Læsetid: 7 min.

Dansk frisind på retur?

Der er sket en mentalitetsændring i Danmark, mener eksperter. Det er blevet politisk acceptabelt at begrænse det frisind, som har været en central del af det danske samfund siden 1864
Dansk frisind.  To unge mænd cykler forbi et par mælkeholdige bryster på kapelvej, Nørrebro.

Dansk frisind. To unge mænd cykler forbi et par mælkeholdige bryster på kapelvej, Nørrebro.

Kristine Kiilerich

3. juli 2009

»Det er jo nærmest blevet sådan, at to mennesker ikke kan have sex uden, at det er synd for mindst én af dem,« siger Jan Nielsen, der er chefredaktør på Ugens Rapport. Det danske frisind er på retur, mener han - og det kommer især til udtryk på det seksuelle område:

»Der har de senere år været en tilbøjelighed til at problematisere seksualitet meget. Det startede omkring pornofrit miljø-bevægelsen og har siden spredt sig til en række feministiske organisationer,« siger Jan Nielsen, der er træt af alle dem, der gerne vil pådutte resten af verden deres syn på, hvad der er godt og rigtigt.

»Der er en række velmenende mennesker, der gerne vil bestemme, hvor meget vi skal ryge, spise, drikke og hvor mange seksualpartnere, vi bør have. Jeg har respekt for at nogle siger: 'Det her går over mine grænser'. Men alt for mange bliver forarget på andres vegne. Det er i bedste fald formynderisk og i værste fald hyklerisk,« siger han.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Jensen

Ammitzbøll har ikke ret; det startede for alvor under Nyrup med ret og pligt; dine overlevelsesmuligheder afhænger af at du retter ind

"For 40 år siden frigjorde Danmark som det første land i verden pornografien - men i dag er frie tilgang til sex ved at miste sin position, mener hun."

Nu ER pornografi og sex jo ikke HELT det samme:

Porno kan downloades GRATIS på nettet ;-)

Nanna Gersov

Jeg er meget begejstret for denne udtalelse fra Ole Vind, som jeg derfor gentager:

Og dermed er der også en forskel på tolerance og frisind, mener han:

»Grundtvig sagde 'frihed for Loke såvel som for Thor.' Det var ikke et udtryk for tolerance. Han ville bekæmpe Loke som symbol, men det skulle være med åben pande. Det er frisind. I ordet tolerance kan der ligge det, at alle har lige så meget ret til at være der som andre. Det kan være en passiv holdning til andres måde at indrette sig på - uden at tage stilling til det,« siger Ole Vind.

Ja, det er nemlig rigtigt! Vi tvinges i tolerancens hellige navn til at tie om ting, vi egentlig ikke bryder os om, men som vi er pænt opdragede til at acceptere, fx de skabagtioge homoparader... Men nu må jeg vist tie - har allerede begået hybris...
;-)

Frihed og frisind....det er noget HELT andet!

Frisættelse af den KVINDELIGE seksualitet fx - det ved sexkøbmændene bare ikke, hvad er. Det er frisind. Og MEGET tabubelagt!!!
;-)

Peter Hansen

Søren Jensen, det har du egentlig meget ret i! Det er også den kamp, som den skide udlændingedebat forhindrer os i at føre, selvom det er den, der reelt set er vigtig.
Mht. tolerance og frisind - jamen, så er det en værdirelativisme, vi må frem til, for jeg er ikke min brors vogter. Frihed for Loke såvel som for Thor betyder nøjagtigt, at man kan mene, hvad man vil, uden at det kommer andre ved. Lovbrud er en anden sag, men selv her skal man være opmærksom på, at love kan være alt for indgribende på felter, som ikke burde komme andre ved.
Vi var faktisk på vej til at lade det danske system frisætte os til at leve, som vi måtte ønske, i gensidig respekt; men desværre blev det slået i stykker af nogle 'ansvarlige' politikere, hvis eneste argument syntes at være økonomisk teori (og se, hvad det har bragt os).

Som Glistrup engang ( undtagelsesvist ) klogt sagde: Dæmmer man op ét sted finder vandet bare andre veje til at smutte igennem - så længe der er opdæmmet vand !
--------

Forbud mod dit og dat - hjælper næppe noget -
det er kun lappeløsninger og forbudsforslagstillerne MÅ være kloge nok til at vide det, og de ved det - så hykleriet er fordoblet.

Kun strukturændringer i samfundets økonomiske strukturer ( en pænere måde at sige: Oprør ) hen til:
at ingen har noget økonomisk behov for at sælge sig selv - kan afskaffe problemet.

"Søren Jensen"

Ammitzbøll har ikke ret; det startede for alvor under Nyrup med ret og pligt; dine overlevelsesmuligheder afhænger af at du retter ind

---------

Det er rigtigt - med enkelte undtagelser er socialdemokratister sku' det mest usle studekvæg der kan gives -

så heller flippe derudad som den notoriske vaneforbryder og åndssnob: Egon Olsen fra en anden Olsenbande.

Generelt går jeg ind for frisind, og efter et så intetsigende udsagn vil jeg gerne fremføre mit egentlige ærinde:

Der er stor forskel på individuelle rettigheder og korporative aktieselskabsbaserede rettigheder. I USA blev det på et tidspunkt bestemt i rn retsafgørelse, at et aktieselskab havde de samme personlige rettigheder som en privatperson - hvilket attså betyder at man ikke kan indskrænke et aktieselskabs personlige rettighed til at frit at udtale sig - altså har de lov til at f.eks udbrede sig frit om rygningens velsignelser.

Det er jo noget pis, ikke?

Reklamer har da ingen plads i ytringsfriheden - den er for enkeltpersoner, meningen er at der ikke skal være begrænsninger i den personlige ytringsfrihed, men det sker altså af og til i USA, at en corporation med masser af penge og gode sagførere får gennemtrumfet et eller andet absurd.

Så meningen med alt det her er altså at påpege, at ideen med at forbyde f.eks alkoholreklamer er ikke nogen egentlig begrænsning af frisind, blot en begrænsning af corporate muligheder for at påvirke enkeltpersoners frie valg gennem reklamemanipulation. Det kan der ikke være noget forkert i synes jeg. Hvad angår folks ret til f.eks. at ryge, ja så er der selvfølgelig osse foloks ret til ikke at blive belemret med røg.

Og hvad frisindet angår, så kan man måske anlægge en lignende synsvinkel - det kan være noget af en følelsesmæssig byrde for en genert person, som aldrig har fået noet at skulle kigge på bryster over det hele - jeg hører altså ikke til dem der aldrig har fået noet selv, men jeg vil godt nok indrømme, at jeg er en smule genert og ikke har lige nemt ved alt det altid.

Men i sidste ende er det nok netop fordi én bestemt faktor i det danske folkeliv mere eller mindre er gået tabt, at vi er endt i den her lovgivningsmani: HENSYNTAGEN
Der er vel nogle stykker, som er gamle nok til at kunne huske hvordan det var i tresserne, når familien sad og lyttede til Giro 413 - Radioværten ville med regelmæssige mellemrum sige: Hvis De spiller højt, så vær så venlig at holde deres vinduer lukket, så De ikke forstyrrer naboen - og det var endda dengang hvor radioerne var så små at det kunne gøre en forskel om man holdt vinduerne lukket eller ej - nu kan man få stereoer så store, at bassen går gennem murværk og vinduer, og dem der spiller højt er sgu ligeglade! De spiller såmænd gerne højt udendørs uden at skænke det en tanke. Ja bliver ligefrem knotne, hvis nogen ber dem om at skrue lidt ned

Med mere hensyntagen ville der være mindre behov, eller i det mindste følt behov for lovgivning. Tjae, vi kan ikke lovgive hensyntagen, så vi ender med at lovgive resten. Den slags sker, når samfundet falder fra hinanden.

Ifølge Ove Korsgård, professor på Danmarks Pædagogiske Universitet, udgør frisindet en grundpille i dansk selvforståelse, der daterer sig helt tilbage til 1864, hvor vi fik et stort dansk mindretal i Tyskland: »Dengang argumenterede vi for, at mindretallet skulle have ret til eget sprog, kultur og skoler, selv om de boede i Tyskland. Derfor opbyggede man også stærke generelle argumenter for kulturelt frisind - og mindretallets ret til egen kultur. Og den har fulgt os siden.«

Ha! Sikke en gang hø! Det med mindretalsbeskyttelse og ret til egen kultur, sprog og skole var Danmark ret så ligeglad med i de 20-30 år før 1864 hvor adskillige regeringer gjorde deres bedste for at udradere det Tyske mindretal i Schleswig-Holstein.

Som sædvanligt blev mindretalsbeskyttelse først et emne i Danmark da andre begyndte at opføre sig overfor Danskere som Danskere førhen havde opført sig over for dem.

martin sørensen

Exembel,

min musik smag ligger i mellem metalica og dyb blues, over til lidt let pop,

jeg elsker exembelvist hård rock som ex, ramstein eller ac/dc. iron maden, mm bare tilbage i 1980ne der var vi der både spillede rolle spil hørte denne lidt hårde rock 100% fortabt til djævlen, Det var helt normalt annekendet, i kirkelige kredse at fordømme rollespillere og hevy fyre som ex mig som de rene satanister,

idag ja der er vi bare en normal annerkendt sub kultur, der er intet satanistisk eller farligt, over hverken vores rollespil eller hevy musik . rollespil der faktisk ses som gavniligt for unge en positivt opbyggende måde at lære problemløsning,

vores hårde rock ja idag der tager man sammen med sin gamle far til ac/dc koncert ( hvis man var i blant de heldige svin der hade billet hader stadigt billet slugen,).

Nej vi er bestemt ikke på vej imod indsnævende tider jeg mener abort er annerkent som en normal ret for kvinder, en ung mand kan idag faktisk springe ud som bøsse ja eller rollespiller uden at det vækker fordømmelse eller fortvilelse hos familien nej vi er meget meget langt væk fra fortidens forsnævene moral dogme kodex,

og angående andre religioner ja så er vi danskere vel nogenlunde som kademomme loven,

""Man skal ikke plage andre eller sætte livet til, og for øvrigt kan man gøre, hvad man vil"".

Dette enkle moral kodex om kademomme loven ja den har afløst alle tidligere tideres fordomme og formørekde dogmer, nej vi er ikke på vej tilbage mod formørende tider tværtimod så er frisindet ved at blive voksent,

Derfor er det ok med ryge regler, og ikke en formørkelse af vores frisind,

for ved at ryge på steder hvor det genere andre, så udsætter man jo fatisk sig selv og sine næste for en fare, og ja her træder § 1 i kademomme loven i kraft, §1: Man skal ikke plage andre eller sætte livet til, og for øvrigt kan man gøre, hvad man vil.

bare et exembel på, at man godt kan både være frisindig og stramme relger op samtidigt.

jeg er sikker på at andre kan finde ligende exembler.

Henning Ristinge

Nanna Gersov

Jege synes at du, ikke mindst, burde hæfte dig ved følgende to linier, som indeholder essensen af dette her problem

’alt for mange bliver forarget på andres vegne’

’velmenende feminister mener, at kvinder bliver udnyttet’

Feminisme, har den beklagelige reaktionære side, at den tenderer mod netop i denne retning hver gang den tager overhånd. Vi så det med blåstrømperne ved sidste århundrede skifte og vi oplever det nu igen.

Det mest beklagelige er at det er støttet af dele af venstrefløjen. Vi mangler således et internet opgør i SF med disse tendenser, so synes at brede sig i SF i disse år som en løbeild.

Kampen for et forbud mod porno breder sig således skjult bag kampen for kriminalisering af køb og salg af sex, brug af sexuelle virkemidler i reklame bør forbydes – mener mange feminister – med en påstand om at det er kvindeundertrykkende – hvad er rent sludder og vi hører da heller ingen protester når det er mandekroppe der bruges.

På den anden side har vi så andre dele venstrefløjen som støtter os frisindede som rebet støtter den hængte med deres ideer om at vi ’skal indrette alt efter muslimerne’

Flere af de adspurgte ramme meget præcist med deres udtalelser – dette er klar og stærkt ubehagelig reaktionær tendens i tidsånden –blot er det forkert at blande rygning ind i det – ryger er et problem netop fordi de forurener ANDRER menneskers lunger – forurenede de kun deres egne – var det en privatsag som vi andre burde holde næsen fra.

Dorte Sørensen

En ting der under mig er Fogh Rasmussens udlægning af tolerance, som han mener betyder at alt er lige godt og det mener Fogh Rasmussen ikke alt er.
Her har jeg et problem - hvem skal være overdommer og kan en overdommer forenes med frisind.

Søren Kristensen

Det ironiske er, at vi for at imødekomme truslerne (indbildte eller ej) mod vort frisind, når det.angribes på fx. ytringsfriheden, har følt os nødsaget til at begrænse eller i hvert fald redefinere selv samme frisind ved vort møde med fremmede. Så måske er vi bare blevet klogere? Hvilket også kunne være tilfældet med de bare patter på stranden, hvad jeg dog ikke skal gøre mig klog på, andet end at mene at Newton (eller Allah for den slags skyld) ikke altid behøver få det sidste ord.

Inger Sundsvald

Tolerance og frisind er for mig to forskellige ting.

Hvis man tolererer noget, så ”tåler” man - måske lige akkurat, og måske med lidelse - en afvigelse, som ikke indbefatter én selv.

Frisind er mere noget med respekt og accept af andres holdninger og adfærd.

Egentlig tror jeg ikke at noget menneske kan være frisindet overfor alt. Èt eller andet er der nok, man føler afsky for. Formentlig mest et resultat at miljø og kultur.

Jeg er f.eks. ikke frisindet m.h.t. visse reklamer, visse partier etc. Og jeg vil have lov til at have min afsky i fred.

Som jeg blev citeret for, er det som om folk opfatter sig selv som frisindede, så længe dem, man er frisindet overfor, har de samme meninger som en selv.
Tilbage i 70'erne var det socialisterne, der stod for det frie sind, nemlig at byde folk, der var anderledes, ind i fællesskabet, men venstrefløjen i dag er alt andet end frisindede. De "udmærker" sig ved at stille forslag om forbud i den helt store stil, så hvis de fik magt, som de har agt, skulle der stå en politibetjent ved hver gadedør!
Det allermest groteske er, at de to fløje henh. til venstre og højre intet har at udsætte på hinanden, de vil bare have forbud på hvert deres områder.
Så snæversynet dyrkes på begge sider og over hele linjen, blot med lidt forskellige mærkesager!

Troels Ken Pedersen

Jeg tror at uanset om vi taler om tolerance eller frisind, så er det på retur. For når vi lovgiver mod ting udfra moralsk uvilje, hverken tolererer eller accepterer (frisind mangler et udsagnsord) vi dem.

Det er svært at beholde frisind sålænge for mange forsvarer antidemokratiske kræfter, der netop ikke repræsentere frisind.

Når frisindet går i selvsving, kunne man mene. Den danske lovgivning sikrer dette frisind, der dermed forsvarer national socialisters og islamisters ret til at organisere sig, med den ofte udtalte begrundelse; Det er bedre at tillade dem, så de dermed fungerer i det åbne, underforstået - så vi kan holde øje med dem.

Denne den typisk danske misforståelse, er den direkte årsag til modreaktioner, for tiden repræsenteret af DF med deres synspunkter om det i grundloven allerede erklærede begrænsede diktatur, hvilket de vil beholde for enhver pris, og som på sigt forhindrer at danmark bliver et ægte demokrati og en ægte retsstat, med dertilhørende frihedrettigheder.

Det er ganske umuligt at forestille sig at frisind på sigt kan overkomme at bekæmpe sig selv, og samtidigt beholde sit frisind. Derfor er der ingen holdbare begrundelser for at forsvare antidemokratiske kræfters rettigheder, hvis formål netop er at begrænse frihed og frisind.

Troels Ken Pedersen

Selvfølgelig skal demokratiet forsvare sin eksistens, men skal man bekæmpe med magt og lov bekæmpe og undertrykke folk, som er fredsommeligt uenige? Så bliver det faretruende nemt at pege på folk og sige at de er antidemokrater og skal bringes til tavshed nu. Det være sig nazister, DF, kulturradikale eller islamisk ungdomsfodbold.

Peter Hansen

Loven skal først og fremmest beskytte folk imod hinanden, så frisindet kan trives.
Frisind er jo et spørgsmål om at acceptere dét, der ellers er eller var underlagt fordømmelse - i en erkendelse af forskelligheden.
I stedet for det millimeterdemokrati, vi er endt med, var det jo nærmest indtil regeringsskiftet opfattelsen, at "hvis man skal behandle folk lige, skal man behandle dem forskelligt". Denne banale sandhed er desværre gået fløjten og blevet til "du får, hvad alle andre får, uanset om løser dine problemer eller på anden hjælper dig, eller ej".

Troels Ken Pedersen

Ytringsfriheden er kommet for at blive. Derfor er der ingen mening i at forbyde individet i at udtale sig personligt.

Når det er sagt er det samtidigt dobbeltmoralsk at tillade erklærede ikke-demokratiske organisationers ret. Dobbeltmoralsk fordi selvsamme foreninger ikke tolereres af befolkningen som helhed.

Man tillader dem politisk, men i samme åndedrag fortæller man dem at de er uønskede.

Iøvrigt kan der ikke tales om islamisk ungdomsfodbold, eller anden foreningsmæssigt medlemskab, under forudsætning af disse ikke dækker over ideologisk diktatorisk virksomhed.

Og hvad nazisternes rettigheder angår, er disse en skamplet på gældende dansk lovgivning, en konsekvens tyskland har forstået og taget, sikkert på grund af deres mere personlige oplevelser af problematiken.

Mads Kjærgård

#1

Tja det er nemt at give Socialdemokraterne skylden, men nu har vi jo altså en borgerlig regeringen og de har dælme da strammet skruen godt og grundigt og meget mere er på vej, skal vi så konkludere at de er socialdemokraterne eller hvad? Eller er de facister? Eller har Nyrup tvunget Lars Løkke til at forsætte hans linie? Yeah helt sikkert ik? Dit indlæg er meningsløst. Frisindet forsvandt den dag Prædikanten Fogh Rasmussen fik magten. Manden burde have været præst i Indre Mission.

Bortset fra det så er Venstres vælgere da nogle af de mest ynkelige der findes, de var fortalere for frihed og selvbestemmelse for det enkelte individ. Nu er de fortalere for Big Mother Staten og hvis Lars Løkke bad dem stikke en GPS op der hvor lyset ikke kommer så gjorde med glæde det. Bare de så var sikre på at det ville begrænse andre i deres frihed.

Claus Oreskov

Information tager med denne artikel hul på en højst nødvendig debat. Dybets set handler det, om identitet og muligheds betingelser for livsglæden, som i disse år knægtes, at diverse moralister og politiske kontrolmagere. Artiklen dokumenterer, at disse negative kræfter findes på alle sider, af det politiske spektrum. Anti - frisinds bevægelsen har i al sin kompleksitets flere gennemgående ensartede trak, f.eks.: kamufleres anti- frisindet på venstrefløjen, bag en maske af velment politisk korrekthed, hvis ikke ligefrem anti-frisindet udbasuneres som humanisme. Det gælder lige fra de grønne fascister, multikulturalisterne og frem til ny- puritanismens korstog imod glædespiger og alment skørlevnede. Højrefløjen derimod kamuflere ikke deres mangel på frisind, men fremstiller dette som en politisk styrke- på en måde er de knapt så lumrere, som deres moralske våbenbrødre og søstre på venstrefløjen.
Vi mangler et fokus på, hvad der motiverer anti- frisind bevægelsens soldater! Personligt tror jeg ikke på tossehovedernes egne udsagn; det handler ikke om beskyttelse af hvaler; af udryddelses truede arter, at omsogn for ludere fra fjerne himmelstrøg, om forståelse for invandrekulrurer og hvad fanden det egentlig vil sige at være indvandre, det handler hverken om moral, eller umoral! Nej kære venner det handler om de politisk korrektes egen selvopfattelse – nemlig den opfattelse, at de er positivt anderledes end de andre. Til dette positive billede knytter der sig en lang række eksistentialere (f.eks. godhed, rigtig, humanistisk, barmhjertig, forstående, ægte dansk ect..) som er åbne og udskiftelige. Derfor er anti- frisind avantgarden uophørligt optaget, af dem og os grænsedragninger, og dermed af produktionen af anderledeshed, på begge sider af denne grænse. Antifrisindet er øjensynlig, et manifest udtryk for dybereliggende struktur ændringer i samfundet. Hvis det passer er bevægelsens soldater ikke avantgarden for en ny humanisme, men snare hjælpeløse fanger, i et kompleks socialt og økonomisk spil, som ingen rigtig gennemskurer – var der en der sagde determinisme?
Der er ikke noget naturligt, i den måde forbuds guerillaen, har fået frit lejde til, at skabe en uudholdelig verden af indskrænkninger, love og trusler – det kan være anderledes:

“Give me crack and anal sex
Take the only tree that's left
and stuff it up the hole
in your culture
Give me back the Berlin wall
give me Stalin and St Paul
I've seen the future, brother:
it is murder. “
(L.Cohen)

Troels Ken Pedersen

@ Hans Hansen

"Man tillader dem politisk, men i samme åndedrag fortæller man dem at de er uønskede."

Dette er ikke dobbeltmoral, men tolerance i praksis. Hvis man skulle forbyde ikke-voldelige organisationer, fordi befolkningsflertallet finder deres meninger usmagelige, ville man have demokratur.

Peter B. Jensen

Jeg tror at det er ganske naturligt at der kommer en fornyet debat omkring frisind netop som vi indtræder i den digitale tidsalder.
Med de nye muligheder den byder os får vi et dybere indblik i andres valgte leveformer, hvorfor det kommer hver af os nærmere end før i tiden hvor geografisk afstand og uvidenhed kunne dæmpe megen en stridslyst. Og i sidste ende kunne vi tage tilbage til vores arne, ryste på hovedet en smule og sige som Asterix 'De er gale de romere'.

I dag er de grænser nedbrudt, og der er endog tendens til at enhver skal udstille sig selv i deres version af 'reality'. Kendskab kræver stillingstagen.

'Jeg tror' er et godt lille forbehold som vi efterhånden sjældent benytter. Det er relativt set meget lettere at lave grupperinger, og med opbakning fra en gruppe samtykkere bekræfter vi hinanden i at vores forestilling kan ophøjes til mere end personlige præferencer.

Der er kommet mere magt i at styre fortællingen. Politikere skal sikre deres flertal, som er det der giver beslutningsmyndigheden. De har vendt demokratiet på hovedet så vi ikke længere pejler efter rendyrkede ideologier, men efter prøvesager tilrettelagt for at skræmme færrest af os bort.
Produkter sælges som et brand hvis værdi har overgået selve produktets værdi.
Og vi borgere er enten tvunget til at vælge side ud fra vores begrænsede viden eller acceptere de identitetsvanskeligheder det medfører at bevare et åbent paradoksbefængt sind.

Så kampen om magten er gået ind i en fase hvor det ikke blot drejer sig om at have de bedste våben eller flest besiddelser. Nu gælder det om at have tillid og loyalitet som kan omsættes til pression uden nogen sinde at inddrage undertegnerne.

Vi har ikke blot tilsidesat janteloven, vi har valgt at glorificere den stik modsatte holdning. Og hvis alle tror de er noget kan de derigennem også finde berettigelse til at påtvinge andre deres meninger.

Frisindet er nok mest at finde blandt dem der har så voldsomme problemer i deres eget liv at de end ikke kan overskue at forholde sig til andre. Men det er også den gruppe vi lytter mindst til selv om den er hurtigt voksende.

Troels Ken Pedersen

Men kan tolerance ikke være dobbeltmoralsk?

Det virker som om du ikke er klar over at vi har demokratur, ikke demokrati, men indskrænket monarki, eller med andre ord, begrænset diktatur.

Men læs selv Troels - den allerede accepterede opfattelse af grundlovens fortolkning:

http://www.leksikon.org/art.php?n=1023

Troels Ken Pedersen

@ Hans Hansen:

I teorien kan monarken afsætte regeringen. Men det kan monarken i virkeligheden slet ikke, hvilket vi fik demonstreret i praksis ved påskekrisen i 1923, hvor Chr. X fik at vide, at hvis han insisterede på at afsætte regeringen, ville vi have republik, før han kunne nå at sige "royalt prærogativ".

Pointen er, kort sagt, at "frihed for Loke" ingen gang har på jorden, hvis vi forbyder Loke ved lov. Vi kan forbyde folk at stjæle og myrde, men hvis vi forbyder foreninger ene og alene på grund af holdninger som ikke ligger til grund for konkrete handlinger nu, er forenings- og forsamlingsfriheden reduceret til retten til at holde kæft og være enig.

Troels Ken Pedersen

...Og i øvrigt, med hensyn til det kønsrollemæsige udgangspunkt for frisindsdebatten, synes jeg at Liv Fabrin sagde det bedst i dagens avis.

Rachel Henderson

Og hva' så? Fri porno er da ikke tegn på frisind. Fri porno har man i så mange andre lande.

Grænsen går åbenbart ved billeder af erigerede pikke - dem synes jeg aldrig man ser på forsiden af Ugens rapport eller de andre blade man kan se i kioskerne. Vi mangler da en hel del i frisind.

Folk reagerer fuldstændig kulret hvis en mand iført kvindetøj ønsker at gå i butikker.

Alle er stadig tvunget til at definere sig som ét af to køn, ellers kan systemerne ikke klare det. Hvis man hellere har lyst til at være intetkøn,fælleskøn, flerkønnet: nej, det kan man ikke.

Nix,vi har langt igen.

Karsten Aaen

"Der er en gruppe af feminister, der tilsyneladende har en definition på kvindens seksualitet som den tilbageholdne og sarte seksualitet, der skal beskyttes mod mandens aggressive og voldsomme seksualitet. Og det er med til at fastholde kvindens seksualitet i et bestemt billede,« siger hun." (citat Vivi Hollænder, sexolog, i ovenstående artikel'"

Dette citat er faktisk temmelig godt og dækker totalt hvad jeg mener om den kvindelige seksualitet. Desværre er det også dækkende for borgerskabets opfattelse og for kristendommens opfattelse af den kvindelige seksualitet.

Mht. til at smide bh'en på stranden og slippe brysterne fri, tjah - jeg ved ikke, hvor mange kvinder der gjorde det i 1970erne? eller hvor mange kvinder, som følte sig mere eller mindre tvunget til det? Jeg går jo ind for at folk har ret til at leve det liv, de lever, som de nu engang gør - hvis de har lyst til at ryge, drikke, eller hore eller ligge topløse eller ej, ja så må de selv rode med det.

Frisind er vel når man accepterer og respekterer at der er forskellighed til også i et samfund og at ingen absolut skal tvinges ned i en bestemt (hvid) middelklasses opfattelse af normalitet, enten det gælder arbejde, uddannelse, musik, eller seksualitet.

Ingen, hverken muslimer, kristne eller feminister, skal lege moralske overdommere over den måde folk lever deres liv på. Samfundet (staten) kan skabe nogle rammer omkring det gode liv; folk har også selv et ansvar for at tage imod de gode råd.

Jeg ved ikke hvor det danske frisind stammer fra, men jeg håber og tror, at Grundtvigs holdning med 'frihed for Loke såvel som Thor' har noget med det at gøre.

Troels Ken Pedersen

I teorien kan monarken afsætte regeringen. Men det kan monarken i virkeligheden slet ikke, hvilket vi fik demonstreret i praksis ved påskekrisen i 1923, hvor Chr. X fik at vide, at hvis han insisterede på at afsætte regeringen, ville vi have republik, før han kunne nå at sige "royalt prærogativ".

Det er jeg da enig i. Imidlertid fik du det til at lyde som at danmark ikke er et demokratur, hvilket ikke er rigtigt. Der er mange betingelser der skal være opfyldt før en nation berettiget kan kalde sig et ægte demokrati, deriblandt en gennemført tredeling af magten som det vigtigste.

Nu mener du tilsyneladende at tolerance ikke kan være dobbeltmoralsk, men hvor det måske allertydeligst vises i grundloven ved en explicit udtrykt demokratur, og hvor mange en dansker går rundt og tror at danmark er et fuldbyrdet demokrati.

Et andet eksempel på dobbeltmoralsk tolerance er den tilladte ekstremistiske hitz-ut-tahrir, som godt nok er til grin, men ikke desto mindre er forbudt i (det måske diktaturiske) sverige.

Rachel Henderson

Grænsen går åbenbart ved billeder af erigerede pikke - dem synes jeg aldrig man ser på forsiden af Ugens rapport eller de andre blade man kan se i kioskerne. Vi mangler da en hel del i frisind.

Nu er ugens rapport ikke et bøsseblad så vidt jeg ved, men hvis du vil se disse blodfyldte legemensdele kan du frit leje en video.

Troels Ken Pedersen

Hans Hansen

"Nu mener du tilsyneladende at tolerance ikke kan være dobbeltmoralsk, men hvor det måske allertydeligst vises i grundloven ved en explicit udtrykt demokratur, og hvor mange en dansker går rundt og tror at danmark er et fuldbyrdet demokrati."

Danmark er med hensyn til rent faktisk udført praksis, hvilket er det der tæller, så demokratisk som nogen andre (hvilket vil sige, ikke uproblematisk!). De "demokraturiske" elementer i dansk politisk praksis af i dag kunne vi fuldt ud lige så godt have under en præsident.

Troels Ken Pedersen

Langt det meste af hvad der kan siges er demokratisk het i landet defineres i retsplejen og ikke i grundloven, og kan derfor ændres med en simpel folketingsafgørelse. Dette kræver ikke de i grundloven bestemte kriterier der er lavet for at beskytte demokratiet.

Af selv samme årsag hører man fortiden konservative røster der taler for at fratage stemmeretten for folk på overførselsindkomster.

Det er faktisk muligt på grund af grundloven, et godt eksempel på dobbeltmoralsk tolerance.

Jeg kan se, at flere virkelig forsøger at definere frisindet. Det er både godt og vigtigt, men realiteterne i dagens Danmark vidner desværre om noget andet.
Mange forveksler frisindet med bare bryster og porno, Men frisind i min optik handler om meget mere.
I Dansk Frisind har en af bestyrelsesmedlemmerne tilsluttet sig forbud mod købesex, ligesom rygning ikke skulle diskuteres.
Vi kunne heller ikke diskutere frisindet i forhold til madonnaen(de indhyllede muslimske kvinder) contra luderen (hende der sælger sex)
Men vi kunne godt diskutere de politisk korrekte emner, som kendetegner de stuerene på venstrefløjen, såsom asyl - og flygtningepolitik.
En interessant diskussion, men det har ikke ret meget med frisind at gøre.
Lad mig bare nævne en palet af emner,hvor de politisk ukorrekte dæmoniseres i disse år:
Rygning, fedme, alkohol, cykelhjelm, amning, tørklæder, porno, prostitution, sexlivet, madvarer, ....
find selv på flere!!
For mig er ægte frisind at udvide normbegrebet, så vi ikke risikerer et stigende antal minoriteter, som defineres ved et mindretal, der ikke rigtig regnes som værende en del af "os andre".
Findes der andre end mig, der vil kaldes en liberal socialist??

Karen West

Jeg kan se på din blog fra dit navnelink (som der er en fejl i) at jeg er rigtig meget enig med flere af dine holdninger.

Hans Hansen, ja jeg var næstforkvinde i KFF, men sjovt nok var det lige præcis diskussionen om frisindet - eller fraværet af samme hos forkvinden, der gjorde, at jeg gik.
Jeg mener stadigvæk, at religion undertrykker mennesker, og især kvinder. Derfor kan jeg godt have det frie sind overfor dem, der gerne VIL være med i et trossamfund. At forbyde tørklæderne er det modsatte af frisind, men dermed ikke sagt, at jeg holder af indhylningen. I det hele taget er forbud for mig det modsatte af frisind.
For øvrigt købte jeg så domænet Q Freedom, som i dag er en flot bevægelse: Q Freedom- en tværkulturel kvindekamp!. Her er vi nemlig inkluderende og har det frie sind overfor såvel den indhyllede, som den fanden i voldske!
Nogle af de meget troende vil heller ikke være med hos os, idet de jo netop ikke er frisindede, ligesom de puritanske etnisk danske madammer så sandelig heller ikke vil være med, idet de jo som bekendt heller ikke ejer det frie sind.
Det er faktisk ret morsomt og uhyre lærerigt. :)

Karen West

Jeg fik spurgt uden rigtig at have undersøgt det først, men har efterfølgende konstateret hvem du er.

Jeg lægger ikke skjul på at jeg kun respekterer Vibeke Mannicke som børnelæge, overhovedet ikke som forkvinde i K4F der sammen med medlemmerne udfører censur på deres blog når argumenterne slipper op.

Selvom jeg normalt er imod kønsorienterede organisationer, vil jeg dog gøre en undtagelse i dit tilfælde. Jeg vil dog lige indskyde at jeg ikke bryder mig om ordet kvindekamp, der i mine ører lyder som kamp mod mænd og ikke mod chauvinisme. Også kvinder kan jo være chauvinistiske som du ved, måske især de allermest aktivistiske, og naturligvis de fanatisk religiøse.

Jeg vil da som sagt ønske dig held og lykke med jeres nye forening, med respekt ;-)

Inger Sundsvald

Karen West:
”Findes der andre end mig, der vil kaldes en liberal socialist??”

Jeg plejer at kalde mig ”borgerlig socialist”. Det er der nogen som slet ikke kan klare ;-)

Se nu at få rettet dit link på dit navn, så man ikke havner på en side der ikke eksisterer. Jeg vil gerne vide mere.

Inger Sundsvald

Svend W. Jensen

Må jeg være fri!

Det er mange år siden jeg har kunnet kalde mig socialdemokrat. Tiderne skifter. Engang var partiet ”socialt”, og gik f.eks. ikke ind for at føre angrebskrig mod andre nationer eller være besættelsesmagt. Det var dengang Danmark kun påtog sig humanitære opgaver. I dag er de ikke engang humanitære overfor egne borgere, eller dem som på grund af vores krigseventyr er flygtet fra hus og hjem. Der er kun enkelte tilbage i partiet som kan kaldes socialdemokrater. Resten er forsvundet lidt efter lidt sammen med vælgerne.

Thomas Ole Brask Jørgensen

Det eneste det handler om, er, at jo mere velfærdsfede vi er blevet, jo mere har vi ladet vores frisind og frihed begrænse. Den danske befolkning har selv sanktioneret denne udvikling.
Man får nu engang de politkere man stemmer på. Gudskelov er der folk, Ammitzbøll er en af dem, der bekæmper denne uansvarlige massepsykose som plager Danmark.

Inger Sundsvald

Hvad tiltrækkende er der egentlig ved at befinde sig på ”midten” i dansk politik? Det er jo der, hvor alle rager til sig, selv om de ikke selv mangler noget. Der hvor misundelsen trives sammen med frygten for alt og alle.

Nanna Gersov

Hennig Ristinge

Du skrev længere oppe i tråden (for et par dage siden) blandt andet:

Jege synes at du, ikke mindst, burde hæfte dig ved følgende to linier, som indeholder essensen af dette her problem
’alt for mange bliver forarget på andres vegne’
’velmenende feminister mener, at kvinder bliver udnyttet’

Jeg ser sådan på det, at skal der være balance i tingene, så må nogen påtage sig rollen at sige "hov, hov - nu går det vist for vidt". Og det har så til tider været personer som jeg selv, der har måttet påtage os denne nødvendige, men ikke altid sjove opgave.

For selvfølgelig er det nok sjovere at tilhøre de "frække", dem der tør noget, andre ikke tør. Men hvor sjovt var det mon at udfordre grænser, hvis ingen lagde mærke til det?

Handler det ikke meget om, at man provokerer for at få en reaktion?

Der spekuleres ligefrem reklamemæssigt i at forarge os feminister, så der kan komme en proteststorm i medierne og produktet kan få pudset sit image af som værende ungdommeligt og "vovet".

Ha, ha - den slags er let at gennemskue.

De, der producerer "Cult" bruger helt systematisk denne strategi.

Men nu har vi feminister også andet at lave end at holde dem i ørerne. Men jeg har da godt set deres seneste store plakater overalt i byen, hvor en pige holder om en anden piges bryster.

Og så er det jeg tænker på pornoen og om mænd mon er for snerpede til at vise en MAND som holder om en kvindes bryster. Har mænd mon et lille problem med jalousi, som gør at de ikke tåler at se den slags?

Er de i virkeligheden snerpede og er pornoen snerpet og bange for at støde mænd på manchetterne? Kan mænd ikke tåle at se en anden mand kærtegne en kvinde? Får det ham til at føle sig utilstrækkelig?

Tænk hvis mænd ikke var så bornerte! Hvilke sexpartnere ville de da ikke blive!

Det tror jeg kvinderne ville værdsætte i betragtning af, at et dansk gennemsnitssamleje inklusive forspil og "akten" kun varer 15 minutter!
:-)

Henning Ristinge

Jeg har svært ved at se, nanna, at det du skriver har ret meget at gøre med det jeg sagde.

Desuden, hvis du viser et billede af en mand der kærtegner eller holder en kvuinde på brystet - et image der i øvrigt har været brugt ofte i reklame og andre steder, jeg har set utallige af dem - så kan vi være sådan nogenlunde sikre på at vi igen skal høre en eller anden person der mener sig selv feminist protestere højlydt over denne undertrykkelse eller misbrug af kvinders kroppe. Jeg har bestemt ingen anfægtelser - omend jeg af og til ville ønske det var mine hænder

Nej det jeg finder trættende er netop denne forargelse på andres vegne - og alle disse generaliserende påstande på sit køns vegne

Nanna Gersov

Henning

"Nej det jeg finder trættende er netop denne forargelse på andres vegne - og alle disse generaliserende påstande på sit køns vegne"

Men ikke mere trættende, end at du altid er på pletten, når disse ting debatteres - måske ud fra din forkærlighed for emnet sex, hvilket jeg ikke kan fortænke dig i.
;-)

Sider