Læsetid: 7 min.

Dansk frisind på retur?

Der er sket en mentalitetsændring i Danmark, mener eksperter. Det er blevet politisk acceptabelt at begrænse det frisind, som har været en central del af det danske samfund siden 1864
Dansk frisind.  To unge mænd cykler forbi et par mælkeholdige bryster på kapelvej, Nørrebro.

Dansk frisind. To unge mænd cykler forbi et par mælkeholdige bryster på kapelvej, Nørrebro.

Kristine Kiilerich

3. juli 2009

»Det er jo nærmest blevet sådan, at to mennesker ikke kan have sex uden, at det er synd for mindst én af dem,« siger Jan Nielsen, der er chefredaktør på Ugens Rapport. Det danske frisind er på retur, mener han - og det kommer især til udtryk på det seksuelle område:

»Der har de senere år været en tilbøjelighed til at problematisere seksualitet meget. Det startede omkring pornofrit miljø-bevægelsen og har siden spredt sig til en række feministiske organisationer,« siger Jan Nielsen, der er træt af alle dem, der gerne vil pådutte resten af verden deres syn på, hvad der er godt og rigtigt.

»Der er en række velmenende mennesker, der gerne vil bestemme, hvor meget vi skal ryge, spise, drikke og hvor mange seksualpartnere, vi bør have. Jeg har respekt for at nogle siger: 'Det her går over mine grænser'. Men alt for mange bliver forarget på andres vegne. Det er i bedste fald formynderisk og i værste fald hyklerisk,« siger han.

Forebyggelseskommissionen kom i april med anbefalinger om strammere regler for rygning, alkohol og usund kost. De senere år har flere skoler forbudt bare maver og hængerøv i bukserne, der har været forslag om forbud mod tørklæder og religiøse symboler, forslag om tvangsfjernelse af overvægtige børn og forbud mod at gå med lommekniv. Og i denne uge blev to nye lovforslag luftet, der - hvis de bliver vedtaget - vil forbyde købesex og alkoholreklamer. Begge forslag er med til at begrænse det frisind, som ellers er så karakteristisk for Danmark, mener Sydsvenska Dagbladets lederskribent Mats Skogkär:

»Det danske frisind er i tilbagegang. Danmark har de senere år nærmet sig en svensk tanketradition, når det kommer til, hvor meget staten skal have indflydelse på almindelige menneskers privatliv. Hvad angår lovgivningen om folkesundhed, alkohol og rygning lader Danmark efterhånden ikke Sverige meget efter,« siger han.

Tilbage til 1864

Ifølge Ove Korsgård, professor på Danmarks Pædagogiske Universitet, udgør frisindet en grundpille i dansk selvforståelse, der daterer sig helt tilbage til 1864, hvor vi fik et stort dansk mindretal i Tyskland: »Dengang argumenterede vi for, at mindretallet skulle have ret til eget sprog, kultur og skoler, selv om de boede i Tyskland. Derfor opbyggede man også stærke generelle argumenter for kulturelt frisind - og mindretallets ret til egen kultur. Og den har fulgt os siden.«

Ikke desto mindre ser også han tydelige tegn på, at frisindet er på kraftig retur.

»Jeg har fulgt friskoleloven, som jeg mener er selve symbolet på det danske frisind, fordi den gav meget store frihedsgrader til folk, som ville drive skole på et andet grundlag end folkeskolens. Og den er blevet strammet,« siger han.

I 2002 kom der nemlig en ændring i loven, der gjorde, at alle friskoler fik forpligtelse til at give indføring i frihed og demokrati:

»I tiden fra 1855 til 2002 var det ikke nødvendigt med sådan en tilføjelse. Men så valgte politikerne altså at gribe ind i et område og begrænse forældrenes mulighed for at drive skole på eget ideologisk grundlag,« siger Ove Korsgaard, som mener ændringen kom med sagerne om Tvind og de muslimske friskoler, der i medierne blev beskyldt for at være rene koranskoler:

»Der opstod bekymring for, om friskolerne var med til at etablere parallelsamfund, fordi man ikke gav en indføring i det danske samfunds centrale værdier. Det var en bekymring, man ikke havde i 70'erne og 80'erne. Dengang var holdningen, at hvis man ville indoktrinere, så kunne man vælge en friskole - bare det ikke foregik på en folkeskole. Det var altså et legitimt synspunkt, at man kunne vælge at indoktrinere. Så man må sige, at retorikken har ændret sig siden,« siger Ove Korsgaard.

Fri porno

Indskrænkningerne af frisindet har afledt mange reaktioner. En forening med navn Dansk Frisind er opstået - og Simon Emil Ammitzbøll stiftede sidste år partiet Borgerligt Centrum, der byggede på netop frisind. Siden har han taget programpunktet med ind i Liberal Alliance: »Der breder sig i øjeblikket et middelklassetyranni, hvor man ikke vil acceptere andre værdier end sine egne, og hvor alle skal opføre sig ens. Engang var frihed til forskellighed en typisk dansk værdi. Men i dag går politikerne mere op i, om vi ligger nummer fire eller syv på en eller anden statistik,« siger Simon Emil Ammitzbøll.

Selv blandt de frisindede kan intolerancen herske. Det oplevede afdelingsjordemoder på Hvidovre Hospital Karen West, da hun var med til at stifte foreningen Dansk Frisind sidste år.

»Folk havde alle mulige dagsordener, som gjorde det svært at blive enige. Nogle ville have, at vi skulle indrette alt efter muslimerne. Andre ville forbyde Dansk Folkeparti. Og det er jo altså ikke specielt frisindet,« siger Karen West, der fortæller, at foreningen i dag kører med et noget begrænset aktivitetsniveau.

Også organisationen Seksualpolitisk Forum opstod i 2007 som en protest imod en øget grad af puritanisme og forbudstænkning. Foreningen arbejder for »at påvirke den seksualpolitiske debat i Danmark og udlandet i en nøgtern og frisindet retning«. Og det er der i høj grad brug for, mener Vivi Hollænder, der er talsperson for foreningen:

»Folk som Poul Henningsen og Sten Hegeler (læge og sexolog) gjorde en kæmpe indsats for at få det seksuelle frisind på banen. Og det er vi nu ved at sætte over styr igen,« siger sexologen Vivi Hollænder. For 40 år siden frigjorde Danmark som det første land i verden pornografien - men i dag er frie tilgang til sex ved at miste sin position, mener hun.

»Blandt andet kommer der flere og flere indvendinger imod reklamer, fordi velmenende feminister mener, at kvinder bliver udnyttet, når de frivilligt udstiller deres egen seksualitet,« siger hun.

Hun henviser blandt andet til undertøjsproducenten JBS, der i 2007 blev tvunget til at trække en omstridt reklameserie tilbage, hvor en næsten afklædt sygeplejerske, en tjenestepige, en sekretær og en nonne snuser til et par herreunderbukser af mærket JBS. Reklamen fik hele seks store fagforbund samt Kvinderådet til at sende en fælles klage til forbrugerombudsmanden over reklamen, som de mente var sexistisk.

»Der er en gruppe af feminister, der tilsyneladende har en definition på kvindens seksualitet som den tilbageholdne og sarte seksualitet, der skal beskyttes mod mandens aggressive og voldsomme seksualitet. Og det er med til at fastholde kvindens seksualitet i et bestemt billede,« siger hun.

For nylig viste en Gallup-undersøgelse, at hele 53 procent af de danske kvinder i dag finder det utjekket og gammeldags at smide den øverste del af bikinien, når der skal slikkes sol i parken og på stranden, hvilket flere ser som endnu et tegn på, at frisindet har mistet sit tag i danskerne.

Tolerance og frisind

Ifølge Hans Grishauge, sekretariatsleder ved Kirkeligt Samfund i Vartov i København er mentalitetsændringen imidlertid en reaktion p, at det danske frisind de senere år er løbet løbsk:

»Jeg plejer at sammenligne frisind med at flyve med drage. Det er et fantastisk syn, når dragen svæver rundt højt oppe over dig, og du holder fast i snoren. Men i det øjeblik du slipper snoren, fordi du virkelig vil sætte den fri, så går det galt. Og det er det, jeg mener, er sket i Danmark. Vi har over en årrække sluppet snoren i det danske frisind, og nu ser vi modreaktionen i form af forbud, regler og øget detaillovgivning,« siger Hans Grishauge.

Simon Emil Ammitzbøll mener, at ændringen kom med udlændingedebatten:

»Det startede med diskussionen om udlændingepolitik. Altså hele ændringen i, hvordan vi ser på folk, der er anderledes end os selv. Nu har det så spredt sig til sundhedspolitik og mange andre områder,« siger han.

Ikke alle er imidlertid enige i, at det danske frisind er på retur. Ole Vind, der underviser på Grundtvigs Højskole i Frederiksborg, mener, at frisindet primært er en mentalitet: »Man strammer skruen i sin iver efter at forbedre os alle, men jeg mener ikke, at det truer frisindet. Det er ikke love, der sikrer frisindet. Love sikrer eksempelvis ytringsfriheden, men frisindet er mere en mentalitet. Det er en væsentlig forskel,« siger Ole Vind og tilføjer: »Selv om et flertal vil forbyde købesex, så har man jo i Danmark stadig lov til at have den holdning, at det ikke skal være forbudt. Frisind betyder ikke, at man overtager andres holdninger, men at man accepterer, at de har dem.«

Og dermed er der også en forskel på tolerance og frisind, mener han:

»Grundtvig sagde 'frihed for Loke såvel som for Thor.' Det var ikke et udtryk for tolerance. Han ville bekæmpe Loke som symbol, men det skulle være med åben pande. Det er frisind. I ordet tolerance kan der ligge det, at alle har lige så meget ret til at være der som andre. Det kan være en passiv holdning til andres måde at indrette sig på - uden at tage stilling til det,« siger Ole Vind.

Ove Korsgaard fra DPU mener dog ikke, at sådan et skel mellem tolerance og frisind giver mening:

»Der er en tradition for at skelne mellem frisind og tolerance i højskolekredse, men det skel har aldrig sagt mig noget. I den argumentation tillægger man de tolerante noget, som ikke ligger i tolerancebegrebet. Det bliver til lalletolerance. Man fortolker tolerance som et meget værdirelativistisk begreb. Så alt det negative bliver skudt over i begrebet tolerance og det positive over i frisind. Men grundlæggende betyder de to ord det samme.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hans Jørgen Lassen

Nanna skriver:

et dansk gennemsnitssamleje inklusive forspil og "akten" kun varer 15 minutter!

Nøjeregnende Nanna tager ligefrem tid på sine samlejer! Forbløffende!

Inger Sundsvald

Det er jo ikke spor overraskende, at HJL ikke tager det så nøje med at citere korrekt. Men jeg skal da gerne pointere, at der stod:

”et dansk gennemsnitssamleje”

… og ikke noget om personlige erfaringer.

Nanna G.,

det med at en pige holder om en anden piges bryster, nej det er der nok ingen mand der er for snerpet til. Men prøv engang den samme reklame med en fyr der holder om en fyrs pik, så skal du se rama-skrig, skandale-råb og påmindelser om Vestens moralske forfald og undergang.

Karsten Aaen

Der er en uheldig tendens i tiden til at ville forbyde alt det man (vi) ikke selv os om. Man skal ikke sætte sig til moralske dommere over andres folks liv - hvadenten det er at arbejde som modeller eller gå i burka, i bikini eller i lange, flagrende gevandter.

Inger Sundsvald

Nanna

Jeg tror du har nogle romantiserede forestillinger om familierne før i tiden, når du skriver:

”Jeg synes ikke børn får den selvstændighed og hvilen i sig selv, som de tidligere fik. De bliver manipulerbare og det bliver lettere at overskride folks grænser…”

Børns grænser blev ustandselig overskredet "før i tiden". Hvis bare man tænker på ”flinkeskolen” og at børn skulle ”ses, men ikke høres”, så har man et tydeligt billede af børns vilkår før i tiden, og det var i alle samfundslag. Min mor kom desuden ud at tjene da hun var 7 år; jeg var dobbelt så gammel, og hvis der var noget man havde lært, så var det at holde kæft og makke ret.

For de allerfleste kvinder i de tider, hvor ikke de færreste, men de fleste havde for lidt, var det en kamp for det daglige brød. Hvis kvinden var så heldig at hun ikke skulle ud og vaske eller koge for andre, havde hun rigeligt at gøre alligevel, med mange børn, tøjvask, rengøring, bagning og syltning etc., og hvis det var en flink og dygtig husmor, stod middagsmaden på bordet præcis kl. 17.30, når manden kom hjem efter en meget lang dag på fabrikken.

Intet under at han ikke havde sans for kvindens eventuelle seksuelle nydelse. Men han havde sine behov, og det var kvindens pligt at opfylde dem, ligesom hun måtte få ungerne af vejen, så han ikke skulle besværes med den slags. De fine fruer havde folk til det grove, også kvinder, men de tog sig ikke mere af deres børn af den grund.

I dag tænker jeg af og til på hvor meget sans en mand der alene er ”skaffedyr” har for børn og kvinders behov, og det er mig helt ubegribeligt, at kvinder i dagens Danmark kan føle tilfredsstillelse ved at være hjemmegående husmødre, som får ”husholdningspenge”, også selv om de ikke skal tigge om ekstra til et par strømper eller en læbestift.

Jeg er da klar over at der er kvinder som synes at netop dette er lykken, og som kan få tiden til at gå med interessante ting med børn el.a., men jeg kan personligt ikke ”snuppe”, når disse kvinder mener, at denne livsførelse og måde bør være kvindens ”kald” eller begrunder det i biologisk ”natur” eller med alle mulige henvisninger til naturfolk eller dyreriget, som i øvrigt er så mangfoldigt, at ethvert ”bevis” kan modbevises med andre dyrearter.

Min vision til den kultur vi lever i er, at mænd og kvinder deles om ansvar, indtjening, omsorg for børn m.v., og helst på nedsat arbejdstid, og ikke mindst med ”ligeværd” i fordelingen af opgaverne. Mænd og kvinder er trods alt så forskellige, både hver især og i forhold til andre af samme køn, at der ikke kan skabes en skabelon, som nogen som helst ville passe ned i.

Nanna Gersov

Thomas

det med at en pige holder om en anden piges bryster, nej det er der nok ingen mand der er for snerpet til. Men prøv engang den samme reklame med en fyr der holder om en fyrs pik, så skal du se rama-skrig,

Ja, lige præcis! Det skyldes at mændene selv ville gå i coma, hvis homoseksuel adfærd imellem mænd blev vist, hvorimod man er ligeglad med, om kvinder bryder sig om at se homoseksuel adfærd imellem kvinder.

Peter Hansen

Problemet med reklameanalyserne her er, at analytikerne åbenbart mener, at al reklame henvender sig til heteroseksuelle mænd. Det er nok en fejl af de større, især på et tidspunkt, hvor lesbiske kvinder endelig begynder at formulere en mainstream offentlighed, bl.a. netop i de fest-miljøer, hvor den pgl. drik konsumeres.

Nanna Gersov

Peter

Flertallet af mænd er vel heteroseksulle, så dem vil man ikke skræmme væk som kunder ved at vise bøsseporno, som mange kvinder næppe heller ville bryde sig om.

I øvrigt går grænsen for hård porno netop ved om man viser eller ikke viser mandens tissemand - i erigeret tilstand...
:-)

Rachel Henderson

Gersov skriver: "I øvrigt går grænsen for hård porno netop ved om man viser eller ikke viser mandens tissemand - i erigeret tilstand..."

Er det rigtigt? Tænk, det vidste jeg ikke! Jeg gik her og undrede mig over at man aldrig ser erigerede pikke på forsiden af ugens rapport.

Og så blev jeg "sat på plads" af et eller andet høved med en bemærkning om at det kun var for bøsser og jeg bare kunne leje en film.

Tænk en gang, at det mandlige erigerede lem betragtes som hård porno......det er der ikke meget frisind i.

Hvor er jeg enig med Inger Sundsvald, bedre kan det ikke siges! (selvom det var en forkert tråd :) )
Og så kan det undre mig, at nogle kvinder går så meget op i de reklamer.
Nu er der forskel på et par bryster og så en erigeret pik.
Vi ville nok heller ikke se en reklame, hvor den ene kvinder tager den anden i kussen, vel?
Men jeg kunne da godt se en reklame, hvor to nøgne mænd sad sammen, men de skulle se godt ud!! :))))

Nanna Gersov

Karen

Bare en enkelt ville være nok for mit vedkommende!
;-)
Men jeg kunne da godt se en reklame, hvor to nøgne mænd sad sammen, men de skulle se godt ud!! :))))

Karsten Aaen

-øhm-

det tror jeg nu næppe. Især ikke blandt de helt unge. Jeg ved fra diverse tråde om det bl.a. på Jubii's debatsider, at det at være homoseksuel eller biseksuel synes at være langt mere accepteret i dag end det var i f.eks. 1968, eller 1988, eller bare i 1998.

Og rent faktisk kan man se en mand en erigeret penis på kulturforsiden af enten Politken eller Weekendavisen. Det er godt en statue af den japanske kunster Murakami, men man kan klart se en stiv penis....som statue ganske vist.

Og hvis man vil se mænd (statuer)er ganske vist, kan man altås bare gå på Glyptoteket.

Kim Thomassen

Sikket noget vrøvl chefredaktøren for ugens rapport Jan Nielsen påstår at det danske frisind vedrørende det seksuelle område er på retur. Det er efterhånden blivet "normalt" at det meste intimt af danskerne sexliv er en accepteret del af det offentlige rum, uden at ret mange protestere over det. Det er efterhånden sådan, hvis ikke man kan acceptere det bliver man betragtet som snæversynet eller "unormalt".

Søren Rehhoff

Jeg tror at meget af det her handler om, at vi lever i et samfund hvor grænserne er mere flydende og på den ene side er det godt, fordi det giver folk et større rådeum, men netop fordi grænserne er mere flydende, skaber det også nogle grænsestridigheder og magtkampe om hvor grænserne nøjagtigt skal gå.
Jeg tror ikke frisindet er specielt på retur, den her diskussion er bare baseret nogle fronter, der blev trukket op i 50erne eller 60erne og folk har bare utroligt svært ved at komme videre eller artikulere de her konflikter på en anden måde, så det ender med en slåskamp mellem de selvudnævnte frisindede og nypuritanerne.

Nanna Gersov

Søren

Jeg tror som du heller ikke at frisindet er på retur - tværtimod. I dag kan seksualitet omtales meget mere frit takket være blandt andet Internettet, hvilket jo er udtryk for frisind. Uden almindelige menneskers ytringsfrihed ville sexkøbmændene få alt for let spil, som de havde indtil for få år siden, da pornobølgen rasede allerværst.

Det meste der blev ytret om sex frem til omkring 2004 var præget af pornokøbmændene og deres disciple og dem, der stort set aldrig havde mødt andre holdninger.

Men fra og med 2004 ser vi en mere bred meningstilkendegivelse om seksualitet på Internettet i takt med at almindelige mennesker af begge køn med en "almindelig" sexualitet også begynder at ytre sig.

Dette har medført en helt anden balance i holdningerne. Takket være den udvidede ytringsfrihed er vi blevet mere frisindede.

Men der er meget at gøre - ikke mindst af hensyn til børn og unge. Hvis voksne tager sig for mange friheder på deres bekostning, vil de blive morgendagens "puritanere".

Jeg synes fx ikke at det er i orden, at voksne ustraffet kan have sex med børn under den seksuelle lavalder og henvise til, at de "troede" barnet var ældre. I så fald vil eksempelvis denne mand gå fri af straf:

http://www.bt.dk/krimi/afsloeret-under-bil-sex-med-14-aarig

Jeg er tit blevet spurgt om, jeg ville være ligeglad med, hvis min egen datter nedsatte sig som sexarbejder, når jeg nu er imod et forbud.
Nej, jeg ville ikke ønske, at min egen datter blev sexarbejder, men heller ikke ønske, at hun de næste 20 år skulle sidde som hårdtarbejdende kassedame, eller værre endnu bjergbestiger!
Jeg læste i dag et lille læserbrev i Politiken, hvor en Else Marie Arevad netop spørger, om vi modstandere af forbud ville ønske vores egen datter i den "stilling".
Det er en misforstået opfattelse af frisind, idet frisind er, at andre skal have lov at leve et liv, der kan, kan ikke, ligge fjernt fra mit eget liv eller mit eget livssyn.
Det er ikke mig, eller andre, der skal definere livskvalitet for andre. Hvis de "andre" så beder mig om hjælp, ja så vil jeg hjælpe, men hvis de beder mig om at holde mig væk, fordi de ikke ønsker at ændre livsstil, så bør man holde sig væk, med mindre de skader andre selvfølgelig.

Søren Rehhoff

@Karen West

"Nej, jeg ville ikke ønske, at min egen datter blev sexarbejder, men heller ikke ønske, at hun de næste 20 år skulle sidde som hårdtarbejdende kassedame, eller værre endnu bjergbestiger!"

Ja det er rigtigt, istedet for at bruge så mange kræfter på at få sexkøb gjort forbudt, skulle den nypuritanske forbudslobby, hellere bruge noget tid på at få gjort bjergbestigning ulovligt.

Lars Peter Simonsen

"Nu ER pornografi og sex jo ikke HELT det samme:"
Nej, og erotik og kærlighed er heller ikke det samme som .sex...

I det mindste

i de glade 68'er hændte det dog at folk også i faste parforhold - efter gensidige aftaler med hinanden - måtte og gjorde det:

bollede med andre.
-----------------------------------------

Og hvad med de kollektive samlivsformer,

Tiderne er sku' af lave: Moral sniger sig ind overalt.
Fordi det er den samfundsform der gir' kapitalismen de mindste driftsomkostninger.

Og fordi samfundenes økonomiske overskud kun lidt bruges til at indrette samfundets grundlag ( flere offentlige børnehavepladser,
boligbyggerier der er beregnet til kollektiver, mindre lønarbejdstid, osv ) så fri kærlighed får bedre rammer.

I stedet bruges det økonomiske overskud på fortsat at øge kapitalismens profit så meget som muligt - altså i stedet for at blive brugt til at give kærligheden videre og videre samfundsrammer - noget som ellers burde være en fælles SAMFUNDSMÅLSÆTNING - hvis der ska' kunne komme en mening med at vi i det hele taget har et samfund - og som det KUNNE være meningsfuldt at arbejde i og for.

Frisind er egentlig et af de største ord der findes i betydningen = Et frit sind - der kan kan tænke frit - !

At have Frisind er at være en Buddha.

At have sandt frisind er at lade andre leve med deres frie-sind uden at føle nogen trang til at korrekse dem på deres opfattelse af "Frisindet".

Ordet *Frisind* er naturligvis derfor et af de ord som Storebror "Skolemester" har forsøgt at ødelægge betydningen af.
Det er snedigt gjort ved at udvande betydningen af ordet - således at det kan miste sin styrke og kraft.
Ordet 'Frisind' ses nu oftest brugt af Storebror "Mediemand" i forbindelse med omtaler af Porno og Sex.

Glemt er de store danske mænd og kvinder som de seneste 100 år har gjort 'Frisind' til et ord der kan betegne ihvertfald mange af forholdene her i det danske land.

Når man spekulerer over hvorfor DF har fået så meget succes på deres program kan man provokerende påstå, at det er fordi dette store danske 'Frisind' har inviteret de forkrøblede og tvangstænkende DF-vælgere ind i varmen.
Frisindet har været stort nok og inviteret "rosset" med til festen.
Og nu er festen ødelagt.

Idag kan vi se hvorledes dette DF-segment opfører sig nu hvor de er blevet accepteret med al deres mangel på netop - 'Frisind' !

(Inderne har løst dette problem med kastesystemet.
De uden format og frisind kan der blive på deres plads.
Så kan de med Frisind være samfundets herskere -hvilket så har medført at magtens fristelser har fået denne indiske Magt-elite til at at tabe elementer som etik og moral og retfærdighed som er vigtige for at det ægte Frisind kan eksistere og fungere.)

Idag skælder Eliten ud på DF-segmentet i forsøget på at få disse mennesker til at indse deres begrænsninger i tanke og moral og tro og frisind.
Uden held naturligvis.

DF-segmentet er nu engang blevet accepteret og kravler ikke frivilligt tilbage på den pind de sad på.

Eller sagt på en anden måde - Frisindets barmhjertige danskere har givet DF-køteren en luns kød - nemlig accept - og DF køteren - Fenrisulven har ædt hele armen.

Ragnarok venter bogstaveligt

DF er igen og igen stemmen på vægtskålen som hindre enhver positiv vækst i det danske rum.

Miljøet vil kollapse på grund af DF-stemmen på Christiansborg.

Samfundets råhed vil eskalere
Og det er kun et spørgsmål om tid før DF-segmentets mening om dødstraf skaffer os skafottet tilbage på Rådhuspladsen godt støttet at TV2 som ser noget spændene i at kunne transmittere ugens henrettelser i direkte livesendin med 5 Tv-kamera' s.

Ragnarok er resultatet og målet - på grund af dette demonstrerede danske frisind som aldrig nogensinde skulle have accepteret DF-segmentet med dets højst beklagelige mangel på etik og moral og æstetisk sans.
Dyder som er nødvendige hvis man vil skabe et smukt stabilt fungerende samfund.

Sider