Læsetid: 4 min.

Et hårdt mediestof

På trods, af at det ikke bruges af særlig mange andre end en mindre gruppe unge, der eksperimenterer med stoffer, ser journalister kokain overalt. Er de blevet afhængige af kokain som mediestof?
Fra speed til coke. Der er ikke meget, der tyder på, at kokainforbruget er ved at brede sig fra den lille eksperimenterende gruppe af unge. Den registrerede stigning modsvares øjensynligt af et fald i speedforbruget. Men medieinteressen er enorm.

Fra speed til coke. Der er ikke meget, der tyder på, at kokainforbruget er ved at brede sig fra den lille eksperimenterende gruppe af unge. Den registrerede stigning modsvares øjensynligt af et fald i speedforbruget. Men medieinteressen er enorm.

Bax Lindhardt

14. august 2009

De fleste, der prøver at tage kokain første gang, bliver skuffede. Da man almindeligvis kun har alkohol, eller eventuelt en hashrus at sammenligne med, forventer man logisk nok, at hele verden begynder at sejle rundt, mens det bimler og bamler med de mest vidunderlige hallucinationer. Men oplevelsen er en anden. Man mærker mest, at det svier i næsen, og at man bliver følelsesløs i svælget og munden. Dernæst er der en let euforisk følelse, men den er ofte så let, at den er svær at opdage. Der er ingen syns- eller sanseforstyrrelse, ingen trang til at fnise og ingen sjove farver. Det eneste følelse er en følelse af kontrol og selvsikkerhed. Så er der mange, der skal skide. Og efter en times tid gør det ondt i hovedet, og man vil egentlig bare helst hjem i seng, mens man tænker: »Gav jeg virkelig 500 kroner for dét?«

For mig var det i hvert fald ikke en oplevelse med en fremtid i, og jeg vil tro, at min erfaring ikke er atypisk. Hvilket da også bekræftes af Sundhedsstyrelsen, som i rapporten Narkotikasituationen i Danmark 2008 skriver: »Det at prøve stoffer er typisk et ungdomsfænomen, og de fleste fortsætter ikke brugen ... Undersøgelser i hele befolkningen viser, at det eksperimentelle brug af stoffer topper i aldersgruppen 16-19 år, og meget få prøver stoffer første gang efter 20-års-alderen. I aldersgrupperne over 40 år har kun få procent brugt nogen form for stoffer inden for det seneste år.«

Havde det så været hash

At kokain ikke er et lige så stort knald i virkeligheden som i den kollektive fantasi, forhindrer ikke stoffet i at være utroligt fascinerende at sladre om. Vi er blevet afhængige af kokain som mediestof. Så da historien om jetsetdronningens sigtelse for handel med kokain brød løs, kunne vi simpelthen ikke få nok. Personlig måtte jeg læse alt, hvad jeg kunne få fat på. Havde jeg ikke været færdig med at læse Se og Hørs dækning (»Den narkosigtede jetsetkvinde holdt vilde fester, hvor hun forsynede sine gæster med kokain,« fortæller en anonym kilde), inden jeg nåede frem til kassen i supermarkedet, havde jeg sgu købt det Se og Hør.

Var hun blevet taget med hash, havde det blot gjort hende mere almindelig, ja, ligefrem folkelig. Hvis vi havde kunnet se for os, hvordan damen sad og ristede en rød Prince for at rulle sig en joint, mens hun stenede dårligt tv og spiste Matadormix.

Men at det var kokain, det handlede om, katapulterede hende op til legendestatus, der - hvad man jo må formode - holdt uendelige orgier, hvori smukke kvinder, rige mænd, sjove kendisser og seje rockstjerner vælter sig rundt i badekar fyldt med champagne og sølvfade med den reneste sne, sniffet fra dybe kavalergange.

Disse myter om kokain er større end selve stoffet, og det er derfor ikke så mærkeligt, at især Ekstra Bladets journalister ser kokain overalt, hvor de går. På pengesedlerne, på Christiansborgs toiletter og på toppen af Illums, når Remee holder fest under modeugen.

God coke for dårlig speed

Men hvor udbredt er kokain egentlig, når det kommer til stykket? Ifølge det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug er kokain det næstmest populære illegale stof efter hash i Europa. Og ifølge Sundhedsstyrelsen er kokain blevet mere udbredt de seneste år. Ifølge rapporten Narkotikasituationen i Danmark 2008 er andelen af 16 til 24 årige, der har prøvet kokain de seneste år steget fra 2,6 pct. i 2000 til 5,6 pct. i 2008. Det er altså tale om en stigning i udbredelsen. Men denne stigning modsvares øjensynligt af et tilsvarende fald i forbruget af speed - det syntetiske stof amfetamin, der af og til kaldes fattigmandskokain. Hvilket også afspejler sig i politiets opgørelser over beslaglæggelser, som fortæller, at der bliver beslaglagt mindre amfetamin, men cirka tilsvarende mere kokain. Forklaringen er sikkert meget enkel: En yngre ven, der går meget i byen fortæller, at »prisen på et gram kokain er faldet til bare 500 kroner, og eftersom som et gram af den dårlige (amfetamin, red.) koster 2-300 kroner, er der flere, der vælger kokain frem for speed.«

Der er altså tilsyneladende tale om, at den samme gruppe unge, som i forvejen har en gå-i-byen livsstil, hvor stoffer indgår som en del af diæten, har skruet op for forbruget af kokain. Men det er stadigvæk en bestemt gruppe, og uden for den er tallene så små, at det er svært overhovedet at få øje på dem (små 3,5 procent af de 15-64 årige i Europa har prøvet stoffet én gang i deres liv). Så hvis læseren efter den massive medieomtale har fået det indtryk, at der fra hvert eneste toiletbræt på hvert eneste kontor bliver sniffet kokain i stride strømme, tager hun fejl. Uden for gruppen af eksperimenterende unge og jetsetdronninger er kokain stadig ikke et hverdagsfænomen.

Det eneste hverdagsagtige ved kokain er vores forventninger om, at naboen har et meget mere spændende liv. Vi forestiller os, at han går til vilde fester, hvor der sniffes og snortes til den lyse morgen. Vi ser tegn på, at han er dybt afhængig og kan forventes at blive paranoid psykotisk hvert øjeblik, det skal være, som lægerne Henrik Rindom eller Peter Ege lover, at man bliver ... Skuffelsen er derfor dobbelt så stor, hvis man tager en bane og forventer at opleve kæmpeedderkopper eller blow jobs af fotomodeller. Det viser sig nemlig, at udover ømme gummer og nogle udsædvanligt ondskabsfulde tømmermænd, er det hele stort set lige så banalt som det plejer at være.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu