Dorte Sørensen

Per Vadmand
Hvilke besynderlige synspunkter har Asmaa på køn og religion. Det kan da ikke være at hun af egen frie vilje går med tørklæde og ikke vil give hånd ( Det skulle vi andre måske også holde op med i disse epidemi tider). I Yemen af alle lande talte hun for kvindefrigørelse, jeg forstår ikke hvad folk kan forlange mere.

Dorte Sørensen:

"Per Vadmand. Hvilke besynderlige synspunkter har Asmaa på køn og religion."

Det får vi aldrig at vide, Dorte. Per Vamand har for lang tid siden besluttet sig for at Asmaa Abdol Hamid har nogle underlige synspunkter, og så er den såmænd ikke længere.

Når det handler om at svine Asmaa Abdol Hamid til eksisterer der simpelthen ikke noget, der er for skørt eller for langt ude. Her gælder det samme motto, som dronningen bruger når hun vælger hatte:

Det kan aldrig blive for meget!

Chris David Bonde Henriksen

Per Thomsen

"Magthaverne vil simpelthen ikke finde sig i at der bliver valgt en ung kvindelig indvandrer, der er i stand til at tale de marginaliserede og udstødte indvandreres sag. Ikke under nogen omstændigheder."

Nu var det jo ikke "magthaverne", som undlod at vælge hende. Det var de danske vælgere. Der er trods alt - selv blandt Enhedslistens vælgere - også fornuftige mennesker.

Claus Rasmussen

>> Artiklen mangler såmænd bare lige at nævne, at hun blev smidt ud som formand for beboer-foreningen i Vollsmose, fordi mændene ikke synes de ville have en (ung) kvinde til at repræsentere dem

Hmm. Og hvem er det, der siger det ? Det skulle vel aldrig være Asmaa's egen udlægning ? Var der ikke også noget med at hun aldrig havde søgt optagelse i Socialdemokratiet ?

Boede jeg i Voldsmose ville jeg afgjort ikke bryde mig om at blive representeret af hende. Og det ikke fordi hun er en "(ung) kvinde", men fordi hun er en rablende fanatiker.

Karsten Aaen

Det er sørgeligt, ja sørgeligt at se, at religiøse spirituelle mennesker nu åbenbart ikke længere må opstille til Folketinget eller til valg her i landet.
I 1970erne, da jeg var ung, havde vi trods alt en vis respekt for Inge Krog fra Kristeligt Folkeparti; dengang kunne man godt være religiøs og opstille til valg.

Det er sørgeligt at (alle) troende mennesker nu åbenbart skal kaldes for 'fanatikere'...

Jeg ved ikke, om det er Asmaa's egen udlægning, men så vidt jeg ved er den god nok. Mange af de (ældre) mænd i Vollsmose, kunne ikke klare at en kvinde skulle bestemme over dem - som bestyrelses-formand...

Mange af de personer som bor i Vollsmose, stemte rent faktisk på hende...

Mht. min kommentar om Islam mener jeg at uvidenheden om Islam er ekstremt stor i Danmark; derfor gør jeg mit bedste til at oplyse folk. F.eks. er det sikkert få, der ved, at 12-islam er stats-religion i Iran. Og hvad betyder det så for os?

Ja, det betyder bl.a. at i denne form for Islam venter man på 12. imam, der skal komme og genoprette et fredens rige på jord, et guddommeligt inspireret rige på jord. Nu afdøde aytollah Khomeini mente bestemte, han var denne 12. imam....og så sagde alle iranerne ja til ham...

Mange danskere aner heller ikke, at den i saudi-arabien herskende tolkning af islam er en dybt konservativ, streng og rigid tolkning af islam. Wahabisme hedder den; det er den tolkkning, sauderne vil have til at gælde for alle muslimer i hele verden. Derfor giver sauderne støtte til moskeers bygning, men kun hvis moskeen forpligter sig til at tolke islam efter wahabismens konservative udlægning.

Mht. Asmaa's politiske karriere er det altså sundt nok, at hun først får fjort sig nogle erfaringer i Odense Byråd rent politisk, inden hun (igen) stiller op til et folketingsvalg...

Niels Madsen

Jamen religiøse og spirituelle mennesker er da meget velkomne til at stille op til hvad som helst-- men jeg synes de skulle finde et ståsted, der er i overensstemmelse med deres spirituelle habbitus-- og det mener jeg ikke Enh. listen er fotr Asmaa A-Hs vedkommende.

Inge Krogh stillede op for kristelig folkeparti-- det var ok med mig-- men jeg stemte aldrig på hende-- og jeg stemmer ikke på et parti hvor man tror man stemmer rødt og istedet for en dogamtisk troende, der har bbehov for at udstille sin tro hellig og søgn.

Men enh. listen skal være mere velkommen til at stille en person op med indvandrerbaggrund (med et mere afslappet forhold til religion-- ) på en af de sikre 4 pladser --

Og Enh. listen skal lade være med at pudse glorie i forhold til indvandrere-- rent faktisk har man aldrig endnu haft et folketingsmedlem fra Enh. listen med indvandrer baggrund.

Steffen Dickhudt Christensen

Overskriften, "Asmaa – en test på det danske frisind" er da totalt misvisende.

Asmaa er da mere en test på hvor meget vi danskere har lyst til at acceptere islam som vi lærer den at kende i det danske samfund.

Niels Madsen

ps jeg har aldrig haft den helt store respekt for abortmodstanderen Inge Krogh og jeg er glad for at Kristeligt folkeparti aldrig fik en indflydelse der var værd at snakke om.

Karsten Aaen

Ægte frisind tillader altså andre at være præcis sådan som der; også når de siger og mener ting, vi andre ikke nødvendigvis er enige i.

Og jeg har skam altid haft stor respekt for Inge Krogh, også selvom jeg bestemt ikke (altid) har været enig med hende.

Frisind er nemlig også, at man bør og kan se bag menings-forskellige, og se personen, mennesket bag, de her forskellige i meninger...

@Niels Madsen

"Inge Krogh stillede op for kristelig folkeparti-- det var ok med mig-- men jeg stemte aldrig på hende-- og jeg stemmer ikke på et parti hvor man tror man stemmer rødt og istedet for en dogamtisk troende, der har behov for at udstille sin tro hellig og søgn"

------

Man ku' prøve med følgende forslag til en ordning:
( har skrevet noget lignende før ) -

Også i politik er enhver jo fri til at hente sine motivationer/forslag ( og såmænd også sin udtryksform - selv Marx udtrykte sig af og til i lignelser/billedsprog hentet fra biblen/mytologi )
fra hvorsomhelst - hvem sku' i øvrigt også ku ' overkomme at checke hvor sådant egentlig kommer fra ? MEN
begrundelser ( ovefor ikke-trosfæller ) skal være så alment og dennsidigt FÆLLES efterprøvbare som mulige ( altså skal være så sekulære som mulige ) - hvis der altså forslåes FÆLLES handlinger eller FÆLLES udmeldinger til offentligheden.

Konkret eksempel: En muslimsk politiker i EL ka' jo snildt udfra Koranen få den tanke at nogle alkoholforbud/restriktioner bør indføres; men
BEGRUNDELSEN overfor den øvrige EL-gruppe må jo ikke alene være: Fordi det står i Koranen, men skal være sekulære: Henvisning til lægevidenskab, socialstatistikker, eller til de tragiske og skræmmende forløb af forrige fest i EL-gruppen ;-)

Og den "ordning" er rimeligt sikkert temmeligt tæt på lige den holdning det køres efter i EL.

Claus Rasmussen

>> Jeg ved ikke, om det er Asmaa's egen udlægning, men så vidt jeg ved er den god nok. Mange af de (ældre) mænd i Vollsmose, kunne ikke klare at en kvinde skulle bestemme over dem - som bestyrelses-formand...

Jeg har søgt på nettet for at finde noget, der kunne be- eller afkræfte Asmaa's historie. Det eneste jeg kunne finde, var at et demokratisk valgt flertal ikke ønskede hende som bestyrelsesformand og den eneste kilde til Asmaa's version var såmænd Asmaa selv.

Kunne det ikke tænkes at der var en del af beboerne i Vollsmose, der simpelthen ikke vil bryde sig om at være repræsenteret af fanatiker som hende ? Er det ikke en mere naturlig forklaring end Asmaa's version ?

>> Mange af de personer som bor i Vollsmose, stemte rent faktisk på hende...

Og mange flere stemte ikke på Asmaa.

Niels Madsen

Kim Gram

-- du mangler bare at fortælle mig at når Marx sagde religion er opium for folket--

så mente han :

Gak ud og bedøv jer !

Sider