Pragmatisk miljøbeskyttelse er godt for karrieren

BEIJING - Smøreolie. Det er normalt ikke en del af opskriften på at opnå status som miljøforkæmper. Det ved Li Lina udmærket. Men det skal være med til at smøre tandhjulene, så hendes forestående professionelle karriere gnidningsløst kan falde i hak med hendes passion for miljøbeskyttelse.

Til efteråret skal hun falbyde smøreolie for Shell. Den 24-årige universitetsstuderende mener, det er en logisk beslutning. Det kommende praktikophold i oliegigantens salgsafdeling er et trin på vej mod indsigt i energiindustrien, som kan gøre hende til en mere effektiv drivkraft i Kinas søgen efter en bæredygtig fremtid.

»Det er let at stå udenfor systemet og råbe alle de rigtige budskaber og give sig af med ønsketænkning, men det løser ikke noget praktisk,« siger hun. »Man skal kende situationen indefra, kende alle aspekter fra gulvet og op til loftet for at være i stand til at ændre noget. Det enkle spørgsmål er: 'Kan jeg gøre mest for miljøet ved at kritisere energiindustrien eller ved at være med til at forme den?' For mit vedkommende har jeg fundet svaret,« siger hun så energisk og målrettet, at det står i overraskende kontrast til hendes spinkle udseende. Ansigtet under hendes kasket ser meget yngre ud, end hun egentlig er.

På dagen hvor hun møder Information, har hun netop afleveret sin afsluttende universitetsopgave. Emnet er handel med emissionskvoter. Hun har en bachelor i diplomati, og venter nu på, at hendes opgave kan indløse beviset på en afsluttet kandidatuddannelse i international politik.

Det i sig selv ville sikre hende en lovende karriere. Men samtidig er hun også blevet del af den stadig voksende skare af kinesiske studerende, der også er aktive uden for undervisningslokalerne. De er blevet mere udfarende, undersøgende og udviser større interesse for samfundet. Mange viser deres entusiasme gennem græsrodsarbejde. Og ofte inden for miljøbeskyttelse.

Beslutningstagere

Men hvor andre tager ud for at plante træer for at redde miljøet, sår Li Lina tanker i sine medstuderendes sind. Hun vil have dem til at åbne øjnene for den økologiske katastrofe, der udfolder sig uden for universitetets campus, og for, hvad de selv kan gøre ved det.

Hun studerer på Peking Universitet, Kinas mest prestigefyldte universitet. Studerende herfra vil være at finde blandt fremtidens kinesiske erhvervsledere, førende akademikere og den politiske elite. Det er dem, der bliver beslutningstagerne, og Li Lina vil påvirke dem nu, så de i deres senere magtpositioner tænker bæredygtig udvikling og ikke kun økonomisk vækst.

Det gør hun ved at arrangere seminarer, udveksling med udenlandske studerende, foredrag og ekskursioner rundt om i landet. Hun har oprettet en organisation, Paixi, der oplyser studerende om, hvad de kan gøre for at opnå et renere Kina.

»Det er en langsigtet indsats for at ændre Kina oppefra og ned i stedet for at fokusere på græsrodsorganisationer, der i Kina ikke har meget magt i forhold til regering og erhvervsinteresser,« siger hun.

Karriere eller miljø

Det er til tider svært at pirre de medstuderendes interesse. De fleste har fortsat blikket stift rettet mod lærebøgerne og deres uddannelse. De ser ikke, hvordan det at involvere sig kan bringe dem personlige fordele, specielt en bedre position på jobmarkedet, mener Li Lina. Men hun siger, at hun forsøger at bygge bro mellem den selvopofrende idealisme og en professionel karriere.

»Man kan godt samtidig være med til at redde miljøet og tjene penge,« siger hun. »Mange kinesere ser økonomisk vækst og miljøbeskyttelse som modsætninger, både på landsplan og for deres egen personlige karriere. For dem er det vigtigst, at Kina økonomisk vokser sig stærk, og de ser ikke karrieremuligheder inden for miljøbeskyttelse.«

»Det nytter ikke at fortælle de studerende, at det er moralsk rigtigt at gøre en indsats for miljøet. Man skal vise dem de fordele, det kan skabe for dem selv. Vise, at hvis de ønsker, at Kina bliver en stormagt, så vil for eksempel udviklingen af miljøteknologi og energieffektivitet være nødvendig. Og vise dem, at de kan skabe sig selv en lovende fremtid ved at være beskæftiget inden for den sektor.«

Li Lina ser positive tendenser. Hun mener, der er to grunde til, at stadig flere studerende engagerer sig.

»For det første er samfundet og den politiske atmosfære blevet mere åben, hvilket gør folk bedre oplyst, og det får dem til at interessere sig. Den anden grund er kampen om de gode job. Før var det nok bare at være flittig studerende for at få et godt arbejde, men nu kigges der også på deres aktiviteter uden for undervisningslokalerne. Det ser simpelthen godt ud på cv'et, at man har haft overskud til at gøre noget for miljøet,« siger Li Lina.

Det er blandt andet med det argument, at hun får studerende til at involvere sig. »De er meget pragmatiske,« siger hun. »Men om de involverer sig af den ene eller af den anden grund er vel for så vidt ligegyldigt, hvis blot det fører til fordele for miljøet.«

En aha-oplevelse

Li Lina kommer fra den lille by Huaibei i den fattige Anhui-provins i Centralkina. Der snakkes ikke om miljø.

»For de fleste er miljøbeskyttelse noget meget fjernt, og der er ingen, der har hørt om klimaændringer,« siger hun.

»I det meste af Kina er det nok tilfældet, at de fleste vel nærmest er blevet vant til forureningen. Og de har ikke noget sammenligningsgrundlag. Det har folk i Beijing nu fået, efter forureningen under OL sidste år blev stærkt formindsket, og pludselig fik mange øjnene op for, hvor slem den normale situation i virkeligheden er.«

Grunden til, hun selv opdagede, at det stod grelt til med Kinas miljøsituation, var et besøg i Tyskland for et par år siden. »Jeg så, hvor blå en rigtig blå himmel kan være,« siger hun. Det er sådan en aha-oplevelse, hun vil videregive.

Hun fortæller sine medstuderende om Tyskland. Om den rene luft og et effektivt genbrugssystem. Hun fortæller om sin tur til Antarktis i marts i år, hvor hun sammen med studerende fra 20 lande var blevet udvalgt til at bevidne klimaændringernes effekt.

Netop nu er hun travlt beskæftiget med at arrangere et internationalt ungdomsseminar om klimaændringer, den første konference af sin slags i Kina, som er arrangeret af universitetsstuderende. Den vil finde sted den 18.-19. juli på Qinghua Universitet i Beijing, med 250 deltagende universitetsstuderende fra Kina og 50 fra udlandet, blandt andet fra Danmark. Der vil være talere fra regeringen, FN, miljøorganisationer og fra virksomheder.

»Vi vil have fat på de potentielle studenterledere, få dem til at forstå Kinas udfordringer på energi og klimaområdet. Og så inspirere dem og mobilisere dem og vise dem, hvad de konkret selv kan gøre,« siger Li.

»Det skal være dem, som vil være med til at føre an i de positive ændringer i Kina. Oppefra og ned.«