Læsetid: 4 min.

Vandbæreren, der vandt

Egentlig var Nicki Sørensen på vej ud af varmen, men pludselig var han til alles forbløffelse langt inde i den igen, akkurat som da brødrene Olsen mod alle odds vandt det europæiske Melodi Grand Prix
Sejr. Den helt rigtige strategi og de nødvendige kræfter sikrede torsdag 34-årige Nicki Sørensen hans første etapesejr i Tour de France. Den danske cykelrytter har kørt flere end 130 etaper i Tour'en, men i år blev en etapesejr altså en realitet, og det betyder samtidig, at en kontraktforlængelse er rykket en hel del nærmere.

Sejr. Den helt rigtige strategi og de nødvendige kræfter sikrede torsdag 34-årige Nicki Sørensen hans første etapesejr i Tour de France. Den danske cykelrytter har kørt flere end 130 etaper i Tour'en, men i år blev en etapesejr altså en realitet, og det betyder samtidig, at en kontraktforlængelse er rykket en hel del nærmere.

PASCAL PAVANI

18. juli 2009

Er man sportsinteresseret, bliver man så helt usagligt og ubehersket lykkelig, når en dansker vinder noget stort i topidræt, men allerstørst er bruset, når sejren er uventet, som da Nicki Sørensen pludselig gik hen og vandt en etape i Tour de France.

Nicki Sørensen har hidtil været et af de mest ubeskrevne blade i dansk sportspresse. Ingen store interview eller i det mindste meget få. Bortset fra, at man kender hans navn, ved man meget lidt om ham og nærmest ingenting om hans privatliv. Derved deler han skæbne med andre hjælperyttere, de såkaldte vandbærere, som på cykelhold er ansat til at ofre sig selv for at bringe de større stjerner frem. Det har Nicki Sørensen gjort i arbejdsom ydmyghed, lige siden han i 1999 blev professionel på Team Chicky World, et overvejende dansk hold. Senere blev han ansat af Team Fakta. Han har været en baggrunds- slider, en rytter, der kørte for holdet og måtte stille sig tilfreds med det. Som sådan har han haft en force i at være en sej allround-rytter.

clean.Anonymiteten forsvandt som dug for solen, hvad de seere kan bevidne, som forleden på etapen fra Tonerre til Vittel, kildevandets by, så ham skyde frem som en tretrinsraket med stigende turbo, da han først alene kørte op til en udbrydergruppe på seks ryttere, dernæst kørte fra gruppen, som talte et par stærke navne, for til sidst også at distancere sin enlige forfølger, franskmanden Sylvain Calzati. Det skete med et så kraftfyldt ryk, at man kunne blive helt bange for, at han var doped, ligesom i sin tid en anden hjælperytter, hans nuværende arbejdsgiver Bjarne Riis, der også havde haft vandbærerens rolle i mange år og i en relativt høj alder ikke ville have den mere. Lad os bede til, at Nicki Sørensen var

Var pissegod

For Bjarne Riis, som i nogen grad er blevet stueren i miljøet efter at have lagt kortene om sit snyd på bordet, var Nicki Sørensens præstation også en sejr. Ganske vist var denne i tvivl om, hvorvidt Nicki skulle med på CSC/Saxobanks Tour-hold igen i år - han har været med siden 2001 - men holdejeren valgte at tage ham med. Bjarne Riis har troet på Nicki Sørensen gennem årene på samme måde, som fodboldlandstræner Morten Olsen har troet på en Dennis Rommedahl dvs. i medgang og modgang.

Nicki Sørensen har leveret varen som hjælperytter, mens hans egne internationale sejre har været til at overskue. En enkelt etapesejr i det lidt mindre velbesatte løb, Spanien Rundt, har været det hidtil bedste resultat, mens han i Tour'en kun havde en fjerdeplads på en af etaperne at prale ad. Nåja, tidligere har han også vundet Lemvig-Holstebro-løbet og et dansk mesterskab.

Han, der oprindeligt som løber dedikerede sig til atletik, er 34 år, og ingen, absolut ingen, havde ventet det resultat, han leverede i torsdags. Det skulle lige være kommentator Jørgen Leth, som før løbet havde bemærket, at han lige var en tand bedre kørende netop i år end tidligere - og altså Riis, som spandt af lykke, og var hurtig til at melde positivt ud om en ny kontrakt. Bjarne Riis har en jysk måde at være lykkelig på, sådan lidt underspillet, men man kunne se det på ham. Det samme gælder en anden figur i det mytologiske spil, den tidligere jægersoldat B.S. Christiansen, der er holdets teambuilder, og som udtalte de uforglemmelige ord: »Nicki var pissegod!«

I fængslet sidder en tredje spiller, Stein Bagger, som nu kan ærgre sig yderligere over at være storsvindler, idet han havde indgået aftale med Bjarne Riis om at sponsorere CSC-holdet. Men det er han selv ude om, og han kan ikke engang undskylde sig med sponsorpres eller andet, som nogle af cykelfolket, herunder Bjarne Riis, gør. Det er en ædel sport, men en benhård branche.

Esoterisk begavelse

Faktisk så det skidt ud, idet Nicki Sørensen stod uden arbejdsgiver for den kommende sæson, og han var nok i tankerne allerede begyndt at trappe ned i forhold til cykelsport. 34 år er en høj alder i den sportsgren. Nu ser det meget lysere ud. Måske har han hele sit liv været unødigt tilbageholdende, selv om han langt hen ad vejen har været tvunget til at være det. Det overgår nogle. Tag nu politikeren Villy Søvndal, der blomstrede, da han endelig kom til fadet.

Nicki Sørensen har fået sin knubs som det, man kalder en arbejdsmand, en rigtig slider, i cykelløbene. En brækket fod holdt ham ude i et halvt år. Mindre diplomatiske mennesker hævder, at Nicki ikke ser ud som en, der har opfundet den dybe tallerken, men snarere som en mand, der er kommet ind fra landet. Intet kan være mere forkert. Han er fra Hillerød, og det kræver en ikke ringe esoterisk begavelse at køre så taktisk, som han gjorde i etapesejren, der bragte ham i selskab med lysende navne som Mogens Frey, Kim Andersen, Jørgen V. Pedersen, Johnny Weltz, Jesper Skibby, Bjarne Riis, Bo Hamburger, Rolf Sørensen, Jakob Piil og Michael Rasmussen, kun 11 danske ryttere, som siden 1970 har vundet etapesejre i Tour de France.

Om hans privatliv ved vi stadig ikke meget ud over, at han er gift med Helle og far til to døtre. Han bor i Italien i byen Lucca, og han kan godt lide kernemælk, ligesom han holder af at se håndbold på tv. Det vil ændre sig, når han stiger ned af cyklen efter endt Tour, det er i øvrigt heller ikke væsentligt. Det afgørende er, at det er så opløftende, at en mand, der er på vej ud, pludselig er inde igen. Det giver håb for alle. Ligesom da brødrene Olsen mod alle odds vandt det europæiske Melodi Grand Prix. Forudsigeligheden er en af livets værste fjender.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu