Læsetid 6 min.

'Kønskvoter er luksuskvinders luksusproblemer'

Interview. 1970'ernes rødstrømper ville ikke kun ud på arbejdsmarkedet - de ville smadre kernefamilien. I dag er feministernes kamp for ligestilling en bristet drøm, som straffer børnene og familielivet. Det mener teolog Katrine Winkel Holm
Betalt for kærlighed. Det er trist, at danske børn tilbringer de fleste timer af deres liv i selskab med nogle mennesker, som får penge for at elske dem. Det er min fornemmelse, at børn i den størrelse har brug for nærkontakt til ét voksent menneske - helst deres mor, siger Katrine Winkel Holm, der er stolt af, at det er kun er et af hendes tre børn, der har været i institution.

Betalt for kærlighed. Det er trist, at danske børn tilbringer de fleste timer af deres liv i selskab med nogle mennesker, som får penge for at elske dem. Det er min fornemmelse, at børn i den størrelse har brug for nærkontakt til ét voksent menneske - helst deres mor, siger Katrine Winkel Holm, der er stolt af, at det er kun er et af hendes tre børn, der har været i institution.

Anders Birch
7. august 2009

Rødstrømpernes kamp har gjort livet vanskeligt for de kvinder, som gerne vil prioritere familien frem for karrieren. I dag bliver kvinderne tvunget ud på arbejdsmarkedet, og det går både ud over dem selv, deres ægteskab og deres børn. Det mener Katrine Winkel Holm. Hun er uddannet teolog, er skiftevis halvt eller helt hjemmegående, medlem af DR's bestyrelse og skribent for Morgenavisen Jyllands-Posten. Ifølge Katrine Winkel Holm er det familien, der er kernen i samfundet. Det er den, vi mishandler, når vi for alt i verden skal have kvinderne i job og børnene i institution.

»Vores samfund er skruet sammen på en måde, så begge forældre er nødt til at arbejde fuldtid for at få det til at hænge sammen. Alligevel sidder vi og tæsker rundt i en debat, der handler om, at det største problem i verden er mangel på kvindekvoter. Det er ikke andet end luksuskvinders luksusproblemer,« siger Katrine Winkel Holm.

Ifølge Katrine Winkel Holm er debatten om kønskvoter udtryk for et utopisk islæt i feminismen. Utopien tager udgangspunkt i en drøm om hundrede procent ligestilling mellem kønnene, som aldrig er blevet til virkelighed, men som alligevel skal mases ned over kvinderne, fordi det ikke gik, som feministerne troede.

»Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, men de kom ikke til tops, sådan som man havde forventet. For de fleste kvinder sker der nemlig det, at der kommer en betonklods ind i karriereforløbet, der hedder børn. Det er ikke en tragedie. Men man orienterer sig anderledes, engagementet daler måske lidt, og man kører i hvert fald ikke derudad,« siger Katrine Winkel Holm.

Hun bakker op om den ligestilling, der tager udgangspunkt i princippet om lighed for loven. Men når snakken falder på kønskvoter, står hun af.

»Når man forlanger positiv kønsdiskrimination, så ophæver man ligestillingen i ligestillingens navn,« siger hun.

Reel ligestilling - en utopi

Ifølge Katrine Winkel Holm har der været ligestilling i Danmark, lige så længe hun har levet.

»Alligevel er det blevet god tone at sige, at vi lever i et land uden ligestilling. Men dem, der siger det, har en anden definition af ligestilling. De mener, at vi først har ligestilling den dag, hvor mænd og kvinder opfører sig ens, og hvor løngabet er lukket,« siger Katrine Winkel Holm.

Det vil bare aldrig ske, pointerer hun, og derfor hviler feministernes kamp på en utopi.

Så længe kvinder føder børn, vil der ske et naturligt afbræk i kvindens arbejdsliv. Det er det afbræk, der skaber løngabet, påpeger Katrine Winkel Holm.

»Sådan er det bare, og det er der ikke noget at gøre ved,« siger hun.

Katrine Winkel Holm har selv oplevet, hvordan færdiguddannede kvinder først indser, hvor meget et familieliv fylder, den dag de skal ud på arbejdsmarkedet.

»På teologistudiet bliver kvinderne færdige med studiet og proklamerer, at de sagtens kunne gøre det samme som mændene. Men hvad sker der så, når de kommer ud på arbejdsmarkedet? En jammer uden ende. 'Skal jeg arbejde hver søndag? Hvad så med min familie? Skal jeg virkelig stå til rådighed på de tidspunkter?' Pludselig begynder de at forlange frisøndag, fridage og barns første sygedag,« siger teologen og understreger, at hun sagtens kan forstå kvinderne. Hun mener, problemet opstår, når kvinder siger, de kan lige så meget som mændene, uden at de reelt kan.

»På den ene side vil man gerne ud, men når man så kommer ud, så synes man, det er for hårdt. Jeg kan godt forstå, det er for hårdt. Men det er enten eller. Man må spille rent ud og sige, okay jeg går ned på deltid, eller også skulle jeg måske have fundet mig det arbejde, som min mor havde. Hun var sygeplejerske, skolelærer - eller noget andet familievenligt«.

En skæv tvangstanke

En stilling som topdirektør er knap så familievenlig, og derfor undrer det heller ikke Katrine Winkel Holm, at der ikke er flere kvinder, der har den stilling.

Hun er træt af, at hverken mænd eller kvinder i ligestillingsdebatten, tør at stå ved, at der er forskel på mænd og kvinders tilgang til arbejdsliv og karriere.

»Det fremgår tydeligt af statistikkerne, at kvinderne ikke får sparket lige så mange chefdøre op som mændene. Men at påstå at der er forskel på mænd og kvinder, uha nej, sådan må vi ikke tænke. Kvinderne skal tvinges ud«.

Det bekymrer hende ikke, at de kvindelige topchefer er i fåtal, for ifølge Katrine Winkel Holm er der intet, der taler for, at kvinder skulle være bedre chefer end mænd.

»Jeg savner nogen i den politiske debat, som gad sige, 'hør her, kære venner. Verden går altså ikke under, fordi vi ikke har flere kvindelige chefer'.«

Slå et slag for arbejde i hjemmet

Katrine Winkel Holm er selv en slags en chef - i hvert fald for sine tre børn. Den ældste har aldrig været i institution, og det er hun stolt af.

»Det er trist, at danske børn tilbringer de fleste timer af deres liv i selskab med nogle mennesker, som får penge for at elske dem. Det er min fornemmelse, at børn i den størrelse har brug for nærkontakt til ét voksent menneske - helst deres mor. Når man så kapper tråden over og overlader børnene til et hav af mennesker, er det bekymrende at tænke på, hvilke mennesker der kommer ud i den anden ende,« siger hun.

Katrine Winkel Holm er ikke i tvivl om, at det har konsekvenser, når et barn bliver overladt til en daginstitution i over 30 timer om ugen.

»Børnene er ofte syge, deres sprog er dårligere, og de mangler den styrke, som en familie giver,« siger hun.

Siden Katrine Winkel Holm fik sit første barn, har hun vekslet mellem at være hjemmegående på halv eller hel tid. Hun mener, det kræver en god portion selvtillid at være hjemmegående, fordi man konstant støder ind i folks fordomme om, at hjemmegående kvinder ikke lavet noget. For Katrine Winkel Holm er arbejdet som hjemmegående det mest spændende, hun kan forestille sig.

»Det er selvfølgelig hårdt indimellem, men noget af det sjoveste, jeg kan forestille mig, er at være mor,« siger hun.

Katrine Winkel Holm mener, der er mange kvinder, der går glip af vigtige øjeblikke i deres børns liv, fordi de påstår, at de både kan have fuldtidsarbejde og børn på samme tid.

»De går glip af, hvor spændende det er at være guide for sine børn og åbne verden op for dem. Der er en magi over en barndom og ved at være den, der lærer dine børn at synge og først ser dem gå,« siger Katrine Winkel Holm.

Hjemmegående var slaver

Hun er træt af, at hjemmegående mødre bliver stemplet som ubegavede og intetsigende kvinder, der får dagen til at gå med at se Teletubbies.

»Danske kvinder gør sig dummere, end de er. I stedet for at se kvinder som martyrer og ofre, burde vi se det at passe på sin familie som noget skægt og slå et slag for at få respekt for det arbejde, vi laver i hjemmet,« siger hun.

Tilbage i 1970'erne var det især hjemmet, som rødstrømperne kæmpede for at gøre sig fri af. Den kamp har Katrine Winkel Holm intet til overs for.

»Hvis du ser nærmere på, hvad de sagde i 1970'erne, så handlede det ikke bare om, at de ville ud på arbejdsmarkedet. De ville ødelægge familien,« siger hun.

Katrine Winkel Holm nævner blandt andre Suzanne Brøgger og australieren Germaine Greer som eksempler på ekstreme feminister, hvis ideologiske arbejde gik ud på at 'sværte familien til' ved at udstille den hjemmegående kvinde som uselvstændig og uduelig.

Katrine Winkel Holm hæfter sig især ved, at rødstrømpernes kamp har gjort livet svært for hjemmegående kvinder i dag.

»Nogle af rødstrømperne gik specifikt efter 'forsørgerfamilien' - det var den, de ville have afskaffet. De bekæmpede deltidsarbejdet, forsørgerfamilien og den kvinde, som gerne vil have mand og børn. I deres optik var en kvinde, der var afhængig af sin mands indtægt, ligesom en luder eller en slave«.

Derfor undrer Katrine Winkel Holm sig over de kvinder, som siger, at de er taknemmelige over rødstrømpernes kamp: »De grundlæggende borgerrettigheder, som jeg har i dag, havde min mormor også. Hun kunne gå på universitetet og arbejde ude. Kvinder har haft en formel ligestilling lige siden den første bølge af feminisme i 1915. Rødstrømperne kom med krav om ligeløn og fri abort, men der er næppe tale om, at de skabte revolution«.

En stat i staten

Katrine Winkel Holm konkluderer alligevel, at rødstrømperne vandt kampen, fordi deres ide'er og tanker lever i samfundet i dag.

»De føler ikke selv, de vandt. Men de endte med at få stor indflydelse,« siger hun og henviser til ligestillingsministeren og den selvejende institution KVINFO, som i dag arbejder med køns- og kvindeforskning under Kulturministeriet.

»I Danmark har vi en slags statsfeminisme med et ligestillingsministerium, som arbejder for positiv kønsdiskrimination. KVINFO har et enormt stort budget - det er nærmest et lille statspalads. Der er tale om en feministisk organisation, som får penge fra staten, så de kan lave kampagner om, at man skal stemme på en kvinde til EU-valget - kun fordi hun er en kvinde«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steen Erik  Blumensaat
Steen Erik Blumensaat

Familien har for længst mistet sin autoritet over forældrene, sygeplejen, barneplejen, ældre plejen.
Tilbage til barnedød, mæslinger, kighoste, og lignende, det ulærde,usle og primitive familie liv, som er dårskab for verden, men visdom for gud.

Brugerbillede for Troels Ken Pedersen
Troels Ken Pedersen

Kommende fra en vel-forbundet fat cat med lukrative bestyrelsesposter som KWH klinger det her med "luksuskvinder" temmelig hult. Men hun har jo hvad hun skal bruge, så hvorfor bekymre sig?

Og så minder det mig for øvrigt om Liv Fabrins glimrende forklaring af begrebet "Mummy Wars":

http://www.information.dk/196509

Brugerbillede for Rachel  Henderson
Rachel Henderson

Hvis barsel giver "et naturligt løngab", er der så nogen der kan forklare mig det paradoks, at det ofte synes at være de mest vellønnede kvinder der får tre børn eller mere?

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Det er ret sjovt at Katrine Winkel Holm mener som Asmaa at der er forskel på mænd og kvinder. Men Katrine Winkel Holm mener modsat Asmaa ikke at der skal gøres noget for at kvinderne får bedre mulighed på arbejdsmarkedet, da de føder børn og det sætter dem tilbage

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Er der andre end mig, der efterhånden er uendelig træt af Informations valg af personer, som skal vurdere og fortælle om hvor kvinderne og kampen om ligestilling er på vej hen?

Der trænger ved grød til lidt modvægt fra Lone Nørgaard, Kit Louise Strand, Lone Ryg Olsen og nu Katrine Winkel Holm, som den sidste og absolut værste gang pladder. De damer skal have lov at kritisere og gøre op med ”feministiske dogmer” så meget de vil og på hver deres måde. Jeg melder pas.

Brugerbillede for Henrik Wagner
Henrik Wagner

Af gode grunde er det ikke lige let at zappe, som man lyster og gabe over hele pakken med halvtid, fuld skrue på karrieren, børn, adspredelse og overforbrug.

Om det er vægelsind eller manglende evne til vedvarende fokus, det skal jeg ikke kunne sige, men som jeg selv har oplevet det, så har det ikke altid været befordrende for kulturen og effektiviteten på arbejdspladspladser, f.eks. i vidensbaserede jobs med få specialiserede ressourcer, når kvinder bakker ud, hvis den skal have en ordentlig skalle. Oliver har fået mælketænder, man ”arbejder” hjemme, som det hedder sig, men ønsker samme høje løn og nu flere poster på frihjul og kvoter. Fødes kvinder generelt som kroniske ofre eller er det noget de lærer?

Brugerbillede for Steen Erik  Blumensaat
Steen Erik Blumensaat

Skribenten er tilhænger af det skabte.
Poietes (digter) og poisis (digtning) er `skaber`og `skaben`.Digtere, forstået som fantaster, løgnere, efterlignere af intet.
Den menneskelige hjerne er en stor digter og historie-fortæller, løgnen er dens kald. G. Bruno, før han blev brændt på bålet.

Brugerbillede for Steen Erik  Blumensaat
Steen Erik Blumensaat

I må ikke mene, at jeg er kommen for at bringe fred på jorden; jeg er ikke kommen for at bringe fred, men sværd.
Thi jeg er kommen for at volde splid `mellem en mand og hans fader, mellem en datter og hendes moder og mellem en svigerdatter og hendes svigermoder, og en mand skal få sine husfolk til fjender, Den, som elsker fader og moder mere end mig, er mig ikke værd, og den, som elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd; og den, som ikke tager sit kors og følger efter mig, er mig ikke værd. Mattæus. ( Tolder)

Brugerbillede for Mads Hagbard Kristensen
Mads Hagbard Kristensen

Pladder eller ej. Der er en vigtig pointe omkring tabet af arbejdskraft som kvinden er under graviditet og barsel.

Enten må vi i samfundet arbejde på den totale ligestilling. Som indebærer alt fra tab af mulighed for kvinden for at bruge herre toiletter(vi må ikke bruge damernes) til værnepligt for kvinder.
Det indebærer også at der skal være tvangs barsel for både mænd og kvinder. Således vil en virksomhed vælge efter kvalifikation og ikke efter tabt arbejdsfortjeneste ved graviditet.

Alt 100% lige og retfærdigt, eller også skal vi erkende at der er forskel på mænd og kvinder og så arbejde på et bedre samfund derfra.

Jeg har ikke lyst til at bestemme hvad kvinden helst vil, men det er det endelige spørgsmål.

Er vi ens eller forskellige og hvordan kommer vi videre derfra?

Brugerbillede for Rachel  Henderson
Rachel Henderson

Åh, Hagbard skal vi nu ikke bare kalde det "øremærket barselsorlov" og ikke "tvangsbarsel"?. Tvangsbarsel får vi da forhåbentlig aldrig for NOGEN.

Brugerbillede for Hans Hansen

Hva'behager... Må jeg så ikke bruge kvindetoilettet? Så MÅ jeg ha' en kvote!!! Fordi det ER altså diskriminerende.

Vi mænd kræver ligestilling med kvinder - Vi kræver ret til at bruge kvindetoiletter, forstå det nu!!!

Brugerbillede for Jørgen Christian  Wind Nielsen
Jørgen Christian Wind Nielsen

Katrine skriver blandt andet om børnenes tilværelse i daginstitutionerne:

"»Børnene er ofte syge, deres sprog er dårligere, og de mangler den styrke, som en familie giver«

Men har hun ret i det med sproget? De fleste børn tilbringer deres første tid med deres forældre eller bedsteforældre, men ellers er moders mål blevet erstattet af pædagogers og kammeraters ”mål” i et socialt rum. I en sådan grad, at det er daginstitutionerne der nu er ansvarlige for via sprogtest at vurdere børnenes sproglige udvikling.

Intet tyder på at erstatningen af moders mål med det sociale rums mål forringer de sproglige kompetencer. Tværtimod.

Efter mødet med sproget i det sociale rum er næste møde med sproget medierne. Børnene lærer at håndtere computere, sociale medier og mobile medier i en meget tidlig alder, et møde der i vore dage først slutter ved livets slutning. Børnene lærer at kommunikere i medierne, men de lærer ikke nødvendigvis at beherske eller udvikle sproget. De lærer også at mediesproget er engelsk, og at grænserne mellem engelsk domæne og dansk domæne flyder.

Derfor er der behov for at styrke børns sproglige udvikling i medierne, hvor det mundtlige, det billedlige og det skriftlige domæne flyder sammen. Der er behov for at forklare børnene at der er mange andre sprog (og kulturer), som det er relevant at interessere sig for i en globaliseret verden.

Brugerbillede for Karsten Aaen

Set fra en sociologisk vinkel har hun ret ;) denne Winkel Holm, datter af Søren Krarup. Sociologisk er det nemlig ofte hvide øvre middelklasse-kvinder som kæmper for kvindekvoter i bestyrelserne; dem Winkel Holm kalder for luksuskvinder; et andet for dem er karriere-kvinder. Alle som en tilhører de nemlig den livsform der er karriere-orienteret.

Hvis Winkel Holm vil gå hjemme med sine børn, er hun altså velkommen til det :) - hun skal bare ikke bestemme, hvordan andre mennesker skal leve deres liv...

Interessant er det også at følge med i, hvordan i tider med øknomisk opgang, ja så er den herskende ideologi den, at kvinder selvfølgelig skal ud på arbejds-markedet; i tider med økonomisk nedgang hedder det at børn har det bedst hjemme hos mor...

Og som svar på mange af de spørgsmål Winkel Holm stiller, må jeg undrende spørge:

Har de her unger da slet ikke en far?

Brugerbillede for Nille Torsen

Den vigtigste grund til forskellen mellem mænds og kvinders løn er, at et stort flertal af mændene er ansat i den private sektor, medens et flertal af kvinderne er ansat i den offentlige sektor.

Når man spørger kvinderne ( f.eks. jurister) om, hvorfor de foretrækker den offentlige sektor på trods af den lavere løn, svarer de at den er mere "familievenlig".

Vi kommer tilbage til det grundlæggende problem at vi ikke får ligestilling på arbejdsmarkedet, førend at vi får ligestilling i familien. Sandheden er at ligestilling ikke kan gradbøjes og diskuteres i "kasser", adskilte med vandtætte skodder.

Denne asymmetri i ligestillingen anføres normalt som grunden til den såkaldte "fødselsstrejke" i Europa.

I Danmark er man nået meget langt, men desværre er der stadig nogle bagtropper, i feks. "Dansk Kvindesamfund", som udkæmper en retrætekamp imod mænd i rollen som omsorgsgivere.

Jeg er helt uenig med kronikøren i at der er en biologisk betinget forskel mellem kønnene med hensyn til at yde omsorg for børn. Den er kulturelt betinget og vi må ændre den for de unge kvinders skyld. Jeg vil gerne illustrere dette med et billede af en mand fra Aka- stammen: http://www.afrol.com/articles/16592

I disse stammer bærer fædrene spædbørnene i deres arme 47% af tiden. Som man ser på billedet er den slags mænd ikke nogle vatnisser med en karklud i ryggen. Han har en drabelig økse over den ene skulder og et spædbarn over den anden. Om natten er det ham som beroliger barnet, hvis det græder. Såvidt jeg kan se er det ikke gået ud over hans maskulinitet. Dette er vejen frem til en ligestilling på arbejdsmarkedet.

Brugerbillede for Karsten Aaen

Til Nille og andre...

Svaret er altså ikke (mere) ligestilling i familien; det har vi fået (mener jeg). I dag deltager de fleste mænd i spædbørnspasning, går med barnet i en sele om maven eller på ryggen, hjælper til hjemme, eller har en del af ansvaret hjemme for hus or børn.

Svaret er at arbejds-markedet i den private sektor, f.eks. hos juristerne må og skal indrettes, så også kvinder kan passe deres arbejde på 37-40 timer om ugen, ikke de 60-80 timer om ugen, det kræver nu - af unge, uddannede kvinder.

Mange kvinder, som uddanner sig i de her år, bliver enten baglands-kvinder (selvom de tager højere uddannelser som f.eks. jurist) for en mand som måske arbejder meget i udlandet og derfor rejser meget.

Mine egne erfaringer siger mig, at der en biologisk og genetisk forskel på mænd og kvinder, som fører til, at kvinder stort set altid vil vælge børn og familie, hvis de får valget - men det behøver ikke at være sådan.

Biologi behøver ikke at være skæbne; kvinder skal kræve, at deres mænd tager barsels-orlov; lovgivningen skal indrettes så mænd har lettere ved at få og tage barsels-orlov; krævende jobs i det private f.eks. som jurist mm. bør fra lovgivers side (altså Folketinget) have kraftige henstillinger om at arbejdstiden for unge familie-mødre og fædre ikke må overstige et vist antal timer...

I interviewet med Katrine Winkel Holm andetsteds på siden nævner hun at hun mener, at 'arbejde som sygeplejerske er familie-venligt....' Jeg ved ikke om hun lever i 1950erne rent mentalt; det er lang tid siden, at et arbejde som sygeplejerske var familievenligt....skiftende arbejdstider...

Strukturelle problemer på arbejdsmarkedet skal løses...

Brugerbillede for Jens Sørensen
Jens Sørensen

Karsten,

Hvis man virkelig vil gøre karriere SKAL man arbejde 50- 60 ja 70 timer.

Der har karrierer- mænd gjort i årtier.
I en verden med fri konkurrence kan man ikke bare i DK reducere den arbejdstid.
Det kunne man gøre hvis verdenen var socialistisk.
Men det er den altså ikke.

Og som Nille siger, det er arbejdspresset/mægden.der får kvinder til at springe fra.
Det har undersøgelser fra finansforbundet og især den fra advokatbranchen vist.
Direkte adspurgt, svarer kvinderne at de ønsker at arbejde så mange timer.
Og det er derfor de ikke får de tunge stillinger.

At nu disse kvinder, der VIL ha' cafe latte fritid nu forsøger sig med kvoter, er direkte diskriminerende og usmagelig.

Det er iøvrigt sjovt at når disse emner debatteres her på information, er det de samme der råber om kvindediskrimination.
Hvor mange af dem tror du, der rent faktisk ved noget om det ? Har de været med på direktionsgangene eller bestyrelseslokalet ?
Nej vel. Men de råber op om noget de intet ved om.
Og deres fælles råben uden nogen som helst antydning af dokumentation, gør dem bare endnu mere overbeviste om deres sag.
Men ingen saglighed kun de sædvanlige floskler.

Mange af os har spurgt om vi ikke kunne få et konkret eksempel på hvor en bedre-kvalificeret kvinde er blevet diskrimineret til fordel for en mindre kvalificeret mand.
Der er vel det mindste man kan forlange.
Men nej : Radiotavshed.

Dernæst :

"Vi vil ha' kvoter, for kvinder bliver nemlig diskrimineret"

Saglighed og dokumentation; glem det.

Brugerbillede for Rachel  Henderson
Rachel Henderson

Jens skriver: "Hvis man virkelig vil gøre karriere SKAL man arbejde 50- 60 ja 70 timer."

Det er da en gammel skrøne du dér prøver atholde i live.

Hvis man virkelig arbejder så længe er det tegn på at man er ineffektiv. Subsidiært at man ikke kan finde ud at ansætte nogle flere mennesker.

Jeg har en glimrende karriere, og har aldrig arbejdet mere end ca. 40 timer om ugen, og jeg har haft to barselsorlover.

Det at have børn og familie lærer én at tilrettelægge sin tid og arbejde effektivt.