Læsetid: 7 min.

Asmaa – en test på det danske frisind

Frisind kommer til udtryk i mødet mellem modsætninger, mener Asmaa Abdol-Hamid, tidligere folketingskandidat for Enhedslisten, der som troende muslim og politiker, har sat dansk frisind på prøve
17. juli 2009

Solen bager på betonen i Bøgeparken i Vollsmose. Inden for i pigeklubben er der halvmørkt og lidt indelukket. Asmaa Abdol-Hamid smider sølvsandalerne og byder på sodavand og dadelkager. Der har været sjældent stille om den 27-årige socialrådgiver med palæstinensisk baggrund, som stillede op som folketingskandidat for Enhedslisten ved valget i 2007. Hun blev dengang mødt med hård kritik fra både venstre og højre, blandt andet fordi hun bærer tørklæde og ikke ønsker at give hånd til mænd.

»Jeg føler stadig, at jeg er en del af venstrefløjen, men lige nu er mit politiske arbejde sat på delvis stand-by, fordi jeg har haft brug for at samle mig selv,« fortæller Asmaa Abdol-Hamid, der er ved at gøre sit speciale færdigt på kandidatuddannelsen i socialt arbejde.

Den dengang kun 25-årige kandidat fik kun en suppleantpost i Folketinget, fordi Enhedslisten gik væsentligt tilbage, men selv om hun også har oplevet stor opbakning fra sit parti, så har konflikterne omkring hendes person og især religion efterladt en dyb tvivl om frisindet på den politiske scene:

»Jeg synes, der har været en lidt modsat­rettet tilgang til mennesker som mig. På den ene side er det blevet sagt, at der er plads til alle, og så er der det alligevel ikke. Jeg tror stadig, der er danske politikere, der har berøringsangst over for praktiserende muslimer, og det, synes jeg, er problematisk, for på den side taler de for frihed, deltagelse og demokrati, men når det kommer til stykket, så kan vi åbenbart ikke rummes i dansk politik. Det er udemokratisk.«

Asmaa Abdol-Hamid havde ingen anelse om, at hendes tro ville blive så stort et problem. I sin tid i byrådet i Odense opstod der aldrig konflikter på den baggrund: »Men jeg har åbenbart sat folk på prøve i forhold til deres frisindede holdninger til praktiserende muslimer. Det kan jeg godt se nu.«

Ingen formel for frisind

I dag ser Asmaa Abdol-Hamid hele forløbet som et tegn på uvidenhed og angst for det fremmede. En angst, som munder ud i manglende frisind.

»Umiddelbart er frisind for mig den fordomsfri tilgang til andre mennesker, og den kommer oftest til udtryk, når man møder modsætninger. Der mærker man i sig selv hvad man mener om, at andre lever anderledes eller ikke ligner en selv,« forklarer Asmaa Abdol-Hamid om sit eget syn på frisind.

Og modsætninger er der nok af i Odense-forstaden Vollsmose, hvor Asmaa Abdol-Hamid bor og arbejder.

»Et område som Vollsmose med over 78 forskellige nationaliteter og med rigtig mange indbyggere med virkelig store økonomiske og sociale udfordringer, det kræver frisind. Jeg oplever et utroligt menneskeligt overskud her på trods af alt, fordi folk er vokset op blandt mange forskellige mennesker og kulturer, og det tror jeg gør én mere frisindet,« siger Asmaa Abdol-Hamid, der kom til Danmark med sin familie, da hun var seks år gammel, og har boet en årrække i Sønderjylland samt i danske og palæstinensiske flygtningelejre.

En bred afrikansk kvinde slæber et par tunge indkøbsposer forbi pigeklubben. Umiddelbart kan det være svært at se det frigjorte i, at den afrikanske kvinde skal dække sig til, blive hjemme, passe børn og lave mad hele sit liv, men ifølge Asmaa Abdol-Hamid, så hænger det mere sammen med traditioner og sociale klasser, end at hun er muslim.

»De såkaldte muslimske lande har taget patent på, hvad islam er. Jeg mener, at der i de lande, der praktiserer islam, mangler grundliggende friheder og overholdelse af menneskerettighederne, men islam kræver faktisk, at disse regler overholdes,« mener Asmaa Abdol-Hamid.

Hun ser islam som en langt mere frisindet religion, end folk opfatter den, fordi den som den eneste vestlige verdensreligion anerkender både jødedom og kristendom, forklarer Asmaa Abdol-Hamid.

– Men sætter islams leveregler ikke netop også grænser for frisindet?
»Jo mere bevidst, jeg bliver om islam, jo mere frisindet bliver jeg. Jeg er hverken gud eller dommer, men blot et menneske, og som mennesker er vi ligestillede, derfor kan jeg ikke gøre mig til herre over, hvordan andre mennesker ønsker at leve. Jeg bør og vil respektere forskellighederne som muslim,« siger Asmaa Abdol-Hamid
Asmaa Abdol-Hamid har oplevet både hadske racistiske og patroniserende feministiske bemærkninger op til valgkampen i 2007. Det kan være svært at acceptere, men hun ser det som test på sit eget frisind at møde den modsatte holdning. Så sent som i går tog hun igen frisindstesten, da hun var inviteret hjem til et fællesinterview hos Odenses viceborgmester, Alex Arentsen, fra Dansk Folkeparti (DF).
»Man må jo forholde sig vidt forskelligt til fordomsfulde og nedgørende bemærkninger. Jeg nøjes med at fokusere på, at jeg er dybt uenig med Dansk Folkeparti og deres tilgang til andre mennesker, for det, mener jeg, er mangel på frisind. Min holdning betyder dog ikke, at jeg ikke kan respektere Alex som menneske,« forklarer Asmaa Abdol-Hamid.

Den hårde politiske tone, hun har oplevet, skal efter hendes mening have lov til at være der, når det gælder politikere. Problemet er, når de fordomme, der bliver udspyet på den politiske scene, går hen og bliver til folkelig tro, der stigmatiserer et mindretal som for eksempel de praktiserende muslimer, mener Asmaa Abdol-Hamid.

Alligevel er Asmaa Abdol-Hamid ikke i tvivl om, at der eksisterer et specielt dansk frisind, der viser sig i hverdagen og omgangen med andre mennesker: »Den almindelige danske civilbefolkning har et frisind, som jeg mærker, når jeg færdes rundt omkring. De har en åbenhed og en imødekommenhed, som jeg sætter stor pris på. Men der er kommet nogle lovændringer, der har skubbet til frisindet.«

Asmaa Abdol-Hamid bruger forbuddet mod, at dommere kan bære tørklæde, 24-årsreglen, stramningerne på asylområdet og det sociale område som eksempler.

»Jeg ved ikke, hvad der sker for Danmark,« siger hun og griner af sit eget udtryk: »Men jeg savner frisindet, at der er plads til alle, brug for alle, og at der er respekt for det andet menneske – også selv om det andet menneske er anderledes end en selv. Jeg savner et opgør med mistænkeliggørelse og kontrol. Det er som om, at vi lige pludselig bliver en overlegen, selvfed nation, der er bedre end alle mulige andre, men det betyder også, at det menneskelige aspekt risikerer helt at forsvinde fra vores hverdag.«

Underligt frisind

Asmaa Abdol-Hamid ser frisind som et begreb, de borgerlige har fået noget nær patent på, fordi venstrefløjen ikke været gode nok til at sætte ord på, hvad de mener med frisind.

»Det er som om venstrefløjens frisind er blevet lig med halalhippie, men det at være tolerant over for andre mennesker er ikke at være halalhippie og ligeglad med alt. Det er vigtigt at have en fordomsfri holdning til andre mennesker, hvis vi skal kunne rumme, at vi ikke allesammen er ens og har haft de samme vilkår i tilværelsen,« siger Asmaa Abdol-Hamid.

I modsætning til de borgerliges frisind, der for Asmaa Abdol-Hamid i høj grad handler om værdier som beskyttelse af af ytringsfriheden og foreningsfriheden, så skal venstrefløjen turde stå ved, at frisind også bør rumme mere menneskelige værdier som medmenneskelighed og tolerance.

»Det er blevet helt ok at sige: Vi har kun plads til dig her, hvis du opgiver din baggrund, religiøse tilhørsforhold og ligner majoriteten – også på venstefløjen. Det er en underlig form for frisind, hvis det handler om, at de andre skal ligne os, og man i øvrigt må klare sig selv – også hvis man ikke kan. Og det er ikke så nemt, hvis der er tale om for eksempel en arbejdsløs enlig mor til tre. Men for mig er det manglende frisind, at vi – i forhold til tidligere – har fået mindre plads til dem, der har det sværest,« siger Asmaa Abdol-Hamid.

At politikerne skulle være mindre frisindede end danskere, mener hun godt kan hænge sammen.
»Flere politikere er begyndt at tale meget til det, folk er bange for, og fremprovokerer følelser af misundelse, had og angst. Samtidig siger de, at det er i orden at føle sådan, men jeg kan ikke forstå, hvorfor vi skal lade os drive af negative følelser, hvorfor ikke blive glade på hinandens vegne eller give plads til hinanden? På venstrefløjen er der efter min mening stadig mere frisind, men vi er nødt til at være opmærksomme på ikke at give køb på det, for der er sket nogle voldsomme skred her på det sidste.«

Også på venstrefløjen hersker angsten og frygten for det fremmede og ukendte, der efter Asmaa Abdol-Hamids mening stammer fra terrorangrebet 11. september 2001.

»Det er helt forståeligt, at angsten præger et samfund som det danske, men det er uvidenheden, der er farlig. Det er pålagt os som mennesker at søge den viden, der er nødvendig, men det virker som, det er ligegyldigt, når landets politikere kan stille sig op og komme med racistiske og krænkende bemærkninger om et mindretal i samfundet. Når de svageste i samfundet ikke bliver hjulpet op mere – der har i længere tid været en tendens til at ville skabe mennesker på et samlebånd, hvor vi alle skal ligne hinanden, opføre os på samme måde, tro det samme og så videre – det, synes jeg, er et tegn på det manglende danske frisind,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Thyregod

Niels Madsen nu har du jo skrevet mange hundrede debtindlæg i forskellige debatfora om dine aversioner mod Asmaa - så ingen kan være i tvivl om dine synspunkter.

Men når nu du bevæger dig ind på spørgsmålet om hvad ham der Marx mener og om hvorvidt Asmaa slet intet har forstået, ja så burde du måske selv lige læse hvad det var at han sagde "den gamle hvidskæggede gubbe":
"Religionen er denne verdens almene teori, dens encyklopædiske kompendium, dens logik i populær form, dens spiritualistiske æressag, dens entusiasme, dens moralske sanktion, dens højtidelige supplement, dens almene trøst- og retfærdiggørelsesinstans. Den er den fantastiske virkeliggørelse af det menneskelige væsen, fordi det menneskelige væsen ikke ejer sand virkelighed. Kampen mod religionen er da middelbart kampen mod hin verden, hvis åndelige aroma er religionen.

Den religiøse elendighed er på en gang udtryk for og protest mod den virkelige elendighed. Religionen er den betrængte skabnings suk, den er en hjerteløs verdens hjerterørelser, den er åndløse tilstandes åndsindhold. Den er folkets opium."

Bjarne Thyregod

@Nils Madsen 2

Synes du at navnet Jaleh Tavakoli lyder meget dansk - hun er nemlig kandidat for Enhedslisten til folketingsvalget i København.

Jaleh Tavakoli er en iransk pige som er hoveddrivkraften i Frit Irak og som har været skribent på Information i en hel række artikler bla:
http://www.information.dk/156438
http://www.information.dk/164643
http://www.information.dk/156156

Jaleh er ikke muslim så hende behøver du ikke at hetze, men dit sludder om ingen kandidater med ikke danskklingende navne ja den kan du godt glemme.

Ps så har Enhedslisten altså kun 4 Ft medlemmer så antallet af topkandidater er altså begrænset.

Hej Bjarne Thyregod--

Når jeg nævner det med de "dansk klingende navne" er det for det første ikke min formulering

Det er nomaden Pernille Rosenkrantz - T der er ophavskvinden til det.

Jeg har i denne "tråd" bragt et link til Enh. listens hjemmeside
for at oplyse
først og fremmest mig selv
dernæst de andre debatdeltagere om hvorvidt Enh. listen nu så selv havde nogen
kandidater, der ikke har "danskklingende navne"

Du deltog ikke debatten på det tidspunkt--
og jeg er da glad for at du kommer ind, da jeg mener at vide fra tidligere blogdiskusioner på Politiken-- i Engelbrechts blogs, at du har en bedre debatkultur end
Per Thomsen og klakører--

Da jeg bragte linket frem

fik jeg bare flg svar fra Per Thomsen:

"Og hvad beviser så det"

Han kunne jo bare have peget på det, som du også peger på nemlig at bemeldte kvinde af anden etnisk herkomst (eller hvad vi skal kalde det for at være politsk korrekt eller ikke støde nogen)
er stillet op-- dog uden for de "sikre"

Du har observeret, at jeg "pyntede" lidt på sandheden for at underbygge mine argumenter.

DEt gør man jo i debatter

Og Per Thomsen er da så sandelig ikke den der holder tilbage.

Hvis Per Thomsen Inger Sundsvall og andre ellers havde kigget på mit link istedet for at slå automatpiloten til og føle sig forfulgt, så ville de have observeret det samme som du og det samme som jeg allerede selv havde set--

Og så ville mit svar have været
og som det også er til dig nu:

: Jamen så skal Enh. listen opnå flere madater end dem de har idag--

Hvis Enh. listen ville være stensikker på at få en med indvandrerbaggrund ind ( jeg nævner med vilje ikke hans/ hendes religion fordi jeg synes det må komme i anden række)

så skulle man stille en op som
blandt de 4 sikre--

så ville der stensikkert komme en af disse "nydanskere" ind
hvis så fremt i fald Enh. listen ellers blev repræsenteret i folketinget--

Jeg føler at det også er det du siger Bjarne T ?

Og dit svar var nu som dengang:

"Jamen antallet af topkandidater er altså begrænset"

Og mit noget i retning af:
Jamen så lad være med at pudse glorien.

Bjarne T-

Nå du har skr3evet ennu et indlæg til mig--
(og ja du fornemmer også at vi har krydset klinger før)

Tak for det udvidede Marx citat--
Nu er Marx jo ikke en profet, som vi skal være skriftkloge på.
Sådan nogen skriftsteder har det jo med at blive fortolket som fanden læser biblen.

Jeg har ikke nogen aversion mod Asmaa A-H jeg har bare den mening at hende og Enh. listen er et dårligt mix--

og jeg er ikke den eneste blandt Enh. listens medlemmer/ vælgere/ potensielle vælgere.
som du også ved.

Jeg ville repektere hende og Engelbrecht, Per Thomsen og hvem der ellers også skriver talrige blogs/ kommetarer til blogs , hvis man kunne finde ud af at stille hende op på en anden liste--
med eller uden tørklæde--
en spirituel liste af en eller anden art--
en tværreligiøs liste.

Her har jeg peget på at Minoritetspartiet ville være oplagt--
så kunne hun komme i selskab med Engelbrecht, AW Pedersen mfl-- og behøvede ikke at sætte sig ind i Enh. listens program--

endnu mindre om Marx mente at "religion er opium for folket" betyder:

bedøvelse
eller
lindring.

Det var for et par uger siden kommentatore som Kim Vibe, Hans Jørgen Lassen og Per Vadmand der startede debatten i denne tråd. Den har dog med sikkerhed ikke taget det forløb de forventede, og den har for én gangs skyld ikke haft karakter af den platte, primitive og ensidige ”A smaa-bashing”, som vi har oplevet tidligere.

Tværtimod har vi oplevet en lang række debattører der på en saglig og velargumenteret måde har taget afstand fra den heksejagt som Asmaa Abdol Hamid er og har været udsat for.

Med en henvisning til det berømte citat af
spekulanten Kurt Thorsen, kan vi sige at vi i dag har mulighed for betragte alle debatterne om Asmaa Abdol Hamid i bagklogskabens ulideligt klare lys.

I denne sammenhæng er det ikke så interessant at forholde sig til kritikken fra højre for den har hele tiden været lige så forudsigelig, primitiv og plat som man har kunnet forudse og frygte.

Til gengæld kan vi nu begynde at systematisere og konkludere på den kritik der kommer fra kommentatorer, der påstår de er venstreorienterede.

Debatten i denne tråd har anskueliggjort hvorledes der desværre har vist sig at eksisterer et ganske alvorligt problem med implicit og skjult racisme og islamofobi på den danske venstrefløj

Det tydeligste bevis finde vi om den del af debatten, der har handlet om religiøsitet og spiritualitet på venstrefløjen IKKE på nogen måde af Asmaas modstandere er belvet sat i relation til SF. Det er værd at bemærke sig, at Socialistisk Folkeparti Efter alt at dømme er det parti i Danmark der rummer det største antal religiøse mennesker og i partiets topledelse finder man eksempelvis flere teologer.

Derfor kan det virkelig undre at de debattører der påstår de tilhører venstrefløejen ikke har skrevet så meget som en eneste kommentar, hvor de kritiserer de mange teologer og præster i SFs topledelse.

De vesntreorienterede kritikere af Asmaa Abdol Hamid har ikke skrevet så meget som en eneste kommentar, hvor de tager afstand fra Margrete Auken, Pernille Vigsø Bagge eller andre og skriver at de ikke hører hjemme i et venstreorienteret parti. Det ligger dem åbenbart meget fjernt og man sidder tilbage med en stærk fornemmelse af, at det er noget der aldrig kunne falde dem ind.

Derfor er kritikken mod religion i venstreorienterede partier ikke rettet mod religion i al almindelighed men mod én bestemt religion, nemlig Islam.

Al den snak om at religion ikke hører hjemme i et venstreorienteret parti er derfor simpelthen ikke andet end et røgslør, der skal dække over ganske almindelig islamofobi og muslimforskrækkelse, som det danske samfund er ved at flyde over med.

Den såkaldt vensterorienterede kritik af Asmaa Abdol Hamid adskiller sig ikke det fjerneste fra det der kommer ud af munden på Søren Krarup og Pia Kjærsgaard.

På baggrund af de mange debatter om Asmaa Abdol Hamid aftegner der sig efterhånden et klart mønster i kritikken i de personer der kalder sig selv for venstreorienterede, som vi nu kan forholde os til.

Sandheden er at Asmaa Abdol Hamid ikke kan accepteres som politiker i Danmark fordi hun er ung, hun er kvinde og hun er muslim. Det er simpelthen for stor en udfordring for det danske frisind.

Debatten omkring Asmaa Abdol Hamid har skåret ud i pap at der eksisterer et alvorligt problem med racisme og islamofobi på den danske venstrefløj.

Problemet er bestemt ikke løst fordi man internt i Enhedslisten tilsyneladende har lagt låg på diskussionen om forløbet i forbindelse med Asmaa Abdol Hamids kandidatur til folketinget. Problemet er slet ikke løst, når de menige SFerer klapper i, og lader Villy Søvdal tegne partiet præcist så populistisk som han lyster.

Spørgsmålet er om man som indtil nu skal forsøge at ignorere problemet og tie det ihjel og forsøge at feje det ind under gulvtæppet, eller om man skal forsøge at bekæmpe problemet eksplicit og aktivt?

Endnu et Thomsen citat:

"Den såkaldt vensterorienterede kritik af Asmaa Abdol Hamid adskiller sig ikke det fjerneste fra det der kommer ud af munden på Søren Krarup og Pia Kjærsgaard."

I Per Thomsen sort/ hvide verden er der ikke plads til nuancer--

Hvis man ikke synes Asmaa A-H er en darling så

er man skabs-DFer

eller det der er værre.

og det er uanset om man er medlem af Enh. listen/ vælger/ potentiel vælger

Tidligere folketingsmedlemmer for Enh. listen som
Bent Hindrup Andersen
Og Keld Albrechtsen går heller ikke fri--

Hvorfor minder dette her mig om 30ernes Stalin processer ?

Mona Blenstrup

Jeg synes det er ret så morsomt, når Per Thomsen stråler i begejstring over, at denne debat ikke
har haft karakter af primitiv og ensidig hade kampagne mod asmaa.

Nej den har for det meste bestået af direkte primitiv og overdreven lovprisning af en ung kvindelig muslimsk fundamentalist og hendes manglende loyalitet over for sit samfund, som hun udtrykkeligt mener ikke er godt nok til hendes religiøse livssyn.
Og alle flosklerne forfattet af samme Per mand, som bliver noget så rasende og modbydelig, når man ikek synes det samme som ham.

En debat udsprunget af udtalelser fra en fundamentalisktisk muslimsk kvunde, viser i al tydelighed den berettigede kristiske holdning, man må møde sådanne religiøst fantaster med, når de forsøger at skjule deres hensigter og manglende lyst til at være i det samfund på samfundets præmisser, som trods alt giver dem så rige rammer både med ligeret og ytringsfrihed.

Hendes frisind handler om, at hun vil tolereres
for sit særpræg, mens hun ikke vil tolerere og acceptere ganske banale hændelser som at trykke en mands fremstrakte hånd.

At hun vil forblive klædt i en 1400 år gammel klædedragt er helt hendes eget valg. Jeg synes dog at den trænger til en opdatering.

Men hun burde virke mere for kvindernes frie valg og rettigheder udover at de muslimske pinedød skal gå kædt efter en så gammel mode.

Så debatten har været en lang lovsang fra en vis debattør, der hade alle, der ikke vil indse, at det er vejen frem at give plads til fundamentalistiske religsiøse anskuelser af samfundet.

@Mona Blenstrup

Kritik af den rene religionskritik:

Teori uden prakis er intet -

Så FØR det forenede proletariat har taget magten -
er religionskritik ( anyway ) alligevel mestensdels blot slag i luften; fordi proletariatet jo så ikke har mulighed for ( om påkrævet ) at føre konskvenspædagogik overfor de som da alligvel måtte vedblive at insistere på at reaktiomære religiøse synspunkter skal have politisk magt.

Endnu et Thomsen citat:

"Sandheden er at Asmaa Abdol Hamid ikke kan accepteres som politiker i Danmark fordi hun er ung, hun er kvinde og hun er muslim. Det er simpelthen for stor en udfordring for det danske frisind."

Du fantaserer igen og kører dine fordomme af--
Det er meget lidt frisindet.

Asmaa A-H skal være velkommen til at stille op --hun skal bare finde det rigtige parti-- hvor hun vil få 100 % opbakning
og ikke et parti, hvor en lang række medlemmer tydeligt føler sig pinligt berørt ved hende.
Og hvor hendes tilstedeværelse udløser en strøm af kritik fra gudløse marxister.

Det mest nærliggende er så ubetinget at genoplive Minoritetspartiet--

Her vil hun endda få selskab af Imam AW Pedersen-- i skikkelse af politkeren AW Pedersen

og Rune Engelbrecht-- som du mener er en af de eneste anstændige journalister herhjemme--

SE:

http://da.wikipedia.org/wiki/Minoritetspartiet

Sider