Læsetid: 7 min.

Asmaa – en test på det danske frisind

Frisind kommer til udtryk i mødet mellem modsætninger, mener Asmaa Abdol-Hamid, tidligere folketingskandidat for Enhedslisten, der som troende muslim og politiker, har sat dansk frisind på prøve
17. juli 2009

Solen bager på betonen i Bøgeparken i Vollsmose. Inden for i pigeklubben er der halvmørkt og lidt indelukket. Asmaa Abdol-Hamid smider sølvsandalerne og byder på sodavand og dadelkager. Der har været sjældent stille om den 27-årige socialrådgiver med palæstinensisk baggrund, som stillede op som folketingskandidat for Enhedslisten ved valget i 2007. Hun blev dengang mødt med hård kritik fra både venstre og højre, blandt andet fordi hun bærer tørklæde og ikke ønsker at give hånd til mænd.

»Jeg føler stadig, at jeg er en del af venstrefløjen, men lige nu er mit politiske arbejde sat på delvis stand-by, fordi jeg har haft brug for at samle mig selv,« fortæller Asmaa Abdol-Hamid, der er ved at gøre sit speciale færdigt på kandidatuddannelsen i socialt arbejde.

Den dengang kun 25-årige kandidat fik kun en suppleantpost i Folketinget, fordi Enhedslisten gik væsentligt tilbage, men selv om hun også har oplevet stor opbakning fra sit parti, så har konflikterne omkring hendes person og især religion efterladt en dyb tvivl om frisindet på den politiske scene:

»Jeg synes, der har været en lidt modsat­rettet tilgang til mennesker som mig. På den ene side er det blevet sagt, at der er plads til alle, og så er der det alligevel ikke. Jeg tror stadig, der er danske politikere, der har berøringsangst over for praktiserende muslimer, og det, synes jeg, er problematisk, for på den side taler de for frihed, deltagelse og demokrati, men når det kommer til stykket, så kan vi åbenbart ikke rummes i dansk politik. Det er udemokratisk.«

Asmaa Abdol-Hamid havde ingen anelse om, at hendes tro ville blive så stort et problem. I sin tid i byrådet i Odense opstod der aldrig konflikter på den baggrund: »Men jeg har åbenbart sat folk på prøve i forhold til deres frisindede holdninger til praktiserende muslimer. Det kan jeg godt se nu.«

Ingen formel for frisind

I dag ser Asmaa Abdol-Hamid hele forløbet som et tegn på uvidenhed og angst for det fremmede. En angst, som munder ud i manglende frisind.

»Umiddelbart er frisind for mig den fordomsfri tilgang til andre mennesker, og den kommer oftest til udtryk, når man møder modsætninger. Der mærker man i sig selv hvad man mener om, at andre lever anderledes eller ikke ligner en selv,« forklarer Asmaa Abdol-Hamid om sit eget syn på frisind.

Og modsætninger er der nok af i Odense-forstaden Vollsmose, hvor Asmaa Abdol-Hamid bor og arbejder.

»Et område som Vollsmose med over 78 forskellige nationaliteter og med rigtig mange indbyggere med virkelig store økonomiske og sociale udfordringer, det kræver frisind. Jeg oplever et utroligt menneskeligt overskud her på trods af alt, fordi folk er vokset op blandt mange forskellige mennesker og kulturer, og det tror jeg gør én mere frisindet,« siger Asmaa Abdol-Hamid, der kom til Danmark med sin familie, da hun var seks år gammel, og har boet en årrække i Sønderjylland samt i danske og palæstinensiske flygtningelejre.

En bred afrikansk kvinde slæber et par tunge indkøbsposer forbi pigeklubben. Umiddelbart kan det være svært at se det frigjorte i, at den afrikanske kvinde skal dække sig til, blive hjemme, passe børn og lave mad hele sit liv, men ifølge Asmaa Abdol-Hamid, så hænger det mere sammen med traditioner og sociale klasser, end at hun er muslim.

»De såkaldte muslimske lande har taget patent på, hvad islam er. Jeg mener, at der i de lande, der praktiserer islam, mangler grundliggende friheder og overholdelse af menneskerettighederne, men islam kræver faktisk, at disse regler overholdes,« mener Asmaa Abdol-Hamid.

Hun ser islam som en langt mere frisindet religion, end folk opfatter den, fordi den som den eneste vestlige verdensreligion anerkender både jødedom og kristendom, forklarer Asmaa Abdol-Hamid.

– Men sætter islams leveregler ikke netop også grænser for frisindet?
»Jo mere bevidst, jeg bliver om islam, jo mere frisindet bliver jeg. Jeg er hverken gud eller dommer, men blot et menneske, og som mennesker er vi ligestillede, derfor kan jeg ikke gøre mig til herre over, hvordan andre mennesker ønsker at leve. Jeg bør og vil respektere forskellighederne som muslim,« siger Asmaa Abdol-Hamid
Asmaa Abdol-Hamid har oplevet både hadske racistiske og patroniserende feministiske bemærkninger op til valgkampen i 2007. Det kan være svært at acceptere, men hun ser det som test på sit eget frisind at møde den modsatte holdning. Så sent som i går tog hun igen frisindstesten, da hun var inviteret hjem til et fællesinterview hos Odenses viceborgmester, Alex Arentsen, fra Dansk Folkeparti (DF).
»Man må jo forholde sig vidt forskelligt til fordomsfulde og nedgørende bemærkninger. Jeg nøjes med at fokusere på, at jeg er dybt uenig med Dansk Folkeparti og deres tilgang til andre mennesker, for det, mener jeg, er mangel på frisind. Min holdning betyder dog ikke, at jeg ikke kan respektere Alex som menneske,« forklarer Asmaa Abdol-Hamid.

Den hårde politiske tone, hun har oplevet, skal efter hendes mening have lov til at være der, når det gælder politikere. Problemet er, når de fordomme, der bliver udspyet på den politiske scene, går hen og bliver til folkelig tro, der stigmatiserer et mindretal som for eksempel de praktiserende muslimer, mener Asmaa Abdol-Hamid.

Alligevel er Asmaa Abdol-Hamid ikke i tvivl om, at der eksisterer et specielt dansk frisind, der viser sig i hverdagen og omgangen med andre mennesker: »Den almindelige danske civilbefolkning har et frisind, som jeg mærker, når jeg færdes rundt omkring. De har en åbenhed og en imødekommenhed, som jeg sætter stor pris på. Men der er kommet nogle lovændringer, der har skubbet til frisindet.«

Asmaa Abdol-Hamid bruger forbuddet mod, at dommere kan bære tørklæde, 24-årsreglen, stramningerne på asylområdet og det sociale område som eksempler.

»Jeg ved ikke, hvad der sker for Danmark,« siger hun og griner af sit eget udtryk: »Men jeg savner frisindet, at der er plads til alle, brug for alle, og at der er respekt for det andet menneske – også selv om det andet menneske er anderledes end en selv. Jeg savner et opgør med mistænkeliggørelse og kontrol. Det er som om, at vi lige pludselig bliver en overlegen, selvfed nation, der er bedre end alle mulige andre, men det betyder også, at det menneskelige aspekt risikerer helt at forsvinde fra vores hverdag.«

Underligt frisind

Asmaa Abdol-Hamid ser frisind som et begreb, de borgerlige har fået noget nær patent på, fordi venstrefløjen ikke været gode nok til at sætte ord på, hvad de mener med frisind.

»Det er som om venstrefløjens frisind er blevet lig med halalhippie, men det at være tolerant over for andre mennesker er ikke at være halalhippie og ligeglad med alt. Det er vigtigt at have en fordomsfri holdning til andre mennesker, hvis vi skal kunne rumme, at vi ikke allesammen er ens og har haft de samme vilkår i tilværelsen,« siger Asmaa Abdol-Hamid.

I modsætning til de borgerliges frisind, der for Asmaa Abdol-Hamid i høj grad handler om værdier som beskyttelse af af ytringsfriheden og foreningsfriheden, så skal venstrefløjen turde stå ved, at frisind også bør rumme mere menneskelige værdier som medmenneskelighed og tolerance.

»Det er blevet helt ok at sige: Vi har kun plads til dig her, hvis du opgiver din baggrund, religiøse tilhørsforhold og ligner majoriteten – også på venstefløjen. Det er en underlig form for frisind, hvis det handler om, at de andre skal ligne os, og man i øvrigt må klare sig selv – også hvis man ikke kan. Og det er ikke så nemt, hvis der er tale om for eksempel en arbejdsløs enlig mor til tre. Men for mig er det manglende frisind, at vi – i forhold til tidligere – har fået mindre plads til dem, der har det sværest,« siger Asmaa Abdol-Hamid.

At politikerne skulle være mindre frisindede end danskere, mener hun godt kan hænge sammen.
»Flere politikere er begyndt at tale meget til det, folk er bange for, og fremprovokerer følelser af misundelse, had og angst. Samtidig siger de, at det er i orden at føle sådan, men jeg kan ikke forstå, hvorfor vi skal lade os drive af negative følelser, hvorfor ikke blive glade på hinandens vegne eller give plads til hinanden? På venstrefløjen er der efter min mening stadig mere frisind, men vi er nødt til at være opmærksomme på ikke at give køb på det, for der er sket nogle voldsomme skred her på det sidste.«

Også på venstrefløjen hersker angsten og frygten for det fremmede og ukendte, der efter Asmaa Abdol-Hamids mening stammer fra terrorangrebet 11. september 2001.

»Det er helt forståeligt, at angsten præger et samfund som det danske, men det er uvidenheden, der er farlig. Det er pålagt os som mennesker at søge den viden, der er nødvendig, men det virker som, det er ligegyldigt, når landets politikere kan stille sig op og komme med racistiske og krænkende bemærkninger om et mindretal i samfundet. Når de svageste i samfundet ikke bliver hjulpet op mere – der har i længere tid været en tendens til at ville skabe mennesker på et samlebånd, hvor vi alle skal ligne hinanden, opføre os på samme måde, tro det samme og så videre – det, synes jeg, er et tegn på det manglende danske frisind,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Thomsen

Personligt er jeg indtil videre heller ikke stødt på personer fra venstrefløjen der støtter reaktionære islamistiske kræfter.

DEN er der flere der har ventet på Per Thomsen. MEN hvorfor forsvarer i så islamisterne?

Alle de demokratiske muslimer sidder og vrider hænder hver gang i taler deres sag - OG det gør du hele tiden Per.

Elizabeth Japsen

@hans hansen...nej det er ikke et link til årsmødet 2009

Du har ret - det er fra 10 Marts 2008. Men hvis dette emne ikke blev diskuteret i år, hvorfor siger du så:

Min opfattelse er at Enhedslistens årsmøde fik vedtaget en udtalelse om religion og poltik, der sikrer at Asmaa kan stille op igen- hvilket jeg personligt håber.

Så kan du måske finde et link der bekræfter?

@Mona Blenstrup

"Demokrat er hun ikke, ligehed mellem kønnene findes ikke i hendes verden, hun elsker sin gud højere end noget andet og adlyder de bud, som hun har fået befalet af indoktrinerende bønneledere.
At tro på noget tågesnak er en privat sag, men når det udmøntes i diskriminerende adfærd, så er det ikke længere privat. "
-----------------------------
Igen! Selv HVIS(!!!) det sku' vise sig at være en fejl og mangelfri beskrivelse af sagen - er det stadigt MANGE gange vigtigere for venstrefløjen at påpege
og forsøge at opvække om: f.eks. tiltag i EU der i praksis stræber henimod en ophævelse ( eller næsten fuld udhuling ) af strejkeretten.

At i DEN sammenhæng må bla,a. selv den mest "Hans Jørgen Lassen" - agtige transportarbejder vel indrømme at hans/hendes irritiation over det f...... tørklæde jo nok er lidt ligegyldig.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"vi befinder os i en politisk, kritisk situation, som historisk, i nyere tid, nok kun kan sammenlignes med den den kolde krig."

Jeps - McCarthys ånd lever i bedste velgående...

Kim Gram

er det stadigt MANGE gange vigtigere for venstrefløjen at påpege og forsøge at opvække om: f.eks. tiltag i EU der i praksis stræber henimod en ophævelse ( eller næsten fuld udhuling ) af strejkeretten.

Jo - det er da rigtigt, MEN venstrefløjen KAN jo ikke li' DF, vel, OG hvordan kan man vende den udvikling, NÅR vi nu VED at DF scorer masser af stemmer på den bekostning.

SF er vokset er det ikke rigtigt? Kunne det være fordi rigtig mange venstreorienterede, på en gang er sociale, MEN også anti-islamistiske?

"At i DEN sammenhæng må bla,a. selv den mest "Hans Jørgen Lassen" - agtige transportarbejder vel indrømme at hans/hendes irritiation over det f...... tørklæde jo nok er lidt ligegyldig."

Mit indtryk er i øvrigt at de fleste trnsportarbejdre nuværnde holdninger i den sag er tæt på HJL's,
men at de også klart ser:

At de transportarbejdee også ved: At
en udhuling af strjekretten vil mindske den tryghed
hvormed de trygt kan yttre noget andet om disse spørgsmål (end Estrabaldet's og Jyllandspostens meninger ) hvis de senere skulle finde det ønskeligt at gøre det.

At i DEN sammenhæng må bla,a. selv den mest "Hans Jørgen Lassen" - agtige transportarbejder vel indrømme at hans/hendes irritiation over det f...... tørklæde jo nok er lidt ligegyldig

ENIG Kim - Tørklædet ER ligegyldigt, det er jo hovedet inden under der er interessant...

... men HVORFOR tager hun det så ikke af? Altså tørklædet.

Tak til Mark Thalmay, så mangler vi bare, at Asmaa også kæmper denne kamp herhjemme, og især med hensyn til pigebørnene.
Jeg savner et fedt læserbrev om Asmaa's modstand mod den sociale kontrol af de unge piger - men måske kommer det, hvem ved??

@Karen West
Jeg synes det er meget høfligt og venligt at du på den måde siger tak til Mark Thalmay, men er det virkelig alt hvad du har at sige til Mark, Karen West?

Mark Thalmay påviser meget elegant og sort på hvidt, at du i din forrige kommentar videregav urigtige oplysning er om Asmaa Abdol Hamid. I stedet for at forholde dig til at, at det er blevet dokumenteret at du har fremsat urigtige oplysninger, lader du blot som ingenting, og fortsætter ufortrødent med at fremsætte anklager mod Asmaa Abdol Hamid.

Synes du ikke selv, at det er en lige lovlig frisk måde at debattere på?

Nej, det er ikke særligt "friskt".
Vi er en gruppe kvinder på tværs af kultur og etnicitet, der sammen kæmper imod social kontrol, imod diskrimination og for en fælles forståelse kulturerne i mellem. Vi er i dialog med Imam Pedersen, som også har reklameret for vores kvindebevægelse.
Som politiker burde Asmaa være fremme i skoene og støtte op om disse nye kvindebevægelser.
Hun er så ikke den eneste, der ikke er med, men jeg savner, at der kommer mange flere, især fremtrædende, kvinder med i kvindekampen, og ikke kun kampe, hvor man får markedsført sig selv.
Vi har tørklædekvinder, meget troende, meget lidt troende, anderledes, men fælles for dem alle er, at de vil fællesskabet på tværs af etnicitet, kultur og religion.
Så nej, jeg er lidet frisk, og meget mere konstaterende i min vurdering.
men lad den gerne komme til skamme - det vil glæde mig meget!
Og i øvrigt findes der masser af andre helt utroligt dejlige muslimske kvinder, med og uden tørklæde, etnisk danske kvinder, der alle vil fællesskabet og arbejde for det bedste- fra alle kulturer.
Så pak lige sammen!!

Karen West:

”Nej, det er ikke særligt "friskt"”

Hvilket adjektiv vil du da så anvende for at beskrive din egen debatstil, Karen West?

Mark Thalmay har sort på hvidt dokumenteret at du har fremsat nogle meget grove og urigtige beskyldninger mod Asmaa Abdol Hamid. Du påstår i din første kommentar at Asmaa Abdol Hamid mener, at muslimske piger skal tvinges til at bære hovedtørklæde, og Mark viser os derefter et læserbrev. Hvor Asmaa Abdol Hamid har skrevet tydeligt og helt eksplicit, at hun insisterer på, at det altid skal være frivilligt når piger og kvinder bærer hovedtørklæde.

Du er med andre ord blevet taget på fersk gerning i at fremsætte en meget grov og urigtig beskyldning, Karen West. I den situation har du efter min mening to valgmuligheder.

Du kan beklage at du på den måde har forsøgt at tilsværte en politisk modstander på en meget unfair måde. Det ville efter min opfattelse være den reaktion der ville tjene dig mest til ære.

Den anden mulighed er at du forsøger at påviser at Mark Thalmay tager fejl, og fremlægger dokumentation for, at det hans dokumentation er behæftet med fejl.

I stedet vælger du en helt tredje måde at reagere på. Du ignorer frisk og frejdigt at du blevet taget på fersk gerning i en for dig yderst pinlig fejltagelse, og fortsætter blot ufortrødent med at fremsætte endnu flere beskyldninger og anklager mod Asmaa Abdol Hamid.

Hvis det ikke er frisk så ved jeg godt nok ikke hvad det er…

Joh, der er forskel på om man vil tvinge nogen til at bære hovedbeklædning eller ej, MEN det jo IKKE det væsentlige. Det der er vigtigt er HVAD der kommer ud af at gøre det.

HVIS man bliver frisindet af det, så er det udemærket, MEN det er der IKKE noget der tyder på !!!

Hans Hansen:

"Joh, der er forskel på om man vil tvinge nogen til at bære hovedbeklædning eller ej, MEN det jo IKKE det væsentlige. Det der er vigtigt er HVAD der kommer ud af at gøre det. HVIS man bliver frisindet af det, så er det udemærket, MEN det er der IKKE noget der tyder på !!!"

Ja det er du jo selv det bedste eksempel på, Hans Hansen. Du går ikke med hovedtørklæde, og alligevel er du ikke det mindste frisindet...

Niels-Holger Nielsen

Karen West

Det virker som om, at det du har imod Abdol-Hamid, er at hun ikke vil promovere den front du er med i (har dannet? Hvad hedder den?). Falder det dig ikke ind, at hun muligvis ikke er uenig med alt hvad denne organisering står for, men på andre punkter kunne have sine forbehold? Jeg ved det ikke, men derfra og så til at skyde hende ting i skoene, som hun ikke mener, forekommer der mig at være langt. Hvorfor falder det dig ikke ind, at hun faktisk er enig med dig i både at være tolerant over for tørklæde/ikke tørklæde og modstander af dress-code, som jo for det meste er fremmedbestemt, social kontrol om du vil.

"Men igen herhjemme er der mange frie muslimske kvinder, der selv har valgt tørklædet og er glade for det. De har det simpelthen på, fordi de gerne vil vise, at de er muslimer. Så fred med det, hvis de i øvrigt deltager i samfundet, er aktive, uddanner sig og ikke missionerer. Jeg føler mig i hvert fald ikke generet af det længere, ej heller i det offentlige rum." Karen West: http://www.karenwest.dk/blog/

"Det er med afsky, at jeg har fulgt nyhederne om det iranske regimes "ærbarhedskampagne" mod unge kvinder, der ikke bære tørklæde, bruger makeup eller på andre måder bryder med regimets "dress-code". Tusindvis er allerede anholdt, intimideret og udsat for politiets brutalitet. Desværre er Iran ikke det eneste regime, som forfølger kvinder, der ikke bærer tørklæde eller på anden vis forfølger mennesker, der ikke lever op til regimets fortolkning af korrekt opførsel.
Det samme gør sig for eksempel gældende i Saudi-arabien, som ellers er tæt knyttet til USA. Jeg tager kraftigt afstand fra alle forsøg på at diktere andre bestemt påklædning og adfærd. Ingen skal forfølges, hetzes eller diskrimineres hverken fordi de ikke bærer tørklæde, eller fordi de, som jeg, har valgt at bære tørklæde. Det burde være en selvfølge." Asmaa Abdol-Hamid

Ville du være så elskværdig og imødekommende at forklare i klartekst, hvad det er du har imod Asmaa Abdol-Hamid, som "i øvrigt deltager i samfundet, er aktiv(e), uddanner sig og ikke missionererr".

Kom nu Karen West, op på den hest!

Per Thomsen

GODT ord igen Thomsen, MEN jeg går nu med tørklæde en gang imellem, når det er koldt nok. OG det er rigtigt - jeg bliver IKKE mere frisindet af det, kun (lidt) varmere om ørene.

MEN så er det man kunne spørge; bliver Asmaa koldere om sommeren? Om ørene altså. FORDI det må da være varmt nogen gange.

Niels-Holger Nielsen

Jeg kan ikke svare for Karen West, det vil jeg heller ikke, MEN jeg vil godt tale for mig selv !

OG - Jeg kan IKKE lide ved Asmaa, AT hun IKKE er frisindet, NÅR hun nu vil ha' at jeg skal være det. DET er da snyd Niels-Holger.

Niels-Holger Nielsen

Og så til Hans Jørgen Lassen, som tror, eller forsøger at bilde os ind, at han er venstreorienteret: "Det er vigtigt, at venstrefløjen tager afstand fra dybt reaktionære, islamiske køns-apartheid synspunkter."

"Jeg ved ikke rigtig, om man egentlig kan være bekendt at røre ved noget som helst, der hidrører fra Israel, om man ikke burde boykotte en sådan slyngelstat totalt. På den anden side er det meget tænkeligt, at de to stormestre personligt ikke går ind for bosættelser, imperialisme, tortur og statsterror. På den tredje side: De er vel medskyldige, hvis de ikke kæmper aktivt imod disse forbrydelser".

"En passant og som et kuriosum: Jeg erfarede forleden, at der i den danske folkekirke udskænkes altervin af israelsk avl! Ganske vist kan man ikke lægge vore dages jøder til last, at deres forfædre lod en rebelsk tømrersvend korsfæste for et par tusinde år siden, men at man ved et sakramente serverer noget, der skal gøre det ud for Jesu blod, næstekærlighedens profet, og så køber dette hos et folk, der dagligt og rutinemæssigt udgyder deres naboers blod og stjæler deres jord, den er svær at sluge. Det må give en grim smag i munden" Hans Jørgen Lassen : http://www.nuerdetnok.dk/features/Skakspalten01.htm

Den måde, som du bruger ordene folk (det jødiske? det israelske?) og jøde på er ikke på nogen måde venstreorienteret, men vel nærmest racistisk? Det du karakteriserer er formodentlig Zionismen (i værste aftapning), som mig bekendt er en politisk ideologi, som langt fra alle jøder og israelere deler. Når mange med rette støtter boycot af israelsk producerede varer, så er det hverken for at ramme israelere i almindelighed eller jøder i særdeleshed, men for at lægge politisk pres på Zionismen og bekæmpe den statsterror, som den står for. Du ved tydeligvis ikke hvad de to stormestre står for rent politisk/ideologisk, men det forhindrer dig ikke i at gøre dem til sagesløse ofre, bare fordi de bor i Israel.

Der forekommer mig at være en vis forbindelse herfra og til din optræden i Abdol-Hamiddebatten.

Du er tilsyneladende også en af disse frådende ateister, som skærer alle religiøse over en kam, og gør os ikke-religiøse en bjørnetjeneste. En troende kan, og er i mange tilfælde en allieret, som har krav på respekt, såvel som enhver anstændig ateist har.

Men bortset fra det, så er det da meget morsomt, at Weekendavisen har haft sådanne stinkere liggende i flere uger, mens redaktionen har snorksovet. LOL

Niels-Holger Nielsen

"En troende kan, og er i mange tilfælde en allieret, som har krav på respekt, såvel som enhver anstændig ateist har." Der burde have stået: En troende kan være, og er i mange tilfælde en allieret, som har krav på respekt, såvel som enhver anstændig ateist har.

Niels-Holger Nielsen

PS. Man ikke alene kan, men bør ofte kritisere en allieret, men altid på en venlig og imødekommende måde, hvis den allierede udviser samme civiliserede adfærd. Hvid det man er enige om i en eller anden situation er det vigtigste, så bør man ofte undlade at kritisere hinanden, i det mindste i lige denne sammenhæng. Og så bør man lige huske på, at det er yderst sjældent, om aldrig, at der er andre end en selv, som man er 100% enig med! Hvilket vel er rigtig fedt, når alt kommer til alt. Selv om man ikke skal samme sted hen, så kan man godt slå følgeskab med andre og nyde såvel turen som erfaringen, indtil ens veje må skilles.
Men det er måske for højttravende.............?

Per Thomsen

Ja OK - MEN kan vi så være enige i, AT man IKKE bliver mere frisindet af at gå med tørklæde? i hvert fald.

ELLER sålænge det kun er ørerne der bliver kolde, så længe ER enden varm(ere) !!!

Hans Jørgen Lassen

Niels-Holger skriver om min gamle, famøse artikel:

Du ved tydeligvis ikke hvad de to stormestre står for rent politisk/ideologisk, men det forhindrer dig ikke i at gøre dem til sagesløse ofre, bare fordi de bor i Israel.

Du har tydeligvis ikke læst hele artiklen, men kun indledningen. Der overvejer jeg frem og tilbage, hvilket naturligvis kan være svært at forstå for snævertsynede mennesker, der ikke tænker dialektisk.

At udfaldet af mine overvejelser blev, at jeg faktisk bragte dette glimrende parti fra det israelske mesterskab, har efterhånden fortabt sig i historiens tåger.

Så de to stormestre blev skam ikke ofre, men helte. Jeg demonstrerede faktisk deres smukke parti for læserne.

Men ligesom Thomsen er Niels-Holger bedøvende ligeglad med fakta.

Jeg er på intet tidspunkt steget ned fra hesten, men små perfide angreb gider jeg ikke svare på.

Jeg har igennem ganske mange år savnet, at også muslimske kvinder kom på banen, vel nok især når det handler om unge piger, der er underlagt den sociale kontrol. Om de muslimsk bortgiftes som 14-16 årige herhjemme, eller er underlagt streng social kontrol, således som vi har set det ske.
Asmaa er en rollemodel, og hun kunne om nogen, (for her kan jeg ikke udrette ret meget) gå i medierne og fordømme familiernes undertrykkelse af de unge piger, både hvad angår barneægteskaberne og den strenge sociale kontrol.
Hun ville få øjeblikkelig opmærksomhed i alle landets medier. Det er der vist ingen, der vil betvivle.
Jeg ville være den første til at trykke hendes hånd :) (og det har jeg for øvrigt allerede gjort sidste år)
hvis hun tronede frem på avisernes forsider og sagde fra overfor denne kvindeundertrykkelse.
Husk på den er meget mere kulturel bestemt end det har noget med Islam at gøre. Så Asmaa kan sagtens sige, at denne strenge sociale kontrol og barneægteskaberne intet har med Islam at gøre.
Som mine muslimske venner siger og i øvrigt også imam Pedersen, så går Islam ind for uddannelse og frihed for kvinder.
Asmaa har haft tonsvis af chancer, men det er selvfølgelig også lettere at skrive om, hvad der foregår langt væk, end tage tyrene ved hornene lige nu og her!
Jeg bedømmer Asmaa på hendes handlinger, så enkelt kan det siges!

Kim Gram:

”Søvndal's udmeldinger om HUT - var jo formelt temmelig nøje målrettet imod netop ( kun ) HUT og lign.
( Altså: At de udmeldinger ku' Søvndal sikkert sagtens forsvare med henvisning til hvad der længe havde været SF's principper. ) Nogen kan jo dog få en mistanke om at Søvndal bevidst satsede på: At mange mulige vælgere alligevel ville opfatte den kritik, som i virkligheden sigtende betydeligt bredere.”

Glimrende kommentar, Kim.

I udlandet har man et begreb, for det retoriske trick Villy Søvndal benyttede sig af. Man kalder det for Dog-whistle politics:

“Dog-whistle politics, also known as the use of code words, is a term for a type of political campaigning or speechmaking which is employs coded language that appears to mean one thing to the general population but has a different or more specific meaning for a targeted subgroup of the audience. The term is invariably pejorative, and is used to refer both to messages with an intentional subtext, and those where the existence or intent of a secondary meaning is disputed. According to blogger Ian Welsh”

Man kan eventuelt læse mere her:

http://en.wikipedia.org/wiki/Dog-whistle_politics

Hans Jørgen Lassen

I øvrigt kan jeg fuldstændig, lige på dette punkt, følge Asmaa.

Hun vil have en muslimsk ægtemand, naturligvis.

Jeg vil ikke have en muslimsk kvinde. Ja, nu er pladsen altså optaget, men rent teoretisk.

Det er da helt selvfølgeligt. Hvis man er fundamentalist, så vil man have en fundamentalist.

Hvis man er inderligt imod alt det religiøse pjat, ja, så slår man næppe kludene sammen med en person, der er medlem af Jehovas Vidner, præst i Folkekirken eller tilsvarende.

Christian Olesen

Mit absolut sidste ord om Asmaa nogensinde:

Utroligt mange indlæg i debatten kredser om, at venstrefløjen har pligt til at tage afstand fra islamisme og at Asmaa derfor ikke er "kompatibel med venstrefløjen.

Hans Jørgen skriver:
"Det er vigtigt, at venstrefløjen tager afstand fra dybt reaktionære, islamiske køns-apartheid synspunkter".

Hans Hansen skriver:
"MEN hvorfor forsvarer i så islamisterne?"

Jeg er simpelthen ikke enig i at venstrefløjen er specielt forpligtede til at tage afstand fra islamisme. Jeg tilhører ikke venstrefløjen og jeg tager personligt skarpt afstand fra islamismen som bevægelse og som "styreform". Det enkelte menneskes ret til at bekende sig til islamismen, vil jeg dog som liberal forsvare med alle midler, og det højt besungne danske frisind skal i mine øjne kunne rumme en accept af, at nogle mennesker bekender sig til totalitære regimer og totalitære udlægninger af relegion. Jeg har derfor intet problem med at Asmaa ikke tager afstand fra Sharia, og jeg har slet ikke et problem med at hun var medlem af EL. Jeg er bare skide uenig med hende!! Personforfølgelsen forstår jeg intet af!!!

Det er ikke ualmindeligt i Danmark at man er medlem af et parti - ja sågar sidder i folketinget for partiet, selv om man er uenig med partiet i centrale punkter. Ja, vi har faktisk en lang tradition for det. Gitte Seeberg blev regnet for en god konservativ indtil hun sprang ud som islamapologet. Mange DF'ere var tidligere fremskridtsfolk, og enkelte synes at Karen Jespersen var en god socialdemokrat/VS'er før hun sprang ud som islamofob. At Asmaa på nogle områder er uenig med sit parti er der intet odiøst i!!

Der er i øvrigt ikke noget specielt udanskt ved at stille spørgsmålstegn ved demokrati og i stedet være tiltrukket af totalitære styreformer. Der er absolut heller ikke noget specielt danskt over kønsligestilling eller vores såkaldte frisind.

Siden danmark opstod har vi reelt kun haft demokrati i 150 år, og kvinderne har vel kun været tilnærmelsesvis ligestillede i 35 år. I adskillige århundreder har Danmark været domineret at enevælde og kvindeundertrykkelse. Frihed, frisind og demokrati ligger hverken i vores relegion, i vores historie, i vores grundlov eller i vore gener. Det er noget som vi har valgt fornyligt - og måske midlertidigt. Den stigende tilslutning til nationalchauvenisme og nypuritanisme peger i retning af at frisindet er på vej ud til venstre. Det er - må jeg med skam erkende - i hvert fald på venstrefløjen man i disse år generelt ser det sande frisind og de sande liberale holdninger.

Mange (bl.a. HJL) argumenterer for, at kvinder i vesten, som har frit valg (bl.a. Asmaa) skal lade være med at bære tørklæde og give mænd hånden, fordi man ved at bære tørklæde og ved at nægte at give hånd legitimerer kvindeundertrykkelse i islamistiske stater. Nu skal jeg nok lade være med endnu en gang at beskrive anlogien vedr. homoseksualitet i grafiske detaljer (det er vel ikke nødvendigt), men bare konstatere at analogien med al tydelighed anskueliggør at den slags moralske smagsdommeri selvsagt er noget sludder, som ikke har gang på jord. Tilsvarende skulle vi vel alle gå med relegiøse symboler for at støtte de kvinder, som er underlagt forbudet i Frankrig!! En sand liberal vil ALTID støtte det enkelte menneskes ret til at træffe et individuelt valg uagtet at folk i andre lande ikke har det samme frie valg.

OVER AND OUT!

Christian Olesen:

"Mit absolut sidste ord om Asmaa nogensinde"

Det håber jeg da sandelig ikke! Du skriver nogle utrolig gode kommentarer, Christian, så dem må du da hellere end gerne skrrive nogle flere af. Jeg er overbevist om, at jeg ikke er den eneste, der læser dine kommentarer med stor fornøjelse...

Christian Olesen

I lige måde Per, selv om vi nok står lidt langt fra hinanden politisk, men Asmaadebatten orker jeg ikke længere.....

Hans Jørgen Lassen

Christian,

du har nogle pointer, men du rammer alligevel ved siden af.

Om Asmaa vil gå med tørklæde eller give mænd hånd, må hun naturligvis fuldstændig selv om. Ja, det passer så måske ikke helt, fordi religionen, de kloge, gamle muslimske mænd dikterer, at sådan bør hun gøre.

Men med de forudsætninger, som ligger til grund for disse attityder, så hører hun bare ikke hjemme i Enhedslisten.

Det er sammenhængen, der er afgørende.

Du misforstår totalt.

Asmaa kan gå klædt, som hun vil. Det skal vi andre ikke blande os i. Men den ideologiske indstilling, som er baggrunden for denne adfærd, harmonerer jo slet ikke med socialistiske værdier og principper.

Køns-apartheid og knæfald for religiøse dogmer er vist ikke en del af Enhedslistens program, som Asmaa jo i øvrigt ikke kender.

Altså, fuld frihed for Asmaa - men jeg vil nu personligt ikke stemme på hende. Og heller ikke på Enhedslisten, ikke længere. Den der populisme, som kom til udtryk ved opstillingen af Asmaa, er simpelt hen for langt ude.

Christian Olesen:

"I lige måde Per, selv om vi nok står lidt langt fra hinanden politisk, men Asmaadebatten orker jeg ikke længere....."

Næh vi har jo langtfra altid været enige, Christian.

I forbindelse med din kommentar må jeg da også ærlig indrømme, at jeg heller ikke orker ”Asmaa debatten”. Især ikke nu, hvor vi er oppe på næsten 400 kommentarer!

Det er simpelthen for fjollet og ofte ulideligt at vi skal blive ved med at forholde os til fuldstændig ligegyldige og overfladiske og symbolske fænomener som hovedtørklæder, manglende håndtryk og sågar badereglerne i de danske folkeskoler!

Mest tåbeligt bliver det når vi skal diskutere holdninger, som Asmaa Abdol Hamid aldrig nogensinde har givet udtryk for og som hun ikke har, men som mange kommentatorer alligevel mener at de kan deducere og digte sig frem til, at hun nødvendigvis må have.

Men ”Asmaa debatten” dækker efter min opfattelse over et større og langt mere alvorligt problem end hovedtørklæder og håndtryk. Diskussionen om hvorvidt en ung socialistisk og muslimsk kvinde må have lov til at være en del af det danske demokrati dækker simpelthen over den racisme og fremmedfjendtlighed der i større og større grad præger det danske samfund.

Og især dækker ”Asmaa debatten” over den skjulte xenofobi og etnocentrisme, der som en snigende gift tilsyneladende er ved at brede sig på venstrefløjen. Derfor er vi nød til at tage debatten om Asmaa Abdol Hamid, uanset om vi orker det eller ej…

Karsten Aaen

Der er åbenbart nogen, som tror, at Enhedslisten er et dybt anti-religiøst parti, netop fordi det er socialistisk, og derfor må formodes at være modstandere af ethvert form for religiøs påbud til deres medlemmer.

Intet kunne være mere forkert; Marx mente bestemt også, at folk der var religiøse eller spirituelle godt kunne være medlem af et socialistisk parti som f.eks. Enhedslisten.

Alle, der gik ind for parti-programmet mente Marx kunne være medlem.

Og det gør Asmaa A-H, så vidt jeg kan se.

Det er klart, at der måske i enkelte hjørner er ting som man kan være mere eller mindre uenige i -også når man er medlem af et parti. Diskussioner om linjen er netop derfor man har års-møder.

Jeg bryder mig bestemt ikke de kåringer, og den manglende diskussion af politik, der har været på f.eks. DF's og Venstre's årsmøder. Ved de her møder skal man diskutere politik.

Og Asmaa går altså ind for ligestilling mellem mænd og kvinder; hun påpeger blot, at der findes biologiske forskelle mellem mænd og kvinder som vi sikkert aldrig helt kommer udover, men vi kan prøve...

Og tænk, jeg troede faktisk, at vi stort set alle var kommet til denne erkendelse, at der er biologiske, og sikkert også psykologiske forskelle mellem mænd og kvinder...

Hans Jørgen Lassen

Karsten skriver:

Marx mente bestemt også, at folk der var religiøse eller spirituelle godt kunne være medlem af et socialistisk parti som f.eks. Enhedslisten.

Ja, så. Men så tager Marx jo altså grueligt fejl. Fundamentalistiske religiøse mennesker kan ikke samtidig være socialister.

Karsten, kan du for øvrigt lige give mig en henvisning til den der passage hos Marx, hvor han omtaler Enhedslisten? Jeg kunne ikke lige finde stedet.

Hans Jørgen Lassen

Karsten skriver:

Og Asmaa går altså ind for ligestilling mellem mænd og kvinder

Helt klart. Mænd skal også indhylles i tørklæder, ligesom kvinder, ingen forskel der. Og mænd må heller ikke give hånd til mænd.

Stringent logik.

Jeg er faktisk hamrende ligeglad med, hvor troende Asmaa er, eller om hun hyller sig ind eller ej. Det alt afgørende er, at hun AGERER frisindet og handler, som hun siger.
Hvis hun vitterlig var så meget for ligestilling, og ikke kun påpeger de biologiske forskelle, ville hun gøre en aktiv indsats i forbindelse med den sociale kontrol af unge piger.
Lad os se hende tage kampen op med familierne i Vollsmose, som holder døtrene indedøre og lader drengene fare omkring.
Lad os se, at hun stiller sig op midt på torvet i Vollsmose og proklamerer, at piger og drenge skal have de samme rettigheder, og at pigerne også skal have lov til at gå ud og more sig om aftenen, have kærester og smide tørklædet, hvis det er det, de vil.
Nej, det handler ikke om tro. Det her handler om kultur, og Asmaa er underlagt sin egen kultur, hvad enten hun vil det eller ej.
Men lad hende modbevise dette, ikke kun i ord, men i handling.

Karen West:

”Hvis hun vitterlig var så meget for ligestilling, og ikke kun påpeger de biologiske forskelle, ville hun gøre en aktiv indsats i forbindelse med den sociale kontrol af unge piger.”

”Social kontrol af unge piger” er jo et xenofobisk vrøvle-ord og en omgang spin helt på linje med Hans Jørgens Lassens ”køns-apartheid”.

Man bliver ved første øjekast offer for en illusion om at man står over for et begreb der har en betydning og et indhold, men ved nærmere efterprøvning viser det sig at være varm luft.

”Social kontrol af unge piger” er jo i virkeligheden ikke udtryk for andet, end at det er forældrene der har ansvaret for deres børn og unge. Og hvis de ikke skal have ansvaret, hvem skal så?

Inger Sundsvald

Karen West

Hør nu her Karen West, du stiller dig jo heller ikke op på torvet i Vollsmose og proklamerer det glade budskab om ligeret for piger og drenge. Hvad siger det om din kultur?

Der er også dansk/danske drenge som kunne trænge til et borgerligt ord om ikke at fare omkring og melder sig ind i rockerklubber. Kunne du ikke gøre en indsats og tage kampen op dér? Hvad med lidt handling?

Uanset hvad man mener om tørklæder, så kan man ikke gøre Asmaa Abdol-Hamid ansvarlig for integration og kulturelle forhold hos alle indvandrere. Det er for luset.

Niels Madsen

DEt gør man heller ikke Inger S--

Spørgsmålet er alene: Harmonerer det med Enh. listens øvrige budskaber at stille en kønsdiskrimerende kvinde op. En kvinde som er erklæret dogamtisk muslim.

For min skyld må Asmaa A-H slå sine folder hvor hun vil men særlig fremskridtsvenlig og socialistisk-- det er hun ikke.

Karsten Aaen:

"Intet kunne være mere forkert; Marx mente bestemt også, at folk der var religiøse eller spirituelle godt kunne være medlem af et socialistisk parti som f.eks. Enhedslisten."

Det er helt rigtigt set. Der eksisterer vel ikke noget citat af Marx der er blevet så misbrugt og så misforstået som det famøse:

"Religion er opium for folket."

Citatet blev fremsat af "Den Unge Marx" i en specifik historisk kontekst i en specifik situation, hvor de klerikale kræfter spillede en afgørende reaktionær rolle. Citat blev således fremsat i forbindelse med en analyse af en specifik historisk situation, og var ikke ment som en generel afvisning af religion og spiritualitet sådan som det senere er blevet (mis)fortolket.

Når nogle der kalder sig venstreorienterede er så bange for religion, afspejler det jo først og fremmest at de har lavet en fuldstændig forfejlet analyse af de aktuelle samfundsforhold, hvis de overhovedet har ulejliget sig med den slags.

Disse mennesker opfører sig stadigvæk som om de befinder sig i 1950 hvor man bad morgenbøn i skolen, og hvor præsten var en autoritet de fleste havde respekt for. I dag er Danmark så gennemført ateistisk og sekulariseret, at Kristeligt Folkeparti ikke engang kan komme over spærregrænsen!

Historisk set har magthavere ofte brugt religion og de klerikale kræfter til at legitimere magtforholdene, men det er altså ikke udtryk for de faktiske forhold i jernindustrien i Danmark anno 2009. I den nuværende samfundsmæssige og politiske situation, er det udtryk for en total politisk tonedøvhed og mangel på forståelse for de aktuelle og reelle modsætningsforhold i samfundet, når nogle på venstrefløjen mener, at vi skal bruge en masse energi og kræfter på at være bange for religion…

Inger Sundsvald

Niels Madsen

Nå, men så må man jo snakke om det, og ikke angribe for kultur og jeg ved ikke hvad, som man mener hun skal gøre..

Mark Thalmay

Hans Jørgen Lassen (side 6),

misforstår (mistolker) som militant ateist min intention, når han skriver ” Mark forsøger at hæve religiøse symboler op på et højere plan.”

Det er ikke mig(Mark), der ” forsøger at hæve religiøse symboler op på et højere plan”, men jeg forholder mig, som ikke-religiøs, åbent og forstående for, at en religiøs person, som jeg vurderer f.eks. Asmaa A-H. til at være, foretager ’denne øvelse’ ved at vælge at tillægge f. eks. sit tørklæde en for hende meningsfuld, spirituel ’højere’ betydning.

I min medmenneskelige og psykologiske forståelse er hun den eneste, der kan afgøre, om hendes tørklæde har denne betydning eller ikke, på samme måde som enhver person alene kan afgøre, om en eller anden genstand har en særlig ’affektionsværdi’ for én, f.eks. en ting man har fået fra en person, man sætter højt, eller som minder én om en særlig betydningsfuld begivenhed i ens liv.

Noget som jeg vil tro, alle mennesker kender til.

Hvad der har religiøs/spirituel betydningsværdi for den ene har det ikke nødvendigvis for den anden.

F.eks. kender mange vist, hvordan én kan fortælle stærkt engageret og entusiastisk om en drømmeoplevelse, som forekommer en anden betydningsløs, grotesk og ligegyldig.

”I virkeligheden er der ikke noget højt eller spirituelt indblandet”, skriver Hans Jørgen. Men det har hverken han eller jeg kompetence til at afgøre for andre end os selv.

Derimod kan vi have tillid eller mistillid til, hvad en anden person fortæller om sig selv og sine subjektive oplevelser og følelser.

Forskellen mellem ham og mig er, at jeg godtager, hvad hun har sagt og skrevet om sig selv, mens Hans Jørgen ikke gør dette, men, stort set uargumenteret, alene tillægger hende ’egocentriske karrieremæssige’ motiver for hendes sociale og politiske virke.

For ham er det bare egocentri(”jeg er en af de rigtige”)og ’karriereræs’(”Hun spekulerede altså bevidst på at blive valgt på sit muslimske image”) under dække af ”stunt” og ”muslimsk image”.

”Asmaa kendte end ikke partiets program. Hun ville bare vælges, uanset hvad”, skriver han.

Jeg er ikke selv medlem af Abdol-Hamids parti (har dog stemt på det i mangel af bedre :-) ), og hvor detailleret hun kendte partiets program, som hun har accepteret ved at melde sig ind, ved jeg ikke,
men hun mente vel, det respekterede hendes og hendes ’baglands’ ret til deres religiøsitet, vel eet vægtigt argument for hende for at gå ind i dette parti, hvad hun jo, så vidt jeg har forstået, kunne, hvis hun på samme måde anerkendte, at partiet som sådant var areligiøst men netop havde religionsfrihed på programmet, også for egne medlemmer, som et af sine punkter?

Og religionsfrihed viser hendes af mig ovenfor citerede læserbrev til Århus Stiftstidende(side 6), at hun er enig i som politisk programpunkt.

For mig at se ville hun vælges ikke uanset hvad, som Hans Jørgen skriver, men på grund af sit sociale engagement og uden at give køb på sin religiøsitet.

Hans Jørgen L.s eneste faktiske argument er, at hun først begyndte ikke at ville give hånd til mænd men alene hilse på dem ved at lægge hånden på hjertet, da ”hun ville vælges til folketinget”.

Men for mig at se udelukker dette da ikke, at der er en personlig ’religiøs/spirituel’ baggrund for hendes beslutning om at skifte hilseform.
En baggrund hun så, netop ved også som politiker at komme til at fremstå som repræsentant for et religiøst mindretal, der er udsat for en ret voldsom og voksende hetz blandt et toneangivende segment i det danske ’mainstream-samfund’, ønskede at understrege ved at skifte til denne anden venlige og imødekommende hilseform over for mænd og i det danske, demokratiske samfund stille legitimt krav om at andre respektere dette hendes ønske.

At kalde det ’kønsapartheid’ og/eller ’kønsfascisme’ er for mig at se noget sludder. Hun har jo ikke som program for sit politiske virke, at alle andre skal have samme hilseform som hende selv, hvilket det parti hun er medlem af, da også er meget eksplicit imod, netop ved sit programpunkt om religionsfrihed.
Sådanne krav stiller derimod Hans Jørgen L. og de ’verbale slå på tæven stormtropper’ fra DF med deres aggressive, nedladende og argumentationstynde indlæg også i denne tråd, indtil ’debat-moderatoren’ får tid til at slette dem.

’Retten til at bestemme over egen krop’ implicerer vel også, at hver enkelt selv bestemmer, hvem man vil lade sig trykke i hånden af.
Jeg kan f.eks. heller ikke kræve, at jeg af ’spirituelle/religiøse’ årsager kun vil hilse på kvinder ved at kysse dem . :-)

At kalde hende ’fundamentalist’ eller ’islamist’ er ligeledes for mig at se noget sludder, eftersom hun jo ikke kræver, at andre skal forstå og udtrykke deres eventuelle religiøsitet på samme måde, som hun forstår og udtrykker sin religiøsitet, men at noget sådant netop skal være et personligt, frit og individuelt valg.

Endelig tilføjer Hans Jørgen så, at der også er indblandet ”kønsskræk og berøringsangst”, men er det ikke bare en overfladisk ’åh så frigjort’ tidstypisk ’moderne’ banal påstand?
Hvad kender han til Asmaa A.-H.s personlige liv i det interkulturelle spændingsfelt hvori hun befinder sig?

Hvis man gerne selv vil bestemme, hvornår og hvor man vil udfolde sin seksualitet og derfor f.eks. finder erhvervslivets og reklamebranchens udnyttelse af ’den seksuelle frigjorthed’ til sine salgsfremstød i ’det offentlige rum’ med en idelig strøm af ’sexualobjekt’-afbildninger for ret så påtrængende og irriterende, er man så ’kønsforskrækket’?
Kan man ikke være blufærdig uden at være ’kønsforskrækket’?

For så vidt tror jeg Asmaa A.-H. fuldt og helt vil kunne støtte op om Hans Jørgen L.s slogan fra ungdomstiden:
”Make love- not war”, men muligvis nok forstå det på en anden måde end ham. :-)

Med venlig hilsen

Mark Thalmay

Hej Thomas Kyhn R. H.(også side 6)

Hvorfor skal man som politiker begrunde og argumentere for, hvilket tøj man iklæder sig, og hvordan man hilser på andre, hvis klædedragt og hilseformer ikke er dele af ens politiske program på anden måde, at enhver med hensyn til disse ting skal være frit stillet?

Anskuer DU ikke Asmaas tørklæde og ikke-håndtryk som noget spirituelt, når du skriver, at så vidt du forstår, er begrundelsen for disse hendes adfærdsformer, ” at såvel synet af hår som fysisk kontakt kan anspore ikke-spirituelle affekter som man gerne vil undgå at anspore”?

Kunne du forestille dig, at nogle tørklædeklædte muslimske kvinder mener, at seksuel udfoldelse har en religiøs/spirituel dimension, som alene hører til indenfor ’hjemmets fire vægge’?

Angående dine andre spørgsmål: Hvad synes du selv?

Tror du selv, der er noget generelt, der ansporer mænd og/eller kvinder seksuelt?

Eller ville f.eks. både tørklæder eller ikke-håndtryk kunne anspore nogle? :-)

Kunne det være dette, der, udover det nemme og her i landet ret så irrationelle ’muslimfjendebillede’, ligger bag en del ’kulturelt traditionelle, danske mænds’(for at lade kvinderne være uomtalt) tilsyneladende fascination af Asmaa Abdol-Hamid?:-)

Hvem har insisteret på, at Asmaa A.-H.s adfærdspraksis er indiskutabel i en politisk sammenhæng (er det ikke det, vi gør i denne tråd?), og hvori består den kønspolitiske dimension af Asmaas personlige valg om, hvordan hun ønsker fremstå som politisk engageret muslimsk kvinde i det offentlige rum, når hun netop skriver: ” Jeg tager kraftigt afstand fra alle forsøg på at diktere andre bestemt påklædning og adfærd”?

Så mange spørgsmål, så få svar.

Med venlig hilsen

Per Thomsen,
Jeg har stort set samme holdning til dig, som Niels Holger Nielsen giver udtryk for, men må, både af lyst og nød, prioritere min tid anderledes, end du tilsyneladende gør.

Med venlig hilsen og ønske om god ’kampgejst’ :-)

Er social kontrol af unge piger vrøvl?
Det er "bare" opdragelse??
Hvad med at undersøge emnet, og så synes jeg da, at I skal få jer en snak med blandt andre Halima, og en hel del flere, som jeg kender personligt.
Så kan jeg da bedre forstå, at der ikke sker noget som helst i dette land, og at skolelærere kan, uden at blinke, deltage i en 14 årig piges tvangsbryllup.
Frisind handler om ikke at have fordomme, men det bør vel gælde, at frisindet ikke går så vidt, at det er et frisind, som giver forældre lov til at mishandle sine børn - eller hva?
Nå, her rækker det, I må ha' det!!

Mark Thalmay:

”et er ikke mig(Mark), der ” forsøger at hæve religiøse symboler op på et højere plan”, men jeg forholder mig, som ikke-religiøs, åbent og forstående for, at en religiøs person, som jeg vurderer f.eks. Asmaa A-H. til at være, foretager ’denne øvelse’ ved at vælge at tillægge f. eks. sit tørklæde en for hende meningsfuld, spirituel ’højere’ betydning.”

Tak for endnu en suveræn kommentar fra Mark

Det, der efter min opfattelse er sagens kerne at det muslimske hovedtørklæde først og fremmest er et symbol, og som de fleste symboler er det mangetydigt.

Det kan vi selv konstatere med de symboler der omgiver os i vore vores hverdagsliv. Dannebrog kan jo betyde noget vidt forskelligt. For lille Peter på 7 år symboliserer flaget først og fremmest ”fødselsdag” med gaver, kage og gæster. For store Peter på 18 år symboliserer flaget først og fremmest ”fodboldlandskamp” med øl og fest sammen med vennerne, og for Pia Kjærsgaard symboliserer Dannebrog først og fremmest ”Blut und Boden”.

Og sådan er det vel næsten lige så mange fortolkninger af symbolet ”Dannebrog”, som der er danskere.

På samme måde er det naturligvis med de religiøse symboler, herunder det muslimske hovedtørklæde. Dets betydning kan fortolkes på utroligt mange måder, og det er helt sikkert at tørklædet for Asmaa Abdol Hamid har en helt andet betydning end det har for Pia Kjærsgaard og Hans Jørgen Lassen.

En del af den politiske kamp har også altid været en kamp om at have magten til at definere hvad symbolerne symboliserer. Derfor er det en del af Dansk Folkepartis politiske kamp at forsøge at dæmonisere indvandrernes symbolsprog.

Som den sorte præst siger så er tørklædet efter hans mening et nazistisk symbol. Og hvis det lykkes at skabe en enighed om at fortolke indvandrernes symboler som noget entydigt negativt, så er det for alvor lykkedes for Dansk Folkeparti og konsorter at dæmonisere indvandrerne.

Det forsøger indvandrerne naturligvis at værge sig imod, og derfor er det kun naturligt og rigtigt når unge veluddannede indvandrerkvinder kæmper for selv at definere hvad deres symboler skal symbolisere.

Hvis Asmaa Abdol Hamid smed tørklædet, ville hun jo indirekte give Krarup ret i den måde han fortolker tørklædets betydning på er den rigtige.

I trediverne gik jøderne rundt med gule davidsstjerne på tøjet, der symboliserede at de var undermennesker. Asmaa Abdol Hamid og hendes medsøstre kæmper naturligvis imod at det skal lykkes for majoritetskulturen på samme måde at definere tørklædet som noget entydigt negativt, således at det også til sidst kommer til at symbolisere ”under-menneske”. Det ville de muslimske kvinder gøre hvis de bøjede sig for majoritetskulturens krav om at droppe tørklædet og derfor er det naturligvis en mulighed som Asmaa Abdol Hamid hverken kan eller vil benytte sig af

Når personer på venstrefløjen ikke kan forstå det, så er det jo simpelthen fordi deres politiske udvikling er standset i tiden omkring 1968. De har ikke bemærket at samfundet har forandret og udviklet sig, og at venstrefløjen i dag på er tvunget forholde sig til, hvordan man vil forholde sig til et multikulturelt samfund.

Man kan vælge en inkluderende eller en ekskluderende strategi i forhold til det multikulturelle samfund. Det er stjerne dumt, hvis venstrefløjen vælger en ekskluderende strategi. Først og fremmest fordi det er politisk og moralsk forkert, men også fordi politik langt hen ad vejen handler om at skabe alliancer - også med personer der bærer tørklæder.

Traditionalisterne eller hvad vi nu skal kalde dem, fortsætter med at kæmpe de samme politiske kampe som de kæmpede for 50 år siden i en hel anden samfundsmæssig og politisk kontekst. De er politiske dinosaurusser.

Inger Sundsvald:

"Uanset hvad man mener om tørklæder, så kan man ikke gøre Asmaa Abdol-Hamid ansvarlig for integration og kulturelle forhold hos alle indvandrere. Det er for luset."

Ja, det er i hvert fald ikke udtryk for fairplay.

Hans Jørgen Lassen

Mark ,

jeg tror nu ikke, at det der med f. eks. tørklædet er noget, som Asmaa ud fra sin egen inspirerede, kunstneriske og romantiske sjæl har fundet på. Det er vist nok en skik, som indgår i en århundreder gammel kvindeundertrykkende religion.

I det hele taget synes jeg nok, at du ser bort fra både kontekst og kendsgerninger.

Alle kendsgerninger omkring Asmaas kandidatur skal jeg ikke gentage, og dem er du vel også, efter alt at dømme, ligeglad med.

Men hendes forkærlighed for Enhedslisten var dog vist ikke større end, at hun i Odense først forsøgte at blive opstillet for Socialdemokratiet. Senere benægtede hun så, at hun havde forsøgt dette.

Thomas Kyhn Rovsing Hjørnet

Mark Thalmay: "Hvorfor skal man som politiker begrunde og argumentere for, hvilket tøj man iklæder sig, og hvordan man hilser på andre, hvis klædedragt og hilseformer ikke er dele af ens politiske program på anden måde, at enhver med hensyn til disse ting skal være frit stillet?"

Fordi en almen bedømmelsesparameter, hvad politikere angår, typisk vil være forholdet mellem udsagn og handling, hvilket sidstnævnte vil indkludere adfærd, fremtræden, etc. Går man altså ind for ligestilling forekommer dette at konfligere med antagelsen af forskellige kønsspecifikke standarder, også selv om man ikke nødvendigvis opstiller dette som noget krav til andre mennesker. Lige meget hvad der dybest set må have ansporet Asmaas adfærd, fremtoning, etc., har hun stadig en form for forklaring eller begrundelse herfor, og hvis den kommer i modstrid med hvad hun i øvrigt påtager sig at repræsentere, og her tænker jeg på hendes egenskab af politiker, så fremstår dette som et problem af en ikke blot "privat" karakter.

"Anskuer DU ikke Asmaas tørklæde og ikke-håndtryk som noget spirituelt, når du skriver, at så vidt du forstår, er begrundelsen for disse hendes adfærdsformer, ” at såvel synet af hår som fysisk kontakt kan anspore ikke-spirituelle affekter som man gerne vil undgå at anspore”?"

Nu ved jeg ikke præcis hvad du mener med "spirituelt". For så vidt begrundelsen involverer seksuel ophidselse, om ikke andet så i mild form, da synes det ikke rimeligt at karakterisere tørklæde og ikke-håndtryk som "spirituelle"; det forekommer i det hele taget vanskeligt at få de to foranstaltninger lagt ind under prædikatet "spirituelt".

"Kunne du forestille dig, at nogle tørklædeklædte muslimske kvinder mener, at seksuel udfoldelse har en religiøs/spirituel dimension, som alene hører til indenfor ’hjemmets fire vægge’?"

Det er meget muligt at der er nogle der mener sådan. Men det forklarer så vidt jeg kan se intet. Mange etniske, ikke-tørklædeklædte danskere mener givetvis også at seksuel udfoldelse rummer dimensioner som hører til inden for hjemmets fire vægge. Og det forklarer i øvrigt heller ikke hvorfor mænd ifølge denne logik ikke burde gå med håret tildækket. Forskelligheden i adfærdsmæssige og påklædningsmæssige standarder, hvor selvvalgte de så end må være, giver det indtryk at enten: 1) antages kvinder ikke at besidde nogen seksualitet, eller 2) regnes kvinders seksualitet og de dermed følgende affekter for ubetydelige.

Niels Madsen

ASmaa A-H benægtede at hun forsøgte at blive opstillet for soc-dem -- det måtte hun senere æde i sig igen

Hun benægtede også at hun havde været på koran skole i det formørkede diktatur land Yemen-
det måtte hun også indrømme
og vi fik en rørende historie om at hun da så sandelig havde gjort det for kvindernes skyld.

Sandheden i al den gloriepudsende snak fra Asmaa A-H føjen i Enh. listen er at Enh. listen aldrig har haft en indvandrer i folketinget--

Når det kommer til at sværte de mennesker til i Enh. listen som føler sig pinligt berørt over Asmaa A-H så er der ingen ord der er for grove--

som da flakkeren Pernille R-T udtalte:

Der er kræfter i Enh. listens ledelse med dansk klingende navne, der har modarbejdet Asmaa A-H

DEt forhindrede dog ikke Pernille R-T iat tage et step til højre og erklære , at nu ville hun lave soc. demokratiet om indefra--
om hun kan få dem til at ændre holdning til Asmaa A-H er nok tvivlsomt.

At hun lukkede malingkasterne ind på Chr. borg-- der ved deres hovedløse aktion fik Fogh og Pias popularitet i befolkningen til at eksplodere prøver hun på at dæmpe ned.

Men Pernille R-T og Asmaa A-H er godt stof i medierne--
I det seneste nummer af DSB bladet er Pernille R-T påny på slap line.

Asmaa A-H får al den presse den overhovedet kan trække.

Til stor fornøjjelse for Pia og Lars Løkke

Asmaa A-H er guld værd for dem -- ligesom Pernille R-T og malingkasterne var det for hende.

Og venstrefløjen diskuterer og hælder
gylle ud over hinanden--
og bryuger en masse energi på det rene ingenting--

ikke noget under at VKO regerer på 8. år-- og efter al sandsynelighed også gør det efter næste valg

især når det ser ud til at Enh. listen slet ikke bliver repæsenteret og men masse stemmer spildes

Men glorien kan pudses og hænderne kan vaskes i Enh. listen

Niels Madsen:

"især når det ser ud til at Enh. listen slet ikke bliver repæsenteret og men masse stemmer spildes"

Hvor der handles der spildes, Madsen.

Spøg til side. Der er ingen naturlov der siger at den racistiske bølge i Danmark vil vare evigt!

Politiske strømninger kommer og går og på et tidspunkt vil det igen blive moderne at opføre sig ordentlig og anstændigt i kolonihavehuset.

Derfor ville det være utroligt klogt og snedigt hvis Enhedslisten og for den sags skyld også Det Radikale Venstre kunne finde ud af at forblive ordentlige partier indtil da. Så vil de nemlig kunne "skumme flløden" den dag Danmark atter begynder at bliver et land vi kan være bekendt

George W, Bush og den neokonservative strømning som han og blands andet Anders Fogh Rasmussen stod for er toppet for lang tid siden.

It is Time For Change!

Sider