Nyhed
Læsetid: 4 min.

Som brødre de dele

Alt var planlagt, og planen lykkedes for Team Saxo Bank, der på en forrygende etape i Alperne kørte brødrene Schleck til tops i klassementet med etapesejr til storebror Fränk. Men ikke alt var, som det burde være
Storebror Fränk vandt etapen i går - men det er lillebror Andy, der jubler mest efter Team Saxo Banks triumf i går.

Storebror Fränk vandt etapen i går - men det er lillebror Andy, der jubler mest efter Team Saxo Banks triumf i går.

Bogdan Cristel

Moderne Tider
23. juli 2009

Jens Voigt slap fra sit styrt med en kraftig hjernerystelse, et brækket kindben og en gennemtæsket krop med svære hudafskrabninger, og frygten for hans skæbne, der let kunne have været meget værre, kom således ikke til at tynge holdkammeraterne på Saxo Bank før Tour de France's sværeste etape.

Men i lettelsen over, at det ikke var gået værre, kunne de så blande bekymringen for at skulle undvære den stærke tysker, der i bjergene er brugbar på mange måder. Han kan sendes ud i tidlige udbrud for at ligge parat ude foran til at støtte sin kaptajn i et angreb, eller han kan være temposætter for feltet, hvis der skal lægges pres. Især i den sidste egenskab var han - som Kurt Asle Arvesen, der også er udgået efter styrt - stærkt savnet på en etape, hvor Saxo Banks taktik netop var at gøre løbet hårdt ved at tage fronten og sætte højt konstant tempo over tre bjergpas inden de allerstejleste sidste to. Med den næstsidste, Col de Romme, der er løbets stejleste, som det forudsigelige sted for de afgørende angreb.

Som substitut for Voigt havde Saxo Bank gravet Stuart O'Grady ud af sin hidtidige anonymitet. Han var temposætter over de første bjerge, og nede i kommentatorboksen i Frankrig var Dennis Ritter og Jørgen Leth begejstrede for omsider at se australieren udføre det arbejde, han har været så god til i tidligere udgaver af Tour'en.

Ikke godt nok, O'Grady

Men sandheden var, at O'Gradys arbejde i går ikke var godt nok. Synligt, men ikke effektivt, og måleligt på, at mens O'Grady førte feltet an, tabte det mere end et minut til store, tunge Thor Hushovd, der var taget ud på et opsigtsvækkene togt alene.

Det var ikke et tempo, der kunne gøre ondt på nogen af favoritterne, og det lignede da nærmest en spottende fuck-finger fra Astana, da de satte sig frem med fuldt hold og satte et tempo, som både gjorde ondt og reducerede Hushovds og en stor udbrydergruppes forspring til næsten ingenting.

En anden synlig svaghed på holdet, snarere usynlig, er svenskeren Gustav Larsson, der hidtil ikke har formået at tage de føringer op til det stejleste, der var tiltænkt ham, og hans indsats i går indskrænkede sig til at sætte tempo på et kort fladt stykke hen til Col de Romme. Måske surt at sige på en dag, hvor alt alligevel lykkedes.

dark horseDet var sidste års vinder og dette års , Carlos Sastre, der tog hul på løjerne få tråd op ad bjerget - og gik frygteligt ned på det, da hans holdkammerater fra sidste år, Chris Anker Sørensen og Nicki Sørensen, simpelthen halede ham ind.

Fuldblod fra kameler

For anden dag i træk kunne man se det bemærkelsesværdige syn, at to garanteret dopingfri danskere med deres korte, men eksplosive føringer opad skilte fuldblod fra kameler og ryddede vejen for det planlagte angreb fra Andy Schleck. Hvor Stuart O'Grady og Gustav Larsson har svigtet, har de to Sørensen'er været pålidelige og stærke, hver gang de har skullet udføre det svære job at være affyringsrampe for et angreb. Det er ikke sædvanligt at se danske ryttere i den rolle, det er enestående.

Det var venteligt, at Alberto Contador kunne svare igen på Andys accelleration, men også Contadors hjælper Andreas Klöden kunne, og derfra udviklede etapen sig til en af de smukkeste og mest medrivende i mange år med alle de lækkerier, et cykelløb kan byde på.

Fränk syntes låst

For eksempel måden, hvorpå Fränk Schleck fik kørt sig op til sin bror på. I første hug var han ikke kommet med, og det var Lance Armstrong heller ikke. En svær situation for Fränk, der gerne ville op til lillebror, men jo ikke havde interesse i at trække Armstrong frem med dennes to holdkammerater, og slet ikke i at få Bradley Wiggins med på slæb også.

Netop Armstrong og Wiggins var de to, der gerne på denne dag skulle køres bagud, så Fränk syntes låst.

Men med en lille fingering af svaghed og en udnyttelse af et sjældent øjebliks uopmærksomhed hos den ellers altid årvågne Armstrong kørte han væk i et ryk, som hverken denne eller Wiggins kunne følge, og fik kontakt til lillebror, Contador og Klöden. En kvartet, der hurtigt skilte sig af med resterne af dagens tidlige udbrud, og helt rent tegnede, hvad dette løb drejer sig om: Kampen mellem Saxo Bank og Astana uden forstyrrelser. To fra hvert hold. En situation, der blev ændret ved et dumt træk fra Contador. Med en formodning om, at Fränk ikke var så godt kørende, angreb han for at skille sig af med ham, men resultatet blev, at han i stedet skilte sig af med sin egen hjælper Klöden, mens brødrene stille og roligt lukkede hullet op til ham. Det var dumt. Så den gule trøje fremkaldte selv den situation, der altid tales om, og som hele Saxo Banks taktik var gået ud på, nemlig at isolere ham fra sine hjælpere.

Våbenhvilen

Vejen op i klassementet var banet for brødrene. Bagude havde Armstrong kunne sætte Bradley Wiggins, men var mere end to minutter fra at kunne komme Contador til undsætning og forsvare sin egen andenplads, og Klöden sejlede rundt i ingenmandsland med et støt voksende tidstab, mens Schleck'erne og Contador øgede forspringet mod dalen og mål i en våbenhviles enighed. Rækkefølgen over målstregen kunne aflæses længe før.

Contador var tilfreds med at have kunnet ligge på hjul af brødrene i næsten 40 kilometer og dermed befæste sin stilling i den gule trøje, og det ville han gerne afstå en etapesejr for. Og det lå i kortene, at lillebror gerne ville takke storebror for hjælpen ved at overlade ham etapesejren, så således blev det.

Som brødre kørte de, og som brødre de delte. Også med Contador.

Men krigen fortsætter i dag med en 40 km flad enkeltstart, hvor brødrene skal forsvare det nyvundne terræn i en disciplin, de ikke elsker.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Nørbak

Fantastisk etape, en tak til Henrik Jul Hansen og Information for en god artikel.

Søren