Læsetid: 6 min.

Partierne er blevet markedspartier

Politik er ikke længere et livskald, men en måde at gøre karriere på, og de politiske partier er blevet små professionelle virksomheder, der agerer på et marked
Professionelle. Jens Rohdes og Frank Jensens politiske come-back viser bare, at politik ikke er et livskald, men en trædesten i en afvekslende professionel springkarriere. Her venter Jens Rohde på afslutningen af Venstres hovedbestyrelses-møde i Nyborg i august sidste år, hvor han blev valgt som partiets spidskandidat til EU-Parlamentet.

Professionelle. Jens Rohdes og Frank Jensens politiske come-back viser bare, at politik ikke er et livskald, men en trædesten i en afvekslende professionel springkarriere. Her venter Jens Rohde på afslutningen af Venstres hovedbestyrelses-møde i Nyborg i august sidste år, hvor han blev valgt som partiets spidskandidat til EU-Parlamentet.

Johnny Anthon Wichmann

18. juli 2009

De politiske partier, som engang var store folkelige foreninger, er ved at blive små professionelle virksomheder. En ny partitype - markedspartiet - er født. Det ledes stramt og professionelt af en gruppe politikere - oftest DJØF'ere - som i stigende grad kommer direkte fra et universitet ind i politik.

Seks ud af otte partiledere er nu DJØF'ere. Ledelsen bistås af andre højtuddannede, der analyseres politiske udspil eller vælgermarkedet, og de kan også medvirke direkte i designet af politik, så den er salgbar. De markedsfører også. De står under topledelsens kontrol.

Disse hjælpere må gerne være medlemmer af det markedsparti, de for tiden assisterer, men de kan også være fugle på et frit marked, der sælger sig til det højstbydende parti. Det ene år for eksempel Venstre, næste år SF, hvis det er SF's tur til at have fremgang og penge i kassen.

Partierne er - i stedet for at være finansieret af bidrag fra medlemmer og sympatisører - blevet overvejende statsfinansierede efter antal stemmer. Det betyder, at deres bundlinje er direkte afhængig af deres succes på vælgermarkedet, mens medlemmer er blevet uvæsentlige.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Asger Sams Granerud

Tak for en god, og skræmmende artikel.

Jeg vidste ikke at stats støtten til partierne var bundet på stemmerne, men det virker da plausibelt tingenes udvikling taget i betragtning. Er der overhovedet nogen politikere der snakker om at rykke det tilbage i retning af medlems baseret støtte?
Enhedslisten og de Radikales modstand taget i betragtning, ville det da være et åbentlyst sted at starte, men måske kommer det så i vejen for karriere politikernes karriere, og det kan vi jo ikke have.

Ikke at det medlems tunge parti bureaukrati er ubetinget godt.

Asger

Kim Thomassen

En fremragende artikel af Tim Knudsen, der rammer plet, også når det gælde en del kristne politikere, f.eks Jesper Veiby, Liberale Alliance, er ligeså interesseret i indflydelse, magt, succes, i dansk politik, som ikke kristne politiker. Det er kendtegnet at mange er parat til at ofre holdninger, man påstår at forsvarer, som står i vejen i forsøget på at komme til fadet. Tim Knudsen har ret i sine synspunkter at mange af nutidens politikere, (citar) Jens Rodes og Frank Jensen politiske comeback viser at politik ikke er et livskald, men en trædesten i en afvekslende professionel springkarriere.

Nøglen til magten i Danmark ligger hos middelklassevælgerne, som alle partier kæmper om deres stemmer der giver direkte adgang til Statsministeriet.

”Hos Det Radikale Venstre og Enhedslisten har modstanden mod at blive et markedsparti været voldsom, fordi det stred særligt stærkt mod partiernes traditioner og ideologi. Begge partier har de seneste år haft stor tilbagegang.”

Tilbagegang? Enhedslisten ligger på spærregrænsen, hvor det altid har været placeret, og Det Radikale Venstre har jo heller aldrig haft tradition for at være et kæmpestort parti. Men indrømmet, det ville passe utroligt godt med den øvrige (b)analyse, hvis man kunne påvise, at de to partier var ved at blive udslettet fordi de ikke har tilpasset sig tidens krav om at blive ”Mac Donaldiserede”…

De Radikale og Enhedslisten er ægte partier der har en ægte politik, og derfor vil de også vinde på den lange bane. Det er kun et spørgsmål om tid før vælgerne bliver lede og kede og trætte af partier med mottoer som i det nye SF:

I dansk politik skal man altid være Villy til at skifte holdning!